Det graa hus

Herman Bang

Description

The Project Gutenberg EBook of Det graa hus, by Herman BangThis eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it,give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online atwww.gutenberg.netTitle: Det graa husAuthor: Herman BangRelease Date: July 22, 2004 [EBook #12987]Language: Danish*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DET GRAA HUS ***Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed ProofreadersHERMAN BANGDET GRAA HUSTIL EN VENTell me the tales, that to me were so dear, long long ago long long ago."Jorden bliver kold en Gang—ligesom Mennesket".IHans Excellence rejste sig i den Fyrretræs Seng og tændte sit Lys. Saa stod han op. Han overgød sig med Vand, menshan betragtede sig i sit Spejl: Legemet var knudret og stærkt som et gammelt Tømmer.Over den hvide Væg tegnedes det som en Kæmpes Skygge.Han klædte sig paa og han gik ind.Han gik, med Lyset i sin Haand, gennem de mange Stuer. Broncer,Piedestaler og Hædersgaver stod indhyllede i Lagener. De ragede iMørket saa underlig frem, som gik Excellencen, gennem Rummene, mellemSpøgelser.Ved den sidste Dør stansede han et Øjeblik og lyttede. Der blev talt derinde. Det var Hendes Naade, der talte i Søvne. ISøvne troede Hendes Naade sig altid paa gamle Baller og dansede med Durchlauchter, der var døde.Hans Excellence blev staaende, mens hans løftede Haand holdt om ...

Informations

• Publié par: hufaj
• Publié le: 08 décembre 2010
• Nombre de lectures: 86
• Langue: Danish

Extrait

The Project Gutenberg EBook of Det graa hus, by Herman Bang This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.net

Title: Det graa hus Author: Herman Bang Release Date: July 22, 2004 [EBook #12987] Language: Danish

*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DET GRAA HUS ***

Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed Proofreaders

HERMAN BANG

DET GRAA HUS

TINE LNEV  lleT em ga gnol gnol ,rao.agg on lngloo ah t,st atelht eo dere se weto m ekse I ."t mosnneM leele ncnsHaxc E lbvirek J"roed nang—ligeold en G aas .sS ah not dændtog tt Lye sirterryF  gneS sæ stejsreen d iig s gii s tiS eplj ns han betragtede  gis demdnaVem ,. opn Haerovd gø en her d r. Ov ømmetlT maemteg os mt rktæ sogt reudnk rav temegeL : g paa oglædte si eg H . nak  ep skSgyenm æm Kdes sot get edenedivgæV  Pied cer,Broner.  dæregoH el rseatdhind to seravsgrenegaL i edelly  ind. Han  han gik  dyLes tg ki ,emd,anen gsii Han egnautS  menm ed muemmeR emllen , øgel em Sp Ved  ser. sdis neds røD ete ednsta Øetn ha  .eDr gade e M i røket saa underligerf s ,mg moE kielxcncle, ennnge edeort envøS I .evnSøi e lttar de aglmap ait d glae siNaaddes  Hen  veltlatD .eb relyg edttblje oikN aaed , reHdnse. Det va derinde s en me,øf lnshavelb ecndneaats Port om n soiereH aaetedlotddnh  e edd mercDuauhlaB erell go snadøde. Hans Excelle hcet,rd rev rad  e ttn halisesag is ago gesyLrf t  Tale, ns Naadesos.v lPdu aa ruh n latm has ho edgh edneH retfe etty  Klottet knym enS av rne tav :ed øh gerejem ,H sns anceExenll lceH . need saNda elbev ved at tale—o erf nah eH dom maa NesndngSes dea bah naD røenedI Møen.  gikrket .e xEecll ed saNdaagde Henoheit, sJ- .e H ,a S nettøt, num soer dnd etsdocn eleelE cxHans ade.s NaendeH gotneg ,ramieW, arimWe : - deteyt n tændt, før hanL maepo  gif kedomg en dsk ideol,edenem ah sot n HænHansrystder  g ki ngore.ev dikklug  oreDøe edev necnegis etdn  bøjet o Hovedeter,vm de .e aH nks, dem sonsmelepienenmas em gjØ dft, ekraes S dernieg nvt eahivdl  Paa paa lndaa e H rtsnev snah snem tiB ro.dH nat ar satte sig til s o dnah got ned gku k Serffd  u iog ,øbrfmeM raejedre b stoArk laa  etdnygevirks taa pan ge bogm de B re,daldalBtfe degeem dg  oynslrf ais.gv kæo  g es ingenDer hørtleilO nedu ,dyL   d . I enog Knspeam s áaL sytaettem g Myer oted' Ørs irap, etaablidhv go gnutos ,fa m Bly; mens han srkveo  gkser,vu høOpn de eed mr,gaderv nelle git mful r harn, Sd Pefeetdi eed , riS llti soge ødfd—a,tdnur neutS eneVæggpaa le, cielfoifre ,nrtai O  aa, ja, Aa : -ja,   nislotSgabl i et sig tivde læneneec nah .e xEecll d mos ,dd gnah edvtulvha udekeisaau r's il gdnrer'e nstevideog H ro ,sneddyrp,ede gesdnylRae ermmotrgfaei,ri d re er, i de blege Li  eebgade ev r d eoH  ovefremdig stan E .sepmaL emmosrorsts enncleelxc s ni emøb jøneedoran Kakme Knæ f .dro nejT ah rB sn nd ig, oenerom k Stuenem   han n. Ogvei s rk aDeg eg.n ja, Aa . -ja, aa, ed døL .neg du t  kolde Lys blanddesem ded nes apben ndgy atebrt  edymerf go sned ncenellete h hør ed tfnlo E . cx nKvi eeThe gtiglltin .ekki maarb naH  Munden mellem huA sngiet,th ov r dedem  o senmeam erdn yR ed reknnim  asdadv e nah—kedParyige runlen bgo—retnaK edneaastopg liernd uan eds oter nlI d i, fik hakelovnen ets d domedlIyl nkkty. erræ Besnd ,ki nem xE sllecceeni n  Dét srauletd nek hodee e gdsa, et dsye ejT etkar go naha Bl blan denere eGroer neTen da.e nageseviedemor Mesdu gilo ,nlp gxcellencvendte E aL dehdn nes gi - .

The—Kulde eller Varme syntes ikke mere at fornemmes af det ældgamle Legeme. Ude i Køkkenet syede Sofie Kone. Siddende foran Lampen syede hun med en lang sort Traad de skrevne Blade sammen med sin Haand, der lignede røde Knokler. -Skriver han? spurgte hun. Tjeneren nikkede. -Ja saa. Bornholmeren ved Siden af Køkkenbordet lød langsomt og tungt. Det var, som hentede den hvert tøvende Sekund møjsomt og stønnende op af en uendelig Brønd. Bornholmeren var det eneste Ur i Huset, der gik. De andre var gaaet i Staa. Georg bragte de sammensyede Blade tilbage, og Excellencen trak Skuffer ud og Skuffer ind. De var alle fulde af samme Slags Hefter. Morgenavisen lod han ligge. Han læste ikke mer Aviser: -Sker der noget? sagde han. -Hvad sker der? sagde Hans Excellence: -De bygger nogle flere Huse, hvori de kan synde mod sig selv. -Tag den bort, sagde han. Tjeneren tog den bort for at opbevare den til Hendes Naade. Hendes Naade lod sig daglig "Ledige Lejligheder" forelæse af sin Selskabsdame. Paa Slaget ni ringede det, mens Jernklokken lød saa sært langt inde i Huset; det var Sønnesønnen: -Excellencen er hjemme? sagde han. -Ja, svarede Georg, og han hængte den unge Mands Tøj paa den samme Knage som igaar. -Du har skrevet, sagde den unge Mand og bøjede sit Hoved. Den Gamle vendte sig: -Ja, og Stemmen lød vredt: -Som jeg plejer. Man skriver og spilder Blæk, naar man ikke kan leve mer. Med Sort paa Hvidt kan man lave Menneskene som man vil. Der gør de ikke flere Dumheder, end man giver dem Lov til. -Har Du fægtet? spurgte han pludseligt. -Ja. Med et Blik, der fik en egen og pludselig Styrke, sagde Hans Excellence: -Du er en Sildeføding. Du maa tage vare paa Dig selv. Mens han blev ved at betragte Sønnesønnens Ansigt, hvor Læberne midt i Blegheden var som Blod saa røde, sagde han, med den samme Stemme som før: -Jeg véd heller ikke, hvordan vi nu ogsaa har faaet den Race ind i Familjen. Sønnesønnen, der førte den meget slanke Krop meget rankt, løftede de mørke Øjenlaage en Kende: -Er det paa Komedien, Grandpapa har skrevet? sagde han. -Ja. Læs det højt. -Sønnesønnen satte sig i den store Stol ved Vinduet og begyndte at læse—meget højt, for at Hans Excellence skulde kunne høre ham: -Hvad siger Du, der staar? raabte Hans Excellence.

Sønnesønnen læste højere, anstrengende sig for at samle den ulæselige Skrift, hvor Bogstaver var glemt og Sætninger var faldet ud: -Hvad er det, der staar? Sønnesønnen blev ved at læse: -Nej, raabte Hans Excellence: lad mig selv. Han greb Arkene. Og, vred og bøjet frem mod Lyset, forsøgte han selv at læse alle de Sætninger, han allerede havde glemt. -Nej, sagde han pludselig: jeg kan ikke. Det er Øjnene. Øjnene vil ikke. Han slap Manuskriptet: -Øjnene vil ikke mer. -Læg det hen. Den unge Mand tog de blaa Ark og lagde dem ned i en Skuffe, ved Siden af de andre. Excellencen fulgte med Øjnene hans Hænder: -Der er mange, sagde han. -Ja, Grandpapa. Excellencen havde lukket Øjnene: Tiden var forbi, hvor hans Excellence kørte til Forlæggere. Aarevis havde han kørt fra Dør til Dør, havde sendt Manuskripter og havde faaet dem skikket tilbage. Nu var han holdt op. -Papiret er blevet for dyrt, min Go'e, sagde han. Hans Poesier tryktes ikke mer. Det skulde da være et Gravvers over et Barnebarn eller over en Ven, som en Gang var berømt og som nu var glemt. Regeringens Blad trykte mellemstunder et saadant Vers bag i Avisen, med meget smaa Bogstaver. -Grandpapa skulde skrive sine Erindringer, sagde Sønnesønnen—hans Stemme var, naar han ikke vogtede paa den, næsten ængstende blød—og han lukkede Skuffen. Hans Excellence lo: -Erindringer, sagde han: Erindringer—vi har Væv nok. Erindringer—hm, der er ingen, som har skrevet deres Erindringer. Om de andre lyver de, og om sig selv taler de ikke … De skriver om det Kravl, de har oplevet, og hvad de har levet, tager de med sig i Graven. Hans Excellence lo igen og hans Stemme fik en egen, raa Klang: -Og de gør Ret, min bedste, sagde han: hvis et eneste Menneske skrev sig selv ned og lod sig selv komme i Trykken efter sin Død, vilde de dømme ham til Tugthus i hans Grav—for der er jo Retfærdighed i Himlen og paa Jorden…. -Nej, det er ikke værdt at give nogen Besked. Hans Excellence tav en Stund. Saa sagde han: -Lad mig faa Tiden til at gaa som jeg kan. Det sidste Stykke Vej er det sværeste, og at tænke er dumt. Et Hul i Jorden er ikke saa mange Tanker værdt. Sønnesønnen sad lidt: -Du har jo os, sagde han. -Ja, sagde Excellencen: I skal jo fødes og klædes. Det unge Menneskes Mund sitrede, næsten umærkeligt. Men den Gamle blev ved: -Har—har? sagde han: Menneskene, Fritz, har ikke hinanden. De bruger hinanden og er alene. Naar man er blevet gammel, véd man det og bryder sig ikke mer om at snakke de mange Ord, som ingen hører. Hvem hører? Grosset snakker uden at høre det selv. -Dyrene, min Go'e, kommer ud af det uden Ord, og det lykkes dem at opfylde deres Bestemmelse endda. Sønnesønnen sad sammensunken med mærkeligt nedsænkede Skuldre:

Mand foer op saah saittg ,tah na sa, e gdn demlGa J- .e d ;au ne egn D giR-te tningnne :oFpralenes. La skal tjta drof ecneev n Tinkeanætts ste dl - .ksojbane saV cellv Ex bleNej, kkaN nis etdøts  enggryleto a S pae  dnifo reif gredndnilgein Dr.ope ekg rø eis gnIbded med det og ikmed daL v evilb rtAa  irt r.deinus  tah .eDg oj redm avd deg døle o leElhvr  skne. - etmoseneM gnaGgil kold en  bliver  .oJdrnegi elgda lern retuNa. .  . eslemmøreB gier sskab r ogtædereS ybggo  gp aa rmort Ma ege sit red aav nas .eM tæe ldku sogt nd narof eslegøR edn  meget,  sov hanvoo ev rrFti,zs ha, van ent ag Dle ,srelav rnega av raD gavgaah net ven—d hanar iedrev tis tmørebsn. vnNae n den Mem deH aadnnem do alle de hvide Fi æV stskr :de aasogslan hid ludt  nøk tegem oj re et da,"J : - an hdes gas aa rgo eeL hel detr oggure rok s ,tecneol nEx t. llce dtendee ram nak eHel ,anvar det  t". -Det  enølbre r ve odelhcsnelhdød regä Mindget  g Oe e: -O døh mon tie nas  sag efá r tejeStsæl o ,eeH grebis, som ingen gadis ngeneS koaret foe der  had darnah  go s ?tedgaselig opsaá pludamgn eiBp aad  egeæg Vaa peredlld regnæh reD :en æderes K d der e me bare saKeder , ios ,ed mtkA rerøe  dr va—Eogelxcelcnneg ojdr ene Bevægelse med sddøF eni r mos ,re  hdeseene in sanreh—aSlaedv av d, blildeet mev deg rres  seGnrni og dereodsatte, re dted  .vle avH- m so sde daae ød et rm tæd teev:dhan lev e? b Heled ,gaD ne reksu heg jm, H …keikn . . . han var  tav rhTroavdles saogsoa Kom dime  lev s ned srøt ,etad …ges  gik Hanf rona,tf lød teel san hvaGei v gnirkmo rav mos  t, min Go ragte dem nab teaav liedjæ S sl,afn in srG lednules it v sig saa mant—ataadrroh naf rem yv llvseg sir fo it ,ekki ted na t næek—sem ned k tg hvis det kundeliv h edd naO .ø idsjæ Sn,leaa sehtlks eB nut li andá etenneet MneM etseas eksen  hat, ig en ets vi gon  ,tesnahejØ  lenneigr destnæm nird e ed rav i r ekund i end et S aap nah áas gileg  oennnsøneøn Sek rnskaej ga —fludsn (p. Me. . a pa Geng anødbrnaH xE sllececne e sit Hoved paa neB ol—k N-aao— g el saftrde uogv ynK te nggæl ta som 'e, ingeen rn døm negiS evdn a sar fo, errnjeH ekræts e'ah ek bliuldee sk … Dgeterom edf év d Ton  snen  edean ,eni go revenjØ  skal ikmle Folk- : eM nag gaedh na a ,fa gikif iv tg Je. ildrald vé nat  me H . gio gos  et B nogra dud fn srnegoort ed r errn, neishv leel eag,ah ov redv t. Lad Stjernern cxlegoE av—heJoha deo paen llenc.rød nah—drO ett Derig seg jen M ir geda  vgoa dl . Der er ndre . . drO  mo  te tmudr der se dat, en Mennlde ne veskerf iræ eaM nof—r adeulskseg rildgirdla ,les gis  ve sløve. De, so mkiekb ilev d r tefa,  Tar tid ailes tgo ,ted uks   hal varortævt fsgat de oBs moev,r Pae kkty modstp  :nerøD S te aaP ssen og tog Postnbde eah nrBveak ltsuioat Sa n. aaa  ederrO ,:tednoC   ,asvrle- : aF p aa den hamjalpog h den ekkarfrevO nshag tog  oenng  "dup aa" eSldneg hængte det. Geor  edeevoHgo djøb geunan Me gdn de neh essaah revo igns Ans har fø t—vnlo eoKemsntu , gik derGrim en  ni e ,edøM itekr Er . -en Hs deadNa  naldg eed nen digen, men længer n haa  den Mn.le,ted trojg edvahlagdene Breven. snlo aoK nap eah  Utekrdsogn æs led ane netfiap npludseli  tog han  epoi eg grBvene e inenØr et . Dng u mos sus f red ro e sig: -Farvel, G  eeMnnseekr jets n.kun ha r der -E apapdnar edgas ,  har, Du Hje paasri leelitgngnne s te ,rean ,d ras enikBl Sdettkyd te øg r rar ma)tleskud hom et Pi kki rerøh uD rof, etog nkeikl veod,mV sidnnenea  er  Detter.e ef deel,rs moh nai kke talte: -Ungdonemmaam vah eP ee,ngag s hde: - an le - .aFvr le ,aFvrdpapGranen ua. DdnaM egneG .kig ntveg orGai e ed  Excelle rte? Hansets gio cn eersjtin sil gig hek mo ,nah hC tlota Han op.kede lukpverB er dnes økoge id Sil terss segneP elgon got  reg di eu .daate - .tegnir S nim gO . Hr ? - øn Hvz itFr  aah nok mni.d H-endes Naade har  av enegaps ?tgruExe llceceen dn,