Fra det moderne Frankrig

Richard Kaufmann

Informations

• Publié par: epsui
• Publié le: 08 décembre 2010
• Nombre de lectures: 55
• Langue: Danish

Extrait

The Project Gutenberg EBook of Fra det moderne Frankrig, by Richard Kaufmann Copyright laws are changing all over the world. Be sure to check the copyright laws for your country before downloading or redistributing this or any other Project Gutenberg eBook. This header should be the first thing seen when viewing this Project Gutenberg file. Please do not remove it. Do not change or edit the header without written permission. Please read the "legal small print," and other information about the eBook and Project Gutenberg at the bottom of this file. Included is important information about your specific rights and restrictions in how the file may be used. You can also find out about how to make a donation to Project Gutenberg, and how to get involved. **Welcome To The World of Free Plain Vanilla Electronic Texts** **eBooks Readable By Both Humans and By Computers, Since 1971** *****These eBooks Were Prepared By Thousands of Volunteers!***** Title: Fra det moderne Frankrig Author: Richard Kaufmann Release Date: February, 2006 [EBook #9843] [Yes, we are more than one year ahead of schedule] [This file was first posted on October 23, 2003] Edition: 10 Language: Danish *** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK FRA DET MODERNE FRANKRIG *** Bibliotheque nationale de France (BnF/Gallica) at http://gallica.bnf.fr. Miranda van de Heijning, Steen Christensen and the PG Online Distributed Proofreading Team FRA DET MODERNE FRANKRIG. AF RICHARD KAUFMANN. MED ILLUSTRATIONER EFTER FRANSKE KUNSTNERE. KJØBENHAVN. 1882 I en halv Snes Aar snart har Forfatteren af denne Bog været en jævnlig Gjæst i Paris. For hver Gang han er kommen igjen, har han vundet Byen kjærere og kjærere, og i de sidste tre Aar endelig er den bleven ham et nyt Hjem. Hans Bekjendtskab til den er følgelig intimere end den almindelige Rejsendes. Paa den anden Side er han stadig vedbleven kun at være en Fremmed, der er paa Besøg. Alt det, han har set, har han set paa med en Nordbos Øjne. Netop paa Grund af denne sin Dobbeltstilling har han troet at kunne have Et og Andet at fortælle, der var i Stand til at interessere hans Landsmænd. Hans Bog har ikke den Pretension at give en udtømmende Skildring af Livet i det moderne franske Samfund. Han har, mens han skrev, selv bedst følt, hvor langt udførligere han maatte være, hvis et saadant Maal skulde naaes. Stadig hobede Stoffet sig op, og samtidig nødte de Grændser, der var afstukne for Arbejdet, ham endog til at udskyde Æmner, som det havde ligget i den oprindelige Plan at behandle. Paa Sligt er det jo imidlertid muligt siden at raade Bod, hvis Læserne finder, at der er lidt Liv og lidt Anskuelighed i de her tegnede Billeder. Troskab mod Originalen føler Forfatteren sig forvisset om, at der er. Han har set det moderne Paris med sympathetiske Øjne. Han har ikke været blind for Manglerne ved det, men han er gleden lettere over dem og har ladet, hvad der var smukt og tiltalende, springe stærkere frem. Han har gjort dette ikke blot af Kourtoisi mod det Land og den By, hvis Gjæst han er, men ogsaa, fordi han mente derved at komme Sandheden nærmest. Han vil føle sig lykkelig, hvis hans Bog hosnordiske Læsere kan vække den samme Kjærlighed til vore Dages Frankrig, som den skylder sin Tilblivelse. Paris, i November 1882. Richard Kaufmann.INDHOLD Paris og Pariserne Pariserinden Vinter liv i Paris: Klimaet Velgjørenhedsballer Jule-og Nytaarstiden Under Karnevalet Hos Republikens Præsident Foraar i Paris I Kammeret Det røde Paris Paa Børsen Kunst og Kunstnere Litteratur og Aviser Paris som Theatercentrum Sommerliv og Fester: Grand prix de Paris Badeliv Ved Kysten Nationalfesten Sommer-Søndage ved Paris Parisere en évidence: Mme. Adams Salon En Aften hos Victor Hugo Hos Sarah Bernhardt Coquelin i sin Loge Cherbuliez i sit Arbejdsværelse De Fremmede i Paris Paris paa Vrangsiden: Pauperismebæltet Samfundets Bundfald Kafé- og Gadeliv Skisser fra Sydfrankrig: Mellem moderne Troubadurer En sydfransk Pilgrimsfart Oldtidslevninger i ProvencePetrarcas Hjem Marseille Europas ParadisPARIS OG PARISERNE. Det er i Regelen om Aftenen, at den Rejsende fra Norden kommer første Gang til Paris. Han gaar ud i Byen. Overalt er der Liv og Færdsel endnu; før Midnat længst er passeret, tænker Paris ikke paa at lægge sig til Hvile. Hele Timer kan han se den i fuld Soiréepuds, hele Timer kan han drive med Menneskestrømmen ned over de fyldte Boulevarder eller paa en Kaféstol sidde og lade de brogede Billeder passere sig Revue. Der er nok baade for Øje og Øre. Det er som en hel ny Verden, der rulles op for ham i et Rundmaleri uden Ende. Men naar til Slutning Rejsetrætheden dog gjør sin Virkning gjældende, og han endelig sent vender tilbage til Hotellet, er han i Grunden yderst forbauset. Han havde ventet at blive overvældet, blændet, berust, og det er helt andre Indtryk, han bringer med fra sin første Visit. Paris har forekommet ham meget mindre, og mindre glimrende ogsaa, end han havde troet, men den har samtidig forekommet ham saa mærkværdig hjemlig og hyggelig. Det er Fornemmelsen deraf, der behersker alle andre, og det er med Velbefindendet, som denne Fornemmelse vækker, at han gaar i Seng. Naar han den næste Morgen vaagner, har han slet intet Hastværk for at komme ud igjen. Han synes, han har været længe i Paris, og at han allerede er halvvejs fortrolig med dens Liv. Det er det samme Fænomen, man ogsaa undertiden kan iagttage overfor Mennesker, man seer første Gang. Man har hørt saa Meget om dem paa Forhaand, at de er voxet op til Noget, der næsten forskrækker. Og saa, naar man har talt med dem i fem Minutter, er det, som man havde kjendt hinanden i Aar. Den instinktmæssige Følelse af, at Tiden vil gjøre En til gode Venner, har tilbagevirkende Kraft. Dette første Indtryk af Paris er det, der kommer hyppigst igjen, og det er ogsaa det, man til Slutning bliver staaende ved. Man skal dog ikke være bange; de andre, som man havde ventet, udeblive langtfra heller. Under Touristbesøgets tumlende Færd dukker den første Aftens douce Fornemmelse af Hygge hurtigt under i lutter Blænding, lutter Beundring af, hvor Paris er stor og glimrende. Det er fra Morgen til Aften en Sandserus, der intet Øjeblik hører op. Blot en Vandring ned over Boulevarderne med deres Tusinder af krydsende Ekvipager, med deres Spejle, som reflekterer det brogede Gadeliv, saa det bliver et Virvar uden Ende, med deres Udstillingsvinduer, bag hvilke Alverdens vildeste Luxus holder sine Saturnalier, blot en Vandring forbi Palais-Royals og Rue de la Paix' Juveleerboutiker eller gjennem Avenue de I'Opéras Paladsgade i elektrisk Fe-Illumination, alene det er et fortumlende, overvældende Festtog. Og saa kommer Monumenterne: den gigantiske Triumfbue, der rager op over hele Paris, som den vilde sætte Indsegl paa Byen og sige: dette er større end selv det antike Rom, større end Noget, hvortil Menneskeslægten endnu er naaet—Triumfbuen med Rudes Trophæ, den mest bevingede Tanke, moderne Skulpturkunst har født, et Værk, hvori Enthousiasmen skriger, saa selve Stenen synes at faa Fart og flyve. Paa den anden Side af Seinen, ligeledes ragende op, saa den kan sees overalt, Invalidedomens gyldne Kuppel, hvor ved Kejsersarkofagen under den mægtige Hvælving ligesom hele Frankrigs historiske Storhed fylder Rummet med vældige Skygger, saa det klemmer En for Brystet, og man er ved at falde paa Knæ og græde. Fremdeles, spredte