Résumé étude DA

Résumé étude DA

Documents
31 pages
Lire
Le téléchargement nécessite un accès à la bibliothèque YouScribe
Tout savoir sur nos offres

Description

Resumé af rapporten"The Role of Women in Fisheries"("Kvindernes rolle inden for fiskerisektoren")Dette dokument er et sammendrag af rapporten "The Role of Women inFisheries" ("Kvindernes rolle inden for fiskerisektoren") ved MacAlisterElliott and Partners Ltd (MEP) og er udarbejdet af Generaldirektoratet forFiskeri med henblik på at give en kortfattet oversigt over dette komplekseemne.Undersøgelsen blev gennemført og rapporten udarbejdet af MacAlisterElliott and Partners Ltd (MEP) i henhold til en kontrakt medGeneraldirektoratet for Fiskeri. Arbejdet hermed blev afsluttet i 2002.Det endelige mål med undersøgelsen var at belyse to indbyrdes forbundneEU-prioriteter: fremme af social og økonomisk samhørighed, specielt vedat mindske udviklingsforskellene mellem regionerne, og fremme af ligemuligheder og rettigheder for mænd og kvinder.Det indsamlede materiale viser, at trods den store kulturelle ogøkonomiske mangfoldighed i EU er kvindernes situation i fiskerisektorenog deres holdning til denne kendetegnet ved mange fælles træk.Kvinderne føler sig således uvelkomne i havfiskerisektoren, men er påden anden side heller ikke synderlig tiltrukket af denne. Også iakvakultursektoren føler kvinder sig udsat for diskrimination, dog i langtmindre grad. Fiskeforarbejdningssektoren er den eneste sektor, hvorkvinderne er overrepræsenteret, men hovedsagelig fordi de dominerer iufaglærte lavstatusjob. Der er et betydeligt antal kvinder beskæftigetinden for ledelse ...

Sujets

Informations

Publié par
Nombre de visites sur la page 48
Langue Norwegian
Signaler un problème
Resumé af rapporten "The Role of Women in Fisheries" ("Kvindernes rolle inden for fiskerisektoren")
Dette dokument er et sammendrag af rapporten "The Role of Women in Fisheries" ("Kvindernes rolle inden for fiskerisektoren") ved MacAlister Elliott and Partners Ltd (MEP) og er udarbejdet af Generaldirektoratet for Fiskeri med henblik på at give en kortfattet oversigt over dette komplekse emne. Undersøgelsen blev gennemført og rapporten udarbejdet af MacAlister Elliott and Partners Ltd (MEP) i henhold til en kontrakt med Generaldirektoratet for Fiskeri. Arbejdet hermed blev afsluttet i 2002.
Det endelige mål med undersøgelsen var at belyse to indbyrdes forbundne EU-prioriteter: fremme af social og økonomisk samhørighed, specielt ved at mindske udviklingsforskellene mellem regionerne, og fremme af lige muligheder og rettigheder for mænd og kvinder.
Det indsamlede materiale viser, at trods den store kulturelle og økonomiske mangfoldighed i EU er kvindernes situation i fiskerisektoren og deres holdning til denne kendetegnet ved mange fælles træk. Kvinderne føler sig således uvelkomne i havfiskerisektoren, men er på den anden side heller ikke synderlig tiltrukket af denne. Også i akvakultursektoren føler kvinder sig udsat for diskrimination, dog i langt mindre grad. Fiskeforarbejdningssektoren er den eneste sektor, hvor kvinderne er overrepræsenteret, men hovedsagelig fordi de dominerer i ufaglærte lavstatusjob. Der er et betydeligt antal kvinder beskæftiget inden for ledelse og administration, hvor lønningerne er højere og arbejdet mere attraktivt. Endelig kan det konkluderes, at kvinders rolle som støtte for ægtefæller på havet er meget væsentlig, men samtidig stærkt undervurderet af fiskerisamfundet.
1
1. UNDERSØGELSENS FORMÅL Undersøgelsen havde til formål at belyse to indbyrdes forbundneEU-prioriteter: fremme af social og økonomisk samhørighed og fremme af lige muligheder og rettigheder for mænd og kvinder. Den sigtede mod at fremme integreringen af disse to prioriteter i fiskerisektoren og dermed udjævne kønsforskellene i forbindelse med udviklingen af fiskeriet. Kort fortalt skulle undersøgelsen forfølge dette mål ved at:  undersøge kvindernes rolle i fiskerisektoren i samfund, der er afhængige af fiskeri (og hvor relevant i samfund, der ikke er afhængige af fiskeri)  foretage en analyse af hindringer og muligheder i forbindelse med kvinders bidrag til disse samfunds socioøkonomiske udvikling og diversificering  til fremme af lige muligheder for kvinder i fiskerisektoren.kortlægge metoder og midler Til det formål blev der formuleret syvehvrpdoeavgo: 1. Karakterisering afbeskæftigelsen inden for EU-fiskeriet, specielt kortlægning af kvindernes rolle (inklusive ikke-formaliseret/ulønnet beskæftigelse). 2. Beskrivelse af kvinderssociale status og juridiske rettighederinden for EU-fiskeriet, specielt kortlægning af mangler. 3. En sammenlignende vurdering af kvindersorganisatoriske støtteinden for EU-fiskeriet. 4. En sammenlignende undersøgelse afproblemer og hindringer, som hæmmer kvinders deltagelse i EU-fiskeriet. 5. En sammenlignende undersøgelse afmuligheder og potentialefor kvinders deltagelse i EU-fiskeriet og tilknyttede aktiviteter. 6. Analyse og beskrivelse aftiltag til løsning af de problemer og udnyttelse af de muligheder, som er kortlagt ovenfor, med henblik på fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder og den socioøkonomiske udvikling i fiskeriafhængige områder. 7. Parallelt med ovenstående en analyse af kvindernes rolle i vigtige fiskeriaktiviteter iområder, der ikke i øvrigt er afhængige af fiskeri f.eks. ferskvandsakvakultur og fiskeforarbejdning i byområder. Formålet med undersøgelsen var også, at den skulle forslåpraktiske foranstaltninger, som kunne styrke kvindernes beskæftigelse og muligheder inden for fiskeriet, navnlig med hensyn til finansielle eller lovgivningsmæssige tiltag fra EU's eller medlemsstaternes side. Undersøgelsen er EU-dækkende, men er koncentreret om fiskeriafhængige områder i de enkelte medlemsstater. Der ses dog ikke bort fra lokalområder, hvor aktiviteter som f.eks. forarbejdning og akvakultur har en stor betydning for samfund, der ikke i øvrigt er afhængige af fiskeriet. Der blev benyttet statistiske indikatorer og objektive skøn til fastlæggelsen afkriterier for udvælgelse af fiskeriafhængige områder. Det statistiske niveau, disse beslutninger blev truffet på, var NUTS3, og hovedindikatoren varindekset for merværdien inden for fiskeriet som en procentdel af den samlede merværdi, således som denne fastsættes i regionale socioøkonomiske undersøgelser. Der blev set bort fra absolutte værdier til fordel for relative, og de vigtigste områder i de enkelte medlemsstater blev udvalgt i overensstemmelse hermed.
2
2. METODER,KILDER OG UNDERSØGELSESOMRÅDER 2.1.Metoder Et team af samfundsøkonomer med viden om kvinders rolle inden for fiskeriet i hele EU1 havde udarbejdet en skabelon for hele rapporten. I henhold til skabelonen betegnede "fisestkekirrone" alle områder inden for fiske- og skaldyrssektoren inklusive fangst, opdræt og andre aktiviteter i tilknytning til fiskeriet, som inddeltes i nedenstående delsektorer. I den forbindelse skal ved "fiskeri" forstås den snævrere aktivitet, som havfiskeri udgør: Fiskeri(kommercielt fiskeri og fiskeri med mindre fartøjer) Akvakultur Markedsføring og distribution Forarbejdning Administration, ledelse og offentlig sektor Andet: andre vigtige kategorier Ikke-formaliseret beskæftigelse: ulønnet beskæftigelse (f.eks. hustruer, der varetager styringen af virksomheden, bogholderi eller salg) 2.2. Vigtigste datakilder Dekvantitative (numeriske) data, der blev anvendt i undersøgelsen, blev indsamlet/vurderet på nationalt plan, mens dekvalitative data på specifikke vurderinger (litteratur, byggede casestudier, indtryk osv.) vedrørende fiskeriafhængige områder, der forelå i fortællende form. Der var således to typer af kilder til undersøgelsen:rapporter(litteratur fra medlemsstaterne, undersøgelser af projekter inden for kystfiskeri med mindre fartøjer, evalueringsrapporter vedrørende PESCA-initiativet osv.) ogcentralt placerede personer (ledere fra fiskeriinstitutioner, brancheforeninger og fagforeninger inden for fiske-, akvakultur- og forarbejdningsindustri og ledere af kvindegrupper inden for fiskeri osv.). 2.3. Vigtigste undersøgelsesområder Hovedundersøgelsesområderne udgjordes af tre brede underområder  et økonomisk, et uddannelsesmæssigt og et sociologisk  som i vid udstrækning overlappede hinanden. Man stillede her spørgsmålenehvorledes, hvor, hvorforoghvorfor ikkemed hensyn til kvindernes rolle inden for EU-fiskeriet.  legidsesatakæftBes, herunder forskelle mellem kønnene for hvert af de vigtigste beskæftigelsesområder i fiskerisektoren: fiskeri, akvakultur, salg og distribution, forarbejdning, administration og ledelse samt ikke-formaliserede aktiviteter (navnlig støtteaktiviteter, som varetages af ulønnede ægtefæller).  Retlig og social status: kvindernes retlige stilling i forbindelse med deltagelsen i aktiviteter inden for sektoren og problemer i tilknytning hertil.  Organisation: er organiseret i sektoren (f.eks. fagforeninger),hvorledes kvinderne hvilke formelle støttesystemer der findes (f.eks. børnepasning), og hvorledes uddannelse kommer kvinderne til gode i sektoren.  Sociokulturelle barrierer:kan opdeles i tre aspekter  eksterne sociale faktorer, der påvirker kvindernes beslutninger, den sociale status (og dermed tiltrækning) ved                                                 1Bidragydere: Eva Roth (Danmark, Tyskland, Østrig og Finland), Laura Piriz (Sverige), Ellen Hoefragel (Nederlandene), Helene Rey Vallette, Ennamuelle Sourisseau (Frankrig, Belgien og Luxembourg), Diana Tingley, James Wilson (Forenede Kongerige og Irland), Brigide Loix (Italien), Apostolos Papadopoulous (Grækenland), Helder da Silva (Portugal) samt Alicia Sanmamed (Spanien). Koordinatorer: Nigel Peacock og Patrick Franklin.
3
erhvervene inden for fiskerisektoren og "interne" psykologiske faktorer i forbindelse med kvinders interesser, ønsker og bekymringer.  Økonomi:herunder navnlig indtjeningsmuligheder ved de forskellige beskæftigelser inden for fiskeriet, og specielt kønsrelaterede lønforskelle og økonomiske alternativer.
3. KVINDERS RETLIGE STILLING INDEN FOR FISKERIET En række EU-direktiver om ligestilling af kønnene, der er bindende for alle medlemsstater, supplerer traktatens bestemmelser, og anses af EF-Domstolen for at være direkte anvendelige i medlemsstaterne. Imidlertid varierer metoderne for omsætning og gennemførelse af disse direktiver i de enkelte medlemsstater. Derfor kan fortolkningerne af de nationale retsforskrifter, der er formuleret for at opfylde disse direktivers gennemførelsesforpligtelse, også give resultater, som varierer ganske meget for kvinder, der er ansat i fiskerisektoren i forskellige dele af EU. Kvindernes retlige stilling i ikke-fiskeriafhængige områder er i alt væsentligt ikke anderledes end i fiskeriafhængige områder. Lovgivningsrammerne omfatter nationale (og reelt EU-dækkende) ordninger, der hovedsagelig finder anvendelse på dette brede plan. Men da fiskeriaktiviteterne i ikke-fiskeriafhængige områder primært vedrører forarbejdning og akvakultur, er det her lovgivningen om disse sektorer, der er relevant. Det vil sige kønsbetingede beskæftigelsesrettigheder og fagforeningsregler, hvad angår fiskeforarbejdning (hovedsagelig industriarbejde), og lovgivning om ligestilling mellem mænd og kvinder, hvad angår akvakultur. Det mest nærliggende med hensyn til samspillet mellem den gældende lovgivning og det sociale miljø ville utvivlsomt have været at se nærmere på de forskelle, der er konstateret, hvad angår de praktiske følger af de bestemmelser, som forventes anvendt på ensartet vis i hele EU. Også de nationale lovgivninger og deres betydning for kvindernes sociale miljø ville have fortjent en mere dybtgående analyse. På disse områder bevæger undersøgelsen sig imidlertid ind på et stort set uudforsket område. Dette studier giver derfor nogle idéer til yderligere fremskridt med henblik på at skabe et egnet grundlag for fremtidige tiltag på dette felt. 4. VIGTIGE KONKLUSIONER VEDRØRENDE KVINDERNES ROLLE INDEN FOR FISKERIET 4.1. Nogle tal Trods hele den kulturelle og økonomiske forskelligartethed i EU var kvindernes holdning til og opfattelse af fiskerisektoren i høj grad sammenfaldende, og der kunne drages følgende interessante og vigtige konklusioner:  Kvinderne føler sig uvelkomne inden forhavfiskerietmen er på den anden side, heller ikke synderlig interesseret i at arbejde i denne sektor. Det er ikke overraskende, at kun meget få kvinder er beskæftiget i sektoren (3% af arbejdsstyrken).  Kvinderne føler sig udsat for diskrimination ika,orensektlturvaku men i langt mindre grad, og betydeligt flere kvinder er beskæftiget i denne sektor. Der findes nogle få akvakulturbrug, som ledes af kvinder.
4
 I forarbejdningsindustriener kvinderne overrepræsenteret, men hovedsagelig fordi de dominerer i ufaglærte lavstatusjob. Forarbejdning af fisk og skaldyr anses for kun at rumme få karrieremuligheder for kvinder, for det meste med rette.  ade/nimirastontieLsled: kvinderne har placeret sig godt i dette segment, som både er mere vellønnet og eftertragtet. Det er specielt inden for den offentlige sektor, at kvinderne har haft succes.  Ikke-formaliseret arbejde: Undersøgelsen viste, at kvindernes rolle somstøtte for ægtefæller på havet("medhjælpende ægtefæller") var både meget betydningsfuld og stærkt undervurderet af fiskerisamfundet. Dette område blev betragtet som det, der frembød de mest relevante og spændende muligheder for at forbedre kvindernes stilling inden for fiskeriet.  Det fremgik af undersøgelsen, atkvinderne var udsat for økonomisk diskrimination for sektoren. Kvinderne får 12% mindre i løn end mænd for, inden hvad der forekommer at være det samme arbejde, selv om samme job måske ikke er blevet sammenlignet med nøjagtig samme job på grund af de begrænsede data. Det er dog langt mindre end den gennemsnitlige lønforskel på ca. 22%, som kvinderne må acceptere i EU's økonomier som helhed. 4.2. Kvindernes beskæftigelse inden for fiskeriet Følgende tabel rummer noglevigtige oplysninger, hvad angår de meget store forskelle i kvindernes beskæftigelse i de forskellige sektorer inden for fiskeriet. Der kan knyttes følgende kommentarer til tabellen: (i) Kvinder spiller helt klart en meget lille rolle inden fordet egentlige fiskeri vil sige (det fangstaktiviteter), idet de gennemsnitlig udgør 3% af arbejdsstyrken i EU som helhed på en skala fra 0 til 7%. Deres deltagelse er kort sagt marginal i alle lande. (ii) Flere kvinder er beskæftiget inden forakvakultur de foreliggende data: ifølge gennemsnitlig 27% af arbejdsstyrken på en skala fra 3 til 44%. Det nedre tal (for Nederlandene) skønnes ikke at være repræsentativt. Tallet afspejler muligvis det forhold, at nederlandsk akvakultur hovedsagelig omfatter muslingeopdræt, en søgående aktivitet, som er nærmere beslægtet med fiskeri end med opdræt. Som det er tilfældet med mange af disse data, dækker de generelle tal da også uundgåeligt over store regionale forskelle. Således er akvakultur et traditionelt kvindeligt domæne i regioner som Galicien. (iii) Som man kunne forvente, erdomheirksngsvdjinraebfroklart den delsektor, hvor der er flest kvinder beskæftiget i fiskerisektoren med et lille flertal af arbejdsstyrken på 53%, men på en skala fra 11 til 75%. Imidlertid tegner kvinder sig hyppigst for 40 til 60% af arbejdsstyrken. Kun i Grækenland (11%) er tallet klart lavere end de 40% . (iv) Endelig er kvindernes andel på 39% af arbejdsstyrken inden forledelse og administrationman kunne have forventet på et felt, der har gået for at måske højere, end være et mandsdomæne. Imidlertid betyder dette ikke nødvendigvis, at kvinderne har fået etableret sig i de højere lederstillinger, og der er da også noget, der tyder på, at der i almindelighed ikke er kvinder blandt toplederne. Man bør således spørge sig selv, hvad de 39% repræsenterer. I visse tilfælde er det den offentlige sektor (regulering, forskning og uddannelse), der dominerer i statistikken, og her har en bevidst indsats for at sikre lige muligheder klart båret frugt. Tallene for erhvervslivet indikerer, at der her er forholdsvis færre kvinder beskæftiget, hvilket afspejler den fortsat udbredte traditionelle struktur inden for fiskeriet.
5
Tabel 1: Kvindernes beskæftigelse inden for fiskeriet efter land (enheder: kvindernes procentvise andel af arbejdsstyrken)
Land Datadæknin Andel kvinder i  hele Fiskeri Akvakultur Forarbe d- Ledelse                sektoren nin admin &
35% 50%    -28% -   15% -   22% 10% 53% 37% 59% 40%
Belgien national 30% 3% - 45% Danmark national 39% 0% - 75% Finland national 14% 0% - 58% Frankrig 4FDAs 15%* 2% - 64% Tyskland national 34% 0% 19% 55% Grækenland national 8% 7% 10% 11% Irland national 16% 0% 30% 45% Italien 3FDAs 3% 1% 11% 37% Nederlandene national 26% 5% 3% 43% Portugal national 19% 2% 14% 60% Spanien 2FDAs 43% 1% 44% 75% Sverige national 29% 4% 13% 48% Forenede national 40% 1% 15% 46% Kongerige national= landsdækkende 4FDAs= 4 fiskeriafhængige områder 3FDAs= 3 fiskeriafhængige områder 2FDAs= 2 fiskeriafhængige områder * dette tal er misvisende på to måder: (i) nogle data er landsdækkende (fiskeri), mens andre data relaterer til fiskeriafhængige områder (forarbejdning) eller segmenter (f.eks. en enkelt forskningsinstitution); (ii) hvis de 8.760 registrerede medhjælpende hustruer (personer, der formodentlig registreres i andre lande som personer beskæftiget inden for salg/støttevirksomhed) tilføjes, vil tallet stige til 32%, hvilket nok er mere repræsentativt.
4.3. Den sociale sammenhæng Det fremgik af undersøgelsen, at kvinderne i næsten alle tilfælde er tilknyttet de samme fagforeninger og producentorganisationer som mændene med Frankrig som eneste undtagelse. I Middelhavslandene er kvinderne i mindre omfang tilknyttet producentorganisationer. Dette kan skyldes, at fiskeriorganisationerne (i modsætning til fiskeforarbejdningsorganisationer) indtager langt den vigtigste rolle, og da kvinderne sjældent er aktive inden for fiskeriet, finder man heller ikke mange kvinder i denne type organisationer. Særlige fiskeriorganisationer for kvinder er undtagelsen snarere end reglen, men dette er det eneste område, hvor der synes at være en ny udvikling på vej. Det er dog svært at sige, hvorvidt det, at der ikke findes fagforeninger i Frankrig med både mandlige og kvindelige medlemmer, har været et incitament til skabelse af særligt mange organisationer for kvinder i dette land, eller om der blot er tale om en naturlig udvikling. Børneinstitutioner er vigtige, hvis kvinderne skal kunne påtage sig en mere aktiv rolle i fiskeriet. Som det fremgår af tabellen, er sådanne faciliteter især til stede i Nordeuropa, navnlig i de nordiske lande, og i mindre grad i Sydeuropa. Ifølge undersøgelsesdeltagerne indtager familienetværk en vigtig rolle med hensyn til børnepasning i middelhavslandene, og det kan meget vel være, at forskellene på dette område udlignes herigennem.
6
Endelig eruddannelse al sandsynlighed et vigtigt element i alle bestræbelser på at efter styrke kvindernes rolle inden for fiskeriet, og der blev derfor stillet spørgsmål om, hvorvidt der fandtes fiskeriuddannelser/søfartsuddannelser, og om kvinder havde adgang til disse. Det fremgår, at der findes en vis form for erhvervsfaglig eller specialiseret uddannelse i de fleste medlemsstater, og at denne i alle tilfælde (i de tilfælde, hvor spørgsmålet blev besvaret) var åben for kvinder. I det mindste i princippet lader adgangen til uddannelse således ikke til at udgøre en barriere. Tabel 2: Sammenlignelige data om kvindernes organisatoriske rolle og støtte i EU's medlemsstater Medlems- Mænd o Mænd o Særskilte Kvin- Fore- Li e stat kvinder i kvinder i fiskerior ani- der komst af ad an til samme fa - samme sationer for sidestil- børne- fiskeriud-forenin er brancheor a- kvinder let med as- dannelser nisationer mænd i nin s-disse ord-or ani- nin er sationer Ja Nej - -Nej Ja Ja Ja Ja - Ja Ja Ja Ja - Ja Nej Ja Nogle -Ja Nej Nej Ja nu (kooperativer) Ja Ja Nej Ja Nej - Ja Kurser Nej Ja Nogle Ja Nej Nej Få Ja Nej Nej - -Ja Ja Ja Ja Nogle Ja Nogle Ja
Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja
BelgienJa DanmarkFor det meste Ja FinlandJa FrankrigNej TysklandJa Græken-Ja land IrlandJa ItalienJa, nogle områder Neder-Ja landene PortugalJa SpanienJa SverigeJa ForenedeJa Kongerige 4.4. Kvinders ikke-formaliserede arbejde inden for fiskeriet Kvinders ulønnede støtteaktiviteter i familieejede fiskerivirksomheder har længe været anset for at være meget omfattende. I visse regioner udgør disse aktiviteter nok kvindernes vigtigste tilknytning til fiskeriet. Aktiviteterne omfatter:  Normal børnepasning og husholdning  Specifikke ledelsesopgaver i land og andre støttefunktioner i en familieejet fiskerivirksomhed (specielt hvor manden driver havfiskeri). De aktiviteter, kvinder er involveret i, kan inddeles i mindst fem hovedkategorier. De spænder fra udprægede ledelsesopgaver til almindelig administration: Overordnede ledelsesfunktioner: Gør det muligt for ægtefællen at koncentrere sig om  selve fiskeriaktiviteten og fritager ham for arbejde i forbindelse med økonomistyring,
7
overvågning af regler, skatte- og afgiftsanliggender, køb af forsyninger, besætnings-/personalestyring og salg.  nikaommuKitnoaf vigtige kommunikationsforbindelser, mens manden er: Opretholdelse på havet. Tidligere en meget betydningsfuld funktion, men ikke længere så altafgørende pga. ny informationsteknologi  fiskerne på havet kan nu kommunikere direkte med bedre radioer, mobiltelefoner, satellitforbindelser og fax eller internet.  Bogholderi: Kontrol med udgifter og indtægter. Varetagelse af forbindelse til banker og skattemyndigheder m.v.  ingsførMaedrk: Opretholdelse af markedsføringsnetværk, overvågning af prisudvikling, salg af fisk og markedspleje.  Praktiske støttefunktioner: I den lavere ende af skalaen varetager kvinder væsentlige logistiske opgaver af rutinemæssig karakter: transport af udstyr og besætningsmedlemmer (generelt var der mange fiskere, der ikke selv kørte bil) m.v. Nærmere oplysninger om kvinders rolle i fiskerisektoren i EU's medlemsstater er indeholdt i de vedføjede landerapporter. 5. PROBLEMER OG HINDRINGER Et hovedmål for undersøgelsen var at kortlægge og forstå de vigtigste faktorer, der afholder kvinder fra en større deltagelse i fiskerisektoren. Det endelige mål var at kortlægge områder, hvor EU/medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger (finansielle eller lovgivningsmæssige), som kan medføre forbedringer, og dette har været en ledetråd for undersøgelsen. Undersøgelsen dækker tre områder:sociokulturelle aspekter (udefra kommende begrænsninger for kvinder),psykologiske aspekter(begrænsninger, som skyldes kvindernes egne bekymringer og ønsker) ogøkonomiskeaspekter (primært vedrørende indtjening, men også andre goder, hvis relevant). De vigtigste konklusioner vedrørendeeksterne faktorerer følgende: 1) Det er den generelle vurdering, at der findes eksterne hindringer, som afholder kvinder fra at søge beskæftigelse i fiskerisektoren. Situationen svinger fra delsektor til delsektor, men der var ingen kategori, hvor over 60% mente, at der slet ingen barrierer var. 2) Det egentlige fiskeri fremstår med stor tydelighed som en aktivitet, hvor kvinder føler, at de er uvelkomne: Procenter på 60-74% viser, at fiskeriet er en aktivitet, hvor kvinder føler, at de på enhver måde bliver holdt uden for. Grundene hertil er vidt forskellige og går lige fra de pragtiske (manglende fysisk styrke, behov for ekstra faciliteter om bord, for farligt) over de sociale (den forstyrrende virkning af besætninger med både mænd og kvinder om bord på små fartøjer) til de overtroiske (en kvinde om bord "bringer ulykke"). 3) Den eneste anden delsektor med tydelige tegn på diskriminering er akvakultursektoren, hvor 61% af deltagerne i undersøgelsen berettede om diskrimination (det vil sige inden for både høje og lave jobkategorier). 4) I kontrast hertil anses de andre delsektorer for at have klart lavere eksterne barrierer  det vil sige, der er færre hindringer for, at kvinder kan finde beskæftigelse inden for forarbejdning, salg og ledelse (lave barriereniveauer på 1 til 30%). Inden for denne skala var ledelse og administration det eneste område, hvor der var en opfattelse af betydeligt større hindringer for kvinders deltagelse, men det er måske mere et spørgsmål om det såkaldte glasloft, der menes at hæmme kvinders avancement på ledelsesniveauet inden for alle erhvervsgrene. 5) Ingen bestemt ekstern faktor blev betragtet som udgørende en generel barriere (i gennemsnit vurderede 25-35%, at der var tale om diskrimination) med en mulig undtagelse, hvad angår ægtefællens indstilling (et øvre og nedre barriereniveau på 62%).
8
6) Endelig er det klart, at kvinder med børn følte, at børnene forstærkede det ydre pres, som hindrede deres deltagelse i fiskeriet. Tallene for dem, der mente, at børnepasningsansvaret hindrede deres adgang til sektoren, svingede mellem 70 og 30%. Depsykologiske barriererkan opsummeres således: (1) Det fremgår, at kvinderne gennemgående føler sig uvelkomne i fiskerisektoren, og at de generelt heller ikke er særligt interesserede i beskæftigelse i sektoren. Holdningerne varierede fra den ene delsektor til den anden, men den højeste positive respons (det vil sige: ingen interne barrierer) lå på 60%. (2) Dette negative svar gælder navnlig for det egentlige fiskeri. Det lader til, at kun få kvinder dybest set ønsker at udøve fiskeri, specielt havfiskeri. De grunde, der anføres, kan næppe overraske: de går generelt på, at fiskeriet til søs ikke er særlig tillokkende (manglende komfort, risici, mangel på faciliteter, lav status og "barsk" mandlig tone). (3) Inden for akvakultursektoren var barriererne lavere, men stadig forholdsvis høje. Således var den store interne hindring for deltagelse i akvakultur meget mindre end inden for fiskeri (35% imod 70%), mens forskellen var langt mindre med hensyn til den samlede hindring (71% imod 82% for fiskeri). Ønsket om at blive beskæftiget i denne mere "landbrugsmæssige" aktivitet er således ikke særlig udtalt til trods for opfattelsen af en lavere ekstern hindring for deltagelse. (4) Der er også en klar generel opfattelse af, at hele sektoren kun rummer få karrieremuligheder for kvinder. Dette gælder navnlig fiskeri, men også forarbejdning og akvakultur og i mindre grad salg og ledelse. Dette giver sig udslag i en stærk opfattelse af manglende karrieremuligheder (75%) og af, at der findes bedre alternativer (75%). Dette er dog ikke nødvendigvis et kønsdifferentieret svar, idet kvinderne var fuldt bevidst om de generelt svindende beskæftigelsesmuligheder i sektoren, om problemerne med ressourcerne og den måde, hvorpå lavstatusjob, som står mest åbne for dem (job i forarbejdningsindustrien), nedgraderes (til indvandrerjob, erstattes af maskiner eller flyttes til lavomkostningsøkonomier) i stedet for at blive opgraderet. Der var således gentagne udtalelser fra mødre om, at de ikke ønskede, deres børn skulle finde arbejde i sektoren, og de gjorde, hvad de kunne, for at børnene ikke var tvunget til dette. (5) Af de foreliggende alternativer rangerede ønsket om mulighed for børnepasning højt (67%), og opfattelsen af, at det var vanskeligere for kvinder med børn at søge beskæftigelse inden for fiskeriet end for kvinder uden børn, var meget udbredt (80 imod 20%). 6. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER De træk, der kendetegner kvindernes beskæftigelse i fiskerisektoren, lader til at være de samme verden over til trods for store kulturelle, sociale, politiske og økonomiske forskelle. De vigtigste faktorer kan opsummeres på følgende måde:  Deltagelse i forarbejdningsvirksomhed og salg snarere end i det egentlige fiskeri.  En større primær produktionsrolle inden for akvakultur o.lign. end i fiskeri.  En vigtig støtterolle, der i almindelighed ikke får den anerkendelse og belønning, den fortjener.  Imidlertid kan denne støtterolle - specielt når den involverer styring af afsætning m.m.  danne grundlaget for stor økonomisk fremgang for kvinder.  øget deltagelse i administration og aktiviteter inden for den offentlige sektor,En navnlig forskning og ressourcestyring. Med udgangspunkt i disse konstateringer kunne der udledes en række praktiske forslag til foranstaltninger, som bør træffes af EU og medlemsstaterne:  Fiskerisom helhed ingen ønsker om beskæftigelse inden for havfiskeri: Kvinder nærer og er ikke særlig efterspurgte inden for dette erhverv, så hvis det blot sikres, at kvinder kan deltage, hvis de ønsker det, og urimelige barrierer undgås, er der ingen særlig grund
9
til at presse på for at sikre kvinder en større deltagelse. For visse kystnære fiskerier med mindre fartøjer kunne der dog være mulighed for en lokalsamfundsbaseret forvaltning, en tilgang, som er både potentielt gavnlig i sig selv, og som sikrer kvinder en mere bredt accepteret og mere naturlig rolle i det primære produktionssegment.  Akavkultur: Barriererne er lavere og mulighederne store i denne sektor. Målrettet uddannelse burde lette adgangen til tekniske stillinger og lederposter, som kvinder anser for eftertragtelsesværdige. Der findes allerede nogle få specialiserede akvakulturaktiviteter, som ledes af kvinder, og det anbefales også at styrke færdighederne i den retning, idet lokalsamfundsbaseret forvaltning i denne forbindelse betragtes som den bedst egnede fremgangsmåde.  jendnigekofarbrisF: Der foregår helt klart diskrimination inden for forarbejdningsindustrien, men det er måske bedre at hjælpe kvinder med at forlade branchen end at satse på at opgradere job, der antagelig altid vil være lavstatusjob. I ikke-fiskeriafhængige områder er der således kun lidt, der taler for en særlig støtte ud over almen uddannelse, som vil sætte kvinderne i stand til at forlade disse ikke særlig eftertragtelsesværdige job, som muligvis er usikre. Dette er kort sagt et led i en generel landsdækkende støtte til sikring af lige muligheder for mænd og kvinder og generelle udviklingsprogrammer. I fiskeriafhængige områder er der dog noget der taler for at bistå kvinder med at overtage "ejerskabet" til visse funktioner, der skaber merværdi, eller visse forarbejdningsaktiviteter, således at de kan maksimere og opgradere deres rolle i land som sideordnede ledere af familieforetagender.  AtrisindmnioatMiljø- og ressourcestyring er potentielle hovedtemaer for kvinders: fortsat større deltagelse, og uddannelsesaktiviteter bør derfor fokusere på disse temaer og centrale områder på ledelsesplanet. Der peges på administration inden for den offentlige sektor og forskning som vigtige områder, hvor kvinderne er forholdsvis godt repræsenteret og ligestillingen godt på vej, og hvor der efter alt at dømme findes de bedste muligheder for yderligere forbedringer. Det må derfor forventes, at uddannelsesaktiviteter rettet mod den offentlige sektor vil give størst udbytte.  Kvinders støtterolle på land  "Medhjælpende ægtefæller": Vores hovedanbefaling går ud på at anerkende, opgradere og udbygge kvinders støtterolle i sektoren. Der bør udarbejdes en støttepakke for bedre at styrke denne rolle for kvinder, eventuelt med særlig hjælp til a) udbygning af gensidige støttenetværk, b) bedre kommunikation (især internetbaseret), c) kampagner til bevidstgørelse af borgerne for at sikre en bredere opbakning fra lokalsamfundet (navnlig fra fiskerne) og d) uddannelse omfattende en blanding af specifikke lokale tekniske kurser og kurser i ledelse og IT-færdigheder med henblik på at tilskynde kvinder til at varetage internetforbindelserne i familieforetagenderne. Dette ville forbedre færdighederne inden for netværkssamarbejde hos kvinderne i land og skabe overførbare kundskaber på et efterspurgt felt, hvis familiens engagement i fiskeriaktiviteter skulle slå fejl, eller hvis kvinderne skulle ønske større uafhængighed. Uddannelsesaktiviteterne bør omfatte følgende områder: ledelse, markedsføring, salg, kvalitetskontrol, moderne forarbejdning, udarbejdelse af forretningsplaner, regnskab og bogholderi, arbejdslovgivning og beskatning, sikkerhed til søs, miljø og langsigtet ressourcestyring.
10
LANDEUNDERSØGELSE: BELGIEN 1. NATIONAL KONTEKST Det eneste fiskeriafhængige område iBelgiener området omkring Oostende samt Bredene Kommune: fiskeriet tegner sig for 4% af den erhvervsmæssige indtjening i dette område. 2. INDSAMLEDE NØGLEDATA Der er 20 kvinder beskæftiget medreksifvativitkai erethi Belgien. Kun en enkelt arbejder om bord på et fartøj. Hun tager på havet med sin mand på et mindre kystfartøj. De øvrige er alle ansat i fiskerivirksomheder. Alt i alt er der meget få kvinder i sektoren. Deltagerne i undersøgelsen forklarer dette med, at de fleste job er af en særlig anstrengende og farlig karakter. Forarbejdningsindustrien beskæftiger ca. 1.300 personer, hvoraf kvinder ii Belgien gennemsnit udgør 45%. De spiller også en vigtig rolle inden forsalg af friske produkterdet lokale marked. Kvinderne er næsten altid økonomisk involveret, hvor der er en skipper og fartøjsejer i familien (normalt manden). De bestrider sædvanligvis to job: salg af fiskeproduktionen samt regnskab og ledelse (fra basal regnskabsføring over varetagelse af forbindelser til leverandører til mere overordnet ledelse af virksomheden). En del kvinder har formentlig indflydelse på de strategiske valg (herunder valg af teknologi). Fra etlovgivningsmæssigt synspunkter det klart, at kvinder ikke nyder en status, hvor den økonomiske betydning af deres aktiviteter som ulønnet medhjælpende ægtefælle anerkendes. De indsamlede oplysninger viser, at der er et reelt og legitimt behov for ændringer på dette område. 3. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Der er identificeret mange hindringer for enbedre integration af kvinder, f.eks. interessekonflikter mellem ejere og fiskeres hustruer, som forhindrer samarbejde, eller mænds negative holdning i sektoren til det, at kvinder organiserer sig i denne. Ledere og embedsmænd, som fører tilsyn med sektoren, tillægger ikke kvindernes støttefunktioner og deltagelse nogen større betydning. Dette forværres af, at man mangler præcise kvalitative og kvantitative data, som beskriver kvinders rolle, færdigheder og deltagelse i sektoren, og at der gennemgående er få kvinder i sektoren på grund af dens begrænsede generelle betydning for landet. Kvinderne i sektoren har imidlertidmulighederfor at bidrage til sektorens udvikling gennem: uddannelse af unge: Hvis kvinder var bedre informeret om udsigterne for sektoren,  ville de være bedre i stand til at rådgive unge om mulighederne inden for erhvervet, specielt i en situation, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft.  ledelse af familieforetagender: Selv om det er vanskeligt at danne sig et skøn over, hvor mange kvinder der deltager i ledelsen af fiskerivirksomheder, er der sikkert tale om en del. Det ville være særdeles nyttigt at udvikle kvindernes færdigheder på dette felt.  udvikling af en mere dynamisk fiskerisektor: På grund af den plads kvinder indtager i fiskeriaktiviteterne på land, kunne de spille en overordentlig nyttig rolle med hensyn til at erhverve viden om mulighederne for teknisk diversificering og innovation, som vil kunne være en livsnødvendighed for visse virksomheder i en situation, hvor der skæres i fiskekvoterne i EU.
11