La lecture à portée de main
Description
Informations
Publié par | EUROPEAN-COMMISSION |
Nombre de lectures | 24 |
Langue | Danish |
Poids de l'ouvrage | 2 Mo |
Extrait
Bulletin
FOR DE EUR
FÆLLESSKABER
Supplement 6/79
Lønmodtagernes andel
i kapitaldannelsen
Kommissionens memorandum
Kommissionen
for De europæiske Fællesskaber Supplementer 1979
1 /79 Den europæiske Union — Årsrapporter 1978
2/79 Fællesskabernes tiltrædelse af Den europæiske Menne
skerettighedskonvention — Kommissionens memorandum
3/79 Skovbrugspolitik i Fællesskabet
4/79 Fællesskabets andet handlingsprogram på forbrugerområdet
5/79 Lufttransport : et fællesskabssynspunkt —
Memorandum fra Kommissionen
6/79 Lønmodtagernes andel i kapitaldannelsen —
Kommissionens memorandum Bulletin
for De europæiske Fællesskaber
Supplement 6/79
Lønmodtagernes andel
i kapitaldannelsen
(Memorandum vedtaget af Kommissionen den 27. august 1979)
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Kommissionen Denne publikation udgives ogsa pà folgende sprog:
DE ISBN 92-825-1557-5
ENN 92-825-1558-3
FR ISBN 92-825-1559-1
ITN 92-825-1560-5
NL ISBN 92-825-1561-3
Bibliografiske data er at finde bagest i denne publikation.
Artikler i denne publikation ma med kildeangivelse frit gengives i deres helhed eller i
uddrag.
Printed in the FR of Germany 1979
ISBN 92-825-1556-7 Katalognummer: CB-NF-79-006-DA-C Resumé
Dette memorandum er et resultat af det arbejde, der allerede igennem en række ar er blevet
udført i snævert samarbejde med regeringseksperter og sagkyndige, der repræsenterer ar
bejdsmarkedets parter, pä grundlag af et mandat fra Rådet (socialministrene).
På trepartskonferencen den 24. juni 1976 blev regeringerne og arbejdsmarkedets parter
anmodet om at træffe passende foranstaltninger med henblik pä at fremme kapitaldannelsen
hos lønmodtagerne, og i det 4. program for økonomisk politik pa mellemlang sigt blev der
fremsat ønske om. at drøftelserne om dette emne kom til at strække sig igennem året 1977,
säledes at de eventuelle konkrete reformer kunne træde i kraft i medlemsstaterne fra 1980.
Situationen og udviklingen i medlemsstaterne ')
I samtlige EFlande er der i visse tilfælde for længe siden truffet en række foranstalt
ninger med henblik på at fremme den personlige opsparing og erhvervelsen af egen bolig:
skattefordele, opsparingspræmier, byggelån, rentegodtgørelser mv. ... I næsten samtlige
medlemsstater er der gjort bestræbelser for at udbygge og forbedre disse foranstaltninger på
forskellige måder, der er tilpasset de nationale strukturer, særegenheder og muligheder:
ungdomsopsparing, boligopsparingsplaner, indeksregulerede opsparingsordninger osv.
I visse lande findes der i øvrigt andre ordninger, der speeifikt tager sigte på lønmodtagerne, og
som bygger på forskellige grundprincipper. Som de vigtigste kan nævnes den ordning, der
forhandles paritært, og som gär ud pá, at arbejdsgiveren skal udbetale — og stort set selv af
holde udgiften til et i absolut værdi forud fiskeret beløb. (Den tyske lov kaldet »Loven om
de 624 DM«), og en obligatorisk ordning, hvorefter arbejdstageren skal have en andel i virk
somhedens overskud, som er bunden, og som delvis finansieres af staten (den franske »or
donnance« om arbejdstagernes andel i virksomhedernes vækst. Forskellige ordninger med
udbytteling baseret pä princippet om frivillighed er mulige (om end af begrænset række
vidde) i Nederlandene, Forbundsrepublikken Tyskland og Det forenede Kongerige. End
videre skal også nævnes den i Frankrig indførte ordning med medarbejderaktier: ordningen
er obligatorisk for visse offentlige virksomheder og fakultativ for den private sektor. Til
svarende ordninger som dog kun er fakultative for tildeling af medarbejderaktier er
ligeledes indført i Danmark, Det forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland.
I den seneste tid har man kunnet konstatere, at visse regeringer og en række erhvervs og
fagforeningskredse samt politiske kredse har vist disse problemer interesse og har behandlet
dem i undersøgelser, planer, udtalelser og lovforslag. Der er blevet udarbejdet en række
forslag, der tager sigte på nyere og mere utraditionelle ordninger med henblik på kapital
dannelse og fordeling, herunder:
— Den danske regerings forslag af 1973 om oprettelse af en central fond for lønmodtager
nes andel i investeringer og udbytte (Lønmodtagernes Investerings og Udbyttefond). Dette
forslag indgår som led i en model for »økonomisk demokrati«, men der er endnu ikke truffet
beslutning om at oprette fonden;
— den af den tyske regering foreslåede lovgivning af 1974 om arbejdstagernes kapitaldan
nelse ved hjælp af udbytteandele fra virksomhederne og med oprettelse af en fond. Behand
') Jt'. det beskrivende bilag i dette memorandum: »■ordninger til fremme at kapitaldannelsen hos lonmodtagere«.
S. 6/79 lingen af dette lovforslag er - som folge af den økonomiske situation og som følge af juridi
ske og praktiske vanskeligheder - midlertidig suspenderet;
— den nederlandske regerings program af 1976 om arbejdstagernes andel i virksomheder
nes kapitaltilvækst; programmet har i stærkt ændret form været gjort til genstand for to lov
forslag, der i 1978 forelagdes parlamentet af den siddende regering;
— den franske regerings lovforslag af oktober 1978. hvorefter der obligatorisk og veder
lagsfrit skal udloddes medarbejderaktier til de ansatte i børsnoterede virksomheder inden
for industri og handel.
Problematik og konklusioner
Den del af memorandumet, der bærer overskriften »problemerne i forbindelse med formue
politikken« '). er et sammenfattende dokument, der behandler målene, de vigtigste proble
mer og de grundlæggende beslutninger, der skal træffes ved gennemførelsen af en sådan
politik.
Denne problematik tjener som grundlag for »konklusionerne« 2). der ikke indeholder for
melle forslag fra Kommissionen, men angiver de ønskelige retningslinjer for fremtiden, bl.a.
med hensyn til visse systemer eller fremgangsmader. Disser ville kunne danne
grundlag for en bred debat i alle interesserede kredse og give nye impulser pã fællesskabs
plan til den omtalte formuepolitik.
Den første serie retningslinjer, som Kommissionen har opridset, skal tjene til at styrke det
sociale aspekt ved de forskellige ordninger til fremme af den personlige opsparing:
— Fastsættelse af indkomstlofter for personer, der omfattes af ordningerne, med det formal
især at begunstige befolkningskategorier med forholdsvis beskedne indkomster;
— indførelse af opsparingspræmierne som erstatning for skattefordele;
— binding af de opsparede midler i omkring 5 är:
— frit valg med hensyn til måden at placere midlerne på;
— sikring af de opsparede beløb mod inflation;
— fjernelse af hindringerne for den frie bevægelighed for personer.
Den anden serie retningslinjer tager sigte på udarbejdelse af ordninger for lønmodtagernes
andel i kapitalen.
Kommissionen har naturligvis valgt den formel, at arbejdsgiverne betaler lønmodtagerne
ved deres virksomheder fikserede ydelser, der bindes, og som lægges oven i lønnen; disse
ydelser er fastlagt i »formueoverenskomstcr«.
Men det mest banebrydende forslag ville snarere være at lade lønmodtagerne fã del i virk
somhedernes overskud, værdiforøgelse eller kapital, og en sådan medindflydelse kunne
') II. punkt S til 46.
2) li. punkt 47 til 44.
S. 6/79 gøres obligatorisk ad lovgivningsvejen eller overlades til arbejdsmarkedets parters frie for
handling inden for en af loven fastsat ramme for indførelsen af en sådan .ordning.
Ved hjælp af en sadan ordning kan man enten forbeholde de nævnte kapitaler for lønmodta
gerne i hver enkelt af de berørte virksomheder eller skabe et Clearingssystem. Kommissionen
foreslår en blandet losning, hvor en del af de beløb, der afsættes til kapitaldannelse, fordeles
blandt personalet i den pågældende virksomhed, medens den anden del indgår i et eller flere
fælles fonde. Denne løsning ville gøre det muligt at undgå en alt for stor ulighed mellem
lønmodtagerne i de forskellige virksomheder, idet man samtidig tog hensyn til den interesse, e har i at kunne fa del i deres egen virksomheds liv og finansielle resultater.
Kommissionen skønner, at lønmodtagernes andel i kapitaldannelsen i form af produktions
midler er en effektiv måde at komme det grundlæggende mål nærmere på, idet dette mål er
en mere ligelig fordeling af den samlede kapital. En sådan formuepolitik er også et moderne
middel til at regulere økonomien og til at fã styr pä inflationen.
Den økonomiske str