Årsberetning fra Den Europæiske Investeringsbank 1993

European Investment Bank

Sujets

• Annual report
• European Investment Bank
• Economie gestion

Informations

• Publié par: EUROPEAN-INVESTMENT-BANK
• Nombre de lectures: 22
• Langue: Norwegian
• Poids de l'ouvrage: 23 Mo

Extrait

ÅRSBERETNING
1993
DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK Nøgletal 1993 1992
I millioner ecuer
Finansieringsbidrag i alt 19 611 17033
Af egne midler 19 531 16 904
Heraf udlån 19 480 16 830
Heraf garantier 74 51
Af andre midler 80 129
I Fællesskabet 17 724 16 140
Heraf ifølge Edinburghordningen 2363
Uden for Fællesskabet
I AVS-landene og OLT 226 252
I Middelhavslandene 680 321
I de central- og østeuropæiske lande .... 882 320
I Latinamerika og Asien 99
Tilvejebragte midler 14 224 12 974
I EF-valutaer 11 334 9 058
I andre valutaer 2 890 3 916
Foretagne udbetalinger 15 980 14 898
Af egne midler 15 818 14 798
Af andrer 162 100
Samlet udestående
Finansieringsbidrag af egne midler og garantier 98 022 84 273 g af andrer 4 334 5 414
Kort-, mellem- og langfristede lån 78 661 67 784
Tegnet kapital 57 600 57 600
4 321 4 321
Heraf indbetalt eller at indbetale
9165 7838
Reserver og årsresultat
96 537 84 667
Balancesum
810 785
Antal ansatte
Indgåede låneaftaler Udbetalinger Midle Balar
20 000 100 000
15 000
85 87 89 91 93 85 87 89 91 93 85 87 89 91 93 85 87 89 91 93
NB: Figurerne er i millioner ecuer. DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Som fællesskabsinstitution tilpasser EIB yder hovedsagelig lån af lånte mid­
Fællesskabets finansieringsinstitution, EIB løbende sin indsats til udviklingen i ler. Disse midler og egenkapitalen (den
der er grundlagt ved Romtraktaten, har Fællesskabets politik. Den bidrager såle­ indbetalte kapital og reserverne) udgør
fået sin rolle bekræftet ved Traktaten des til Europas opbygning, Især skabel­ Bankens egne midler.
om Den Europæiske Union. Dens ved­ sen af det indre marked, ligesom den
tægter er en integrerende del of trak­ fremmer styrkelsen af den økonomiske Uden for Fællesskabet yder den finan­
taten. og sociale samhørighed. sieringsbidrag af egne midler såvel som
ifølge fuldmagt af Fællesskabets eller
Banken har status af ¡uridisk person Som bank arbejder den nært sammen medlemsstaternes budgetmidler.
med finansiel autonomi i fællesskabs- med bankvæsenet med henblik på lån­
strukturen. Dens medlemmer er Fælles­ tagning på kapitalmarkederne såvel
skabets medlemsstater. De har i fore­ som på ydelse af finansieringsbidrag.
ning tegnet dens kapital.
— byforbedring; finansieringsinstitutioner, der arbejder I Fællesskabet
— virkeliggørelse af Fællesskabets ener­ på europæisk, nationalt eller regionalt
EIB's fornemste opgave er at bidrage gipolitiske mål; plan. De anvender midlerne under over­
konkret, nemlig gennem finansiering af — styrkelse af industriens internationa­ holdelse af Bankens kriterier til finan­
investeringer, til en afbalanceret udvik­ le konkurrenceevne og dens integration siering af dels investeringer i produk­
ling af Fællesskabet ud fra en strengt på fællesskabsplan; tionssektoren, der som oftest gennem­
bankmæssig holdning. — fremme af mindre og mellemstore føres af mindre og mellemstore virksom­
virksomheders aktivitet. heder, dels infrastrukturprojekter ho­
I overensstemmelse med vedtægternes vedsagelig inden for kommunikation og
artikel 20 lægger den afgørende vægt miljø, der gennemføres af lokale myn­
på, at »dens midler anvendes i Fælles­ digheder.
skabets interesse på den mest rationel­ FINANSIERBARE INVESTERINGER
le måde«. I alle tilfælde finansierer EIB kun en del
EIB's lån kan ydes til både offentlige og af investeringsudgifterne som supple­
private låntagere i følgende økonomi­ ment til låntagers egne midler og midler
MAL ske sektorer: fra andre finansieringskilder. Lånebelø­
bet overstiger normalt ikke 50% af inve­
I overensstemmelse med traktaterne og — Infrastrukturer for kommunikation, steringsudgifterne (').
udviklingen i Fællesskabets politik skal miljø og energi
investeringerne bidrage til virkeliggørel­ — industri, tjenesteydelser og landbrug. Banken letter finansieringen af investe­
sen af et eller flere af følgende mål for ringsprogrammer i samråd med struk­
at kunne finansieres af EIB: Større investeringer fremmes med indi­ turfondene og EF's øvrige finansierings­
viduelle lån, der ydes direkte til initia­ instrumenter, ligesom dens lån kan ydes
— Økonomisk udvikling af ugunstigt tivtager eller genem en finansiel for­ parallelt med nationale tilskud og tilskud
stillede områder; midler. fra Fællesskabet.
— forbedring af infrastrukturerne for
transport og telekommunikation af fæl­ Mindre og mellemstore investeringer fi­
les interesse; nansieres via globallånsordningen.
— miljøbeskyttelse, forbedring af leve­
(') Dette loft er højere, når lånet ydes inden for
vilkårene og bevarelse af arkitektur­ Globallån er en form for midlertidige
rammerne af EF's vækstinitiativ, der blev besluttet i
eller naturarven; kreditlinier til fordel for banker eller Edinburgh, ¡f. rammen s. 13. PROJEKTBEDØMMELSE Valutaer Uden for Fællesskabet
Udbetalingen sker sædvanligvis til kurs
Bankens interne projektbedømmelse pari. Under hensyntagen til Bankens dis- Efter dispensation fra styrelsesrådet kan
tjener til at efterprøve de pågældende ponible midler og låntagers ønsker fin- Banken endvidere yde finansieringsbi-
investeringers samfundsøkonomiske in­ der udbetalingen sted drag til projekter uden for Fællesskabet.
teresse og deres tekniske og finansielle
bæredygtighed. Den omfatter desuden — i en enkelt valuta; Denne bestemmelse anvendes
investeringernes overensstemmelse med — i flere valutaer.
Fællesskabets politiske mål og de gæl­ — individuelt med henblik på finansie­
dende bestemmelser om miljøbeskyttel­ ring af visse investeringer af særlig in­
se og udbud. Endelig undersøges ini­ teresse for Fællesskabet, især inden for
tiativtagers finansielle forhold, den for­ Rentesatser kommunikation og energiforsyning;
ventede cash-flow og den filbudte sik­ — globalt på indtil et bestemt beløb pr.
kerhed. Takket være sin førsteklasses kreditvær­ land eller landegruppe inden for ram­
dighed (»AAA«) kan Banken optage lån merne af de aftaler, konventioner eller
på de til enhver tid bedste vilkår. afgørelser, der ligger til grund for Fæl­
lesskabets finansielle samarbejde. Efter projektbedømmelsen træffer besty­
relsen på forslag fra direktionen be­ Da den ikke sigter på fortjeneste, gen-
slutning om ydelse af lån under hensyn­ udlåner EIB de midler, den har lånt I sidstnævnte sammenhæng omfatter
tagen til de udtalelser, der indhentes hos på kapitalmarkederne, til en rente, der Bankens virkefelt
den berørte medlemsstat og Kommissio­ justeres løbende, og som for hver enkelt
nen for De Europæiske Fællesskaber. valuta afspejler markedsvilkårene med — de stater i Afrika, Vestindien og
tillæg af en beskeden marginal, der tje­ Stillehavet, der har undertegnet Lomé-
ner til dækning af dens driftsudgifter. konventionen (AVS-landene) samt De
Oversøiske Lande og Territorier (OLT);
Renten kan fastsættes enten ved låne­ — de stater, der har undertegnet sam-
aftalens undertegnelse eller ved hver arbejds- eller associeringsaftaler med
LÅNENES HOVEDTRÆK udbetaling (aftale med åben rente). Ho­ Fællesskabet, i
vedparten af lånene ydes med fast eller • Middelhavsområdet
— efter en nærmere fastlagt periode • Central- og Østeuropa
(sædvanligvis 4-10 år) — periodisk Løbetid • Latinamerika og Asien
justerbar rente. Der kan imidlertid også
ydes lån med variabel rente eller varia­EIB yder langfristede lån, hvis løbetid — EFTA-landene i perioden 1994-1995
bel rente med mulighed for konvertering afhænger af projekternes art og for­ (jf. s. 22).
til fast rente. ventede tekniske levetid. Løbetiden ud­
gør normalt mellem 7 og 12 år for indu­ Der gælder særlige vilkår for disse fi­
striprojekter, medens den kan udgøre Rentefastsættelsen er identisk for samt­ nansieringsbidrag, som er fastlagt i de
indtil 20 år eller mere for infrastrukturer. lige lande og erhvervssektorer. EIB yder forskellige aftaler om finansielt samar­
ikke rentegodtgørelser. Der er dog mu­ bejde.
lighed for, at andre kan yde sådanne Der kan bevilges afdragsfrihed, normalt
rentegodtgørelser. i to til fem år. <5b>
ÅRSBERETN I NG
1993 Denne Årsberetning findes o