Orientering om Rådet for de Europæiske Fællesskaber

Council Of The European Union

Sujets

• Organizational chart
• European Council
• Member state of the European Union
• Council of the European Union
• Directory
• Economie gestion

Informations

• Publié par: COUNCIL-OF-THE-EUROPEAN-UNION
• Nombre de lectures: 14
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Extrait

Generalsekretariatet for Rådet
ORIENTERING OM
RÅDET FOR DE
EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
1/1988 Generalsekretariatet for Rådet
ORIENTERING OM
RÅDET FOR DE
EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 1. april 1988 Denne publikation udgives også på følgende sprog:
ES ISBN 92-824-0542-7
DE ISBN 92-824-0544-3
GR ISBN 92-824-0545-1
EN ISBN 92-824-0546-X
FR ISBN 92-824-0547-8
IT ISBN 92-824-0548-6
NL ISBN 92-824-0549-4
PT ISBN 92-824-0550-8
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation.
Luxembourg : Kontoret for De Europæiske Fællesskabers
Officielle Publikationer, 1988
ISBN 92-824-0543-5
Katalognummer: BX-52-88-760-DA-C
© EKSF-EØF-Euratom, Bruxelles · Luxembourg, 1988
Printed in Luxembourg ΙN DHOLDS FORTEGN ELS E
Side
Rådet for De Europæiske Fællesskaber 5
Formandskabet for Rådet7
Konferencen mellem RepræsentanterneforMedlemsstaternes Regeringer.8
Liste over repræsentanter formedlemsstaternesregeringer,der
sædvanligvis deltager i Rådetssamlinger9
Belgien 10
Danmark12
Forbundsrepublikken Tyskland13
Grækenland16
Spanien19
Frankrig20
Irland22
Italien24
Luxembourg 29
Nederlandene30
Portugal32
DetForenede Kongerige35
DeFasteRepræsentanters Komité38
COREPERII39RI41
DetSærligeArtikel 113­Udvalg43
Specialkomitéenfor Landbrug43
DetStåendeUdvalg for Beskæftigelse 43
Deteg for Uranberigning(COPENUR)43
UdvalgetforVidenskabelig ogTekniskForskning (CREST)44
Energiudvalget44
Uddannelsesudvalget44
Det Snævre Udvalg vedrerendeSamarbejdsaftalermellem Medlemsstaterne
og Tredjelande 45
Arbejdsgrupper45
Defasterepræsentationer47
Belgien48
Danmark52
Forbundsrepublikken Tyskland57
Grækenland63
Spanien72
Frankrig79
­ 3 ­Side
Irland 83
Italien87
Luxembourg92
Nederlandene93
Portugal96
DetForenedeKongerige101
Generalsekretariatetfor Rådet107
Kabinettet109
DenJuridiskeTjeneste110
Generaldirektorat A111t Β114t C116t D118t E 120
Generaldirektorat F122tG123
Associeringsråd125
EØF­Tyrkiet126
EØF­Malta127
EØF­Cypern128
Samarbejdsråd129
EØF­Algeriet130
EØF­Marokko131
EØF­Tunesien132
EØF­Egypten 133
EØF­Jordan134
EØF­Syrien135
EØF­Libanon136
EØF­Israel137
EØF­Jugoslavien138
AVS­EØF­Ministerrådet139
Repræsentationerfor AVS­Staterne145
COST­Udvalget på Hejt Embedsmandsplan 163RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
1. Sammensætning
Rådet består af repræsentanter for medlemsstaterne. Hver regering udpeger
et af sine medlemmer som delegeret. Rådets sammensætning kan således være
forskellig, alt efter hvilke emner der behandles. Formandshvervet udøves
på skift af Rådets medlemmer for 6 måneder ad gangen i nedenstående ræk­
kefølge :
- i den første 6-årsperiode: Belgien, Danmark, Forbundsrepublikken
Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg,
Nederlandene, Portugal og Det Forenede Kongerige;
- i den efterfølgende 6-årsperiode: Danmark, Belgien, Grækenland,
Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Irland,
Nederlandene, Luxembourg, Det Forenede Kongerige og Portugal.
Rådet indkaldes på initiativ af sin formand, af et medlem af Rådet eller
Kommissionen.
2. Beføjelser
Efter den fusion af institutionerne for de tre Europæiske Fællesskaber,
der blev gennemført i 1967, er et Fælles Råd trådt i stedet for EKSF's
Særlige Ministerråd, og Rådene for EØF og Euratom. Rådet udøver den myn­
dighed og de beføjelser, som er tillagt disse institutioner, på de be­
tingelser, der er fastsat i Traktaterne om Oprettelse af Det Europæiske
Kul- og Stålfællesskab, af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af Det
Europæiske Atomenergifællesskab, samt i den såkaldte "Fusionstraktat" af
1965 om Oprettelse af et Fælles Råd og en Fælles Kommission for De Euro­
pæiske Fællesskaber, i Traktaten af 1972 om Danmarks, Irlands og Det
Forenede Kongeriges Tiltrædelse, i Traktaten af 1979 om Grækenlands Til­
trædelse og i Traktaten af 1985 om Spaniens og Portugals Tiltrædelse.
Efter Rom-Traktaterne (EØF, Euratom) drager Rådet omsorg for samordningen
af medlemsstaternes almindelige økonomiske politik og har beføjelse til
at træffe beslutninger. Alle bestemmelser, som er alment gældende eller
har en vis betydning, skal vedtages af Rådet, men Rådet kan, bortset fra
i få tilfælde, kun træffe afgørelser efter forslag fra Kommissionen.
Forskellen mellem Rom-Traktaterne og Paris-Traktaten (EKSF) består i, at
det efter de førstnævnte traktater almindeligvis er Rådet, der træffer
afgørelse efter forslag fra Kommissionen, medens det efter den sidstan-
førte traktat i almindelighed er Den Høje Myndighed (nu Kommissionen),
der træffer afgørelse på grundlag af Rådets samstemmende udtalelse.
3. Hvordan kommer Rådets vilje til udtryk
I EØF- og Euratom-Traktaterne er det fastsat, at Rådet, medmindre andet
er bestemt, træffer afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer. I
de fleste tilfælde foreskriver traktaterne imidlertid enten enstemmighed
eller kvalificeret flertal. Ved beregning af det kvalificerede flertal råder medlemmerne af Rådet
over et i disse traktater fastsat antal stemmer; således har
Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige
hver 10 stemmer, Spanien 8, Belgien, Grækenland, Nederlandene og Portugal
hver 5, Irland og Danmark hver 3, samt Luxembourg 2. Tilsammen 76
stemmer.
Når Rådets afgørelser i medfør af de nævnte traktater skal træffes på
forslag af Kommissionen, kræves der 54 stemmer til kvalificeret flertal.
I de øvrige tilfælde kræves der 54 stemmer for, afgivet af mindst 8 med­
lemmer af Rådet.
Dersom Rådet ændrer et forslag fra Kommissionen, kan den således ændrede
retsakt kun vedtages enstemmigt.
Afholder nogen sig fra at stemme, er dette ikke til hinder for vedtagelse
af en rådsafgørelse, der kræver enstemmighed.
Bortset fra den særlige ordning for budgetanliggender træffes Rådets
afgørelser i EKSF-anllggender af et flertal af Rådets medlemmer, når der
ikke specielt er foreskrevet kvalificeret flertal eller enstemmighed.
Flertallet anses som opnået, dersom det omfatter det absolutte flertal af
medlemsstaternes repræsentanter, heri indbefattet stemmerne fra repræsen­
tanterne for to medlemsstater, som hver står for mindst en niendedel af
den samlede værdi af Fællesskabets Kul- og stålproduktion.
4. Rådets retsakter
For så vidt angår EØF og Euratom, fremtræder Rådets retsakter som forord­
ninger, direktiver, beslutninger, henstillinger samt udtalelser.
Forordninger er almengyldigt bindende i alle enkeltheder og gælder umid­
delbart i alle medlemsstater; direktiver er med hensyn til det tilsigtede
mål bindende for den medlemsstat, som de rettes til, men overlader det
til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførel­
sen; beslutninger, som kan rettes enten til en medlemsstat eller til en
virksomhed eller til en privatperson, er bindende i alle enkeltheder for
dem, de angiver at være rettet til; endelig forekommer henstillinger
eller udtalelser, som ikke er bindende. Forordningerne skal offentliggø­
res i De Europæiske Fællesskabers Tidende, og såfremt andet ikke er fast­
sat i forordningen, træder de i kraft på tyvendedagen efter­
relsen. Direktiver og beslutninger får virkning ved meddelelsen til de
personer, de retter sig til.
Ud over de retsakter, hvis retsvirkninger udtrykkeligt er angivet i de
nævnte traktater, træffer Rådet afgørelser om forskellige spørgsmål og
vedtager resolutioner; om disse akters rækkevidde skønnes der i de
enkelte tilfælde.
6 -5. Rådets formandskab
Formanden for Rådet, der som ovenfor nævnt udøver sit hverv i 6 måneder
ad gangen, udfører i videst muligt omfang de samordnende opgaver, som er
tillagt ham. Han drager omsorg for, at Rådets arbejde afvikles bedst
muligt, og bestræber sig på at finde konkrete løsninger på de spørgsmål,
som forelægges Rådet.
FORMANDSKABET FOR RÅDET
i de kommende år:
­ fra 1.1. til 30.06.1988: F