Orientering om Rådet for de Europæiske Fællesskaber

Council Of The European Union

Sujets

• Organizational chart
• European Council
• Member state of the European Union
• Council of the European Union
• Directory
• Economie gestion

Informations

• Publié par: COUNCIL-OF-THE-EUROPEAN-UNION
• Nombre de lectures: 15
• Langue: Norwegian
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Extrait

Generalsekretariatet for Rådet
ORIENTERING OM
RÅDET FOR DE
EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
1/1985 Generalsekretariatet for Rådet
ORIENTERING OM
RÅDET FOR DE
EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, 1. april 1985 Denne publikation udgives også på følgende sprog:
DE ISBN 92-824-0268-1
GRN 92-824-0269-X
EN ISBN 92-824-0270-3
FRN 92-824-0271-1
IT ISBN 92-824-0272-X
NLN 92-824-0273-8
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation
Luxembourg: Kontoret for De europæiske Fællesskabers
officielle Publikationer, 1985
ISBN 92-824-0267-3
Katalognummer: BX-43-85-757-DA-C
© EKSF-EØF-Euratom, Bruxelles · Luxembourg, 1985
Printed in the FR of Germany INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
Rådet for De europæiske Fællesskaber 5
Konferencen for repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer 7
Formandskabet for Rådet 8
Liste over repræsentanter for medlemsstaternes regeringer der sædvanligvis deltager
i Rådets samlinger 9
Belgien 10
Danmark2
Tyskland3
Grækenland5
Frankrig7
Irland9
Italien 21
Luxembourg2
Nederlandene
Det forenede Kongerige4
De faste repræsentanters Komité
COREPER II8 R I 30
Det særlige artikel 113-udvalg
Specialkomiteen for Landbrug
Det stående udvalg for Beskæftigelsen
Dete udvalg for Uranberigning (COPENUR) 33
Udvalget for videnskabelig og teknisk Forskning (CREST)
Energiudvalget4
Uddannelsesudvalg
Det snævre udvalg vedrørende samarbejdsaftaler mellem medlemsstaterne og
tredjelande5
Arbejdsgrupper 3
De faste repræsentationer7
Belgien8
Danmark 43
Tyskland9
Grækenland 56
Frankrig 6
Irland 70
Italien4
Luxembourg 81 Side
Nederlandene 82
DetforenedeKongerige86
Generalsekretariatetfor Rådet93
Kabinettet94
Denjuridisketjeneste96
Generaldirektorat A98t Β101t C .·103
GeneraldirektoratD104t E 106 tF108
GeneraldirektoratG109
Associeringsråd111
EØF ­ Tyrkiet112
EØF ­ Malta 113
EØF­Cypern114
Samarbejdsråd115
EØF­Algeriet116
EØF ­ Marokko117
EØF ­ Tunesien118
EØF ­ Egypten 119
EØF­Jordan120
EØF­Syrien121
EØF­Libanon122
EØF­Israel123
EØF­Jugoslavien124
MinisterrådetAVS/EØF125RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
1. Sammensætning
Rådet består af repræsentanter for medlemsstaterne. Hver regering udpeger
et af sine medlemmer som delegeret. Rådets sammensætning kan således være
forskellig efter de behandlede emner. Formandshvervet udøves på skift af Rådets
medlemmer for 6 måneder ad gangen efter nedenstående rækkefølge: Belgien,
Danmark, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg,
Nederlandene og Det forenede Kongerige. Rådet indkaldes på initiativ af dets
formand, af et medlem af Rådet eller af Kommissionen.
2. Beføjelser
Efter den fusion af institutionerne for De tre europæiske Fællesskaber, der
blev gennemført i 1967, er et fælles Råd trådt i stedet for EKSF's særlige
Ministerråd, og rådene for EØF og Euratom. Rådet udøver den myndighed og de
beføjelser, som er tillagt disse institutioner, på de betingelser, der er fastsat i
traktaterne om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab, af Det
europæiske økonomiske Fællesskab og af Det europæiske Atomenergifælles­
skab, samt i den såkaldte »Fusionstraktat« af 1965 om oprettelse af et fælles Råd
og en fælles Kommission for De europæiske Fællesskaber i traktaten af 1972 om
Danmarks, Irlands og Det forenede Kongeriges tiltrædelse, og i traktaten af 1979
om Grækenlands tiltrædelse.
Efter Rom-traktaterne (EØF, Euratom) drager Rådet omsorg for samordningen
af medlemsstaternes almindelige økonomiske politik og har beføjelse til at træffe
beslutninger. Alle bestemmelser, som er alment gældende eller har en vis
betydning, skal vedtages af Rådet; men Rådet kan, bortset fra få tilfælde, kun
træffe afgørelser efter forslag fra Kommissionen. Forskellen mellem Rom-trakta­
terne og Paris-traktaten (EKSF) består i, at det efter de førstnævnte traktater
almindeligvis er Rådet, der træffer afgørelse efter forslag fra Kommissionen,
medens det efter den sidstanførte traktat er Den høje Myndighed (nu Kommissio­
nen), der også her, i almindelighed, træffer afgørelse på grundlag af Rådets
samstemmende udtalelse.
3. Hvordan kommer Rådets vilje til udtryk
I EØF- og Euratomtraktat erne er det fastsat, at Rådet, med mindre andet er
bestemt, træffer afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer. I de fleste
tilfælde foreskriver traktaterne imidlertid enten enstemmighed eller kvalificeret
flertal.
Ved beregning af det kvalificerede flertal råder medlemsstaterne over et i
traktaten fastsat antal stemmer; således har Tyskland, Frankrig, Italien og Det
forenede Kongerige hver 10 stemmer, Belgien, Grækenland og Nederlandene
hver 5, Irland og Danmark hver 3, samt Luxembourg 2. Tilsammen 63
stemmer.
Når Rådets afgørelser i medfør af de nævnte traktater skal træffes på forslag af
Kommissionen, kræves der 45 stemmer til kvalificeret flertal.
I de øvrige tilfælde kræves der 45 stemmer afgivet af 6 medlemsstater. Dersom Rådet ændrer et forslag fra Kommissionen, kan den således ændrede
retsakt kun vedtages enstemmigt.
Afholder nogen sig fra at stemme, er dette ikke til hinder for vedtagelse af
en rådsafgørelse, der kræver enstemmighed.
Bortset fra den særlige ordning for budgetanliggender træffes Rådets
afgørelser i EKSF-anliggender af et flertal af Rådets medlemmer, når der ikke
specielt er foreskrevet kvalificeret flertal eller enstemmighed. Flertallet anses som
opnået, dersom det omfatter det absolutte flertal af medlemsstaternes repræsen­
tanter heri indbefattet stemmerne fra repræsentanterne for to medlemsstater,
som hver står for mindst en ottendedel af den samlede værdi af Fællesskabets
kul- og stålproduktion.
4. Rådets retsakter
For så vidt angår EØF og Euratom, fremtræder Rådets retsakter som
forordninger, direktiver, beslutninger, henstillinger samt udtalelser.
Forordninger er almengyldigt bindende i alle enkeltheder og gælder umid­
delbart i alle medlemsstater; direktiver er med hensyn til det tilsigtede mål
bindende for den medlemsstat, som de rettes til, men overlader det til de
nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen; beslut­
ninger, som kan rettes enten til en medlemsstat, til en virksomhed eller til en
privatperson, er bindende i alle enkeltheder for dem, de angiver at være rettet til;
endelig forekommer henstillinger eller udtalelser, som ikke er bindende. Forord­
ningerne skal offentliggøres i De europæiske Fællesskabers Tidende, og såfremt
andet ikke er fastsat i forordningen, træder de i kraft på tyvendedagen efter
offentliggørelsen. Direktiver og beslutninger får virkning ved meddelelsen til de
personer, de retter sig til.
Ud over de retsakter, hvis retsvirkninger udtrykkeligt er angivet i de nævnte
traktater, træffer Rådet afgørelser om forskellige spørgsmål og vedtager resolu­
tioner; om disse akters retlige betydning skønnes der i de enkelte tilfælde.
5. Rådets formandskab
Formanden for Rådet, der som ovenfor nævnt udøver sit hverv i 6 måneder
ad gangen, udfører i videst muligt omfang de samordnende opgaver, som er
tillagt ham. Han drager omsorg for, at Rådets arbejde afvikles bedst muligt, og
bestræber sig på at finde konkrete løsninger på de spørgsmål, som forelægges
Rådet. Denne samordnende funktion, der er af største betydning for Fællesska­
bets harmoniske udvikling, er blevet yderligere styrket ved de praktiske foran­
staltninger, som Rådet vedtog i 1973 og 1974. KONFERENCEN FOR REPRÆSENTANTERNE
FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER
I traktaterne om oprettelse af EKSF, EØF og Euratom er det fastsat, at visse
afgørelser træffes af medlemsstaternes regeringer ved fælles overenskomst.
Afgørelser med henblik på ændring af EØF-traktaten (artikel 236/
EØF)-træffes således af Konferencen for repræsentanterne for medlemsstaternes
regeringer. Formandskabet for Rådet
for de kommende år:
fra 1.1 ti 130. 6.1985 : ITALIEN
fra 1.7 ti 1 31.12.1985 : LUXEMBOURG
fra 1.1 ti