Orientering om Rådet for Den Europæiske Union

-

Documents
204 pages
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Generalsekretariatet for Rådet ORIENTERING OM RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 1993 Generalsekretariatet for Rådet ORIENTERING OM RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, 1993 Meddelelse til brugerne Denne publikation er udgivet af Generalsekretariatet for Rådet. For yderlige­re oplysninger og/eller ændringer bedes henvendelse rettet til: Hr. BUCCARELLA Generalsekretariatet for Rådet Rue de la Loi 170 B-1048 BRUXELLES Tlf.

Sujets

Informations

Publié par
Nombre de visites sur la page 11
Langue Danish
Signaler un problème

Generalsekretariatet for Rådet
ORIENTERING OM
RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION
1993 Generalsekretariatet for Rådet
ORIENTERING OM
RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, 1993 Meddelelse til brugerne
Denne publikation er udgivet af Generalsekretariatet for Rådet. For yderlige­
re oplysninger og/eller ændringer bedes henvendelse rettet til:
Hr. BUCCARELLA
Generalsekretariatet for Rådet
Rue de la Loi 170
B-1048 BRUXELLES
Tlf. 02/234 65 89
Fax4 83 75
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers
Officielle Publikationer, 1994
ISBN 92-824-1088-9
© EKSF-EØF-Euratom, Bruxelles · Luxembourg, 1994
Printed in Italy Indholdsfortegnelse
Side
Rådet for Den Europæiske Union 7
Formandskabet for Rådet 9
Konferencen mellem Repræsentanterne for Medlemsstaternes Regeringer 11
Liste over de repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, der
sædvanligvis deltager i Rådets samlinger 13
Belgien 15
Danmark6
Tyskland8
Grækenland 21
Spanien4
Frankrig
Irland7
Italien 30
Luxembourg
Nederlandene5
Portugal
Det Forenede Kongerige9
De Faste Repræsentanters Komité 4
Coreper II6 r I8
Det Særlige Artikel 113-udvalg 51
Specialkomitéen for Landbrug
Det Stående Udvalg for Beskæftigelse
Budgetudvalget 51
Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST) 52
Uddannelsesudvalget
3 Side
Kulturudvalget 52
DetSnævreUdvalg vedrørende Samarbejdsaftaler mellem Medlemsstater­
neogTredjelande53
Energiudvalget53
Det Stående Udvalg for Uranberigning (Copenur) 54
Arbejdsgrupper 54
Defasterepræsentationer55
Belgien57
Danmark62
Tyskland68
Grækenland75
Spanien85
Frankrig92
Irland98
Italien 102
Luxembourg109
Nederlandene110
Portugal116
Det Forenede Kongerige 123
Generalsekretariatet for Rådet129
Kabinettet132
Den Juridiske Tjeneste134
Generaldirektorat A136 t Β 141 tC144
GeneraldirektoratD146 tE148 t F151
Generaldirektorat G 153
Associeringsråd155
EØF­Tyrkiet157
EØF­Malta158
EØF­Cypern159 Side
Samarbejdsråd 161
EØF-Algeriet3
EOF-Marokko4
EØF-Tunesien5
EØF-Egypten6
EØF-Jordan7
EØF-Syrien8
EØF-Libanon9
EOF-lsrael 170
AVS/EØF-Ministerrådet1
Repræsentationer for AVS-stateme
COST-Udvalget på Højt Embedsmandsplan 195 Rådet for Den Europæiske Union
1. Sammensætning
Rådet består af repræsentanter for medlemsstaterne. Hver regering udpeger et
af sine medlemmer som delegeret. Rådets sammensætning kan således være
forskellig, alt efter hvilke emner der behandles. Formandshvervet udøves på skift
af Rådets medlemmer for 6 måneder ad gangen i nedenstående rækkefølge:
— i den første 6-årsperiode: Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spa­
nien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Det
Forenede Kongerige;
— i den efterfølgende 6-årsperiode: Danmark, Belgien, Grækenland, Tyskland,
Frankrig, Spanien, Italien, Irland, Nederlandene, Luxembourg, Det Forenede
Kongerige og Portugal.
Rådet indkaldes på initiativ af sin formand, af et medlem af Rådet eller af
Kommissionen.
2. Beføjelser
Efter den fusion af institutionerne for de tre Europæiske Fællesskaber, der blev
gennemført i 1967, er et fælles Råd trådt i stedet for EKSF's Særlige Ministerråd
og Rådene for EØF og Euratom. Rådet udøver den myndighed og de beføjelser,
som er tillagt disse institutioner, på de betingelser, der er fastsat i traktaterne om
oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, af Det Europæiske Økono­
miske Fællesskab og af Det Europæiske Atomenergifællesskab, samt i den
såkaldte »fusionstraktat« af 1965 om oprettelse af et fælles Råd og en fælles
Kommission for De Europæiske Fællesskaber, i traktaten af 1972 om Danmarks,
Irlands og Det Forenede Kongeriges tiltrædelse, in af 1979 om Græken­
lands tiltrædelse og i traktaten af 1985 om Spaniens og Portugals tiltrædelse.
Efter Rom-traktaterne (EØF, Euratom) drager Rådet omsorg for samordningen af
medlemsstaternes almindelige økonomiske politik og har beføjelse til at træffe
beslutninger. Alle bestemmelser, som er alment gældende eller har en vis
betydning, skal vedtages af Rådet, men Rådet kan, bortset fra i få tilfælde, kun
træffe afgørelser efter forslag fra Kommissionen. Forskellen mellem Rom-trakta­
terne og Paris-traktaten (EKSF) består i, at det efter de førstnævnte traktater
almindeligvis er Rådet, der træffer afgørelse efter forslag fra Kommissionen,
medens det efter den sidstnævnte traktat i almindelighed er Den Høje Myndighed
(nu Kommissionen), der træffer afgørelse på grundlag af Rådets samstemmende
udtalelse.
3. Hvordan kommer Rådets vilje til udtryk
I EØF- og Euratom-traktateme er det fastsat, at Rådet, medmindre andet er
bestemt, træffer afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer. I de fleste
tilfælde foreskriver traktaterne imidlertid enten enstemmighed eller kvalificeret
flertal. Ved beregning af det kvalificerede flertal råder medlemmerne af Rådet over et i
disse traktater fastsat antal stemmer; således har Tyskland, Frankrig, Italien og
Det Forenede Kongerige hver 10 stemmer, Spanien 8, Belgien, Grækenland,
Nederlandene og Portugal hver 5, Irland og Danmark hver 3, samt Luxembourg
2. Tilsammen 76 stemmer.
Når Rådets afgørelser i medfør af de nævnte traktater skal træffes på forslag af
Kommissionen, kræves der 54 stemmer til kvalificeret flertal.
I de øvrige tilfælde kræves der 54r for, afgivet af mindst 8 medlemmer af
Rådet.
Dersom Rådet ændrer et forslag fra Kommissionen, kan den således ændrede
retsakt kun vedtages enstemmigt.
Afholder nogen sig fra at stemme, er dette ikke til hinder for vedtagelse af en
rådsafgøreise, der kræver enstemmighed.
Bortset fra den særlige ordning for budgetanliggender træffes Rådets afgørelser i
EKSF-anliggender af et flertal af Rådets medlemmer, når der ikke specielt er
foreskrevet kvalificeret flertal eller enstemmighed. Flertallet anses som opnået,
dersom det omfatter det absolutte flertal af medlemsstaternes repræsentanter,
heri indbefattet stemmerne fra repræsentanterne for to medlemsstater, som hver
står for mindst en niendedel af den samlede værdi af Fællesskabets kul- og
stålproduktion.
4. Rådets retsakter
For så vidt angår EØF og Euratom, fremtræder Rådets retsakter som forordnin­
ger, direktiver, beslutninger, henstillinger samt udtalelser.
Forordninger er almengyldigt bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i
alle medlemsstater; direktiver er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for
den medlemsstat, som de rettes til, men overlader det til de nationale myndighe­
der at bestemme form og midler for gennemførelsen; beslutninger, som kan
rettes enten til en medlemsstat eller til en virksomhed eller til en privatperson, er
bindende i alle enkeltheder for dem, de angiver at være rettet til; endelig
forekommer henstillinger eller udtalelser, som ikke er bindende. Forordningerne
skal offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, og såfremt andet ikke
er fastsat i forord- ningen, træder de i kraft på tyvendedagen efter offentliggørel­
sen. Direktiver og beslutninger får virkning ved meddelelsen til de personer, de
retter sig til.
Ud over de retsakter, hvis retsvirkninger udtrykkeligt er angivet i de nævnte
traktater, træffer Rådet afgørelser om forskellige spørgsmål og vedtager resolu­
tioner; om disse akters rækkevidde skønnes der i de enkelte tilfælde.
5. Rådets formandskab
Formanden for Rådet, der som ovenfor nævnt udøver sit hverv i 6 måneder ad
gangen, udfører i videst muligt omfang de samordnende opgaver, som er tillagt
ham. Han drager omsorg for, at Rådets arbejde afvikles bedst muligt og
bestræber sig på at finde konkrete løsninger på de spørgsmål, som forelægges
Rådet.