Fællesskabets Retsorden

Directorate-General For Translation European Commission

Sujets

• Delegated legislation
• Treaties of the European Union
• Direct applicability
• International law
• European Union law

Informations

• Publié par: EUROPEAN-COMMISSION
• Nombre de lectures: 8
• EAN13: 928261090
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 4 Mo

Extrait

Jean­Victor LOUIS
FÆLLESSKABETS
RETSORDEN
2. reviderede og ajourførte udgave
\L
t"3 i
I
L'afa il
T' 1
1
ΛΛ^ ^ni .
«-•^■H o
'wíl
KOMMISSION FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
EUROPÆISKE PERSPEKTIVER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Fællesskabets
Retsorden
af Jean-Victor Louis
Professor ved Université libre de Bruxelles
Formand for Institut d'études européennes
2. reviderede og ajourførte udgave
SAMLINGEN »EUROPÆISKE PERSPEKTIVER«
BRUXELLES Dette værk er udarbejdet af en uafhængig person. Formålet med værket er at bidrage til den offentlige
debat om Fællesskabets retsorden. Værket afspejler ikke nødvendigvis EF-Kommissionens holdning.
Bibliografiske data findes bagest i dette værk.
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1991.
ISBN 92-826- 1090-X
Katalognummer: CB-56-89-392-DA-C
© EKSF-EØF-Euratom, Bruxelles · Luxembourg, 1989
Printed in Belgium Forord
/ den nye udgave af denne bog gøres der rede for udviklingen
i EF-Domstolens og de nationale domstoles retspraksis samt for ændrin­
gerne i Fællesskabets regelkompleks som folge af udvidelsen. Spørgsmål,
som har været særlig aktuelle i de seneste år, navnlig i den igangværende
institutionelle debat, er behandlet mere indgående. Dar henvises til de
løsninger, som er foreslået i Europa-Parlamentets traktatudkast, hvis
disse kan tjene til at belyse et emne. Den Europæiske Fælles Akt, som
blev undertegnet i Luxembourg og Haag henholdsvis den 17. og
28. februar 1986 og trådte i kraft den 1. juli 1987, omtales i de tilfælde,
hvor dens bestemmelser indebærer en udvikling i Fællesskabets retssy­
stem. Det har også været nødvendigt at tage hensyn til det forhold, at
serien »Europæiske Perspektiver« siden den første udgivelse af »Fælles­
skabets Retsorden«, er vokset med adskillige bind, som på en lang række
omrader supplerer fremstillingen i denne oog. Der nenvises uetjor
hyppigt til serien, og læseren opfordres til at konsultere denne. Endelig er
der medtaget et større antal litteraturhenvisninger vedrørende de juridi­
ske spørgsmål, der behandles, af hensyn til de læsere, der bruger bogen
som arbejdsredskab. Af praktiske grunde er den nummerering af de
enkelte afsnit, som blev benyttet i første udgave, bibeholdt.
Denne udgave medtager ikke de af Det Europæiske Råd i Maastricht
den 9. og 10. december 1991 godkendte resultater af regeringskonferen-
Jean-Victor Louis Indholdsfortegnelse
INDLEDNING 7
Kapitel I : KARAKTERISTIKA 11
Afsnit 1 : Kompetencetildeling
Afsnit 2 : En institutionaliseret ordning med henblik på den retsskabende
virksomhed 23
Afsnit 3: Retsfællesskab 45
Afsnit 4: Fortolkningsmetoder 5
Afsnit 5: Fleksibilitet og rigorisme ved traktatændringer 57
Afsnit 6: Folkeretlig retssubjektivitet 64
Kapitel II: FÆLLESSKABETS RETSKILDER 7
Afsnit 1 : Traktaterne som Fællesskabels forfatning
a) Anvendelsesområdet i tidsmæssig henseende6
b)t i geografiske
c) Forfatning og rammetraktat 78
Afsnit 2: Den afledte ret 81
a) Traktaternes forrang i forhold til den afledte ret 8
1. Reglen om kompetencetildeling
2. Traktatens materielle forrang2
b) »Typiske« retsakter3
1. EKSF-Traktaten : Individuelle og generelle beslutninger og hen­
stillinger
2. Retsakter, der er omhandlet i EØF-Traktatens artikel 189 84
c) »Ikke-navngivne« retsakter 9
1. Interne retsakter
2. Retsakter » sui generis «
Afsnit 3: Folkeretten4
a) Almindelige folkeretlige regler
b) Internationale konventioner eller overenskomster 95
1. Overenskomster, som indgås af medlemsstaterne
2., soms af Fællesskabet9
Afsnit 4: Almindelige retsgrundsætninger og overholdelse af menneske­
rettighederne 100
Kapitel III: FORHOLDET TIL NATIONAL RET 109
Afsnit 1: Den direkte virkning
a) Bestemmelser, der har direkte virkning 112
1. Traktaten 11
2. Forordninger 121
3. Beslutninger, der er rettet til medlemsstaterne, og direktiver 12
4. Internationale aftaler indgået af Fællesskabet 13Indholdsfortegnelse
b) Hvorledes forholdes der, når en national regel er i strid med en
regel, der har direkte virkning? 134
c) Grænserne for den direkte virkning5
d) Konklusion med hensyn til begrebet »direkte virkning« 138
Afsnit 2: Forrangen
a) Forfatning og fællesskabsret 143
b) Fællesskabsret og yngre lov 15
c) Konklusion med hensyn til princippet om forrang 161
Afsnit 3 : Fællesskabsrettens gennemførelse 162
a) Den direkte eller centraliserede administration5
b) Medlemsstaternes samarbejde 170
KONKLUSION 18
EFTERSKRIFT 193
Bibliografi 20
Liste over fagtidsskrifter9
Stikordsregister 211 Indledning
1. Den erklæring, der blev fremsat den 9. maj 1950 af den franske
udenrigsminister, Robert Schuman, var et vendepunkt i den euro­
pæiske opbygning. De Europæiske Fællesskabers institutionelle struk­
tur har sin oprindelse i dette historiske initiativ.
Med følgende konstatering »Europa kan ikke opbygges med ét slag og
ej heller i form af en samlet konstruktion; det kan kun opbygges ved
gennem konkrete handlinger som en begyndelse at skabe en faktisk
samhørighed«, fastlagde Schuman-erklæringen det funktionalistiske
princip. Dette princip fik forrang for det såkaldte »konstitutionelle« , hvorefter der hurtigst muligt skulle etableres en politisk
organisation i Europa efter føderal model.
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) blev oprettet ved
Paris-Traktaten af 18. april 1951, hvorefter fulgte oprettelsen af Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) samt Det Europæiske
Atomenergifællesskab (også kaldet »Euratom«), der begge oprettedes
ved Rom-Traktaterne af 25. marts 1957.
2. Der har siden disse Traktaters ikrafttræden den 1. januar 1958
eksisteret tre særskilte Fællesskaber, der hver har sit selvstændige
traktatmæssige grundlag. Men de tre Fællesskaber blev oprettet med
henblik på at nå de samme grundlæggende mål, nemlig opbygningen
af et »organiseret Europa«, en »stadig snævrere sammenslutning
mellem de europæiske folk«, en »fælles indsats« der kunne »bidrage til
deres folks velstand«.
Til gennemførelsen af disse grundlæggende mål er én og samme teknik
bragt i anvendelse, nemlig integration, dvs. indførelse af en reel
kompetence til at udøve de beføjelser, der tillægges Fællesskabets
institutioner.
Den institutionelle struktur har været fælles for de tre Fællesskaber,
efter at den såkaldte fusionstraktat, der blev undertegnet i Bruxelles
den 8. april 1965, trådte i kraft den 1. juli 1967. Forsamlingen
(Europa-Parlamentet) og Domstolen var allerede fra begyndelsen
fælles for de tre Fællesskaber i henhold til den konvention, der blev
undertegnet i Rom på samme tidspunkt som Traktaterne om Opret­
telse af EØF og Euratom. De tre Fællesskaber er således en slags
»organiseret union« ').
EØF-Traktaten, som tager sigte på en generel integration af økono­
mien og ikke som de to andre Traktater enn inden for
bestemte sektorer, fastsætter således udtrykkeligt, at dens bestemmelser
»ikke ændrer bestemmelserne i EKSF-Traktaten og ej heller berører
') Se J. Groux og Ph. Manin. De Europæiske Fællesskaber i den Internationale Retsorden,
Samling »Europæiske Perspektiver«. 1984, s. 9, fodnote 1. Indledning
bestemmelserne i Euratom­Traktaten« (artikel 232). Der er således
forskelle mellem de tre Traktater med hensyn til såvel institutionernes
beføjelser som søgsmålskompetencen.
Disse forskelle afspejler ønskerne hos ophavsmændene til de respektive
Traktater og endvidere den historiske sammenhæng, hvori Traktaterne
blev indgået ').
Da de tre Fællesskaber alle bygger på ensartede grundprincipper, er
det imidlertid nødvendigt at fortolke hver af Traktaterne i lyset af de
to andre 2). Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs udøvelse af en
række af dets beføjelser inden for de områder, hvor der findes en
fælles politik (f. eks. transport, handelspolitik, energi), kan endvidere
bevirke, at begrænsningerne i de beføjelser, der er tillagt institutio­
nerne i det sektorbestemte Fællesskab, mister deres betydning. At
kompetencen med hensyn til handelspolitikken på kul­ og stålområ­
det, dvs. i samhandele