Rapporter fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (Attende serie)

European Commission Directorate-General For The Internal Market And Services Directorate-General For The Information Society And Media

Sujets

• Food safety
• Irradiation
• Toxicology
• forme

Informations

• Publié par: EUROPEAN-COMMISSION-DIRECTORATE-GENERAL-FOR-THE-INTERNAL-MARKET-AND-SERVICES-DIR
• Nombre de lectures: 22
• Langue: Norwegian
• Poids de l'ouvrage: 2 Mo

Extrait

+ +
* * *
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Levnedsmiddelvidenskab
og -teknik
Rapporter fra Den Videnskabelige
Komité for Levnedsmidler
(Attende serie) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
I I i | is ■
ei iddelvidenskal
w 1
Rapporter fra Den Videnskabelige
Komité for Levnedsmidler
(Attende serie)
Rapport om
Bestrålede Levnedsmidler
Udtalelse afgivet den 13. marts 1986
Generaldirektoratet
det Interne Marked og Industrien
1989 EUR 10840 DA Offentliggjort gennem
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Generaldirektoratet
Telekommunikation, Informationsindustrier og Innovation
L-2920 Luxembourg
BEMÆRK
Hverken Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber eller nogen, som
optræder på Kommissionens vegne, er ansvarlig for den eventuelle brug af
informationer, som er indeholdt i det følgende.
Denne publikation udgives også på følgende sprog:
ES ISBN 92-826-0773-9
DE ISBN 92-826-0775-5
ISBN GR 92-826-0776-3
EN ISBN 92-826-0777-1
FR ISBN 92-826-0778-X
IT ISBN 92-826-0779-8
NL ISBN 92-826-0780-1
PT ISBN 92-826-0781-X
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1989
ISBN 92-826-0774-7 Katalognummer: j
© EKSF-EØF-Euratom, Bruxelles · Luxembourg, 1989
Printed in Belgium MEDLEMSFORTEGNELSE FOR DEN VIDENSKABELIGE KOMITE FOR LEVNEDSMIDLER
P.S. ELIAS
G. ELTON
A.G. HILDEBRANDT (Næstformand)
Α. LAFONTAINE
B.H. riACGIBBON
A. mRIANI­CONSTANTINI
K.J. NETTER
E. POULSEN (Formand)
J. REY
V. SILANO (Næst­Formand)
A. TRICHOPOULOU
R. TRUHAUT
G.J. VAN ESCH
R. WENNIG Komiteen ønsker at udtrykke sin tak for den assistance, den har modtaget
fra:
Dr. W. BOGL
Institut für Strahlenhygiejne des Bundesgesundheitsamtes
Ingoistädter Landstr. 1
8042 NEUHERBERG, Tyskland
Dr. I. KNUDSEN
Instituttet for toksikologi
Levnedsmiddelstyrelsen
Søborg, Danmark
Prof. N.P. SKOVGAARD
Institut for Veterinær Mikrobiologi og Hygiejne
Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole
BQlowsvej 13
1870 KØBENHAVN
Dr. J. STEADMAN
Department of Health and Social Security
GB- LONDON SEI 6TE
- IV INDHOLDSFORTEGNELSE
I. OPGAVE OG KONKLUSIONER 1
II. INDLEDNING 9
III. STRÅLEBEHANDLING AF LEVNEDSMIDLER 11
1. Doser og virkninger
2. Intern dosimetri2
3. Induceret radioaktivitet4
4. Andre aspekter 16
IV. LEVNEDSMIDLERS STRALIN6SKEMI7
1. Isolerede fedtsyrer, triglycerider og phospholipidor 1
2. Lipidrige levnedsmidler8
3.e aminosyrer, peptider og proteiner 1
4. Proteinriger 20
5. Isolerede monosaccharider, disaccharider og
polysaccharider1
6. Kulhydratrige levnedsmidler
7. Isolerede vitaminer og andre levnedsmiddelbestanddele 23
8. Krydderier og lignendee 2
9. Lighed mellem kemiske ændringer, som opstår ved
bestråling, varmebehandling og andre former for
levnedsmiddelbehandl ing4
9.1. Undersøgelser af levnedsmiddelprodukter 2
9.2.r af isolerede levnedsmiddelbestanddele 25
10. Særlige radiolyseprodukter 26
V. IDENTIFIKATIONSMETODER FOR BESTRÅLEDE LEVNEDSMIDLER 28
1. Fysiske målinger
2. Kemisker 30
3. Biologiske målinger1
VI. ERNÆRINGSMÆSSIGE ASPEKTER2
1. Animalske levnedsmidler
2. Vegetabilsker3
3. Dyrefoder
4. Lighed mellem ernæringsmæssige ændringer, som opstår
ved bestråling, varmebehandling og andre former for
levnedsmiddelbehandl ing4
VII. MIKROBIOLOGISKE ASPEKTER 36
1. Indre og ydre levnedsmiddelfaktorers indflydelse 3
2. Bestrålingens gavnlige mikrobielle virkninger7
3. Øget patogenicitet og toksindannelse 40
4. Ændringer af taksonomisk relevante egenskaber 41
5. Øget stralingsbestandigned2 VIII. TOKSIKOLOGISKE ASPEKTER 44
1. Undersøgelse af radiolyseprodukter
2. Undersøgelser af bestrålede levnedsmidler og
levnedsmiddelbestanddele5
2.1. Undersøgelser af isolerede levnedsmiddelbestanddele 4
2.2. Frugt6
2.3. Grønsager
2.4. Korn 47
2.5. Bæ1gfrugter8
2.6. Krydderier
2.7. Forskellige vegetabilske levnedsmidler 4
2.8. Fisk og fiskeprodukter9
2.9. Skaldyr 50
2.10. Fjerkræ1
3. Erfaringer med mennesker3
4. Undersøgelser af bestrålede foderstoffer 54
5. Særlige toksikologiske forhold6
TABELLER
TABEL 1. Levnedsmiddelbestrålingens virkninger og
anvende1sesmu1 i gheder 62
TABEL 2. Hydrocarboner isolerede fra svinefedt, kokosfedt,
olivenolie og solsikkeolie efter bestråling med
60 kGy henholdsvis opvarmet til 170°C i 24 timer (Opv.) 63
TABEL 3. Skøn over radiolyseprodukter (RP) i bestrålede
levnedsmidler5
TABEL 4. De bedste påvisningsmetoder for forskellige bestrålede
krydderier 66
TABEL 5. Levnedsmiddelbestrålingens ernæringsmæssige aspekter:
eksempler på ændringer i kød og fisk 67
TABEL 6.se:
eksempler pår i frugt, grønsager og rodfrugter 69
TABEL 7.se aspekter:
eksempler på ændringer i korn og bælgfrugter 71
TABEL 8. Den tilnærmelsesvise dosis (kGy), som kræves for at
nedsætte antallet af levedygtige mikroorganismer en
milliontedel 73
TABEL 9. Nogle bestrålede levnedsmidler, som har været
underkastet toksikologisk undersøgelse 74
TABEL 10. Oversigt over toksikologiske data vedrørende
bestrålede levnedsmidler5
REFERENCES 90
VI -I. OPGAVE OG KONKLUSIONER
OPGAVE
Rådgivning vedrørende sundhedsspørgsmål i forbindelse med bestrålede
levnedsmidler.
BAGGRUND (a)
Den første forskning, som gik ud på at klarlægge de videnskabelige og
teknologiske aspekter i forbindelse med konservering og sterilisering af
levnedsmidler ved at benytte stråling som et reelt, teknologisk
alternativ, blev udført i USA i slutningen af 40'erne. Samtidig blev der
rejst tvivl om, hvorvidt levnedsmidler, der blev konserveret på denne
måde, var sunde, og mange bestrålede levnedsmidler blev undersøgt, som om
de var tilsætningsstoffer. Det var derfor ikke overraskende at opdage, at
der i en lang række lande blev udført et stort antal kostbare og
langvarige dyreforsøg, som undertiden overlappede hinanden.
For at rationalisere og koordinere disse forskellige bestræbelser og gøre
dem mere produktive, udarbejdede man i 1971 det internationale projekt
for levnedsmiddelbestråling ved en aftale mellem 19 interesserede lande
under ledelse af Den internationale Atomenergiorganisation (IAEA) og
levnedsmiddel- og landbrugsorganisationen (FAO), der begge er FN-
organisationer, samt det europæiske kerneenergiagentur, nu OECD's
kerneenergiagentur. Forbundsrepublikken stillede værtsfaciliteter til
rådighed i Karlsruhe. Medlemstallet, der hurtigt voksede, var i 1975 nået
op på 24 lande, hvor det blev stående indtil projektets afslutning den
31. december 1981.
Projektets formål var først og fremmest at udføre et forskningsprogram
-For metodologi på værtscentret og at koordinere, og til dels også
overvåge sundhedsundersøgelser og dertil knyttet arbejde med forsøgsdyr,
som blev udført på kontrakt af anerkendte laboratorier på
projektdeltagernes vegne. Projektet indebar, at der blev uddelegeret ca.
tolv ekstensive fodringsforsøg til kontraherende laboratorier, der skulle
undersøge visse bestrålede levnedsmidlers toksikologiske aspekter, for at
kunne efterkomme en anmodning fra den fælles FAO/IAEA/WHO ekspertkomité
for bestrålede levnedsmidler. Denne anmodning blev -Fremsat i 1969 hhv.
1976 i forbindelse med komiteens vurdering af acceptabiliteten af
bestråling af levnedsmidler udfra et sundhedsmæssigt synspunkt. Efter
1976 udviklede projektets eget laboratorium en fintmærkende metodologi,
som byggede på enkle, korttidsmutagenicitetstests med opløsninger af
bestrålede levnedsmidler. Disse biologiske undersøgelser supplerede
omfattende, koordinerede forskningsprogrammer for levnedsmidlers og
levnedsmiddelbestanddeles strålingskemi, som blev udført ved et
samarbejde mellem ni speciallaboratorier. Der blev indsamlet data
vedrørende konstatering og kvantitativ måling af radiolyseprodukter fra
de vigtigste bestanddele i bestrålede levnedsmidler, og disse data blev
sammenlignet med virkningerne af traditionel levnedsmiddelforarbejdning.
Som resultat af dette arbejde erklærede den fælles FAO/IAEA/WHO
ekspertkomité af 1980 strålebehandling til konservering af levnedsmidler
(a) Se også afsnit II,
1 --For en sikker proces, når den samlede, gennemsnitlige dosis var under 10
kGy (*).
Denne afgørelse medf&#