MANAGING NATURA 2000 SITES

European Commission Directorate-General For The Environment

Sujets

• Biodiversity
• Guide
• European Union law
• Environmental movement
• Protected area
• Sciences et techniques

Informations

• Publié par: EUROPEAN-COMMISSION-DIRECTORATE-GENERAL-FOR-THE-ENVIRONMENT
• Nombre de lectures: 19
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 13 Mo

Extrait

Europa-Kommissionen
FORVALTNING AF
NATURA 2000-OMRÅDER
Habitatdirektivet 92/43/EØF, artikel 6 FORVALTNING AF NATURA
2000-OMRÅDER
Habitatdirektivet 92/43/EØF, artikel 6 Yderligere oplysninger om EU fås på Internet via Europa-serveren (http://europa.eu.int)
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2001
ISBN 92-828-8987-4
© De Europæiske Fællesskaber, 2001
Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Printed in Spain
TRYKT PÅ IKKE-KLORBLEGET PAPIR Der er voksende forståelse for, at biodiversiteten er en uvurderlig del af vores fælles arv. Af det sene­
ste Eurobarometer fremgår det, at de europæiske borgere tillægger det stor vægt, at sjældne og true­
de dyr og planter og deres levesteder beskyttes. Netop dette er formålet med det økologiske net Natu­
ra 2000, der er oprettet med »habitatdirektivet« (vedtaget i 1992). Nettet, som også omfatter områder,
der er udlagt i henhold til »fuglebeskyttelsesdirektivet«, vil udgøre en stærk beskyttelse af Europas
værdifulde naturområder.
Natura 2000-områdeme kan kun bevares, hvis de forvaltes forsvarligt, og dette kræver først og frem­
mest en aktiv indsats fra de mennesker, der lever i og er afhængige af disse områder. Foranstaltnin­
gerne til forvaltning af Natura 2000-områdeme er beskrevet i habitatdirektivets artikel 6. Da der imid­
lertid er tale om en stram juridisk tekst, er mange af nøglebegreberne ikke altid nemme at forstå.
En klar og let forståelig udlægning af disse nøglebegreber er vigtig, da det er en forudsætning for, at
direktivet gennemføres ensartet i hele EU.
Formålet med vejledningen er derfor at gøre det nemmere for medlemsstaternes myndigheder at for­
tolke artikel 6. Jeg håber, at den vil hjælpe dem til at håndhæve artiklen korrekt, og jeg vil opfordre
dem til at opstille mere detaljerede retningslinjer for de forskellige berørte aktører.
Denne vejledning, som skal gøre det lettere for borgerne at forstå EF-Lovgivningen, bør også ses som
et led i Europa-Kommissionens politik for større åbenhed i forvaltningen.
¿U^U¿¿a3¿-
Margot Wallström
Miljøkommissær INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord
1. Indledning 8
1.1. Artiklen set i relation til habitatdirektivet (92/43/EØF) og
fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF) såvel som i en bredere sammenhæng . . 9
1.2. Sammenhængen med kapitlet »beskyttelse af arter« 10
1.3. Pligten til at ommsætte artikel 6 i national ret1
1.4. Fristen for anvendelse af artikel 6: Fra hvilken dato gælder
forpligtelserne i artikel 6? 1
1.4.1. Særligt beskyttede områder (fuglebeskyttelsesområder)2
1.4.2. Områder baseret på habitatdirektivet
2. Artikel 6, stk.6
2.1. Ordlyden
2.2. Anvendelsesområde7
2.3. Hvad skal de »nødvendige bevaringsforanstaltninger« bestå i? 1
2.3.1. Bevanngsbegrebet
2.3.2. Bevanngsstatus8
2.3.3. De økologiske behov 19
2.4. HviLken form kan de nødvendige bevaringsforanstaltninger tage? 20
2.4.1. Forvaltningsplaner 2
2.4.2. Retsakter, administrative bestemmelser eller aftaler1
3. Artikel 6, stk.4
3.1. Ordlyden
3.2. Anvendelsesområde5
3.3. GæLder der forskellige krav for forringelse og forstyrrelser? 26
3.4. Hvilke forhold bør udløse foranstaltninger fra medlemsstaternes side?
3.5. Hvornår bør der træffesr mod forstyrrelser
og forringelse? 27
3.6. Indikatorer for forstyrrelser og forringelse 28
3.6.1. Forringelse af naturtyper
3.6.2. Forstyrrelse af arter9
4. Artikel 6, stk. 3 30
4.1. Ordlyden
4.2. Anvendelsesområde1
4.3. Hvad menes der med »planer eller projekter, der ikke er direkte
forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning«? 3
4.3.1. Projekt2
4.3.2. Plan 3
4.3.3. Der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning . . 33 4.4. Hvordan afgøres det, om en plan eller et projekt »i sig selv eller
i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en lokalitet væsentligt«? . 33
4.4.2. Væsentlig påvirkning 34
4.4.2. Kan påvirke
4.4.3. ... i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter 35
4.5. Hvad menes der med »vurderes med hensyn til deres virkninger på
lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne«?6
4.5.2. Vurderingens form
4.5.2. Indholdet af vurderingen7
4.5.3. Hvordan etableres »bevaringsmålsætningerne for lokaliteten«? 38
4.6. Beslutningstagning9
4.6.2. »De kompetente nationale myndigheder« 3
4.6.2. Hvornår anses det for nødvendigt at høre offentligheden?
4.6.3. Begrebet »lokalitetens integritet« 40
5. Artikel 6, stk. 4 42
5.1. Ordlyden
5.2. Anvendelsesområde3
5.3. Indledende betragtninger
5.3.1. Undersøgelse af alternative løsninger
5.3.2. af bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsinteresser4
5.4. Kompensationsforanstaltninger5
5.4.2. Hvad menes der med »kompensationsforanstaltninger« og hvornår
skal de tages i betragtning? 4
5.4.2. Indholdet af kompensationsforanstaltninger6
5.4.3. »Den globale sammenhæng« i Natura 2000-nettet
5.4.4. Hvem bærer omkostningerne ved kompensationsforanstaltningerne? 47
5.4.5. Underretning om til Kommissionen8
5.5. Hvad sker der med områder, hvor der findes prioriterede
naturtyper og/eller arter?
5.5.1. De pågældende områder9
5.5.2. Begreberne »menneskers sundhed«, »offentlig sikkerhed« og
»væsentlige gavnlige virkninger på miljøet« 4
5.5.3. Vedtagebe af Kommissionens udtalebe—følgerne heraf 50
Bilag I — Henvisning til sager indbragt for domstolen 53
Bilag II — Bemærkninger om forvaltningsplaner4
Bilag IIA — Eksempler på Life-Natur-projekter, hvori forvaltningsplaner eller retsakter,
administrative bestemmelser eller aftaler har været inddraget 56
Bilag III — Gennemgang af planer og projekter, der påvirker
Natura 2000-områder 60
Bilag IV — Skema for oplysninger til Europa-Kommissionen i henhold
til artikel, stk. 41
Bilag V — Medlemsstaternes naturbeskyttelsesmyndigheder 67 E
o
FORORD
HVORFOR ER DER BRUG FOR EN FORTOLKNINGSVEJLEDNING
FOR ARTIKEL 6?
Artikel 6 i »habitatdirektivet« (92/43/EØF) spiller en central rolle for forvaltningen af de områder (»Lo­
kaliteter«), der udgør Natura 2000-nettet. Bestemmelsen giver et fingerpeg om de mange forskellige
emner, der skal tages med i betragtning, når naturbeskyttelsesinteresser i områderne skal sikres, set i
lyset af det overordnede princip om integration af miljøhensyn.
Der er stillet mange spørgsmål fra både medlemsstater og interessenter om betydningen af denne arti­
kel. Ved første øjekast synes artiklen at være bred og uklart defineret, men den er lettere at forstå og
føre ud i livet, hvis den analyseres nøje og ses i sammenhæng med direktivets andre artikler. Artikel 6
må ikke betragtes isoleret. Navnlig må det ikke glemmes, at artikel 8 giver mulighed for samfinansie­
ring af nogle af de foranstaltninger, som kræves for at opfylde direktivets målsætninger.
VEJLEDNINGENS FORMÅL
Formålet med vejledningen er at give medlemsstaterne retningslinjer for fortolkningen af en række nøg­
lebegreber i habitatdirektivets artikel 6.
Vejledningen er primært rettet mod medlemsstaternes myndigheder og ikke privatpersoner, men den vil
utvivlsomt også gøre det lettere at forstå »mekanikken« i habitatdirektivet for andre instanser og in­
teressegrupper, navnlig hvis vejledningen suppleres med mere detaljerede retningslinjer, som med­
lemsstaterne selv vil kunne udarbejde.
KARAKTERISTIK AF VEJLEDNINGEN OG DENS BEGRÆNSNINGER
Vejledningen er udarbejdet af Europa-Kommissionens generaldirektorat for miljø efter en række ufor­
melle drøftelser med naturbeskyttelsesmyndighedeme i medlemsstaterne (Liste i bilag V). Vejledningen
udtrykker kun synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene og er ikke retligt bindende. Det skal un­
derstreges, at fortolkningen af et direktiv i sidste ende påhviler Den Europæiske Domstol.
En fortolkning fra Kommissionens tjenestegrene kan ikke gå ud over det pågældende direktivs rammer.
Det gælder navnlig for habitatdirektivet, da det bygger på nærhedsprincippet og således giver med­
lemsstaterne et betydeligt spillerum for gennemførelsen af specifikke foranstaltninger i tilknytning til
de forskellige områder i Natura 2000-nettet. Det står under alle omstændigheder medlemsstaterne frit
for at