Europæisk system til klassificering af arbejdsulykkers årsager og hændelsesforløb i Europa

European Commission Eurostat Directorate-General For Employment Social Affairs And Inclusion

Sujets

• Coding
• Nomenclature
• Work accident
• Statistics
• Emergency management
• Classification

Informations

• Publié par: EUROPEAN-COMMISSION-EUROSTAT-DIRECTORATE-GENERAL-FOR-EMPLOYMENT_SOCIAL-AFFAIRS-A
• Nombre de lectures: 45
• Langue: Norwegian
• Poids de l'ouvrage: 4 Mo

Extrait

Europæisk system til klassificering a
arbejdsulykkers årsager og
hændelsesforløb i Europa
Eu ropa-Kommissionen Europæisk system til klassificering af
arbejdsulykkers årsager og
hændelsesforløb i Europa
Beskæftigelse, Sociale Anliggender
og Arbejdsmarkedsforhold
Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender
og Arbejdsmarkedsforhold
Kontor EMPL/D.6
Manuskript afsluttet i august 2000 Indholdet af denne publikation afspejler ikke nødvendigvis holdningen i Europa-
Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og
Arbejdsmarkedsforhold.
Hvis De er interesseret i at modtage det elektroniske nyhedsbrev »ESmail« fra Europa-
Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejds­
markedsforhold, bedes De sende en e-post til [e-mail] — nyheds­
brevet udgives regelmæssigt på tysk, engelsk og fransk.
Yderligere oplysningerom EU fås på Internet via Europa-serveren (http://europa.eu.int)
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2000
ISBN 92-828-4769-1
© De Europæiske Fællesskaber, 2000
Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Printed in Belgium
TRYKT PÅ IKKE-KLORBLEGET PAPIR EUROPÆISK SYSTEM TIL KLASSIFICERING AF
ARBEJDSULYKKERS ÅRSAGER OG HÆNDELSESFORLØB I
EUROPA
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD 3
INDLEDNING 5
INSTITUTIONELLE PARTNERE I PROJEKTET 9
GENEREL INTRODUKTION VEDRØRENDE SYSTEMET 11
DEFINITION AF VARIABLER 12
Arbejdssted
Arbejdsproces , 1
Specifik fysisk aktivitet
Materielt element i forbindelse med den specifikke fysiske aktivitet 1
Afvigelse/skadehændelse
Det materielle element i tilknytning til afvigelsen
Kontakt/skademåde
Materielt element i forbindelse med kontakt/skademåde 1
VEJLEDNING VEDRØRENDE ANVENDELSEN AF VARIABLERNE 13
Arbejdssted 1
Arbejdsproces
Specifik fysisk aktivitet3
Materielt element i forbindelse med den specifikke fysiske aktivitet 1
Afvigelse/skadehændelse
Materielt element i tilknytning til afvigelse/skadehændelse
Kontakt/skademåde
Materielt element i forbindelse med kontakt/skademåde 14
GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL ANVENDELSEN AF KODERNE 15
Præcisering med hensyn til anvendelsen af koderne 00 eller 996
Særlig udvikling af det materielle element
ARBEJDSSTED 17
ARBEJDSPROCES9
SPECIFIK FYSISK AKTIVITET 21
AFVIGELSE/SKADEHÆNDELSE2
KONTAKT/SKADEMÅDE4 MATERIELT ELEMENT 26
Klassifikationens struktur (1 ciffer)
Materielle elementer med cifre7
BILAG 1 : EKSEMPLER 33
BILAG 2 : RETNINGSLINJER FOR BRUG AF KLASSIFIKATIONERNE 3
Retningslinjer for brug af klassifikationen "arbejdssted"r for brug af klassifikationen "arbejdsproces"9 r for brug afn "specifik fysisk aktivitet" 41
Retningslinjer for brug afn "afvigelse/skadehændelse"r for brug af klassifikationen for "kontakt/skademåde"r for brug afn "materielt element"
BILAG 3 : MATERIELLE ELEMENTER MED 4 CIFRE 53 FORORD
FORORD
Fællesskabets bestræbelser på at forbedre arbejdstagernes vilkår, sundhed og sikkerhed på
arbejdspladsen kommer på grund af dets sociale og økonomiske dimension til udtryk i alle
politiske tiltag. Udviklingen på det økonomiske og det sociale område skal følges ad.
Formålet med Kommissionens politik inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i de
sidste tredive år har været at bringe antallet af både arbejdsulykker og erhvervssygdomme
ned på et minimum.
Fællesskabets indsats for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bygger på artikel 137 (tid­
ligere artikel 118 A) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og Rådet har
vedtaget omkring femten direktiver, som praktisk taget alle er gennemført i medlemsstaternes
nationale lovgivning.
Men de mange retsakter, der er blevet udarbejdet og gennemført is
nationale lovgivning, er Kommissionens værktøjer, ikke dens mål. Det endelige mål er at
nedbringe antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Det drejer sig om at undgå de
lidelser, der rammer arbejdstagerne og deres familier, de problemer, der følger heraf i
forbindelse med deres reintegration på arbejdsmarkedet (beskæftigelsesegnethed), og de
økonomiske konsekvenser for samfundet som helhed.
For at kontrollere de eksisterende lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foran­
staltningers effektivitet skal virksomhederne derfor i henhold til rammedirektivet føre en liste
over arbejdsulykker, der for arbejdstageren har medført uarbejdsdygtighed i mere end tre
dage.
Det er baggrunden for, at man i 1990 begyndte at harmonisere kriterier og metodologier for
registrering af oplysninger om arbejdsulykker på europæisk plan. Denne publikation kom­
pletterer dette arbejde, idet den tilbyder harmoniserede værktøjer til analyse af arbejds­
ulykkers årsager og hændelsesforløb (oplysninger, der skal indsamles, klassifikationer, kod­
ningsregler). De resultater, der opnås, vil gøre det muligt at kontrollere anvendelsen af direk­
tiverne bedre og eventuelt at tilpasse dem til nye behov samt at udarbejde nye politikker på
fællesskabsplan.
Denne publikation henvender sig især til de nationale institutioner, der har ansvaret for regi­
strering og behandling af oplysninger om arbejdsulykker, f.eks. statistiske kontorer, forsik­
ringsselskaber, gensidige selskaber og myndigheder, der beskæftiger sig med forebyggelse
af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Den vil generelt være nyttig for teknikere og
eksperter på området og også for virksomhederne.
Odile QUINTIN Hubert CHARLIER
Vicegeneraldirektør fg. Direktør fg.
Generaldirektoratet for Beskæftigelse Sociale og regionale
Sociale Anliggender og Arbejds- statistikker og geografisk
markedsforhold informationssystem
EUROSTAT INDLEDNING INDLEDNING
INDLEDNING
Projektarbejdet vedrørende harmoniseringen af europæiske arbejdsulykkesstatistikker
(ESAW) blev påbegyndt i 1990 og blev i fællesskab koordineret af kontor E3 i De Europæiske
Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat) og kontor V/D/6 i Generaldirektoratet for
Beskæftigelse, Arbejdsmarkedsrelationer og Sociale Anliggender (DG V).
Formålet med dette arbejde er at harmonisere de kriterier og den metodologi, der skal
anvendes til registrering af oplysninger om arbejdsulykker. Projektet er blevet gennemført i
forskellige faser og har resulteret i en brugbar teknik til forbedret overvågning af
gennemførelsen af de foranstaltninger, der blev truffet i henhold til traktatens artikel 118 A
med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet og beskytte arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed.
I direktiv 89/391/EØF1 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet) fastslås det faktisk i artikel 9, stk. 1,
litra c) og d), at arbejdsgiveren skal føre en liste over arbejdsulykker, der for arbejdstageren
har medført arbejdsudygtighed i mere end tre arbejdsdage samt udarbejde - til brug for den
kompetente myndighed og i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis -
rapporter om de arbejdsulykker, der har ramt arbejdstagerne.
I denne sammenhæng skal det også understreges, at Rådet i sine resolutioner af 21.
december 19872 og 27. marts 1995 3 specifikt anmodede Kommissionen om at fremsætte
forslag med henblik på harmonisering af arbejdsulykkesstatistikker og opfordrede
Kommissionen til at afslutte det igangværende arbejde med harmonisering af
arbejdsulykkesstatistikkerne. Også i fællesskabsprogrammet vedrørende sikkerhed, hygiejne
og sundhed på arbejdspladsen (1996-2000) understreges nødvendigheden af at komme
videre med gennemførelsen af ESAW-projektet. Dette projekt indgik endvidere i
rammeprogrammet for prioriterede aktioner vedrørende statistiske oplysninger 1993-1997 4.
Ligeledes er det et af de fastsatte mål i Fællesskabetse program (1998-2002)5, som
definerer hovedområder og mål for fællesskabsstatistikkerne, at der skal udarbejdes
konsistente dataserier på europæisk plan med henblik på at tilvejebringe midler til
overvågning af sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen og af effektiviteten af
bestemmelserne på dette område.
Fase I og II i ESAW-projektet har været iværksat siden henholdsvis 19936 og 1996^. Fase I
omfatter variabler for arbejdsgiverens erhvervsaktivitet, den tilskadekomnes beskæftigelse,
alder og køn, skadetype og beskadiget legemsdel samt ulykkessted og dato og tidspunkt for
ulykken. Fase