Kvalitetssikring af erhvervsfaglig efter- og videreuddannelse

European Commission Directorate-General For Education And Culture

Sujets

• Case study
• Continuing education
• Vocational education
• Member state of the European Union

Informations

• Publié par: EUROPEAN-COMMISSION-DIRECTORATE-GENERAL-FOR-EDUCATION-AND-CULTURE
• Nombre de lectures: 21
• Langue: Norwegian
• Poids de l'ouvrage: 3 Mo

Extrait

* * *
* *
* *
*
* * *
UDDANNELSE
OG UNGDOMS­
ANLIGGENDER
KVALITETSSIKRING AF
ERHVERVSFAGLIG
EFTER- OG
VIDEREUDDANNELSE
Konkrete eksempler fra Europa
-
ζ
- J
C
EUROPA-KOMMISSIONEN Dette dokument er udarbejdet til intern brug i Kommissionen. Det stilles til rådighed for
offentligheden, men udtrykker ikke nødvendigviss officielle synspunkt.
På Internet fås en mængde andre oplysninger om EU via Europa-serveren (http://europa.eu.int).
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation.
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1996
ISBN 92-827-6666-7
© EKSF-EF-EAEF, Bruxelles · Luxembourg, 1996
Eftertryk tilladt med kildeangivelse, dog ikke til kommercielle formål.
Printed in Luxembourg Eckart Severing
Thomas Stahl
Kvalitetssikring af eiiivervsfaglig
efter- og videreuddannelse -
Konkrete eksempler fra Europa
Sammenfattende rapport om konkrete eksempler på kvalitetssikring
af erhvervsfaglig efter- og videreuddannelse
fra ni medlemsstater i Den Europæiske Union,
udarbejdet på foranledning af Europa-Kommissionens
Task Force for Menneskelige Ressourcer INDHOLDSFORTEGNELSE
0. Kvalitetssikring af erhvervsfaglig efter- og videreuddannelse -
Konkrete eksempler fra Europa 8
0.1 Indledende bemærkninger om projektets strukturering og forløb 8
0.2 Kvalitetssikringsprojekter i Den Europæiske Unions
uddannelsesprogrammer 12
0.3 Dataoversigt og nogle generelle vurderinger af resultaterne af det praktiske
arbejde3
0.4 Generelle udviklingstendenser i de beskrevne eksempler og de nationale
eksperters generelle vurderinger5
0.5 Oversigt over og inddeling af eksemplerne 19
0.5.1t og inddeling efter land
0.5.2 Eksempler vedrørende virksomheder 20
0.5.3r vedrørende uddannelsesinstitutioner
0.5.4 Tematiske hovedpunkter i redegørelserne1
1. Kvalitetssikring og kvalitetsstyring af efter- og videreuddannelse i
virksomheder 23
1.0 Indledning
1.1 Efter- og videreuddannelse som en virksomhedsinvestering 25
1.2 Målene for kvalitetssikring af efter- og videreuddannelse i virksomheder 27
1.3 Kvalitetssikring gennem systematisk uddannelsesplanlægning 29
1.4 Aktørerne i kvalitetssikringen af intern efter- og videreuddannelse 32
1.5g af överföringsprocessen 35
1.6 Kvalitetssikring gennem uddannelsesbudgetstyring8
1.7.g af nyskabende interne undervisningsformer 39
1.8. Kvalitetssikringsmetoder inden for intern efter- og videreuddannelse 42 1.8.1 Inputevaluering 43
1.8.2 Outputevaluering4
1.8.3 Procesorienterede evalueringsstrategier6
2. Kvalitetssikring i et samarbejde mellem virksomheder og eksterne
uddannelsesinstitutioner9
2.1. Samarbejde mellem store virksomheder og uddannelsesinstitutioner 52
2.1.1 Uddannelsesinstitutionerne som direkte leverandører af tjenesteydelser
til virksomhedern 53
2.1.2e forsøger at foregribe virksomhedernes krav:
den sektorbestemte strategi for kvalitetssikring af efter- og videreuddannelse 56
2.2 Forbedring af kvaliteten af samarbejdet mellem små og mellemstore
virksomheder og eksterne uddannelsesinstitutioner 59
2.2.1 Samarbejde omkring analysen af uddannelsesbehov 67
2.2.2e omkring planlægning og gennemførelse8
2.2.3 Samarbejde omkring evaluering 69
2.2.4 Samarbejdssystemer omkring kvalitetssikring 71
2.3 Kvalitetssikring af samarbejdet mellem virksomheder og
uddannelsesinstitutioner 75
Ekskurs: Den europæiske standardserie EN ISO 9000's betydning for
kvalitetsstyring af erhvervsfaglig efter- og videreuddannelse 78
E.O Indledning
E.l Certificering af virksomheder efter EN ISO 9000 - Konsekvenser for
efter- og videreuddannelse i virksomheder 79
E.2.g af uddannelsesinstitutioner og interne uddannelsesafdelinger efter
EN ISO 9000 82
3. Kvalitetssikring og strukturering af markedet for efter- og videreuddannelse 89
3.1 Markedet for efter- og videreuddannelse9 3.2 Kvalitetssikring på markedet for efter- og videreuddannelse 92
3.2.1 Kvalitetskriterier 9
3.2.2 Kvalitetssikringsmekanismer på markedet for efter- og videreuddannelse 93
3.3 Ændringer på markedet for efter- og videreuddannelse som følge
af kvalitetssikring 111
3.3.1 Professionaliseringen af den erhvervsfaglige efter- og videreuddannelse 11
3.3.2 Ændringer i markedsrelationerne mellem kursusudbydere og-kunder 113
4. Kvalitetssikring og kvalitetsforbedring af erhvervsfaglig efter- og
videreuddannelse7
4.1 Kvalitetsbegrebet i relation til efter-og videreuddannelse 118
4.1.1 Målene for virksomhedernes interne efter- og videreuddannelse
4.1.2 Kvalitetssikring af undervisningen og indlæringen 120
4.2 Hvordan kan kvalitetssikringsmetoder bidrage til at forbedre
efter- og videreuddannelsen? 121
4.2.1 Kvalitetssikring som et sæt formelle regler for uddannelsesstyringen 122
4.2.2g som en mulighed for bedre erhvervsfaglig efter- og
videreuddannelse6
5. Kvalitetssikring af efter- og videreuddannelse:
Resumé og perspektiver 130
5.1 Resumé af den aktuelle situation i Europa vedrørende kvalitetssikring af
efter- og videreuddannelse1
5.1.1 Resumé: Kvalitetssikring og kvalitetsstyring i virksomheder 13
5.1.2:g i et samarbejde mellemr og
eksterne uddannelsesinstitutioner 132
5.1.3 Resumé: Kvalitetssikring og strukturering af markedet for efter- og videre
uddannelse3
5.1.4 Resumé: Kvalitetssikring og kvalitetsforbedring af erhvervsfaglig
efter- og videreuddannelse4 5.2 Kvalitetssikring af erhvervsfaglig efter- og videreuddannelse:
Perspektiver og problemer 135
5.2.1g og kvalitetsstyring i virksomheder 136
5.2.2 Forbedring af samarbejdet mellemr og eksterne
uddannelsesinstitutioner8
5.2.3 Evaluering af efter-og videreuddannelse 140
5.3 Slutbemærkning 142
Bilag: Resumé af de nationale undersøgelser af konkrete eksempler 143
Kvalitetssikring af erhvervsfaglig efter- og videreuddannelse En lang række personer og institutioner har deltaget i det projekt, der ligger til grund for den
foreliggende undersøgelse:
Piera D'Aloja EUROTECNET (BAT)
Wouter Van den Berghe COMETT (BAT)
Joël Bonamy Frankrig
Dimitrios Chassapis Grækenland
Pedro Cordova Spanien
Johan Decramer Belgien - det flamske samfund
Maria Joao Malhiro Fulgueiras Portugal
Jan Gibbons Storbritannien
Jeremy Harrison FORCE (BAT)
Luxembourg Paul Jung
Tyskland Dieter Lellmann
Frank Nugent Irland
Paul Simar Belgien - det vallonske samfund
Koordinering af ekspertgruppen, projektorganisation:
Peter Gronwold Task Force for Menneskelige Ressourcer
Task Force forer Anna Verardi
Teknisk projektstyring, ledelse af ekspertgruppen, udfærdigelse af slutrapporten:
Jean Lery ASFO/CEFAR
ISOB Eckart Severing
ISOB Thomas Stahl
André Voisin Frankrig
Forfattere til de nationale undersøgelsen
Joël Bonamy, Yves Manenti, André Voisin Frankrig
Dimitrios Chassapis Grækenland
Pedro Cordova Spanien
Johan Decramer Belgien - det flamske samfund
Maria Joao Malhiro Fulgueiras Portugal
Jan Gibbons Storbritannien
Paul Jung Luxembourg
Dieter Lellmann Tyskland
Frank Nugent Irland
Forfattere til den foreliggende slutrapport
Eckart Severing ISOB
Thomas Stahl ISOB Kvalitetssikring af erhvervsfaglig efter- og videreuddannelse
Konkrete eksempler fra Europa
0.1 Indledende bemærkninger om projektets strukturering og forløb
I mange af Den Europæiske Unions medlemslande har der nu i nogle år været heftig debat om
kvalitetsstyring og kvalitetssikring af erhvervsfaglig og intern efter- og videreuddannelse i
virksomhederne. Med den voldsomme kvantitative ekspansion i efter- og videreuddannelses-
sektoren og erhvervsuddannelsernes strategiske betydning for EU-landenes sociale og
økonomiske udvikling, er spørgsmålet om efter- og videreuddannelsernes kvalitet blevet
særdeles aktuelt. Det drejer sig ikke kun om det erhvervspædagogiske aspekt, men også om
de uddannelses- og samfundspolitiske konsekvenser.
Europa-Kommissionens generaldirektorat XXII (den tidligere Task Force for Menneskelige
Ressourcer, TFHR), følger med stor opmærksomhed debatten om kvaliteten på erhvervs­
uddannelsesområdet i EU-landene. Fællesskabsprogrammerne FORCE og EUROTECNET
omfatter også en række projekter, der vedrører kvalitetssikring af erhvervsfaglig og intern
efter- og videreuddannelse.
Det må dog erkendes, at debatten om kvalitetssikring af intern uddannelse i virksomhederne
nok forløber parallelt i EU-landene, men uden nogen form for gensidig udveksling af idéer.
Denne tendens kan kun til dels tilskrives uddannelsessystemernes forskelligartede strukturer
og skyldes i højere grad manglende muligheder for overføring af faglig viden.
Idéen om en intensiv undersøgelse af spørgsmål i relation til kvalitetssikring af erhvervsfaglig
efter- og videreuddannelse opstod som et fransk-tysk initiativ i forbindelse med