La lecture à portée de main
Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement
Je m'inscrisDécouvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement
Je m'inscrisDescription
Sujets
Informations
Publié par | EUROPEAN-COMMISSION-DIRECTORATE-GENERAL-FOR-EMPLOYMENT_SOCIAL-AFFAIRS-AND-INCLUS |
Nombre de lectures | 46 |
Langue | Norwegian |
Poids de l'ouvrage | 31 Mo |
Extrait
ï*
• 7995*
EuropaKommissionen Generaldirektoratet Beskæftigelse • •ν
Arbejdsmarkedsrelationer
* * * og Sociale Anliggender Social beskyttelse
i Europa
1995
Europa-Kommissionen Generaldirektoratet Beskæftigelse
~> Arbejdsmarkedsrelationer
og Sociale AnliggendeBibliografiske data findes bagest i denne publikation.
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1996
ISBN 92-827-5494-4
© EKSF-EF-EAEF, Bruxelles · Luxembourg, 1996
Eftertryk tilladt med kildeangivelse, dog ikke til kommercielle formål.
Printed in Italy Forord
Forord
en sociale beskyttelse er gen bedre det, fordi de betragter det som henblik på at muliggøre mere kvali
Dstand for mange drøftelser i en vigtig måde at fastholde samhø ficerede valg i forbindelse med po
medlemsstaterne. Langsom økono righeden i samfundet. litikker og handling.
misk vækst, fortsat høj arbejdsløs
hed, en stadigt ældre befolkning og Som følge af et forslag fra Kommis Rapporten bekræfter den analyse,
problemer med at styre stigningen i sionen vedtog Rådet for tre år siden der i 1991 førte Kommissionen til at
sundhedsudgifterne, er alle forhold to henstillinger til medlemsstaterne. stille forslag om en konvergensstra
der lægger et stort pres på de sociale Den ene om konvergens mellem mål tegi for mål og politikker. Det frem
beskyttelsessystemer og deres fi og politikker, den anden om de går tydeligt, at ud over de forskelle,
nansiering. fælles kriterier for tilstrækkelige der findes i tilrettelæggelsen af de
ressourcer og socialhjælp i de forskellige socialsystemer, står de
sociale beskyttelsessystemer alle, i det store hele, over for samme Samtidig er der mere grundlæggen
(92/44l/EØF). I disse to tekster be problemer: at omstrukturere fide spørgsmål om formålet med den
kræfter Unionen, at den enkelte nansieringen af den sociale beskyt-sociale beskyttelse og den rolle, den
medlemsstat er eneansvarlig for ud telse for at lette de indirekte skal spille i de europæiske samfund.
formning, tilrettelæggelse og fi lønomkostninger — især for På den ene side mener man, at social
nansiering af dens eget sociale lavtlønnede — samtidig med, at vi beskyttelse er for dyr for vores sam
beskyttelsessystem, men de inde skal bevare et vist element af bidrag, fund og udgør en kraftig byrde for
holder også definitioner på fælles hvor det er nødvendigt; at omdefinavnlig lønomkostningerne. På den
målsætninger, der skal fungere som nere bestemmelserne for pensioneanden side er systemernes, ganske
retningslinjer for den nationale ring og beregning af pensioner for at vist uomtvistelige succes med hen
politik på dette område. Samtidig sikre, at pensionsordningerne kan syn til at bekæmpe fattigdommen,
anmodede Rådet Kommissionen om tilpasses den stadigt ældre befolkutilstrækkelig og der er et ønske om,
"regelmæssigt at fremsende rappor ning; at reformere sundhedssysteat den sociale beskyttelse i fremti
ter (til den) om fremskridt i forbin merne for at begrænse væksten i den gør mere for at integrere de
delse med de (i henstillingen) udgifterne samtidig med, at vi fastmennesker, der er truet af udeluk
nedfældede mål samt i samarbejde holder kvalitet og lige adgang for kelse, i samfundet og navnlig på
med medlemsstaterne at fastlægge alle til behandling og forebyggelse; arbejdsmarkedet.
og udvikle brug af hensigtsmæssige at indføre systemer for indkomst
kriterier med dette formål." støtte til arbejdsløse for at hindre
Det store flertal i Europa betragter
dem i at blive fanget i arbejdsløshe
dog social beskyttelse som et af det
den, at give dem økonomisk incita
moderne samfunds største frem Denne rapport er den anden, som
ment til at søge arbejde og
skridt og mener, at det er samfun Kommissionen udgiver for at opfyl
iværksætte aktive støtteforanstalt
dets — og især statens — ansvar at de ovenstående anmodning, hvor
ninger for at hjælpe dem med at
sikre, at alle får hjælp, hvis de er den første blev offentliggjort i 1993.
finde et; at målrette udgifterne, hvor
fattige, syge eller handicappede. Som tidligere håber jeg, at den vil
dette er hensigtsmæssigt, i retning af
Meningsmålinger viser, at et over blive læst af mange, så den kan bi
dem, der har det største behov, uden
vældende flertal af alle europæiske drage til at hjælpe de implicerede
at skabe en "fattigdomsfælde" og
borgere forsvarer det eksisterende parter i at forvalte og sikre social
uden at fjerne den offentlig støtte fra
system og ønsker at bevare og for beskyttelse i medlemsstaterne med
-3 =oror
hov, og hvad det koster i komplek Derfor har Kommissionen foreslået, indkomstoverførslerne: at finde en
at Fællesskabets institutioner og balance mellem lovfæstet beskyttel sitet og administrationsomkostnin
se, der er obligatorisk for alle, og medlemsstaterne går sammen i fælger. I den første rapport søgte vi at
supplerende beskyttelse, der er les overvejelser om, hvad der kan kaste lys over dette spørgsmål. På
medvirkende til at bevare den socia gøres i fremtiden for at sikre, at de grund af manglende oplysninger har
le samhørighed, samtidig med at sociale beskyttelsessystemer bidradet imidlertid ikke været os muligt
den bidrager til at opfylde behovet ger til beskæftigelsen og bliver mere
at komme videre i den retning.
for fleksibilitet i moderne økonomi. effektive. Der er her tale om en mel-
Det nye statistiske redskab, som
lemlangsigtet proces, der bør
Eurostat har udviklet i samarbejde
iværksættes uden ophør. Jeg mener,
Denne rapport indeholder nye op med de nationale statistikkontorer
at denne anden rapport Social
lysninger om alle disse problemer
— undersøgelsen af de europæiske
beskyttelse i Europa er et nyttigt
— og enkelte andre — og fokuserer
husholdninger — vil forhåbentlig
udgangspunkt for disse fælles over
især på de store ændringer, der har
gøre det muligt for os at kaste mere vejelser.
fundet sted i medlemsstaterne siden
lys over dette spørgsmål.
begyndelsen af 90'erne. En analyse
heraffindes i kapitel 2, efter beskri
Samtidig med at Kommissionen ofvelsen (i kapitel 1) af de forskellige
fentliggjorde denne rapport, har den systemers karakteristika. De seneste
Eurostat-tal om udgifter til og stillet forslag om et nyt initiativ til
indtægter fra socialsystemerne ana Rådet og Europa-Parlamentet
lyseres i kapitel 3, mens vi i kapi — rammer for en europæisk debar
tel 4 ser på de ydelser og den hjælp, om fremtiden for den sociale beskyt
der ydes til arbejdsløse og deres fa telse (KOM(95)466). Vi mener, at
milier under forskellige betingelser
tiden er inde til at intensivere debat
i forhold til deres indtjening, når de
ten om den fremtidige udvikling på
er i arbejde. De sidste tre kapitler
dette område på europæisk plan,
indeholder en detaljeret oversigt
samtidig med at vi understreger, at
over udvalgte emner: nylige refor
den enkelte medlemsstat fortsat skal
mer af sundhedssystemet (kapi
være ansvarlig for dens eget sociale
tel 5), social beskyttelse for
beskyttelsessystem, for dens om
selvstændige (kapitel 6) og hvordan
fang, finansieringskilder og drift
en afbrydelse af lønarbejde for at
samt for kriterier for støtteberetti
tage sig af et barn eller et familie
gelse. Da medlemsstaten imidlertid medlem indvirker på retten til
også er ansvarlig for borgernes frie socialbeskyttelse (kapitel 7).
bevægelighed, ubegrænset udbud af
ydelser og konkurrence generelt,
Som altid er der aspekter, der ikke har Unionen en interesse i emner,
er dækket af rapporten. Her vil jeg
der vedrører social beskyttelse på
gerne gøre opmærksom på et, der
disse områder. Det er derfor vigtigt
forekommer mig vigtigt. Det vedrø
at sikre, at de sociale mål tages i
rer virkningen af sociale overførsler
betragtning, når disse emner over
på indkomsts- og levevilkår for
vejes. En integreret fremgangsmåde
dem, der modtager dem, og især
er af stor betydning, og der er ingen
hvordan disse overførsler kan redu
tvivl om, at det er vigtigt, at social
cere fattigdommen. Et centralt
beskyttelse i Unionen gøres til gen
spørgsmål e