Social beskyttelse i Europa 1993

European Commission Directorate-General For Employment Social Affairs And Inclusion

Sujets

• Comparison
• Social security
• Member state of the European Union

Informations

• Publié par: EUROPEAN-COMMISSION-DIRECTORATE-GENERAL-FOR-EMPLOYMENT_SOCIAL-AFFAIRS-AND-INCLUS
• Nombre de lectures: 53
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 26 Mo

Extrait

■«* :
it * it
Ì V ir
7Γ 1993
Kommissionen for De Generaldirektoratet Beskæftigelse
Europæiske Fællesskaber Arbejdsmarkedsrelationer ir ^ ir
og Sociale Anliggender I Social beskyttelse
i Europa
it * ir
ir it
* 1993 *
Kommissionen for De ft ft Generaldirektoratet Beskæftigelse
Europæiske Fællesskaber ^ ^ Arbejdsmarkedsrelationer
it og Sociale AnliggendeBibliografiske data findes bagest i denne publikation.
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1994
ISBN 92-826-7915-2
© EKSF-EF-EAEF, Bruxelles · Luxembourg, 1994
Eftertryk tilladt med kildeangivelse, dog ikke til kommercielle formål.
Printed in Germany Forord
Forord
man i fællesskab skal fastlægge må­ lemsstaterne. Ud over en beskrivelse e udfordringer, EF-medlems-
lene for medlemsstaternes politik, af organisationen af og den generelle Dstaterne står over for med hen­
mens det helt overlades til medlems­ filosofi bag hvert enkelt system (ka­syn til social beskyttelse, har en cen­
staterne at bestemme, hvorledes de pitel 1) giver rapporten sammenlig­tral placering i debatterne om
vil organisere og finansiere deres sy­konkurrenceevne, vækst og beskæf­ nende oplysninger om ydelsernes
stemer. Rådet har i henstillingen størrelse i særlige situationer, der tigelse, og det europæiske samfunds
fremhævet betydningen af, at der ud­fremtid afhænger i høj grad af, hvilke skønnes at være særlig vigtige (kapi­
veksles oplysninger og gennemføres løsninger der vælges. tel 4 og 5).
undersøgelser, der kan berige debat­
terne og fremme overvejelserne.
For det andet gennemgås de ændrin­Naturligvis tilkommer det de enkelte
ger, der har fundet sted siden begyn­medlemsstater at beslutte, hvorledes
Denne rapport er et første bidrag til delsen af 80'erne i de forskellige na­de vil prioritere, tilrettelægge og fi­
tionale systemer: udviklingen i nansiere den sociale beskyttelse. Der denne udveksling, og det forventes,
er, som Kommissionen gentagne at den vil tilskynde til at foretage udgifterne til social beskyttelse og
yderligere undersøgelser med det deres finansiering (kapitel 3), under­gange klart har bekræftet, ikke tale
formål at gøre det lettere for med­ søgelse af de vigtigste lovændringer om at harmonisere socialsikringsord­
lemsstaterne og socialbeskyttelses- for at finde frem til, hvilken politik ningerne, som er forankret i med­
medlemsstaterne fører på dette områ­lemsstaternes kultur, institutionelle organisationerne at foretage deres
strukturer og organisationsmåde. valg og gennemføre deres aktioner. I de til løsning af nogenlunde ensarte­
denne forbindelse skal rapporten ses de problemer (kapitel 2).
i nær sammenhæng med den årlige
Men medlemsstaterne står over for
rapport om Beskæftigelsen i Europa,
de samme former for problemer: den For det tredje gennemgås nogle af de idet forbindelsen mellem disse to
ugunstige demografiske udvikling, store aktuelle problemer i forbindelse områder i høj grad er bestemmende
den dramatiske udvikling på arbejds­ med socialbeskyttelsessystemerne. for den økonomiske og sociale ud­
markedet, ændringerne i famili­ Hvilke økonomiske følger har den vikling i Fællesskabet. I Traktaten
estrukturerne og de udstødelses- og sociale beskyttelse (kapitel 6)? Hvor­om Den Europæiske Union, artikel 2,
fattigdomsfænomener, som er en føl­ ledes kan medlemsstaterne bedst sty­tildeles Fællesskabet i øvrigt den op­
ge heraf. Endvidere kan forskelle i re deres indsats for at øge kontrollen gave at fremme "... et højt beskæfti­
det sociale beskyttelsesniveau udgø­ med sundhedsudgifterne (kapitel 7)?. gelsesniveau og et højt socialt be­
re en hindring for den frie bevægelig­ Hvorledes påvirker det størrelsen af skyttelsesniveau".
hed eller medføre forvridninger i den de sociale ydelser, at en husstand har
forbindelse. to indkomster, og hvorledes kan man
forlige social beskyttelse og er­I denne første rapport anskues
hvervsvirksomhed (kapitel 8)?. Derfor har Rådet i 1992 sat sig et nyt spørgsmålet fra tre synsvinkler. For
Hvorledes har de forskellige social­mål, nemlig overensstemmelse mel­ det første giver den en klar beskrivel­
beskyttelsessystemer reageret på de lem målene og politikken for social se af socialbeskyttelsessituationen i
stadig hyppigere tilfælde af atypiske Fællesskabet, af de fælles træk, men beskyttelse (henstilling 92/442/EØF
sociodemografiske situationer (kar-af 27. juli 1992). Dette betyder, at tillige af forskellene mellem med­
-3-Forord
riereafbrydelser, opløsning af parfor­
hold osv.) (kapitel 9)?
Denne rapport giver sig ikke ud for at
være udtømmende. Fremtidige udga­
ver af rapporten vil skulle dække
andre aspekter, som ikke har kunnet
medtages her (som f.eks. beskyttel­
sen af ikke-lønmodtagere eller de sy­
stemer, der skal hjælpe og tilskynde
bistandsklienter til at komme i arbej­
de), eller aspekter, som kræver yder­
ligere behandling (f.eks. forholdet
mellem social beskyttelse og beskæf­
tigelse, styring af sundhedsudgifter
osv.). Samtidig vil de fremtidige ud­
gaver skulle give så fuldstændige op­
lysninger som muligt om reformerne
i de enkelte medlemsstater.
At Det Europæiske Fællesskab har
fastsat fælles mål for at styre med­
lemsstaternes politik vil i høj grad
gøre det muligt at fremme udvekslin­
gen af oplysninger om effektiviteten
af de enkelte medlemsstaters politik
på bestemte områder. De fælles be­
dømmelseskriterier er stiltiende fast­
sat i Rådets henstilling. Medlemssta­
ternes mulighed for fuldt ud at drage
fordel af de øvrige medlemsstaters
erfaringer vil blive Fællesskabets
vigtigste bidrag på socialbeskyttel­
sesområdet. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Forord
Oversigt over hovedpunkter
Kapitel 1 Den sociale beskyttelse i Fællesskabet: forskelle
og ligheder i systemerne
Kapitel 2 De senere års reformer i de sociale
beskyttelsessystemer i Fællesskabet
Kapitel 3 Socialbeskyttelsesudgifter og deres finansiering
Kapitel 4 Socialbeskyttelsens omfang i medlemsstaterne
Kapitel 5 Foranstaltninger med henblik på social og
erhvervsmæssig integration
Kapitel 6 Social beskyttelse: økonomiske betragtninger
Kapitel 7 Behandlingssystemer i Fællesskabet
Kapitel 8 Social beskyttelse og udjævning af modsætninger
mellem arbejds- og familieliv
Kapitel 9 Sociale og økonomiske forandringers indvirkning
på sociale beskyttelsessystemer
Kilder og metode
5 --6-Oversigt over hovedpunkter
Oversigt over hovedpunkter
meget forskellige, afhængig af om kvantitative indikatorer for de for­
man ser på gennemsnitsstørrelsen af skellige befolkningsgruppers adgang Forskelle og
den ydelse, der faktisk udbetales til til behandling. Bortset fra Tyskland
pensionisterne, eller på den teoreti­ og Nederlandene, hvor de mest vel­ligheder
ske beregning af forholdet mellem stående ikke behøver at tilslutte sig
pensionen og den tidligere løn. De sygesikringen, har samtlige med­
orskellene mellem medlemssta­ gennemsnitlige alderspensioner lå lemsstater socialbeskyttelsessyste­Fterne med hensyn til socialbe- mellem knap halvdelen af BNP pr. mer, som dækker hele befolkningen, skyttelsesudgifter har indsnævret sig indbygger i Portugal, Irland og Spa­
og ifølge hvilke alle eller en del af i de seneste 15 år. Dette skyldes den nien og ca. tre fjerdedele af BNP i
sundhedsudgifterne betales. De (alt kraftige stigning i udgifterne i de syd­ Frankrig, Nederlandene, Italien og
for) få undersøgelser af adgangen til lige medlemsstater og stabiliseringen Grækenland. Af beregninger foreta­
behandling viser, at selv om de i de nordlige (Belgien, Tyskland, Ne­ get på grundlag af de satser, der var
derlandene og Danmark). 11991 (det mindst velstillede som regel har stør­gældende en given dag, fremgår det
seneste år, for hvilket der foreligger re behov end de mest velstillede, op­imidlertid, at de teoretiske alderspen­
tal) viste EUROSTAT's statistikker, fylder alle gældende systemer i Fæl­sioner udtrykt i procent af den sene­
der var udarbejdet på grundlag af den lesskabet stort set princippet om, at ste løn faktisk ikke er mindre i Spa­
fælles SESPROS-metode, at de ydel­ de samme behov skal behandles på nien eller Portugal end i Frankrig,
ser, kontante eller i naturalier, der samme måde.