Bakkehuset

Anne Scott Sørensen

Description

I de første årtier af 1800-tallet tog mange af guldalderens berømtheder som Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og H.C. Ørsted turen ud til Bakkehuset på Frederiksberg. De kom for at besøge ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek og nyde godt af et miljø med åndeligt frisind og samtaler om kunst og videnskab. Med til oplevelsen hørte også gåture i Kammas romantiske have med blomsteranlæg og udsigt over markerne. Dengang bød Bakkehuset sig til som kulturpersonlighedernes fristed fra det trange byliv bag voldene i København, mens den gule tolængede bygning for enden af Rahbeks Allé i dag er et velbesøgt museum, hvor gæsterne kan opleve de stuer, der var med til at skabe en national guldalderkultur.
I Bakkehuset. Ikon, erindringssted, museum undersøger professor i kulturstudier Anne Scott Sørensen, hvordan Bakkehuset er blevet en del af den kulturelle erindring om dansk guldalder. Bogen følger Bakkehusets receptionshistorie fra de tidligste mindeskrifter til Rahbek-parret i 1830 til den seneste istandsættelse i 2020, som har gjort det muligt for museet igen at invitere kunstnere og kulturpersonligheder indenfor til oplæsninger, koncerter og workshops. Dermed videreføres Bakkehusets 200 år gamle traditioner for kulturoplevelser og demokratisk deltagelse.

Sujets

• Business
• Economics
• Museology
• Museum Administration

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 11 mars 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772195940
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 3 Mo

Extrait

Anne Scott S rensen
Bakkehuset
ikon erindringssted museum
Bakkehuset. Ikon, erindringssted og museum
Anne Scott S rensen
og Aarhus Universitetsforlag 2021
Forsideillustration: Viggo Dahl: Bakkehuset set fra g rdsiden, 1925. Bakkehusmuseet
Omslag, tilrettel gning og sats:
Nete Banke, Imperiet
Forlags- og billedredaktion: Ane Martine L nneker
Bogen er sat med Berthold Baskerville
E-book production: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 594 0 (e-pub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
Augustinus Fonden, Farumgaard-Fonden, Frederiksberg Fonden, G.E.C. Gads Fond, Landsdommer V. Gieses Legat, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Overretssagf rer L. Zeuthens Mindelegat.
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret.
Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Forlaget har s vidt muligt afklaret alle ophavsrettigheder til bogens illustrationer.
Eventuelle kr nkelser af ophavsretten er sket utilsigtet. Retm ssige krav vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.
Indhold
Forord
Kapitel 1 Hvem kender ikke Bakkehuset?
Bakkehuset som sted, ikon og museum
Erindringsstudiet og formidling af kulturarv
Fremgangsm de og fremstilling
Kapitel 2 Bakkehuset i den kulturelle erindring
Ikon og erindringssted
Kulturarv og kulturel erindring
Guldalderkonstruktionen
Atmosf re, stemning og f lelser
Ny museologi og oplevelses konomi
Kapitel 3 Den tidlige erindringslitteratur
Bakkehusets mindepoetik
De prosaiske mindeskrifter
Memoirer og brevsamlinger
Det litter re portr t
Ikonografien
Erindring og kulturel identitet
Kapitel 4 Bakkehuset som nationalt dannelsesstof
Anden b lge erindringslitteratur
Nye brevsamlinger
Bakkehuslitteraturen I
Bakkehuset og litteraturhistorien
Kulturarven sikres
Rekonstruktion og ny formation
Kapitel 5 Bakkehuset - museum og arkiv
De Rahbekske Mindestuer, de f rste r
Bakkehusmuseet, det lange str k
Bakkehuset, Dansk Litteraturforening
Bakkehuslitteraturen II
Nye litteraturhistorier
Organisation og forpligtelse
Kapitel 6 Transition af kulturarven
Del af Frederiksbergmuseerne, arkivet bnes
Udvidelse af museet, Kammas Have og orangeri
Publikumsoplevelsen f r og efter
Det postnationale og guldalderreceptionen
Hvad arkivet gemmer
Refleksion og transition
Kapitel 7 Bakkehuset - mellem fortid, nutid og fremtid
Noter
Litteratur
Tavler
Bakkehusmuseet. Tidslinje
Bakkehuset. Grundplaner
Form nd for bestyrelsen for Bakkehusmuseet
Inspekt rer/museumsledere
Direkt rer for Frederiksbergmuseerne
Form nd for Bakkehuset, Dansk Litteraturforening
Bakkehusets res- og legatbolig
Vicev rter/kustoder
Beboere i det tredje lejem l
S rudstillinger i Bakkehusmuseet 1987-2020
Personregister
Forord
Den foreliggende bog om Bakkehuset er udsprunget af en mange rig interesse i stedet som litter rt og kulturelt samlingssted i de f rste rtier af 1800-tallet. Bakkehuset, gteparret Rahbek og det milj , de skabte omkring sig med Kamma som centrum og v rtinde, blev besunget allerede af tidens poeter og er siden indg et i den kulturelle erindring som et ikon for dansk guldalder i litteratur, kunst og kultur. Det er baggrunden for, at der blev stiftet et museum 100 r senere, og at det nu 200 r senere ogs er blevet statsanerkendt og dermed yderligere sikret for fremtiden. De sp rgsm l, der har optaget mig, er, hvordan det, der f rst og fremmest er en kreds, et milj og en atmosf re, har kunnet forblive levende s l nge. Men ogs , hvordan det er muligt at g re stedet interessant for nye generationer, der m ske ikke har en umiddelbar interesse i en fjern dansk guldalder? Hvilken relevans har et begreb som dansk guldalder overhovedet i dag?
Bogen er blevet til i forl ngelse af et forskningsprojekt under Velux Fondens humanvidenskabelige satsning, det s kaldte Kernegruppeprogram, der handlede om kulturinstitutioner og -formidling og is r havde fokus p museumsformidling (projektnummer 33281, 2014-18). Som projektleder havde jeg i dette regi et eget projekt om Bakkehusmuseet som formidler af guldalderen. Blandt andet p grund af de mange p hinanden f lgende fysiske, strukturelle og publikumsm ssige forandringer p Bakkehusmuseet, der p det tidspunkt allerede var p tegnebr ttet, har projektet dog strakt sig over en l ngere periode end det oprindelige forskningsprojekt. Det har f rst endelig kunnet f rdigg res nu, hvor konturerne af et transformeret museum har taget form.
Som baggrund for museets virke inddrages den bredere reception af Bakkehuset op gennem det 19. og 20. rhundrede, og undervejs er tilgangen blevet pr ciseret i retning af det, der internationalt g r under betegnelsen memory studies , p dansk mnemohistorie. Erindringsstudiet indeb rer en unders gelse af, hvordan den kulturelle erindring bliver til og fungerer som et b de mentalt og emotionelt f nomen og i et sp ndingsfelt mellem en nationalt orkestreret erindringspolitik og det levede liv. F nomenet dansk guldalder fremst r da som et erindringsfilter, der har formet receptionen af Bakkehuset, allerede f r det blev museum, og er forblevet centralt for museets identitet. Det sp rgsm l, der rejses gennem bogen, er, hvordan Bakkehuset som sted er blevet ikon for dansk guldalder, hvordan det som museum har forvaltet denne position, og hvilke udfordringer det har i dag, i en postnational kontekst og over for en SoMe-generation, der ikke l ngere i kraft af skolegang og mediebrug deler samme erindringsfilter. Samtidig st r hele museumsverdenen midt i en st rre nyorientering i en kontekst af oplevelses konomi og demokratisk deltagelse og under indflydelse af en ny museologi, der rejser sp rgsm l til museets rolle og funktion. Med bogen henvender jeg mig til fagprofessionelle inden for museumsverdenen og undervisere og studerende p is r de humanistiske uddannelser, men ogs til den alment interesserede offentlighed.
Projektet var ikke blevet en realitet uden den store opbakning, interesse og ogs konkrete hj lp undervejs fra Bakkehuset ved faginspekt r Rikke Lagersted-Olsen, tidligere museumsleder Gertrud With og nuv rende direkt r Astrid la Cour samt vrige personale. Jeg takker ogs de mange bes gende, der velvilligt har stillet op til interview og f lles rundtur gennem museet, ligesom jeg skylder afd de Inge N rballe, tidligere museumsleder, tak for at have stillet op til interview i sit hjem og takker ogs tidligere gymnasielektor og mange rigt medlem af bestyrelsen for Bakkehuset, Dansk Litteraturforening Peter Braams Valore for at have bidraget med sin viden. Undervejs har der v ret velvillig hj lp at hente fra Frederiksberg Stadsarkiv ved vicestadsarkivar Lars Schreiber Pedersen. Den lille forskningsgruppe i Velux-projektet har v ret til l bende inspiration, ligesom den tidligere forskningsgruppe Kulturel Transformation ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet har givet god og kritisk sparring. Is r takkes Anne Klara Bom for gensidig sparring i en fase, hvor hun samtidig arbejdede p H.C. Andersen som kulturelt ikon (Aarhus Universitetsforlag 2020).
At bogen nu foreligger rent fysisk, kan jeg f rst og fremmest takke Velux Fonden for, men derudover ogs den r kke af fonde, der har st ttet selve udgivelsen: Augustinus Fonden, Farumgaard-Fonden, Frederiksberg Fonden, G.E.C. Gads Fond, Landsdommer V. Gieses Legat, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Overretssagf rer L. Zeuthens Mindelegat. Endelig har jeg fundet god st tte i samarbejdet med Aarhus Universitetsforlag, med redakt r og praktikant, der har v ret behj lpelige med b de tekst- og billedsiden. Og ikke mindst den af forlaget udpegede fagf llebed mmer, der satte ind med enkle, konstruktive kommentarer og forslag.
Anne Scott S rensen, november 2020
Kapitel 1
Hvem kender ikke Bakkehuset?
Digteren Adam Oehlenschl ger indleder sit mindedigt over kritikeren, redakt ren, teaterdirekt ren mv. Knud Lyne Rahbek fra 1830 med et retorisk sp rgsm l, der siden har v ret fremf rt igen og igen: Hvo kiender ei det ki re Bakkehuus? Dengang kunne de fleste, i hvert fald fra de s kaldt dannede klasser i K benhavn, forst det som netop retorisk og nikke indforst et - jo, selvf lgelig kendte de Bakkehuset. Siden er Knud Lyne og Kamma Rahbek, deres hjem p Bakkehuset p Frederiksberg og den kreds af tidens kulturpersonligheder, der f rdedes der i perioden 1800-30, indg et i den nationale overlevering som nationalt dannelsesstof, ikke mindst via skolens dannelsesfag og de nationale litteraturhistorier. I en periode fra omkring forrige rhundredskifte og helt frem til slutningen af det 20. rhundrede har kendskabet v ret bredt ud til de fleste, der har g et i dansk skole. I den periode voksede Bakkehuset til et ikon for det, der da blev set som en s rligt produktiv og nationalt identitetsskabende periode i dansk litteratur, kunst og kultur - en dansk guldalder. Parallelt hertil lykkedes det ogs at sikre Bakkehuset som kulturarv og indrette et museum, i f rste omgang i kraft af et borgerinitiativ.
I dag er museet i den gule, tol ngede bygning i to etager for enden af Rahbeks All med de stuer i hovedfl jens stueetage, som gteparret selv beboede, og det omkringliggende haveanl g et af de mest velbevarede milj er fra f rste halvdel af 1800-tallet. Som en del af Frederiksbergmuseerne er det i 2013 ogs blevet statsanerkendt og dermed sikret for fremtiden. Paradoksalt nok er der samtidig og i takt med det, som er blevet ben vnt den postnationale ra, sket store forandringer i dannelsesfagenes form og indhold, og i dag vil mange nok opfatte Oehlenschl gers retoriske sp rgsm l ret bogstaveligt som et sp rgsm l om, hvor mange der netop ikke kender Bakkehuset. I den situation st r museet over for den udfordring at skulle tale til nye befol