Kunstens meridian

Ettore Rocca

Description

"Kunstens meridian. Om Peter Brandes" er den forste monografi om Peter Brandes' kunst. Bogen forfolger en rAekke hovedtemaer, der gar pa tvAers af Brandes' kunstneriske produktion og drager igennem den nogle linjer, som bogens forfatter, Ettore Rocca, kalder "kunstens meridian". Udtrykket 'meridian' er lant fra den tyske digter Paul Celan, hvor det betegner den usynlige linje i en poetisk samtale. Celan er samtidig den forfatter, som Brandes igennem hele sin karriere har folt det storste slAegtskab til, og i Brandes' kulturvandring finder Rocca tilsvarende en meridian, der forekommer bade umulig og uudslettelig.

Sujets

• Arts visuels
• Arts visuels
• Art

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 29 novembre 2019
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772191157
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 3 Mo

Extrait

ETTORE ROCCA
KUNSTENS MERIDIAN OM PETER BRANDES
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
KUNSTENS MERIDIAN. OM PETER BRANDES
Ettore Rocca, Peter Brandes og Aarhus Universitetsforlag 2019
Omslag, tilrettel gning og sats: Peter Brandes, Ettore Rocca og Narayana Press
Forsideillustration:
Brandes Tonhalle Leipzig 1933
2019. Akryl p tr , 120 x 90 cm
Galerie Moderne Silkeborg
Illustration side 2 over for titelblad:
Brandes Tonhalle Leipzig 1933
2018-19. Bronze, h. 65 cm
Galerie Moderne Silkeborg
Alle m l angives i centimeter med h jde f r bredde eller dybde.
Fagf llebed mmelse: Carsten Pallesen
Korrekturl sning: Anne Skov Thomsen
Forlagsredaktion: S ren Mogensen Larsen
Fotos: Knud Sejersen, Jes Adrian Larsen og Ralf S ndergaard
Bogen er sat med Sabon 11/15 pt.
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 115 7
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
Politiken Fonden
Roberta og Howard Ahmanson, USA
Augustinus Fonden
Fritz Schur
Karin Salling
Galerie Moderne Silkeborg
Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner, der har indg et aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen n vnte rammer.

Til min mor, Sabina Janner
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD
Kapitel 1
STEDER OG TIDER
1. Kulturvandring
2. Knudepunkter
3. Leipzig 1933: Brandes Tonhalle
4. Czernowitz 1910: Som f lge af Kong UBU
5. Voldbro 1935: Kibbutzs demand
6. Paris 1943: Isaac Vase
7. Bockaberg 1943: Isakfoden
8. Jerusalem 1969: Jerusalem Gedichte
9. Peter Brandes meridian
Kapitel 2
VOLD
1. Kunstens to bud
2. Marchenko, Sabra-Chatila, Srebrenica
3. Hektor, Polyfemos, Antinoos
4. Blindingen eller tegningens oprindelse
5. Den blindf dte
Kapitel 3
FOTOGRAFI: PETER BRANDES METAKUNST
1. Fotografi som poetik
2. At v kke kunstv rker fra s vnen
3. Alle fotografier er mindesm rker
Kapitel 4
SEDIMENTERING: PETER BRANDES TRANSFORMATION
1. Den stetiske form er sedimenteret indhold
2. Tilstandstryk
3. Fra korsf stelsen til pinsen
4. Samtidighed
Kapitel 5
KUNST, ARKITEKTUR OG TRO: VEJLE KIRKE
1. At gengive lidelsen
2. Forvandling
3. Gr nse
Kapitel 6
LYSET SOM RELATION
1. Det line re og det maleriske
2. Lysets metafysik og arkitektur
3. Jeg-Du -relationen
4. Martin Buber-huset
5. H lderlins s demand
Kapitel 7
AT SE ABRAHAM
Kapitel 8
ANERKENDELSENS VEJE: QUIBERON-TEGNINGERNE
1. Quiberon, Bretagne
2. Odysseen, fra genkendelse til anerkendelse
3. Quiberon-serierne
Abraham og Isak
Jakob og englen
Faren og den fortabte s n
Kain og Abel
Jonatan og David
4. Rum og n rv relse
Kapitel 9
TAKNEMMELIGHED: DET GYLDNE ALTER TIL N RRE NISSUM KIRKE
1. Jesus og Maria Magdalene
2. Jesus og Thomas
3. Jesus og disciplene i Emmaus
4. Brud med gensidighed
Kapitel 10
DEN BRUDTE MERIDIAN
1. Svanesang
2. At komme til live igen
3. Telemachos
4. Pottemageren
5. Tsimtsum
6. HaMakom
7. Den brudte meridian: H lderlin, Celan, Heidegger
8. Det umulige og det uudslettelige: Er og Den gode hyrde
BIOGRAFISK OVERSIGT
BIBLIOGRAFI
FORORD
Peter Brandes er en af de mest betydningsfulde nulevende danske billedkunstnere. Ikke alene er hans oeuvre gigantisk og sp nder over mere end halvtreds r, v rkerne er desuden i h j grad synlige. Peter Brandes er repr senteret i de vigtigste danske museers samlinger og tillige i toneangivende udenlandske museers, heriblandt Louvres. Hans monumentale skulpturer og krukker er placeret rundt omkring i landet, og han har udsmykket talrige kirker i Danmark, Norge og USA. Hans m gtige krukke Isaac st r p holocaustmuseet Yad Vashem i Jerusalem.
Teknisk har Brandes brugt de forskelligste kunstneriske medier: maleri, skulptur, tegning, grafik, keramik, fotografi og ikke mindst glasmosaik. Han har til tider fornyet teknikker, for eksempel glasmosaikkens og fotografiets; til andre tider har han udvidet gr nserne for en teknik, lad os bare t nke p hans monumentale krukker.
Indholdsm ssigt har Brandes v ret i uafbrudt samtale med de forskelligste kulturelle udtryk: med den egyptiske religion og den j diske tradition, med den neolitiske Vin akultur fra Balkanomr det og med Deloskulturen i Gr kenland, med Homer og Apollonkultus, med evangelierne og den middelalderlige kristne kunst, med den nordiske mytologi, med den tyske idealisme og den danske guldalder, med forfattere som Franz Kafka, James Joyce og Paul Celan. Indholdsm ssigt er Peter Brandes en uforlignelig kulturvandrer. Til dette f jes en familiehistorie, som p forunderlig vis indflettes i Danmarks og Europas historie i den f rste halvdel af det 20. rhundrede, og som har v ret en af de vigtigste refleksions- og inspirationskilder for hans v rker.
Over for s dan en rigdom og mangfoldighed ville det have v ret mest ligetil at g kronologisk til v rks og beskrive Peter Brandes udvikling fra hans ungdom til i dag. Den vej er jeg imidlertid ikke g et.
I stedet har jeg valgt at forf lge nogle temaer, der g r p tv rs af r, forskellige teknikker og de kulturer, Peter Brandes kommer i dialog med. Jeg har draget nogle linjer i hans v rker, som tegner det, jeg kalder kunstens meridian . Begrebet meridian har jeg l nt fra digteren Paul Celan, som er den forfatter, Peter Brandes allermest har f lt sig knyttet til. Hos Celan er meridianen poesiens usynlige linje, der forbinder de steder, hvor en poetisk samtale foreg r. Samtalen med den anden sker p et konkret sted; imidlertid er den linje, der forbinder stederne, if lge Celan et ikke-sted, en u-topi, poesiens utopi. Linjen, der forbinder stederne i Peter Brandes kulturvandring, er tilsvarende en meridian, en linje, der forekommer at v re b de umulig og uudslettelig: kunstens meridian .
Arbejdet med bogen har givet mig mulighed for at klarg re stetiske og filosofiske tanker, jeg har udviklet i l bet af det sidste rti. Deraf bogens dialogiske karakter og dens betydning for mig.
Bogen er resultatet af et rtis besk ftigelse med Peter Brandes oeuvre. Tidligere artikler, jeg har skrevet om hans v rker, har dannet grundlag for nogle af bogens kapitler. 1
Bogen har kr vet et n dvendigt kildeforskningsarbejde om Peter Brandes farfars deportation til udryddelseslejeren Sobib r i 1943. I den henseende takker jeg Serge Klarsfeld for hans gener se hj lp.
Endvidere takker jeg Peter Brandes for de mange samtaler og for at have stillet dokumenter og breve til r dighed, Carsten Pallesen for sin indf lende l sning af manuskriptet, David D. Possen og Merle Denker Possen for at have engageret sig med kort varsel i bogens engelske udgave og Galerie Moderne Silkeborg for bibliografisk hj lp. Til sidst en stor tak til Lise Winther-Jensen for sproglig revision og for overs ttelse af mange citater fra mange sprog.
1 Sedimentering. Peter Brandes Transformation, i Peter Brandes. Transformation 2. En serie raderinger , Kastrup: Kastrupg rdsamlingen / Ribe: Ribe Kunstmuseum, 2011, s.5-24; Kunst, arkitektur og tro , i Lysets handlinger. Vejle Kirke Ish j , Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2013, s.223-233; At se Abraham , Skive: Forlaget Wunderbuch, 2014; Es ist der Wurf des S emanns , i Niels J rgen Cappel rn, Johannes Riis og Ettore Rocca (red.), Kulturvandrer. Festskrift til Peter Brandes i anledning af halvfjerds rsdagen , K benhavn: Gyldendal, 2014, s.173-183; Pr gnans, anerkendelse og n rv r. Svein Aage Christoffersens m de med Peter Brandes , i Stine Holte, Roger Jensen, Marius Timmann Mjaaland (red.), Skapelsesn de. Festskrift til Svein Aage Christoffersen , Oslo: Novus forlag, 2017, s.23-33; Peter Brandes meridian , i Peter Brandes. Den genfundne tid. Kulturvandringer. Skaberkraft , Kerteminde: Johannes Larsen Museet / Lemvig: Museet for Religi s Kunst, 2019, s.305-321.
Kapitel 1
STEDER OG TIDER
1. Kulturvandring
I den nutidige kunst er der n ppe andre kunstnere, hos hvem en ny fortolkning af den klassiske kulturvandring er s central som hos Peter Brandes. 1 Der er m ske kun t andet eksempel p en lignende kulturvandring, og det er Anselm Kiefers v rk. 2
Begrebet kulturvandring g r langt tilbage i den vestlige kultur. Det betyder den m de, hvorp kunstarter, videnskaber og ideer vandrer fra folk til folk, fra kultur til kultur. Det optr der for f rste gang i Herodots Historier (5. rh. f. Kr.), hvor han p st r, at Dionysoskulten kom til Gr kenland fra Egypten. 3 Ogs Platon viser i flere tilf lde gr ske myters egyptiske oprindelse. Senere l det Cicero (1. rh. f. Kr.) p sinde at p vise filosofiens og litteraturens videref relse ( translatio artium ) fra gr kerne til romerne. 4 I middelalderen blev kristendommen og de europ iske lande p den anden side af Alperne tilf jet som ny etape p denne kulturelle vandring.
Den tyske idealisme genoptog begrebet. S ledes blev kulturvandringen hos Georg W.F. Hegel en line r og progressiv udvikling fra sterland til Vesterland, fra Asien til Gr kenland, videre til den romerske verden og til sidst til det kristne Mellemeuropa. 5 Friedrich H lderlin fulgte denne forst else, der kommer til udtryk for eksempel i hymnerne Am Quell der Donau (Ved Donaus kilde) og Germanien . Dog har denne ndelige udvikling fra sten til Gr kenland og til landene nord for Alperne hos ham en mere h mmet og brudt karakter. I sine historiefilosofiske hymner Friedensfeier (Fredsfest), Der Einzige (Den eneste) og Patmos knytter H lderlin Herakles og Dionysos til Kristus, alts den gr ske til den j disk-kristne tradition. De er alle tre halvguder og br dre, dog bevarer Kristus en vis forrang: Men ved n h nger / k rligheden , l ser vi i den f rste version af Der Einzige (1802). 6 P den ene side er alle disse tre figurer Guds s nner, p den anden side er det i Kristus, at k rligheden fuldendes. Kristi forrang er k rlighedens forrang.
For Peter Brandes er kulturvandringen f rst og fremmest en kendsgerning, som er indskrevet i hans familiehistorie. Men familiehistorien er blot en anledning til den bevidste vandring mellem kulturerne, han foretager med sin ku