Kunstværk, udenværk og visuel kultur

Anders Troelse

Description

Billeder taler direkte til os – sådan fornemmer vi det ofte, når vi oplever udtryksfuld kunst. De vækker vores nysgerrighed, rører os følelsesmæssigt, udfordrer vores kunstsyn eller leger med vores perception. Vi får lyst til at komme i dialog med værkerne og sætte ord på oplevelsen. Det kan viden om oplevelsespsykologi, formlære, betydningsanalyse og tegnteori hjælpe os med.
I Kunstværk, udenværk og visuel kultur præsenterer Anders Troelsen centrale begreber i billedanalysen og fører os ind i en visuel verden af middelaldermalerier, tegneserier og vodkareklamer foruden markante værker af kunstnere fra Rembrandt til Gerhard Richter. Samtidig viser han, hvordan vores opfattelse af kunsten også hænger sammen med det, der er uden om værkerne. Rammer, titler og signaturer såvel som historiske forløb, forestillingsmønstre og museumsarkitektur har betydning for, hvordan billederne taler til os – og for vores samtale med dem.
Anders Troelsen er mag.art. i litteraturvidenskab og exam.art. i filmvidenskab. Professor ved Arkitektskolen i Aarhus og tidligere lektor ved Kunsthistorie, Aarhus Universitet.

Sujets

• Arts visuels
• Histoire des Arts
• Histoire des Arts
• Histoire des arts visuels
• History
• Art

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 22 avril 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772196510
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 6 Mo

Extrait

ANDERS TROELSEN
Kunstv rk, udenv rk og visuel kultur
Om at se p billeder
Aarhus Universitetsforlag
Kunstv rk, udenv rk og visuel kultur
forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2022
Omslag, tilrettel gning og sats:
Carl-H.K. Zakrisson og Tod Alan Spoerl
Omslagsillustrationer: Jasper Johns:
Target , 1958 og Sven Dalsgaard: Bagage , 1993
Forlagsredaktion: Cecilie Harrits
Billedredaktion: Julie Pedersen
Korrektur: Hans rb k
Bogen er sat med Lyon og Kievit
Ebogs produktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 651 0 (epub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
Bestles Fond
Landsdommer V. Gieses Legat
Ny Carlsbergfondet
The Velux Foundations
Aarhus Universitets Forskningsfond
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
Forord
1 jnene, der ser
Synsvinkler p et v rk
Hverdagstolkning
Det blindede syn
Synets horisont
2 Indramninger
Tre slags rammer
Nomadiske rammes ttelser
Billeddyrkelse og billedstorm
Fra h ndv rk til kunst
Den spr ngte ramme
Fra kunstkammer til kunstmuseum
Museer som rammer for kunst
Tre danske museer
De arkitektoniske og rumlige rammer
Bogen som ramme
Billedtitler
Signaturer
Billedst rrelse, begr nsning og format
Tre rammer - tre billeder
3 Billede og beskuer
jets magt
Synsoplevelse
Figur og grund
Gestaltlove
Tre formeksperimenter
Oplevelseskvaliteter
Formalisme
W lfflins grundbegreber
Form og betydning
Billedets blikke - tre typer
Beskueren i billedet
Billedfort lling
Historiemaleriet
4 Billede og betydning
Betydningsfulde billeder
Ikonografi og ikonologi
Ikonografiens foruds tninger og begr nsninger
Visualitet, tvetydighed og utydelighed
Tre trin
Tegnet og dets udtryk
Tre tegntyper
Forskel og lighed
Association og kobling
Tre kunstnerfilm
Konnotation og produktdifferentiering
Mediering
Billeduniverser - tre eksempler
Intertekstualitet
Genrer - tre eksempler
5 Talem der, stilm nstre og tankeformer
Sandhed og sammenh ng
Ironi og betydningsf llesskab
Historiske perspektiver
Biografisme og psykoanalyse
Tre psykoanalytiske cases
Stilbegrebet
Diskursanalyse
Geografiske diskurser
K nsdiskurser
Sociale diskurser
Materialitetsdiskurser
Analytisk diskurs i praksis - tre eksempler
6 Epilog
Indsigt og udsyn
Litteraturnoter
Personregister
V rkoplysninger
Forord
Siden 1990 erne er visuel kultur langsomt, men st t sl et igennem som et frugtbart, men m ske lidt diffust felt, der er en betegnelse for et bredere studium af visuelle f nomener end d t, der traditionelt bedrives inden for kunsthistorien. Som modtr k har det medf rt en r kke faglige forskydninger. V sentligst er m ske, at feltet for unders gelse f lger af de sp rgsm l, man kan stille til det, og i mindre grad af den unders gte genstand som noget, der er relevant i sig selv. Problemorientering har s ledes fortr ngt den vidensophobning, som tidligere indimellem kunne virke som kunsthistoriens yderste m l. Kanoniske enkeltv rker er ikke l ngere p forh nd centrum for en formalanalyse; i st rre udstr kning er det grupper af anonyme eller massemediale f nomener, der bliver unders gt, og d t i forhold til reception snarere end ophav, skiftende brug snarere end som statisk givne st rrelser. De sammenh nge, ogs mere traditionelle objekter bliver indsat i, er blevet mere fleksible; de r kker videre og omfatter typisk forhold som skiftende synsformer eller herskende tankem nstre. Alt dette tilsiger, at analyserne m anl gge flerfaglige synsvinkler. Det visuelle omr de er blevet et anliggende for mange fag; ingen af dem kan l ngere g re krav p fortrinsret til feltet.
Denne billedanalysebog ligger p flere m der i forl ngelse af denne tendens - og s alligevel ikke. Selv er jeg uddannet f rst i litteraturvidenskab og siden i filmvidenskab. Det har selvf lgelig disponeret mig for tv rfaglighed, og efter at jeg i adskillige r har v ret ansat p kunsthistorie i Aarhus, er jeg p mange m der blevet opm rksom p , hvad dette fag kan yde ogs uden for sit traditionelle, mere sn vre gebet.
Arbejdet p den foreliggende bog blev p begyndt for mange r tilbage og var t nkt som et fors g p at skrive en anderledes introduktion til billedanalyse end dem, der allerede fandtes. Det g lder imidlertid stadigv k, at hidtidige danske udgivelser n ppe har d kket et behov for en bog, der kunne bruges i universitetsundervisning p et lidt mere avanceret niveau. Der har efter min bedste overbevisning i det hele taget manglet en mere omfattende fremstilling, der i sit udgangspunkt er bredt kunsthistorisk anlagt og samtidig forholder sig til og udnytter nyere billedteoretisk forskning, som er inspireret af andre fag, bl.a. mine egne udgangspunkter. I hvert fald er det en s dan legering, jeg har fors gt at skabe i den foreliggende fremstilling: Helt overordnet er det min hensigt at kombinere perceptionspsykologiske indsigter med en semiotisk inspireret tilgang til billedanalysen. Min egen litter re baggrund g r sig ogs g ldende p et punkt, som ikke normalt sk nkes ret megen opm rksomhed, nemlig den m de, hvorp billeder itales ttes.
Bogen g r, som titlen antyder, meget ud af udenv rkerne . Men det sker ikke for at anvise analysen af selve v rket en underordnet plads. Tv rtimod er det min opfattelse, at den sensitive og pr cise v rkanalyse er en aldeles central besk ftigelse. Men det er samtidig vigtigt at g re sig klart, at det er vanskeligt - m ske endda principielt umuligt - at adskille v rket fra dets udenv rker - afh ngigt, som det er, af de rammer, det indg r i. V rkets indre sammenh ng er ikke uantastet af de ydre sammenh nge, hvori det inds ttes. Det er et forhold, der g lder alle tiders billedfrembringelser, men ikke mindst nutidskunsten har gjort det benbart, at v rkets gr nse til den omgivende virkelighed ikke altid er skarp eller p forh nd givet. Sp rgsm let om rammer for kunst og billeder kan stilles p alle niveauer og forbinder i vid udstr kning abstrakte forhold med meget konkrete omst ndigheder. Rammes ttelsen r kker fra overgribende historiske betingelser, herskende billedopfattelser og diskurser til museumsarkitektur, udstillings stetik og konkrete indramninger - og helt ned til forhold vedr rende v rkers titler og signaturer. Billedv rker kan kun forst s i forhold til en overgribende visuel kultur , men ikke s dan at man n dvendigvis skal tage udgangspunkt det ene eller andet sted. Tingene bider sig selv i halen: For at analysere et billede skal man kende den visuelle kultur, det er del af, men denne lader sig kun rekonstruere ud fra de enkelte billeder, der har v ret med til at danne den.
Hvis der er noget, jeg helt overordnet gerne vil fremme i omgangen med billeder - og kulturelle produkter i det hele taget - er det to ting, begge for s vidt rimeligt banale. For det f rste at g re det klart, at intet lader sig forst isoleret, ud fra sig selv. Ethvert f nomen, ethvert element lader sig f rst forst ud fra den sammenh ng, det indg r i, den position, det har i et system. Tyskerne taler om Stellenwert for at betone vigtigheden af at t nke strukturelt . Det andet forhold, som jeg anser for afg rende, er at t nke historisk . Ikke for n dvendigvis at f re alt tilbage til en oprindelse - det bliver let til en underforst et p stand om, at et f nomens egentlige v sen er indeholdt i dets udspring. Hensigten er heller ikke at se det som led i en uundg elig udvikling - det f rer til en forestilling om et indbygget, endeligt m l. Pointen er derimod at forst , at alt har v ret anderledes, og alt kan blive anderledes: Intet er for altid frosset fast i en bestemt form, men rummer et potentiale, som det historiske forl b kan belyse.
Den foreliggende bog har m ske tr k af l rebog, men fors ger at undg en alt for bel rende fremstilling, hvor de enkelte emner er sk ret til efter en rigid skabelon. Det kan m ske g ud over den klare, p dagogiske fremadskriden, der foruds tter en tro p , at alt kan pr senteres overskueligt og velordnet som p et nydeligt duget tebord. Bogen har pr g af at v re forskningsbaseret, og en r kke af dens tematiseringer og iagttagelser er af egen tilvirkning, men naturligvis i overv ldende grad blandet op med viden og synsvinkler, andre har oparbejdet. De fleste af de gennemf rte analyser er hjemmelavede, men mange st tter sig - helt eller delvis - p eksisterende litteratur. Der er redegjort herfor i noterne, der uden nummerering til en vis grad danner en mere fortl bende (men n dvendigvis opremsende) tekst i forhold til de enkelte bogafsnit, idet mange henvisninger i en sammenh ng som denne vil v re af mere almen karakter.
Under arbejdet med en bog, der bevidst fors ger at inddrage et meget bredt eksempelmateriale, har det langtfra v ret muligt at konsultere al litteratur om et givent emne eller v rk; meget n vnes kun flygtigt, og ofte har jeg v ret n dt til at st tte mig p et vist jugement og f stne lid til andenh ndsoplysninger. Det er ikke sket uden bange anelser, da jeg ofte har bem rket, hvorledes fejltagelser, jeg har v ret i stand til identificere, er vandret uantastet gennem den kunsthistoriske litteratur i flere sl gtled. Det er formentlig umuligt ikke at bidrage til denne ulyksalige overlevering, men hvis en bog af denne art nogensinde skal se dagens lys, m man affinde sig med, at den i sagens natur er s rbar for fejl. Tilsvarende har det heller ikke v ret muligt for mig at gardere mig mod den mulighed, at andre kan v re kommet frem til de samme pointer som mig ang ende enkeltbilleder; hvor det er mig bekendt, mener jeg at have redegjort tilstr kkeligt for dette i bogens noter - idet jeg naturligvis ser bort fra indlysende forhold, som enhver med en smule billedanalytisk og historisk skoling umiddelbart kan forventes at bem rke. Det samme g lder de mere overordnede betragtninger, n r de m anses for at v re alment gods.
En introduktion er i almindeligh