Stræben efter idealet

Thomas Lederballe

Description

I en tegning af den danske guldalderkunstner Wilhelm Marstrand med titlen ”Stræben efter Idealet” driver en bonde sit æsel frem ved at holde en lanse med hø for dens snude. Her må maddingen være idealet, og aspiranten med de ideale ambitioner må være æslet. Tegningen er udført med markante, brede, mørke linjer og hastigt anbragte skraveringer. Den mangler tydeligvis finish og er derfor ikke et færdigt værk i klassisk forstand.
Men Marstrands tegning antyder samtidig den proces, som tegninger i guldalderen sædvanligvis indgik i. I den første del af 1800-tallet tjente tegninger og skitser kun som forarbejder til et færdigt maleri. En tegning anså danske billedkunstnere først og fremmest for et skridt mod endemålet, nemlig kunstnerens idealforestilling omsat til et maleri.
I Stræben efter Idealet. Guldalderens tegning får guldalderens tegnekunst for første gang særskilt opmærksomhed. For at forstå tegningen som kunstnerisk medium i guldalderen analyserer Thomas Lederballe, seniorforsker ved Kobberstiksamlingen hos Statens Museum for Kunst, fem væsentlige danske kunstneres produktion: C.W. Eckersberg, Christen Købke, Wilhelm Bendz, Wilhelm Marstrand og J.Th. Lundbye. På den måde kan han optegne tegnemediets udvikling i løbet af 1800-tallet og vise, hvordan disse blyantsstreger spillede en helt særlig rolle i guldalderkunstnernes kreative arbejde.

Sujets

• Arts visuels
• Histoire des Arts
• Histoire des Arts
• Histoire des arts visuels
• History
• Art

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 31 mai 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772199023
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 4 Mo

Extrait

Thomas Lederballe
Str ben efter Idealet
Guldalderens tegning
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Str ben efter Idealet. Guldalderens tegning
Thomas Lederballe og Aarhus Universitetsforlag 2022
Forsideillustration: C.W. Eckersberg, Parti ved Cloaca Maxima , 1814
Bagsideillustration: Christen K bke, Maleren Gemz e tegnende i det fri , 1831-33?
Omslag, tilrettel gning og sats: Carl-H.K. Zakrisson
Forlagsredaktion: Ane Martine L nneker
Bogen er sat med Lyon
E-bogs produktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 902 3
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
Augustinus Fonden
C.L. Davids Fond og Samling
Ny Carlsbergfondet
Forfatteren takker Kulturministeriets Forskningsudvalg for st tte til arbejdet med bogen.
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.

Forlaget har s vidt muligt afklaret alle ophavsrettigheder til bogens illustrationer. Eventuelle kr nkelser af ophavsretten er sket utilsigtet. Retm ssige krav vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.
Indhold
1 Sp rgsm let om tegning
Hverdagsbilleder eller kundskabens billeder?
Tegningen som iv rks ttelse
Dialektik mellem del og helhed
Fort llingen om guldalderen
2 Dannelse i tegning. Kunstakademiet
Billedkunstens oprindelse
Tegningen i uddannelsesprocessen
Uddannelsen og dannelsen
Dannelse og v rkbegreb
Wilhelm Bendz portr t af D.C. Blunck
3 Hovedlinjer i Eckersbergs system
Parti -forsvindingspunkt-panorama
Parti- forsvindingspunkt -panorama
Parti- forsvindingspunkt- panorama
4 Tegningens tid. Christen K bke
Refleksive billeder
Tid if lge K bke
Tegningen som proces
Interessante tegninger
Hegelianeren K bke?
5 Wilhelm Bendz skygger
Skyggens rolle i tegningen
Ideal og skygge
Bendz skygger
6 Wilhelm Marstrands tegnede tegninger
Marstrands forhold til idealet
Det mangelfulde og det komiske
7 Tegningens udest ende. J.Th. Lundbye
Ikke Eckersberg
Ikke blyant, men pen
Det stykvise billede
Tegningen som udest ende
Ekskurs: et motiv fra Usser d
8 Efter idealet
Noter
Bibliografi
Personfortegnelse
Fotokreditering
Sp rgsm let om tegning 1

Denne bog skulle gerne r de bod p en mangel inden for beskrivelsen af guldalderkunst - eller i det mindste begynde p det. P trods af at forskningen i dansk billedkunst og skulptur fra f rste halvdel af 1800-tallet efterh nden lader til at have vendt hver en sten i guldalderlandskabet, og at kunstnere, som tidligere gik under betegnelsen ukendte guldaldermalere , nu vies hele udstillinger og antologier og optr der fast i kunsthistoriske oversigtsv rker, lader tegningen til at forblive et sekund rt emne inden for diskussionen af periodens billedudtryk. Klassiske monografier om C.W. Eckersberg, Christen K bke og J.Th. Lundbye inden for billedkunst og Bertel Thorvaldsen og H.V. Bissen inden for skulptur s vel som nyere behandlinger af samme kunstnere eller af perioden som helhed efterlader det klare indtryk, at guldalderens kunstnere var malere og billedhuggere. Det er selvf lgelig heller ikke forkert, for det var maleri og skulptur, der n d st rst anseelse i periodens visuelle kultur og i kunstnernes selvforst else. Men sidel bende med arbejdet inden for de to medier raffinerede kunstnerne deres f rdigheder inden for tegning og omsatte dem i v rker, som hverken er skulptur eller maleri, men arbejder inden for et s rskilt medium. Guldalderens kunstnere var formidable tegnere. I v rker udf rt p papir med bly, bl k og akvarel fremg r det med tydelighed, at kunstnerne kunne deres h ndv rk, skrev kunsthistorikeren Karina Lykke Grand for ganske f r siden i en st rre introduktion til periodens kunst, men undlod ellers at besk ftige sig med sp rgsm let om kunstnerisk medium i sin i vrigt perspektivrige og nyt nkende pr sentation (Grand & al. 2013, 39).
Det afstedkommer selvf lgelig et sp rgsm l: Hvis periodens tegninger er s bem rkelsesv rdige og talrige, hvorfor har ingen da hidtil besk ftiget sig med tegningens specifikke karakter? n mulig forklaring kunne v re, at forskningen f rst og fremmest har h ftet sig ved periodens forskydning af maleriets motivkredse , fra historiemaleriet og repr sentationsportr ttets primat til fremkomsten af portr ttet, landskabet og lignende som borgerskabet nye favorit-motiver. Derfor har man v ret optaget af sp rgsm let om genre snarere end kunstnerisk medium (f.eks. Monrad 2013).
Hverdagsbilleder eller kundskabens billeder?
Bogen her besk ftiger sig netop med guldaldertegningens mediespecifikke tr k. Den stiller sp rgsm let: Hvad kendetegner guldaldertegningen som tegning? , og den drejer sig derfor om tegnemediets ontologi, til forskel fra skulpturen eller maleriets. Mens streng ontologi stiller sp rgsm let om det v rende som v rende (Aristoteles 2021, 73), tager anvendt ontologi som denne sigte p at beskrive mediets konstitutive tr k, dvs. det, som g r det til en s rlig kategori (jf. Jacquette 2002, 3-6). Sagt p en anden m de drejer streng ontologi sig om det v rende, for s vidt som det overhovedet er til. Anvendt ontologi drejer sig om en kategori af det v rende, f.eks. tegning.
Dermed er indfaldsvinklen til genstandsfeltet anderledes end de g ngse behandlinger af guldaldermaleri, som ikke vier emner som l rred, penselstr g eller oliemaling stor opm rksomhed, medmindre det foreg r som led i en beskrivelse af malestil. N r det drejer sig om indkredsning af guldaldermaleriets s rkende, har diskussionen i den del af forskningstraditionen, som man har kaldt for den moderne , dvs. traditionen fra den senere del af 1900-tallet, efter udgivelsen af de klassiske kunstnermonografier i rtierne omkring 1900, i h j grad drejet sig om motiverne i periodens billedkunst (f.eks. Kj rup 1994, 115). Kasper Monrads monumentale afhandling om guldalderen blev oprindeligt udgivet under titlen Hverdagsbilleder i 1989, og genudgivelsen i 2013 under titlen Dansk guldalder fik undertitlen lyset, landskabet og hverdagslivet [min fremh velse] . Bogens prolog forklarer meget godt, hvad denne understregning af hverdagslighed som hovedtr k ved guldalderkunsten g r ud p . Maleren Christen K bkes fremstilling af en helt up agtet, uanselig vandpost som kompositorisk centrum i sit stort anlagte Parti af sterbro i morgenbelysning (1836, fig. 38) er typisk for en guldalderkunst, som koncentrerede sig om foreliggende, n re og selverfarede motiver: Men vandposten er ikke en betydningsl s genstand. Den h rte til kunstnerens hverdag og var en del af den verden, han var fortrolig med (2013, 9). Selv om Monrad var opm rksom p andre dele af periodens motivkredse, forblev tematiseringen af hverdagsbilleder en ledetr d i hans bog, og dermed fastholdt han tanken om periodens billedkunst som udtryk som for umiddelbar visuel erfaring og som en i bund og grund mimetisk orienteret billedkunst.
Monrads synspunkt blev udfordret p en indirekte og uudtalt facon to r senere, da kunsthistorikeren Mogens Nykj r udgav en samling af sine artikler om dansk guldalderkunst under titlen Kundskabens billeder (1991). Nykj r fremdrog en r kke af periodens hovedv rker og analyserede dem ikonografisk og ikonologisk som udtryk for guldalderens verdensanskuelse, med det resultat at guldalderens billedkunst fremstod som udtryk for avanceret ndshistorie. Billedernes motiver og symboler repr senterer intellektuelle forestillinger, som is r kom til udtryk i periodens digtning, og de kan ikke reduceres til et sp rgsm l om fremstilling af hverdagsliv. Blandt analyserne optr dte en fortolkning af centrale v rker af Christen K bke, hvis forkl dte symbolik if lge Nykj r taler om en splittelse mellem dennesidigt og hinsidigt og skjuler sin dybe betydningsdimension bag tilsyneladende hverdagslighed.
Artiklen om K bke havde allerede f r udgivelsen af Nykj rs bog v ret genstand for en replik fra Hans Edvard N rreg rd-Nielsen i form af artiklen Hvad t nkte egentlig K bke? , hvor forestillingen om en intellektuel overbygning i kunstnerens maleri afvistes som fort nkt (N rreg rd-Nielsen 1989, 283). N rreg rd-Nielsen har siden fastholdt dette perspektiv p K bke, endda s meget, at ord, som rimer p Monrads, udg r en topos i hans store monografi om kunstneren fra 1996: dagligdag (I, 80), hverdagsbetonet (I, 86) og hverdags jeblik (I, 175) er nogle af eksemplerne.
Denne diskussion om guldalderkunstens v sen er vigtig, fordi bogen her ogs handler om guldalderbilleders fundamentale beskaffenhed, men alts om mediespecificitet snarere end motiver. I min optik forst s tegningen bedst i lyset af den kunst- og id historiske str mning, der dominerede i Danmark i f rste halvdel af 1800-tallet under betegnelsen idealisme . Ganske forsimplende kan idealismen beskrives som en retning inden for filosofi og stetik, hvor den umiddelbare erfaring ikke tilkendes egentlig sandhedsv rdi. Inden for kunst s ger man at frembringe en ideal fremstilling, dvs. en fremstilling, som ikke kan reduceres til gengivelsen af vilk rlig visuel erfaring, men som viser en sandhed, som den umiddelbare fremtr delse er betinget af. Inden for filosofi udtrykker idealet en overensstemmelse med ideen som en absolut instans, dvs. som enhver erfarings metafysiske grundlag. N r idealismen p denne m de placeres i centrum af forst elsen af guldaldertegningen, giver det sig selv, at jeg ikke uden videre accepterer, at billederne er hverdagsbilleder - med den nuance, at jeg til forskel fra forskere som Monrad og Nykj r ikke f rst og fremmest diskuterer genre eller motivkreds i guldalderens tegning, men derimod dens mediale karakter.
Tegningen som iv rks ttelse
Min behandling af tegningen tager udgangspunkt i den iagttagelse, at guldalderen med Eckersberg indledes med en transcendering af hverdagsperspektivet. For Eckersberg er den ideale dimension til stede i selve det foreliggende motiv - i hans terminologi partiet - uanset hvor umiddelbart og tilforladeligt det end m tte tage sig