Manden bag masken

Thomas Milholt

Description

Allerede som dreng var Gioachino Rossini (1792-1868) et enestående musikalsk talent. Han opnåede at blive verdens førende komponist i en stærkt konkurrencebetonet operaverden og blev for en tid opfattet som kunstens Napoleon. Senere bevirkede en skiftende smag, at publikum mistede interessen for hans operaer. For at beskytte sig mod ydmygelsen gemte Rossini sig bag en maske, der viste ham som et jovialt, dovent og overfladisk geni. Det var denne maske, eftertiden fejlagtigt troede var den rigtige Rossini.
Manden bag masken gør op med myter og fordomme og skildrer den italienske mesters liv og karriere under Napoleons besættelse af Italien og i årene i Napoli og Paris efter den franske kejsers fald. Biografien gennemgår alle Rossinis 39 operaer kronologisk og inddrager den tids anmeldelser og mere end 3.500 breve og dokumenter. Centralt i denne samling er flere hundrede nyfundne breve, som Rossini skrev til sine forældre.
Thomas Milholt beskriver, hvordan det blev afgørende for Rossinis omdømme, at kunstner og værk blev set i en politisk og kulturhistorisk sammenhæng. Det påvirkede udformningen af hans operaer og fik indflydelse på samtidens og eftertidens vurdering af værkerne og mennesket bag dem.

Sujets

• Musique
• Musique
• Music

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 11 mai 2020
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772192468
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 14 Mo

Extrait

Thomas Milholt
Manden bag masken
Rossini og hans operaer
Aarhus Universitetsforlag |
Manden bag masken. Rossini og hans operaer
forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2020
Omslag, tilrettel gning og sats: J rgen Sparre
Forsideillustration: Portr t af Gioachino Rossini.
Malet 1820 af Constance Mayer. Olie p l rred. Casa Rossini, Pesaro
Forlagsredaktion: Leif V.S. Balthzersen
Bogen er sat med Warnock
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 246 8
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden,
Den B hmske Fond, Landsdommer V. Gieses Legat og Magister J rgen Balzers Fond
Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner, der har indg et aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen n vnte rammer.
Forlaget og forfatteren har s vidt muligt afklaret alle ophavsrettigheder til bogens illustrationer. Eventuelle kr nkelser af ophavsretten er sket ufrivilligt og utilsigtet. Retm ssige krav vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.
Indhold
Forord
Indledning
1. Barndom i Pesaro
2. Teenage r i Lugo og Bologna
3. Debut og gennembrud
4. Succes og fiasko
5. Farvel til en epoke
6. Rossini og Napoli
7. Mesterv rket i Rom
8. Vendepunktet i Milano
9. Mellem tradition og fornyelse
10. Musikdirekt r og kompagnon
11. Nye tider i Napoli
12. Krig og k rlighed
13. Wien, Paris og London
14. Triumf og tragedie i Paris
15. Kampen for friheden
16. Da dr mmen brast
17. Manden bag masken
Litteraturlister
Noter og henvisninger
V rkregister
Personregister
Forord
I min bog Italiensk Opera i guldalderen 1800-50 om operalivet i Italien i den f rste halvdel af 1800-tallet belyste jeg, hvordan store politiske begivenheder som Napoleons fald i 1814-15, revolutionen i Paris i 1830 og revolutionerne i Europa i 1848-49 medf rte afg rende ndringer i b de de kulturhistoriske str mninger og det italienske operapublikums smag. 1 sit v rk om det 19. rhundredes musikhistorie Die Musik des 19. Jahrhunderts / Det 19. rhundredes musik har den tyske musikforsker Carl Dahlhaus (1928-1989) delt beskrivelsen af hele den europ iske musiks udvikling i rene 1814-50 op i de samme tre perioder: Det er helt benlyst, at der, i de r, som umiddelbart omgiver 1814 og 1830, skete en ophobning af begivenheder, som var s sl ende, at vi med sindsro kan kalde disse to rstal for vendepunkter i musikhistorien. 2
Baseret p min tidligere receptionsteoretiske unders gelse af operalivet i Italien i rene 1800-50, som viste, at der var denne sammenh ng, er jeg med den foreliggende biografi om Gioachino Rossini g et et skridt videre for at unders ge, hvorfor og hvordan de politiske og kulturhistoriske str mninger generelt p virkede den enkelte kunstner.
Overordnet set vil bogen s ge at vise, hvordan politiske begivenheder kan have v ret med til at pr ge kulturhistorien ikke bare i Italien, men i hele Europa.
Det er ikke noget tilf lde, at valget er faldet p Rossini. Han var verdens f rende operakomponist i de r, han var aktiv, og hans karriere tog fart og sluttede indenfor de to r, som Dahlhaus betegner som musikalske vendepunkter. Siden blev b de den italienske mesters eget og hans operaers omd mme udsat for en veritabel rutsjetur fra h jderne mod bunden og frem til i dag, hvor b de hans ry og v rker igen har f et en central og sikker plads mellem de mest respekterede komponister og operaer i det globale repertoire. Hvor nogle forfattere til biografier ser personen og det enkelte v rk som isolerede f nomener, vil jeg i denne bog benytte den samme receptionsteoretiske tilgang, som jeg brugte i Italiensk opera i guldalderen 1800-50 .
Derfor vil denne biografi se p , hvordan kunstner og v rk blev skabt i en politisk og kulturhistorisk sammenh ng, som ikke alene p virkede udformningen, men ogs vurderingen af b de v rkerne og mennesket bag dem.
Med Rossini ser det ud til, at vi har et klart eksempel p en s dan problematik. Hans v rker blev p virket af samtidens politiske begivenheder, ligesom vurderingen af komponisten selv, allerede i hans samtid, forandrede sig. Det skete i en s dan grad, at han blev tvunget ind i en p taget rolle som et jovialt, dovent og overfladisk geni.
Dette v rk om Rossinis liv og karriere, som ikke mindst er inspireret af 246 nyfundne breve fra hans samtid, vil vise, at det var kulturhistoriske str mninger, som, efter at hans karriere som operakomponist var slut, fik ham til selv at ndre syn p sine egne v rker og ydermere f le sig tvunget til at nedg re dem. Med Italiensk opera i guldalderen 1800-50 som baggrund vil bogen veksle mellem at se p de personlige breve til og fra Rossini, samtidens anmeldelser og de vrige politiske og kulturhistoriske begivenheder, herunder Napoleons bes ttelse af Italien og den efterf lgende restauration i fors get p en afd kning af deres mulige indflydelse p samtidens og eftertidens vurderinger.
Denne nye teoretiske tilgang adskiller sig s ledes fra andre biografier ved, at forfatteren ikke selv g r ind i vurderinger eller foretager musikalske analyser af Rossinis operaer. En s dan metode, uden musikanalyser, er n rmere beskrevet af James Hepokoski, som er professor i musikvidenskab ved Yale University i USA. Han fremh ver den som n af fire mulige strategier til at udfordre ortodokse fort llinger om musikhistorie . 3
Sammen med talrige indspilninger af den italienske mesters v rker p CD og DVD giver bogen l seren en baggrund for p egen h nd at tage stilling til, hvordan Rossinis v rker skal v rds ttes i vores egen tid.
Alle overs ttelser er foretaget af forfatteren, som indimellem, af hensyn til l sbarhed, har korrigeret citaterne fra de mange breve med den n dvendige tegns tning.
Jeg vil gerne rette en s rlig tak til Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Den B hmske Fond, Landsdommer V. Gieses Legat og Magister J rgen Balzers Fond for konomisk st tte, og til David Danholt, Magnus Vigilius, Thomas Michelsen og Jesper Buhl for deres opbakning og tro p projektet. En stor tak ogs til Aarhus Universitetsforlag og redakt r Leif V.S. Balthzersen for et fortrinligt samarbejde, til Dansk Forfatterforening for det tildelte legat til et indledende researchophold i Pesaro i 2016 og til min samarbejdspartner Lilo S rensen og min samlever Cathrine Hasse, som begge har bidraget med v rdifulde genneml sninger og gode r d.
Indledning
I 1824 udkom den franske forfatter Stendhals biografi Vie de Rossini / Rossinis liv om den ber mte italienske komponist. Den begyndte med ordene: Napoleon er d d; men en ny erobrer har allerede vist sig for verden: og fra Moskva til Napoli, fra London til Wien, fra Paris til Calcutta er hans navn konstant p alles l ber. 4 Udover en beskrivelse af den endnu kun 32 r gamle Gioachino Rossinis liv og forel bige karriere gav den l serne et underholdende og til tider ironisk blik p Italiens og Frankrigs operascener. Senere gik det anderledes med mesterens omd mme. I mange r efter Rossinis d d i 1868 var hans operaer, med f undtagelser, forsvundet fra teatre og operahuses repertoire i b de Italien og resten af verden. Samtidig blev der efterh nden skabt et portr t af Rossini, som havde meget lidt at g re med den person, som i de rtier, da han skrev sine v rker, b de var beundret og respekteret, og som blev anset for at v re verdens mest ber mte og popul re komponist.
Paradoksalt nok kom Stendhals biografi ogs til at bidrage til dette ndrede og forvr ngede portr t af ham. Biografien skulle vise sig at blive 1800-tallets mest ber mte om Rossini. Men den franske forfatters bog var beh ftet med for mange fejl og mangler. Samtidig brugte han enhver lejlighed til at beskrive denne helt s rlige komponist som en mand, der var pr get af dovenskab og u rlighed. 5 Siden har Rossinis ry igen ndret sig. I dag bliver Stendhals v rk betegnet som en biografi, der i h jere grad er pr get af fiktion end fakta. 6
To venner og en bekendt
Der udkom mange andre biografier og b ger om Rossini op gennem 1800-tallet, 7 som enten hyldede ham som et geni , 8 eller som, for de flestes vedkommende, var fjendtlige overfor ham. 9 Is r to v rker kom til at pr ge synet p Rossini i resten af 1800-tallet og de f rste rtier af det 20. rhundrede. De blev skrevet af to forfattere, som begge havde kendt ham personligt. Mens Rossini stadig levede, fik hans bekendt, Alexis Azevedo (1813-1875), udgivet en fransk biografi om den italienske komponists liv og hans v rker (1864). 10 Det blev rhundredets mest velrenommerede Rossinibiografi og samtidig den f rste, som i mods tning til Stendhals bog d kkede stort set hele hans karriere frem til hans d d. Antonio Zanolini (1791-1877), en af Rossinis venner fra 1830 erne, fik udgivet en ligeledes respekteret italiensk biografi, som blev den f rste, der beskrev hele hans liv (1875). 11
L st med nutidens jne havde de to v rker store svagheder. Azevedo og Zanolini havde kun mulighed for at opleve nogle f af Rossinis operaer, fordi de ikke l ngere blev sat op. De var i bedste fald n dt til at basere deres omtaler af operaerne p Stendhals vurderinger eller p de partiturer, som de kunne f fat i og selv analysere. Ved siden af et mangelfuldt kendskab til Rossinis v rker kom deres portr tter af ham til at lide under knaphed p skriftlig dokumentation. Bortset fra Stendhals og de andre tidligere biografier, som Zanolini vurderede var beh ftet med fejl, modsigelser og usandheder , 12 havde Azevedo og han selv kun adgang til et meget sparsomt kildemateriale fra komponistens aktive r. Der fandtes kun ganske lidt eller intet materiale om Rossinis intense og kreative r i Napoli. Den franske amat rkomponist og pianist Edmond Michotte (1831-1914) bidrog med yderligere viden om Rossini, da han med mange rs forsinkelse b de fik udgivet et referat fra samtaler, han havde haft med Rossini i Beau-S jour (Passy) i 1858, og et m de mellem komponist