Hamsuns sultekunstner

Peer E. Sørensen

Description

Knut Hamsuns debutroman Sult fra 1890 gjorde ham med et slag berømt. Andre forfattere kanoniserede den hurtigt som en forbilledlig kulttekst og et inspirerende hovedværk: Den navnløse helts usikre observationer og plagede drømme, hans nervesitrende visioner og mentale hudafskrabninger - alt denne korte, men intense sulteperiode i Kristiania fremkalder - foregriber det tyvende århundredes litterære eksperimenter. Thomas Mann og Franz Kafka, Ernest Hemingway og Henry Miller, Jack Kerouac og Paul Auster skriver alle videre i romanens ånd og stil. I Det surrealistiske Manifest fra 1924 nævner André Breton endda Sult som en vigtig inspirationskilde for den skelsættende surrealistiske bevægelse. Sult er et mirakel. En kunstnerisk udfordring uden ende.

Sujets

• Literary Criticism

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 13 mars 2015
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771840520
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 3 Mo

Extrait

PEER E. S RENSEN
Hamsuns sultekunstner
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Atle Kittang in memoriam

Edvard Munchs skitse af Knut Hamsun fra 1896.
Forord
Hamsuns sultekunstner blev p begyndt i Berkeley i 2013 og afsluttet i Aarhus i for ret 2014. Under arbejdet har jeg f et hj lp fra mange sider. Her vil jeg gerne n vne de vigtigste: Judy Gammelgaard, J rn rum Hansen, Flemming Harrits, Stefan Iversen, Arne Melberg, Jan Rosiek, Mark Sandberg, Karin Sanders og Marianne Stidsen. Jeg vil gerne takke for hj lp og bistand under arbejdet. Alle de n vnte har gjort denne bog bedre, end den ellers ville v re blevet. Men de er n ppe alle tilfreds med resultatet. Jeg har lyttet til deres kritik og forslag. Jeg har fulgt dem i mange tilf lde, men ikke i alle. De har intet ansvar for eventuelle kritisable passager i bogen. Det, der har f rt os sammen, er en f lles interesse for Hamsuns ungdomsforfatterskab. Esther Kielberg har gjort sit til, at udgivelsesprocessen blev en produktiv oplevelse. Jeg vil ogs gerne takke Aarhus Universitets Forskningsfond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt Velux Fonden, der har st ttet udgivelsen.
Aarhus, 2014
Peer E. S rensen
Prolog
Knut Hamsuns Sult fra 1890 er ikke bare en skolebogsklassiker. Den er ogs en kulttekst, som mange forskellige skribenter, blandt andet Andr Breton, surrealismens faderfigur, og vigtige personer i den moderne prosas historie som Paul Auster, Charles Bukowski, Andr Gide, Maxim Gorki, Ernest Hemingway, Franz Kafka, Thomas Mann og Henry Miller refererer til. Nobelprismodtageren Isaac Bashevis Singer kaldte Hamsun den moderne litteraturs fader og fremh vede hans subjektivitet, hans fragmentariske skrivem de, hans brug af flashbacks og lyrisk prosa som overrumplende og fornyende. Hamsun var stamfaderen til den moderne fiktion i det tyvende rhundrede, mente Singer, da han i 1975 introducerede den amerikanske overs ttelse af Sult ved Robert Bly. I andenudgaven af Blys overs ttelse skrev Paul Auster en ny fascineret introduktion til Hamsuns roman ogs den med v gt p bogens betydning for det tyvende rhundredes roman. Henning Carlsen filmatiserede Sult i 1966 og skabte sammen med Peter Seeberg, der skrev manuskriptet, en moderne film-klassiker.
Sult gjorde forfatteren ber mt allerede i samtiden, men dens sande plads var i fremtiden. Her levede den op igennem det tyvende rhundrede som en intens og udfordrende m nstertekst, som et univers af romantekniske muligheder og indsigter i modernitet og erfaring af kontingens. Det er Sult som en eksemplarisk moderne tekst, de f lgende sider handler om. Men Hamsuns bog bliver ikke indskrevet i en mere eller mindre fiktiv litteraturhistorisk modernisme-teleologi. N r jeg p den ene side f rer dele af dens erfaringsverden tilbage til den sorte romantik s forfattere, til E.T.A. Hoffman og Ludwig Tieck samt 1800-talsforfattere som G rard de Nerval, Edgar Allan Poe, Charles Baudelaire, Arthur Rimbaud og Fjodor Dostojevski, er det ikke, fordi jeg vil h vde, at Hamsun har l st alle disse forfattere eller er blevet p virket af dem. Enkelte af dem har han ganske givet end ikke h rt om. Andre som for eksempel Dostojevski og Poe har han l st med intens interesse. Jeg bedriver ikke p virkningsanalyser. N r jeg p den anden side kombinerer Sult med blandt andet Franz Kafka, Andr Breton, Buster Keaton og forskellige surrealistiske kunstnere i det tyvende rhundrede, er det heller ikke, fordi jeg vil finde frem til p virkningslinjer i den moderne litteratur. Hvad jeg unders ger p disse sider, er et netv rk af familieligheder. Jeg s ger at afd kke en r kke fundamentale kunstneriske og eksistentielle erfaringer, som disse yderst forskellige v rker og forfattere har til f lles. Erfaringer, som mange, blandt andet Hamsun selv, mente hang sammen med nye erfaringsbetingelser, som kunstnerne skulle komme overens med og finde udtryk for. Alts : ikke det moderne som et kommunikationsproblem, men det moderne som et udtryksproblem.
Dette udtryksproblem udspringer af en grundl ggende oplevelse af kontingens , dvs. en oplevelse af frav r af ontologisk n dvendighed, en grundl ggende erfaring af tilf ldighed. Denne oplevelse betyder blandt andet opl sning af et traditionelt erfaringsbegreb, fordi kontingensen umuligg r den stabile erfaringsdannelse, der for eksempel pr ger dannelsesromanens skildring af sine hovedpersoners individuationshistorie. I dannelsesromanen er hovedpersonens oplevelser eksemplariske. De kan derfor fremst som retningsgivende erfaringer for hovedpersonens fremtidige liv og som eksemplariske bearbejdninger af l sernes egne livshistorier - et erfaringsbegreb med r dder i tysk idealisme. Hos Hamsun er denne prospektive sammenh ng i de menneskelige erfaringer ikke l ngere en reel mulighed. Men bogens hovedperson nsker heller ikke at g re den slags erfaringer. Han er ikke p jagt efter sammenh nge i sit liv. Han jager intensiteter. Han s ger det afvigende. Han er en hypersensitiv fremmed i Kristiania. Han s ger hele tiden at skabe sin egen verden i fantasien som i virkeligheden i en permanent adspredthed af indtryk og oplevelser, i en s regen blanding af overf lsom fokusering og diffusitet. Intimiteter provokerer ham. Han vader som stumfilmenes vagabonder og Samuel Becketts lazaroner rundt p en m ll s f rd uden ro og uden udvikling. Snarere indvikles han mere og mere i det ufuldbyrdede og mislykkede. Bogens latter kommer af denne p faldende fysiske gestikuleren og stadige verbale plapren, af de sk re p fund og s re ideer, af den benlyse mangel p sympati med den velkendte verden, af de mange urimelige provokationer. Han er i familie med hovedpersonerne i Jack Kerouacs On the Road ( Vejene ). Og som dem opdager han efterh nden, at virkeligheden stamper imod og ber ver hans krop sundhed og hans hoved energi; en stadig mislykkethed fuld af umodne drenger vsattituder, men gennemsyret af kraft, stolthed og en ny erfaringsrigdom. Sult er en bog fyldt af en l ftende eufori og tragik.
I Sult er der en oplevelse af, at den menneskelige bevidsthed altid er forstyrret af underliggende drifter, beg r og magt eller af sult, tr thed og et flimmer af f lelser og uklare forventninger, ja, af hvordan og hvor man ligger, st r eller sidder. Det er disse regioner, der unders ges i Hamsuns roman. Det er ikke h jere metafysiske eller filosofiske problemer, der skildres, men kropsn re, detaljefyldte oplevelser og ubevidste tilskyndelser og fantasier. Den sultende krop er det stadige centrum for hovedpersonens fornemmelser og reaktioner. Og denne udsatte krop er bestandigt pirret af et v ld af detaljer fra den fysiske virkelighed: af de avisannoncer, hans lejede v relse er tapetseret med for at lukke tr k og kulde ude, af ure og klokkeslag, dufte og lyde, af en fjern hunds g en og insekters lydl se, t rre krabben omkring, af visuelle detaljer som pludselig tr der ud af enhver sammenh ng for at p kalde sig den intenseste interesse. Verdens mister sin orden og sine hierarkier i Sult . Den fragmenteres.
Men Sult er ikke bare i opbrud fra gamle erfaringsm der. Sult handler fra f rst til sidst om fremkomsten af en ny type erfaringer. Det er en n rmest eksemplarisk sensibilitet i forhold til det nye , det er uroen, nervernes vibreren, abnormaliteten og Benpibernes B n ( Fra det ubevidste Sj leliv , 42), der bliver fremstillet i romanen med stor intensitet. Her forsvinder det fremadrettede i det gamle erfaringsbegreb til fordel for en jebliksbundet hallucinatorisk oplevelsesform, der kr ver en ny erfaringshorisont uden den gamle erfarings grund i en ontologisk orden. Det betyder blandt andet, at tiden ikke l ngere er en ordningsfaktor i erfaringsdannelsen. I stedet for tid som kontinuitet tr der jeblikket og nuet til som oplevelsernes omdrejningspunkt. Frem for en gradvis udvikling mod en stadig st rre samlende kompleksitet f r vi en stadig mere kompleks differentiering. I stedet for prospektivitet og kontinuitet tr der adspredthed, diskontinuitet og brud. I denne ndring af erfaringsbegrebet ligger Sult s eksemplariske modernitet.
I Hamsuns roman kan vi iagttage, at gr nseoverskridelsen bliver en vigtig figur i den stetiske helhed. Ogs p den m de indskriver hans roman sig i et s rligt transgressionsfelt i den moderne litteratur. Men trods hans insisteren p det ubevidstes betydning beskriver han ikke denne overskridelse af bevidsthedens registre for at profilere eksistensen af en kreativ oprindelighed i det ubevidste, som for eksempel surrealisterne gjorde det. Det er ingen oprindelighed, der afd kkes, n r de perceptionelle rutiner g r i opl sning i Sult . De mange fantastiske hallucinationer, Min Tanke stryger ind i en Orkan af Lys (95), er ledsaget af en ubarmhjertig kalden den dr mmende sultekunstner tilbage til livet, m rket og marginaliteten. L ngslen efter en Orkan af Lys bindes til sig selv i en selvrefleksiv tilstand fyldt af nydelser og smerte.
Det er denne kontingensproblematik, der binder forskellige modernismer og modernitetsopfattelser sammen, og det er den, der bevirker, at modernismen er ul seligt forbundet med eksperimentet. Det samme er bogens hovedperson. Romanen s ger bestandigt det gr nsel se, det ukendte og paniske. Denne stetiske og eksistentielle bestr belse inkarnerer Hamsun i sin jegperson. Og ham forholder han sig fascineret-kritisk til. I en virtuost komponeret og meget stramt skrevet bog i fire satser, der hver for sig er en variation over de tematiske anslag p bogens f rste sider holdes romanens klovneagtige hovedperson gang p gang ud i strakt arm. Sult er en bog, der kender b de de paniske erfaringer og deres omkostninger.
Jeg s ger at lokalisere nogle af de erfaringsbetingelser og nye erfaringsformer, som Sult og den kunst, vi med et temmelig uafklaret begreb kalder modernistisk, har som foruds tninger. Alts : ikke p virkningsstudier, men komparative studier. Jeg unders ger med Sult som centrum nogle af de kunstneriske formuleringer og stetiske greb, der senere f r en dominerende plads i en r kke centrale moderne v rker. Jeg sammenligner