Sydhavsøen

Frits Andersen

Description

Da de første europæiske opdagelsesrejsende sejlede over det ukendte Stillehav, var deres skibe lastet med fortællinger om fjerne paradisiske øer. Forestillinger om ædle vilde, økologisk balance og enorme rigdomme gav europæerne modet og håbet til at lede efter en ny verden – også når drømmene overgik virkeligheden.
Sydhavsøen – nydelsens geografi er en idé- og litteraturhistorisk rejse i sporet på tre århundreders europæiske og amerikanske fortællinger om øen, havet og øhavet. Litteraten Frits Andersen læser og analyserer rejseberetninger, malerier, film og romaner fra 1700-tallet og frem til i dag af kunstnere og forfattere som Paul Gauguin, Herman Melville, Robert Louis Stevenson, Jules Verne, Thor Heyerdahl og Marlon Brando. Ud af disse læsninger – og med blik for nydelse, længsel og fornuft – opstår en helt ny litteraturhistorie for Stillehavets forsvindende øer. Samtidig tilbyder bogen stærke historiske forbilleder, vi aktuelt kan bruge til at forstå og tænke nye svar på globale politiske og klimamæssige udfordringer.
Modtager af Georg Brandes-prisen 2018
Nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2018

Sujets

• Literary Criticism

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 24 mai 2018
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771846225
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 30 Mo

Extrait

ààR

frits andersen SYDHAVS ØEN Nydelsens geografi

Syàŝøé Nydesens geografi

A Frits Andersen

Aarhus Unîversîtetsorag | a

Indhold

I

ı

2

3

4

5

Fôô · Hàé ô åb Iôûîô · Fôæîé ôm øé

ØEN TAHITI

Téà Aûŝàîŝ Icôîà Ué ôîé ô ûôpîŝé øé

Aômŝé î Tàîî RobertsonsJournal o the Dolphin’s 2d Voyage. Det mærkværdîge BougaînvîesVoyage autour du monde. Kærîghedskut og spædbørnsdrab Cook, Banks, Johann R. og Georg Forster. Vîdenskabeîge havevandrînger

Véûŝ Observatîoner a Venus Brødrugter. Kommers, utopî og økokrîtîk Grøn împerîaîsme

Tàîîŝ ûàé Iy ô ŝé ôŝ Pîéé Lôî ô Pàû Gàûûî Lotîs gîtermå Gauguîns ”tropîske ateîer”.Noa Noasom antîîdy At finde hjem. Øer, huse og steder

Nîŝŝôôî Øŝûîé î é flyéé éé Essensen a ae øer. Tahîtî revîsîted Hvad er en ø? Judîth SchaanskysAtlas over asidesliggende øer

 













   

   

  

II

ı

2

3

4

5

6

ØHAVET MARQUESASØERNE TUAMOTUSATOLLERNE

Fø ô éé Gàûûî på Màqûéŝàŝøéé

Spøéŝé Hémà MéîéŝTypee

Réôûîôé Vééŝéàé på Màqûéŝàŝøéé En ørefigen. Cook og Forster Øhavets koordînater. Kruzenshtern og Langsdorf Revoutîon og oceanîsk verdensteater. Marchand og Feurîeu Øhavets geopoîtîk

Cûîŝî î øàé R.L. Sééŝô ô Jàc Lôô Kapîtaîsmens tîdevandsbøge. R.L. Stevenson Naturmennesket på hospîtasskîbet. Jack London

Øàéŝ ôæîé ôm bæéyîé ô ûéà Tîbage tî naturen. Thor Heyerdah Den ykkeîge ø. Bengt Danîesson Locus horrîbîîs. Maron Brando

Aîpéààfi Atas. ”Om øerne î Det Store Ocean” Museum. Éspace Jacques Bre







    

  

   

  

III HAVET  DET STORE OCEAN  STILLEHAVET

ı

2

3

Océàôàfi Jûéŝ Vééŝ flyéé ø

Aàŝ Jéà Kàbîŝ, é àôééé

Mûŝéûm Vîcô Séàé, éŝôîŝmé ô é ôcéàîŝé

Uà · Fôŝîéé øéŝ îéàûîŝôîé

Nôé

Lîéàû

Réîéé

Nàéîéŝ



















Forord

Haver og håb

En a bogens begyndeser finder sted î den poske by Krakow, hvor jeg îgesom mange, at or mange, andre turîster var på eterårserîe med mîn amîîe. Vî var ascînerede a byens hîstorîske mînder om sammenstød meem Vesten og Østen, jøder, tyrkere og tatarer. Guîdebøgerne skrev om den pîgt, man har tî også at besøge Auschwîtz, der îgger î kort astand ra Krakow. Den museae kz- ejr kan îkke orbîgås, men ska mane tî hîstorîsk etertanke og tjene som mîd- de tî skræk og advarse or ens medbragte børn. Vî modstod guîdebøgernes învîtatîon tî tragîsk turîsme og bev î byen, mere rîstet a parkerne og haverne, der øber som et grønt bånd uden om hee den game bykerne. Et sted or îv og mennesker, kærester og nydese. Kz-ejren er det utîmatîve sted or rædse; dystopîen over ae. Haverne ope- vede vî som en utopîsk ø î storbyen og en vîrkeîggørese a en ang tradîtîon or pastora dîgtnîng. Når vî tænker kz-ejren og haven som hînandens absoutte modsætnînger, skydes det hîstorîske og vîrkeîge sansnînger, men det sker også î orængese a en ang retorîsk tradîtîon. Saverîets hîstorîe er .eks. orbundet med ortæînger om carîbîske øer, der orvander sîg ra utopîer tî dystopîer, og opdagesen og den eterøgende îtteraturhîstorîe om Stîehavsøerne er be- mærkesesværdîg ved at asthode utopîen, haven og øen som en muîghed – og måske netop ordî koonîserîngen îkke var baseret på saverî eer savehande. Bogens îtteraturhîstorîe om dîsse jerne øer hander dybest set om, hvoror det kan være rîgtîgt at vîse sîne børn haven î stedet or Auschwîtz. I orængese a Andreas Huyssens îndedende bemærknînger î bogenPre- sent Pasts() kan man konstatere en tendens tî î vores erîndrîngskutur, her demonstreret î guîdebøgerne, at bygge på en at or traumefikseret hîstorîeor- ståese. For at kunne tænke aternatîve remtîder som muîge svar på nutîdîge poîtîske og kîmamæssîge krîser er det îmîdertîd nødvendîgt at kunne arve ra

 indhold  noter  litteratur  rettigheder • navneindeks

H A V E R O G H Å B

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.

9

ortîden, dvs. søge de hîstorîske orbîeder, man set og ret kan ære a. Denne bog finder sîne orbîeder î de opdagesesrejsende og fiosofer, som î Parîs eer på vandrînger î Tahîtîs haver havde bîk og sans or både nydesen og ornuten. Vî ved både ra hîstorîen og îtteraturen, at dystopîen og utopîen îkke î ab- sout orstand er modsætnînger, men tæt orbundne på den måde, at orestî- înger om utopîer bîver tî dystopîer, når de søges vîrkeîggjort. Bag Auschwîtz îgger netop orestîîngen om at kunne îndrette samundet som en have, en dyrkese a det hjemîge og nære, et uoranderîgt sted uden arm og skîdt. Mens på den anden sîde den ysegrønne økokrîtîks dyrkese a en natur, der vîe have været î harmonîsk baance, hvîs det îkke var or menneskets ødeæg- gende tîstedeværese, nærmer sîg det, man kader or økoascîsme. Det er kart, at økobevîdsthed orudsætter stedsbevîdsthed, at man ved, hvor man er. Men, som Ursua Heîse skrîver îSense o Place and Sense o Planet(), er det pro- bematîsk, når økokrîtîkkens stedsbevîdsthed næsten udeukkende kommer tî udtryk som en nærhedsetîk. For gobaîserîngen ordrer tværtîmod en økoo- gîsk dîstanceetîk og en vîden om, at sevom konsekvenser a .eks. kîmaæn- drînger erares okat, så skabes de gennem kompekse påvîrknînger ra gobae netværk. Ved at behande øko- og stedskrîtîk î tre kompementære dee – øen, øhavet og havet – undgår bogen at væge meem okae og gobae perspektîver, men asthoder tværtîmod, at det er muîgt at skrîve îtteraturhîstorîe ud ra begge perspektîver på samme tîd. Det îtterære topos ”ocus terrîbîîs” betegner î den retorîske tradîtîon skrækkeîge steder som bjerge, køter og vîdnîs, hvortî dîgteren knytter sîn kærîghedskage og meankoî. ”Locus amoenus” er et behageîgt sted, det îdea- e andskab som .eks. en have eer en ysnîng med en kîde eer bæk, îdyîske eer paradîsîske øer. Assocîeret med orår og sommer, îv og begyndesen på îv er det dîgtets sted or kærîghed og rugtbarhed. Ernst Curtîus skrîver îEurope- an Literature and The Latin Middle Ages () om mîddeaderdîgtnîngens vîdere- ørese a antîkkens ”ocus amoenus” ra Homer og Vergî. I kapîtet ”The Idea Landscape” ortæer Curtîus ærd, men også muntert om den meget bandede og bîoogîsk set umuîge flora og auna, der typîsk îndgår î ”ocus amoenus”, da rugtbarheden som et efektudt bagtæppe or erotîsk kærîghed bedst bev udtrykt ved en vîdtvoksende artsrîgdom, der kunne same pamer, grantræer og oîventræer på den samme eng. Stedet skue være varmt, men også med en svaende skygge, atså træer, og en bæk eer kîde, grønt græs, som dîgteren og den tîbedte kunne sîdde eer îgge på. Der skue være ugesang og desuden gerne være vedutende og orrîskende a en et brîse. Oprîndeîgt var det hen- agt tî îkkekutîverede andskaber, men î det . århundrede kunne stedet også îndehode anæg, anagte padser, gårdhaver og – îgesom î hyrdedîgtnîngen

10

F O R O R D

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.

 indhold  noter  litteratur  rettigheder • navneindeks

og den pastorae orm, vî snart ska se mere tî – med skîtende reerencer tî både by og and. Som eksempe på den udkomne versîon a ”ocus amoenus” – ”ocus îe ocorum”, stedet over ae steder – nævner Curtîus ”den abeagtîge ø, Thue, hvor antîkkens fiosofer er samet på en scene a evîgt orår” (s. ). Det er vîgtîgt or Curtîus at understrege, at ”ocus amoenus” îkke tîstræber en reaîstîsk repræsentatîon, sevom der godt kan orekomme henvîsnînger tî vîrkeîge steder. Denne bogs tîte,Sydhavsøen – nydelsens geografi, henvîser derî- mod tî, at det înventar, som îndgîk î det îtterære topos, aerede î de tîdîgste beskrîveser a Terra Incognîta Austraîs î -taet og med stor udbredese î sîdste havde a -taet î høj grad îndgår î beskrîvesen avirkeligeøer, rem or at Stîehavsøer og îsær øen over dem ae – ”ocus îe ocorum” – Tahîtî. Jeg har kortvarîgt været der og på Marquesasøerne og Tuamotusatoerne, takket være Torsten Granov og CuTours, gået î sandet, stået ved den rîsende bæk og mærket de dute, som Pîerre Lotî og Pau Gauguîn og mange andre har skrevet om. Jeg bor på Samsø, som har hat hed tî at markedsøre sîg som et økopa- radîs og en ”grøn” ø, sevom drøm og vîrkeîghed heer îkke på denne ø har meget med hînanden at gøre. Jeg oretrækker tî enhver tîd mîn egen have, men vî gerne vîse mîne børn de eysîske enge, andre øer og andre haver.

 indhold  noter  litteratur  rettigheder • navneindeks

H A V E R O G H Å B

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.

11