Det naturlige og frie barn

Ellen Nørgaard

Description

For omkring 100 år siden satte tre danske pædagoger sig for at undervise og opdrage deres elever til at blive frie og naturlige børn – til barnets og samfundets bedste. Deres ideer stod i skærende kontrast til praksis i tidens strengt disciplinerende folkeskole. De tre var skolebestyrer Thora Constantin-Hansen, lærer Olaf de Hemmer Egeberg og skoleinspektør Asger Rosenstand Schacht, og de var alle inspireret af en international strømning, som de mødte på rejser, kongresser, ved foredrag, i foreninger og tidsskrifter. De tre reformpædagoger, som vi ville kalde dem i dag, udviklede tre vidt forskellige visioner, som fik betydning for form og indhold i den danske folkeskole.

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 08 avril 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772198873
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 2 Mo

Extrait

ELLEN N RGAARD
Det naturlige og frie barn
Tre reformp dagogiske visioner
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Det naturlige og frie barn.
Tre reformp dagogiske visioner
forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2022
Omslag, tilrettel gning og sats:
Carl-H.K. Zakrisson og Tod Alan Spoerl
Forlagsredaktion: Anette Stoffersen
Forlagskorrektur: Hans rb k
Bogen er sat med: Lyon, Kievit og Amercan Typewriter
e-bogs produktion: Narayana Press
1. udgave, 1. oplag
ISBN 978-87-7219-887-3 (epub)
BILLEDER , side:
27 , 31 Constantin Hansen 1804-1880, 1991, s. 32, 264.
36 Folder om Haandbog i Montessori metoden , u. .
57 Mary Dorthea Frederikke Steen, Det Kgl. Bibliotek.
72 Privatfoto.
88 , 109 og omslag Holger Damgaard / Ritzau Scanpix.
118 Viggo Barfoed, rb digst - i Viser og Vers , 1949. Herluf Jensenius / VISDA., Det Kgl. Bibliotek.
129 Herluf Jensenius, Bl ksprutten 1937, Det Kgl. Bibliotek.
139 Politikens billedarkiv.
141 Ukendt/ Ritzau Scanpix.
155 , 171 , 175 , 178 A.R. Schacht: En praktisk mellemskole , 1971, s. 19, 73, 108, 117, 119.
Alle citater og bogtitler er moderniseret.
Udgivelsen er st ttet af Aarhus Universitets
Forskningsfond og Velux Fonden.
Aarhus Universitetsforlag
www.unipress.dk
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Forlaget har s vidt muligt afklaret alle ophavsrettigheder til bogens illustrationer. Eventuelle kr nkelser af ophavsretten er sket utilsigtet. Retm ssige krav vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.
Indhold
Forord
Visionen om det naturlige og frie barn
Samtiden
Reformp dagogikken
Om denne bog
Litteratur
Thora Constantin-Hansen
Thoras f rste r
Skolen for Vanf re
Inspiration udefra
En hjemskole
Verden uden om Thora
Sj lel re
Den p dagogiske diskussion
Opdragelsen og barnetroen
Musisk og stetisk opdragelse
Thoras p dagogik
Det fysiske milj
Undervisningsmaterialer og undervisningsform
L reren
Thoras skolekritik
Barnesynet
Sammenfatning
Litteratur
Tidsskrifter
Arkivmateriale
Olaf de Hemmer Egeberg
De f rste r
M det med K benhavn
M det med Sigurd N sgaard
Barnesyn og nyorientering
Fra bev gelse til milj og foreningsdannelse
Skolefors gene
Fors gsskolen i K benhavn
En ny fors gsklasse
Afskedigelse
Sammenfatning
Debatt r, konsulent, underviser og psykoanalytiker
Egebergs p dagogik
De fysiske rammer
Undervisning og undervisningsmidler
L reren
Barnesynet
En skolekritik
Sammenfatning
Litteratur
Tidsskrifter
Interviews
K benhavns Stadsarkiv
Asger Rosenstand Schacht
De f rste r
M det med K benhavn
Nyorienteringen
Skolepolitik og folkeskolens ldste klasser
Det psykologiske grundlag
Schachts fors g
Fors g p lholm Skole
Fors gsaktivitet og skolelov
Materialer til undervisning i den praktiske mellemskole
Schachts p dagogik
Fysiske rammer
Undervisning og undervisningsmaterialer
L reren
Barnesyn
Skolekritik
Sammenfatning
Litteratur
Tidsskrifter
K benhavns Stadsarkiv
Tre skitser: en opsamling
Tre visioner p barnets vegne
Forestillinger om de fysiske rammer
Undervisningsmaterialer og undervisningens indhold
Vision, erfaring og p dagogisk teori
Vidensproduktion og vidensvandring
Register
Til J rgen
Forord
For 50 r siden fik jeg en dagbog i h nde fra de frie klasser ved Vanl se Skole i K benhavn fra rene 1924-1928. Dagbogen skildrer frimodige og glade b rn, varme og entusiastiske l rere og gode skolehverdage, der var meget forskellige fra dem i det store effektive og meget disciplinerede k benhavnske skolev sen. Siden har jeg arbejdet med dette stof og lignende fors gsklasser rundtom i Danmark, unders gt forl bene og fremlagt overvejelser over deres betydning for forst elsen af barndom og l ring.
Undervejs har et sp rgsm l til stadighed meldt sig: Hvorfor havde disse l rere denne s rlige entusiasme og fortr stning, ja, vision, p b rnenes vegne?
Denne bog er et fors g p at besvare dette sp rgsm l. Jeg har udvalgt tre l rere, der levede for ca. 100 r siden, skitseret deres levnedsl b og derved synliggjort, at de hver is r havde et varmt engagement og en vision om, at b rnene i de rigtige omgivelser med de tilpassede l reprocesser ville blive glade og naturlige b rn og selvst ndige voksne. Med disse unders gelser har jeg f et st rre forst else for baggrunden for l rernes vision, og det er den, jeg gerne vil viderebringe med denne bog.
En stor tak skal rettes til mine gode samtalepartnere undervejs: Ning de Coninck-Smith, Chresten Kruchov og Hans Vejleskov, til Danmarks P dagogiske Bibliotek, K benhavns Stadsarkiv, Politikens Billedarkiv og Det Kgl. Bibliotek for hj lp og st tte med litteratur, materialer og billeder, til mine medl sere, korrekturl sere og sproglige r dgivere Kirsten Kovacs og Benedicte Wren og til Aarhus Universitets Forskningsfond og Velux Fonden for st tte til bogens udgivelse.
Ellen N rgaard

et fristed hvor dette groende menneskebarn finder de rette v kstbetingelser
Egeberg 1927
Visionen om det naturlige og frie barn
Denne bog handler om tre danske l rere, der for ca. hundrede r siden havde en vision for barnet. Dette skulle opdrages og undervises p en s dan m de, at det blev naturligt og frit. Bogen beskriver, hvordan visionen blev omsat til p dagogik og p dagogisk praksis i hjem og skole. De tre personer er Thora Constantin-Hansen (1867-1954), Olaf de Hemmer Egeberg (1887-1959) og Asger Rosenstand Schacht (1893-1976). Jeg har fors gt at kaste lys over, hvordan de fik visionen, hvor de havde inspirationen fra, og hvad de hver is r foretog sig for at f visionen realiseret. Disse forl b mener jeg bliver synlige ved at fort lle l rernes livsforl b, og det er derfor bogens indgangsvinkel.
Jeg har udvalgt disse tre personer, fordi de var nogle af de f rste, som i dansk sammenh ng arbejdede med og havde et s dant vision rt form l for je - flere fulgte. De er ogs valgt, fordi der findes materiale, som g r det muligt at skitsere deres livsforl b. Endelig er de udvalgt, fordi de valgte at realisere deres vision p forskellige m der. De udviklede ret forskellige teorier og hver deres praksis og skolehverdag. Men deres historier bliver tilsammen repr sentative for de danske grupper, der havde visioner for det frie barn i rene frem til 1940.
Samtiden
De voksede alle tre op i Danmark, som dengang var et land, der var ved at udvikle sig fra et standssamfund med en svag stat og store forskelle mellem land og by og mellem fattig og rig til et land med en st rkere stat og med et repr sentativt demokrati og flere politiske partier. Under deres opv kst begyndte industrialiseringen desuden at tage fart, og den konomiske v kst fulgte. Befolkningstallet steg, og mange vandrede fra landet mod byerne.
Efter 1870 tog ndringerne rigtig fart: Landbrugets produktion blev omlagt fra kornavl til svine- og mejeriprodukter, nye teknikker og arbejdsmetoder blev taget i anvendelse, fagforeninger blev dannet, levestandarden steg, ny viden blev udviklet, og nye videnskaber blev etableret. En af dem var psykologi, i f rste omgang et fag inden for filosofi, der blev et fag, som l rere og skolefolk s gte mod.
I 1871 holdt Georg Brandes sine ber mte forel sninger p K benhavns Universitet: Hovedstr mninger i det 19. rhundredes litteratur . De er af eftertiden blevet opfattet som startskuddet til en kulturkamp mod det best ende. Brandes var litterat og nskede i f rste omgang en mere virkelighedsn r litteratur, men hans program var i virkeligheden mere omfattende, han brugte slagord og formuleringer som at frig re tanken , udrydde den best ende dannelse og s tte samtidens problemer under debat . Han angreb f drelandets dannelse, kristendommen og familien. Forel sningerne indeholdt ogs signaler ude fra Europa, hvor socialistiske ideer blomstrede, og Darwins teorier blev diskuteret. Forel sningerne var samtidig en direkte kritik af det danske samfund og dets borgerlighed. Med forel sningerne blev der ogs s et tvivl om Bibelens skabelsesberetning og om, hvorvidt mennesket og dermed barnet var skabt af Gud og b rer af arvesynden.
Forel sningerne og deres temaer blev ivrigt diskuteret b de herhjemme og ude i Europa. Ikke mindst det religi se sp rgsm l. Dette tema var af betydning for menneskesynet og dermed synet p barnet og barndommen. Var barnet skabt af Gud, eller var b de barnet og dermed mennesket et produkt af naturens udvikling? Var det en lille voksen, der skulle afrettes og opl res, eller var det uf rdigt og et fremtidens projekt? Ville barnet udvikle sig i de rigtige omgivelser, og ville udviklingen v re positiv? Med denne debat blev der sat sp rgsm lstegn ved de foreg ende rhundreders autorit re opdragelse og skolegang. Ogs skolens terperi og den udbredte fysiske og psykiske disciplinering og revselse blev f lgelig st rkt kritiseret.
Barnet og barndommen blev i hele den vestlige verden i disse r og s ledes ogs i Danmark b de litteraturens, forskningens og debattens genstand. B rns fysiske tilstand blev et af de centrale emner. Skolel gen Poul Hertz unders gte danske skoleb rn og fandt, at sygelighed var udbredt. konomen V.A. Falbe-Hansen lavede statistiske unders gelser og fandt fx ud af, at husmandsb rn var mindre af v kst end g rdmandsb rn. Mange teorier om den gode barndom blev fremsat og dermed ogs om den gode opdragelse og skolegang. Foreninger til fremme af den gode barndom blev dannet, og tidsskrifter om skolehygiejne udgivet (med skiftende titler), fx Tidsskrift for Dansk Skolehygiejne (senere Skolehygiejnisk Tidsskrift) og Vor Ungdom . - Denne bogs tre hovedpersoner og deres virke kan betragtes som andre danske eksempler p tidens interesse for barndommen.
Skolev senet hvilede l nge p lovene Anordning for almueskolev senet p landet og Anordning for skolev senet i k bst derne fra 1814. En oplyst almue, et struktureret skolev sen med solide bygninger, klare krav til undervisning