Det står mellem linjerne

Ole Togeby

Description

Min kone forstår mig ikke! Sådan er der sikkert mange ægtefæller m/k der har tænkt igennem tiden. Mange af de tanker vi deler med hinanden, står nemlig ikke på linjerne, men mellem dem. De er usynlige ved første øjekast fordi vi forudsætter eller underforstår dem – og alligevel er de afgørende når vi skal forstå et budskab.
Det står mellem linjerne undersøger alt det vi lader være usagt, og sætter ord på kraften i vores udeladelser. Med en række virkelige eksempler viser bogen hvordan debattører, politikere og forfattere har større eller mindre held med at omsætte luftige idéer til klar tale. For kommunikation kræver samarbejde. Afsender skal sætte sig i modtagers sted, og modtager skal vise afsender barmhjertighed. Ellers mislykkes kommunikationen, uanset om den består i en Aarhusvittighed, et interview med Mette Frederiksen, en Facebook-sviner eller et digt af Grundtvig.
Uden omskrivninger introducerer forfatteren til de vigtigste elementer af sprogvidenskaben. Og gør dermed læseren i stand til at gennem - skue halve sandheder og hele løgne, ondartet bullshit og spøgefuld ironi i alt fra vores politiske til private omgang med hinanden.

Sujets

• Etymology
• Linguistics
• Language Arts
• Disciplines

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 17 mai 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772198941
• Langue: Danish

Extrait

Ole Togeby
Det st r mellem linjerne
Foruds ttelser og underforst elser i sproget
Aarhus Universitetsforlag
Det st r mellem linjerne. Foruds ttelser og underforst elser i sproget
Nordisk Sprog, Litteratur og Medier nr. 3
Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2022
Omslag og tilrettel gning: Trefold
Forlagsredaktion: Jakob J rgensen Vestergaard
Bogen er sat med Bradford LL og Aktiv Grotesk
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 894 1 (epub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra Aarhus Universitets Forskningsfond og Velux Fonden.
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
1. Samarbejdsprincippet
Samarbejde om at dele tanker
Informativitet og relevans
Sandhed i vidneudsagn og beretninger
Sandhed i videnskab og kunst
Grader af usandhed
L gn og bullshit
2. Foruds ttelser
Typer af information
Foruds ttelser
Parentetisk information
Trosbekendelsen
3. Underforst elser
Underforst elser
Humor i underforst elser
At l se mellem linjerne
Manglende ansvar i underforst elser
4. Retorik og kommunikation
Metaforer
Ordb ger
Ironi
Motivtolkning og misopfattelser
5. Det rent menneskelige
Det der st r p linjerne
Sprogsystem og sprogbrug
Tillid
Kollektiv intentionalitet
1. Samarbejdsprincippet
Samarbejde om at dele tanker
Jeg st r i d ren p vej ud af sv mmehallen for at cykle hjem og overvejer om jeg skal tage mine regnbukser p fordi det ser ud som om der falder dr ber i vandpytterne uden for glasd ren. En mand som jeg ikke kender, tr der ind ad d ren, ser mig st med regnbukserne og siger s : Det regner ikke. Jeg havde slet ikke vinduesviskerne i gang .
Der er flere ting at bem rke i denne lille episode: Manden m have sat sig ind i min situation og g ttet hvad jeg ville; han havde (kognitiv) empati . Hans oplysninger var yderst relevante , de havde umiddelbare anvendelsesmuligheder for mig ( affordances , som den amerikanske psykolog J.J. Gibson kalder det). Vi t nkte den samme tanke; han t nkte det regner ikke , og han fik ved at udsende lyde med sin mund mig til at t nke det regner ikke . Han gjorde det for min skyld, det vil sige ud fra altruisme; han havde ikke selv nogen gl de af sin ulejlighed.
Det jeg forstod, var at han t nkte at det ikke regnede , for jeg kunne p grund af den r kke af lyde som han havde artikuleret og ytret, l se hans tanker (som den franske lingvist Dan Sperber og den engelske lingvist Deidre Wilson i deres bog Relevance formulerer det). Jeg forstod ogs at han sagde det med den underforst else ( implikatur med den engelsk-amerikanske filosof H.P. Grices udtryk) at jeg efter hans mening ikke beh vede at tage regnbukserne p .
Men tanken var benbart ikke selvindlysende, for manden f lte sig ogs foranlediget til at argumentere for at oplysningen var sand . Det var underforst et at bem rkningen om vinduesviskerne var et argument for at det var sandt at det ikke regnede ; men hvorfor sagde han slet ? Var det ikke overkill? Han m have antaget at der ogs var grunde til at tro at det regnede , men at hans argument var trumf.
Jeg forstod helt at han havde gode argumenter for sin p stand, men troede dog ikke p ham og tog regnbukserne p - m ske fordi han med sin bem rkning havde forudsat ( pr supponeret , som lingvister kalder det) at han var kommet i bil. Ellers ville han ikke have vinduesviskere. Jeg ved nemlig godt at man p cykel kan blive v d af fugtighed i luften som er s fin at den ikke s tter sig p k rende bilers vindbl ste forrude. S netop fordi han havde dokumenteret sit grundlag for at erkl re at det slet ikke regnede, fik jeg ikke v de bukser af at cykle hjem - takket v re hans omhu med at delagtigg re mig i evidensen for p standen om at det ikke regnede.
I denne lille dagligdags episode var der s ledes flere sprogvidenskabelige f nomener p spil, nemlig tankeoverf ring, affordance (anvendelsesmuligheder), altruisme, relevans, tankel sning, foruds ttelse og underforst else, og det er disse f nomener som denne bog handler om. De er helt fundamentale for selve f nomenet kommunikation, og n r meningen st r mellem linjerne, kan det have problematiske virkninger som ikke altid bliver opdaget af dem der deltager i kommunikationen. I denne bog vil der blive analyseret en r kke eksempler p brug og misbrug af sproglige f nomener som foruds ttelser, underforst elser, metaforer og ironi.
En ben gtet s tning som for eksempel Det regner ikke er p faldende lidt informativ. Hvis man siger Det regner , har man f et kommunikeret at det hverken er solskin, overskyet, t ge, snevejr, haglvejr eller noget andet, det vil sige man har udelukket en masse. Siger man derimod Det regner ikke , har man ikke udelukket nogen af disse muligheder, men kun den ene at det skulle regne. Det er ikke n r s informativt at udtale en s tning ben gtet med ikke som at sige en bekr ftende s tning uden ikke .
S hvorfor sagde manden ved sv mmehallen ikke blot Det er overskyet , for s havde han jo udelukket ikke blot at det regnede, men ogs alt det andet? Han brugte sin energi p den ben gtede s tning fordi han vidste at det eneste der gjorde en forskel for mig, var om det regnede eller ej; jeg var ligeglad med om det var t ge eller overskyet. At det ikke regnede, var den forskel der gjorde en forskel. Det var det eneste information der var anvendelig i mine overvejelser om regnbukserne.
Grice har forklaret mandens m de at formulere sig p ved at han med sin ytring fulgte et enkelt princip om samarbejde om tankeoverf ring (kooperationsprincippet). Princippet er i artiklen Logic and conversation formuleret s ledes: Lav dit indl g s dan som det kr ves af det m l eller form l som er accepteret med samtalen . Mandens form l var at overbevise mig om at jeg ikke beh vede at tage regnbukser p , og til dette form l var det ligegyldigt om solen skinnede eller ej; det eneste der kr vedes, var oplysningen om at det ikke regnede.
Som en anden samtalens Emma Gad har Grice s udm ntet samarbejdsprincippet i fire leveregler eller maksimer , som han kalder dem. De lyder s ledes: 1. Pr v at g re dit indl g til et der er sandt, sig ikke hvad du tror er usandt, og sig ikke hvad du mangler passende evidens for! 2. G r dit indl g s informativt som kr vet for det givne form l med samtalen, men g r ikke dit indl g mere informativt end kr vet! 3. V r relevant! 4. Undg dunkelhed og tvetydighed i udtrykket, v r kortfattet (undg un dvendig snakkesalighed), og hold orden!
Manden fulgte i h j grad maksime 1 om sandhed; han fortalte endog hvilken evidens han havde for at det ikke regnede, nemlig at han slet ikke havde vinduesviskerne i gang. Og han fulgte ogs maksime 4 om passende kortfattet stil; det han ville sige, kunne n ppe siges kortere og mere utvetydigt. Men hvordan var det med maksime 2 om informativitet og maksime 3 om relevans?
Informativitet og relevans
Maksime 2 om informativitet er dobbelt: Man skal hverken sige for meget eller for lidt, men lige pr cis det der kr ves af form let med samtalen. Det er et endnu mere vidtg ende krav end det man sv rger at sige i engelske retssager: the truth, the whole truth and nothing but the truth. Da jeg engang kom hjem fra en rejse til Island (hvorfra man m indf re to liter spiritus) og havde to flasker akvavit og to flasker cognac i min taske, spurgte tolderen i lufthavnen om jeg havde noget i tasken, og jeg svarede: Jeg har to flasker akvavit . Det var jo sandt og ikke noget usandt - nothing but the truth . Tolderen s i min taske, konfiskerede de to flasker cognac og gav mig en b de fordi jeg ikke havde sagt hele sandheden, the whole truth .
Man m s ledes ikke give for lidt (sand) information, men man m heller ikke give for meget (sand) information, det vil sige mere information end det der er relevant. Hvis jeg havde sagt Jeg har to flasker akvavit, to flasker cognac, mit kamera, tre b ger p dansk og en bluse , havde tolderen nok ikke givet mig en b de, men ladet mig betale told af cognacen og anset mig for at v re en lettere sm tosset krakiler, fordi jeg havde gjort mit indl g mere informativt end p kr vet. Det var ikke relevant for ham hvad jeg havde i tasken andet end det der skulle deklareres og fortoldes. Storm P. har en flue (der er betegnelsen for hans illustrerede vittigheder) der illustrerer sagen: Han sagde hele tiden rlig talt , s ham var der noget muggent ved .
Og her kommer s maksime 3 ind i billedet: V r relevant! Det er et krav til al samtale at den information som et indl g giver, kun m v re om de forskelle som g r en forskel - for modtageren. For at afsendere kan udforme deres indl g s dan som det p det sted hvor det foreg r, kr ves af det m l eller form l som er accepteret med samtalen, m de alts b de vide hvad der er det accepterede form l, og hvad der g lder p det aktuelle sted. I lufthavnen p vej hjem fra Island skulle jeg for eksempel vide at form let med tolderens sp rgsm l var at fortolde afgiftspligtige varer, og at egne medbragte b ger ikke er belagt med told i Danmark. Han kunne jo i stedet have spurgt: Har du noget at fortolde?
Kommunikation stiller s ledes store krav til afsendere om at samarbejde med modtagerne - p modtagernes betingelser. Informationerne kan s ledes v re relevante for modtagerne, netop n r de ikke er det for afsenderen. I en samtale med sp rgsm l og svar er dette tydeligt. Svareren giver ofte - uden selv at v re interesseret i det - de informationer som sp rgeren med sp rgsm let har angivet at v re interesseret i.
Men selve sp rgsm let, som er en slags anmodning om en bestemt information som sp rgeren st r og mangler, er i bund og grund ikke relevant for den der skal svare. Det er tv rtimod n rmest til besv r. N r den spurgte alligevel velvilligt svarer, er det af barmhjertighed og for at bevare det gode samarbejdsforhold til partneren - i den situation hvor det foreg r, og med de roller de hver for sig har: Et barn p R dhuspladsen i A