Fra fravær til fællesskab

Gro Emmertsen Lund

Description

Tomme stole i klasseværelset og færre legekammerater i skolegården afslører, at et stigende antal børn udebliver fra de danske skoler. Bag de synlige tegn på børnenes manglende fremmøde gemmer sig ofte mere alvorlige konsekvenser for deres skolegang og fremtid. Derfor er det vigtigt, at skolerne ved, hvad de kan gøre for at nedbringe fraværet.
Fra fravær til fællesskab sætter fokus på de forhold i skolen, som har betydning for, om børn møder op i klasseværelset. Særligt venner, gode relationer til lærerne og ikke mindst motiverende undervisning gør en positiv forskel for deres glæde ved at gå i skole. Gennem tre elevers fortællinger om årsagerne til deres fravær bliver læseren klogere på deres ønsker til skolelivet og på, hvordan skoler og fagprofessionelle kan bringe dem og andre børn tilbage i skolens fællesskab.
Bogen præsenterer både en teoretisk ramme om begrebet skolefravær og nogle praktiske og metodiske greb til, hvordan lærere og pædagoger kan forebygge fraværet, samarbejde med forældrene og hjælpe eleverne. Desuden indeholder bogen en række forslag til, hvordan skolens fagprofessionelle kan styrke elevers tilknytning til skolen og øge deres fremmøde.
Hør Gro Emmersten Lund fortælle om Fra fravær til fællesskab i forlagets podcastserie Fagbøger, der giver genlyd

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 05 octobre 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772197463
• Langue: Danish

Extrait

Gro Emmertsen Lund
Fra frav r til f llesskab
Hvad kan skolen g re?
Aarhus Universitetsforlag
Fra frav r til f llesskab Gro Emmertsen Lund og Aarhus Universitetsforlag 2021 Omslag, tilrettel gning og sats: Trefold Forlagsredaktion: Cecilie Harrits Bogen er sat med Sentinel og New Rail Alphabet E-bogsprokuktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 746 3 (epub)
Aarhus Universitetsforlag unipress.dk
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Venner. Hvis jeg havde haft gode venner i klassen og p skolen. Det ville helt klart have hjulpet. Og gode l rere, der ikke r ber ad en og sk lder ud. Og som er retf rdige. Og sjovere undervisning.
Alexander, 16 r. Har ikke v ret i skole siden 8. klasse
Indhold
______ Fokus p frav r
Skolens f llesskab
To ubekendte
______ Hvad er frav r?
Frav rskategorier
Skolev gring
Pj k
Tilbageholdelse
Fra individ til relation og kultur
Skoleeksklusion
Frav rets forskellige former
Et sp rgsm l om erkendelsesteori
______ B rnenes fort llinger
At se med eleverne
At lytte til eleverne
Alexander
Lea
Sofie
N r skoleoplevelser f rer til frav r
______ Fra frav r til skoletrivsel
Forebyg frav r
Forholdet til de voksne
Forholdet til kammeraterne
Mobning og ensomhed
Forholdet til det faglige
Kedsomhed
Motivation og trivsel
Elevengagement
Skoletilh r
______ Skolekulturens betydning for frav r
Hvad er skolekultur?
Tre forskellige skolekulturer
Den aggressive skolekultur
Den passive skolekultur
Den proaktive skolekultur
______ Hvad kan skolen g re?
Et f lles afs t
H ndtering af frav r
Foldagers fem faser i h ndtering af frav r
Hurtig handling
Forebyggelse af frav r
Rettidige relevante indsatser
At arbejde med skoletilh r
______ Samarbejde med for ldre
En vigtig opgave
Skoleledernes forpligtelser
Frav r rammer familierne
Relationen mellem skole og for ldre
B rn i skoletrivsel giver glade for ldre
Et responsivt for ldresamarbejde
Responsive kendetegn
Et positivt for ldresyn
______ Fra frav r til f llesskab
Det kan skolen g re
______ Det videre arbejde
Ni opgaver
______ Litteratur
Fokus p frav r
______Skolens f llesskab
Skolen er en fantastisk ramme om b rns l ring, trivsel, udvikling og f llesskaber. Som den vigtigste samfundsinstitution samler, danner og uddanner den b rn og unge til borgere og deltagere i vores demokratiske samfund. Skolen har ogs en helt afg rende betydning for udviklingen af vores demokrati, for formidling og udvikling af kultur, holdninger og kreativitet, for socialisering, f llesskaber og udvikling af v rdier og for sammenh ngskraft i samfundet. Derfor kan det ogs forundre og bekymre, at et stigende antal b rn ikke m der op til undervisningen p skolen, men efterlader sig tomme stole i klassev relserne.
Frav r er kommet h jt p den skolepolitiske dagsorden og med god grund. Vi b r bekymre os om det stigende frav r og fors ge at finde veje til at ge elevers fremm de i skolen. Det store sp rgsm l er hvordan. En typisk tilgang har i praksis v ret at fokusere p det skolefrav rende barn og se p , hvilke rsager der har kunnet forklare, at barnet udebliver fra skolen: Hvad er der galt med barnet eller familien, siden barnet ikke kommer i skole? En s dan tilgang har den effekt, at den p forskellige m der g r barnet til b rer af problemet og derved ogs placerer ansvaret, og ansvaret for at l se problemet, hos barnet og dets for ldre. Det er ogs denne tilgang, der gemmer sig i de almindelige frav rsbegreber som pj k, tilbageholdelse og skolev gring.
N r man kun fokuserer p barnet og familien, f rer det helt automatisk til, at man overser den sammenh ng, hvori frav ret udspiller sig, nemlig skolen: Hvad er det, barnet vil v k fra? Hvad er det i skolen, som holder barnet v k? Og hvad er det i skolen, der ville kunne tr kke barnet derhen igen? Kun det nyere og mere ukendte frav rsbegreb skoleeksklusion fanger, at der kan v re noget p spil i skolen, som for rsager frav ret.
Langt de fleste b rn vil gerne i skole og v re en del af skolens f llesskab b de fagligt og socialt. N r de v lger skolen fra, har de virkelig gode grunde til det - set fra deres eget perspektiv. Fra et voksenperspektiv kan disse grunde v re n rmest usynlige og umulige at regne ud, men vi kan v re forvisset om, at de er der.
Derfor er det vigtigt, at tiltag til at ge fremm de og skoletilh r har fokus p at inddrage b rnene - ikke som problemet, men som en del af l sningen. I stedet for at rette blikket mod det, der kan v re galt med barnet eller familien, m vi tage fat om alt d t, der kan v re med til at tr kke eleverne over i skolen.
______To ubekendte
Det stigende skolefrav r v kker bekymring blandt skolefolk, de ber rte familier, b rneorganisationer, psykologer og politikere. Stigningen g lder b de det almindelige frav r for alle elever og for enkelte elever med massivt frav r. I 2018 havde danske skoleelever i gennemsnit 12 frav rsdage om ret, hvilket var en stigning p n dag om ret i forhold til tre r tidligere. P bare et r steg andelen af elever, der havde mere end 10 % frav r, med 1,1 procentpoint (B rne- og Undervisningsministeriet, 2018b), og i rapporten Skolens tomme stole - skolefrav r i et elevperspektiv angiver B rns Vilk r, at 14,2 % af eleverne i folkeskolen i skole ret 2018/19 havde et frav r p mere end 10 %. Det svarer til mere end 20 skoledage, alts n sten en hel m neds skolegang. Til sammenligning var frav ret i gennemsnit 5,8 % blandt alle skoleelever i skole ret 2018/19 (B rns Vilk r, 2020).
For den enkelte elev kan frav r have store konsekvenser. Der er fx en tydelig sammenh ng mellem skolefrav r og karakterer: Jo h jere frav r, des lavere karaktergennemsnit. Der er ogs en sammenh ng mellem frav ret i skolen og om eleven begynder p en ungdomsuddannelse og senere dropper ud af denne (B rne- og Undervisningsministeriet, 2014). Fra dansk og international forskning ved vi, at get frafald senere i uddannelsessystemet er en risikofaktor for sociale, psykiatriske og konomiske problemer i voksenlivet (Thastum, 2019; Kearney, 2008). Men ogs for f llesskabet i klassen har kammeraternes frav r stor betydning. De tomme stole i klasselokalet har betydning for l rernes organisering af undervisningen, for legekonstellationer, kammeratskaber og for de tilstedev rende b rns tilh rsforhold til skolen. N r f llesskabet smuldrer, bliver alle elever l sere tilknyttet til skolen, og mange b rn bekymrer sig for deres frav rende kammerater og vil gerne hj lpe dem til et mere stabilt fremm de. Men det foruds tter, at de bliver inddraget, hvilket sj ldent er tilf ldet, hvad ogs unders gelsen fra B rns Vilk r finder (2020, s. 9).
Frav ret bekymrer og belaster familierne til de b rn, der ikke kommer i skole, ligesom samarbejdet mellem skole og hjem let bliver s rbart. I min ph.d.-afhandling om usynlige sociale eksklusionsprocesser unders gte jeg skolers h ndtering af b rns skoleproblemer set fra et for ldreperspektiv (Lund, 2017). I flere af de fort llinger, jeg indsamlede, var flere skoleproblemer i spil, blandt andet mobning, problemer i relation til undervisningen, konflikter mellem elever og mellem elever og l rere, problemer i forbindelse med vikard kning samt frav r. For b rnene udviklede frav ret sig som konsekvens af skoleproblemer, der ikke blev l st hensigtsm ssigt. Jeg unders gte for ldrenes og b rnenes oplevelser og perspektiver p skolelivet med s rligt fokus p for ldrenes oplevelser af samarbejdet med skolen. B de f r min ph.d. og siden har jeg som samarbejdspartner for skoler og kommuner arbejdet med de skoleprofessionelles udfordringer, blandt andet ogs i forhold til skolefrav rende elever.
Mange l rere, p dagoger og ledere sl r kr ller p sig selv for at hj lpe b rn og unge til et godt skoleliv, og de nationale trivselsm linger viser heldigvis ogs , at de fleste b rn og unge trives i den danske folkeskole. P rigtig mange parametre har vi en skole i verdensklasse, som bygger p st rke traditioner, nyt nkning, faglighed og f llesskab. Men n r det kommer til frav r, m der jeg ofte en eftersp rgsel p inspiration og gode eksempler p vellykket h ndtering af frav r. Det er der gode grunde til. P sin vis har vi nemlig med to ubekendte at g re: Det er ikke altid klart for skolens professionelle, hvorfor skolefrav ret opst r, og det er ofte uklart for dem, hvad de skal g re ved det. De to ubekendte g r det sv rt for skolerne at agere, n r b rn holder op med at komme i skole (Lund, 2020b).
At vi st r med to ubekendte, skyldes, at b rn og unge med skolefrav r - og rsagerne hertil - ser ud til at v re vidt forskellige. De frav rende elever har forskellig frav rsm ngde og frav rsm nster. De reagerer forskelligt - b de i skolen, p vej v k fra skolen, og n r der arbejdes med at knytte dem til skolen igen (Fleischer, 2018). For den enkelte elev ser problemstillingen ud til at forv rres i kompleksitet, i takt med at den udvikler sig. S jo hurtigere der tages h nd om barnets skoletrivsel, des bedre.
N r jeg skriver denne bog, g r jeg det ud fra en bekymring og et nske. Bekymringen udspringer af en iagttagelse af, at tanker og praksis i forhold til frav r alt for ofte kommer til at handle om, at der er noget galt med det frav rende barn eller dets familie. I forl ngelse af denne forst else udfolder sig let en praksis, der forst rker afstanden mellem barnet og skolens f llesskab. Mit nske er derfor at vise, hvordan skoler kan bne dialogen og give plads til b rns stemmer og perspektiver, samt at s tte fokus p , hvad skolerne kan g re for at styrke b rns skolegl de og fremm de.
Mit nske udspringer b de af min viden om b rne-, unge- og for ldreperspektiver p eksklusionsprocesser i skolen, hvor frav r h nger t t sammen med skoleproblemer, og af min passion for skolen og for de skoleprofessionelle, der hver dag g r en stor indsats for at skabe gode skoleliv for b rn og unge, og for hvem frav r er en hverdags