Kollektiv Akademisk Vejledning
124 pages
Danish

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
124 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Engang fik alle studerende på universiteterne individuel vejledning. Men det seneste årti har politikere gennemført reformer for at undgå, at studerende bliver forsinkede med studierne. Derfor er kollektiv vejledning kommet på dagsordenen. Samtidig er kravet til både universiteter og studerende, at kvaliteten af uddannelse ikke må forringes. Derfor er der behov for konkrete værktøjer, så studerende kan blive vejledt i større grupper i stedet for enkeltvist.
Kollektiv Akademisk Vejledning. Fra forskning til praksis fortæller, hvordan vejledere kan skabe et fagligt og socialt vejledningsrum, som gør de studerendes forskellighed til drivkraft i læringsprocessen. Bogen henvender sig til undervisere, som er i gang med at vejlede kollektivt – eller har lyst til det. Den er baseret på de seks forfatteres erfaringer og forskning på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.
Kollektiv vejledning er præget af mange idealer, men også daglige udfordringer. Bogen viser, hvordan vejledere kan håndtere udfordringerne og styrke kvaliteten af kollektiv vejledning. Den indeholder et inspirationskatalog med eksempler og øvelser, som vejlederen kan bruge for at skabe gode rammer for studerendes deltagelse og læring.

Informations

Publié par
Date de parution 28 janvier 2019
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771848595
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 8 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0800€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Kollektiv Akademisk Vejledning Fra forskning til praksis A A R H U S U N I V E R S I T E T S F O R L A G
Helle Merete Nordentoft Helle Hvass Kristina MariagerAnderson Søren Smedegaard Bengtsen Anne Smedegaard Sarah Damgaard Warrer
Kollektiv Akademisk Vejledning
Helle Merete Nordentoft Helle Hvass Kristina Mariager-Anderson Søren Smedegaard Bengtsen Anne Smedegaard Sarah Damgaard Warrer
Kollektiv Akademisk Vejledning © forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2019 Omslag: Jørgen Sparre Tilrettelægning og sats: Narayana Press Forlagsredaktion: Søren Mogensen Larsen Bogen er sat med Arno og Gill Sans E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7184 859 5
Aarhus Universitetsforlag Finlandsgade 29 8200 Aarhus N www.unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.
I
N
7
9
1313 14 16
1721 26 29 30 31 33 35
39
41 42 43 44 45 46
47
49
D
H
O
FORORD
L
D
INTRODUKTION
DEL 1 DE STUDERENDES PERSPEKTIV Vejledning er en central praksis Kollektiv vejledning må planlægges og organiseres
Udfordringer i vejledningen
DEL 2 HVAD ER KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING? Tre spørgsmål om Kollektiv Akademisk Vejledning Organisering af vejledningsrummet Forberedelse til vejledningen Sammensætning af vejledningsgrupper Imitatio i akademisk skrivning Det virtuelle vejledningsrum Peerfeedback – en hjørnesten i vejledningen
DEL 3 UDFORDRINGER I KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING Vejleder som facilitator og/eller ekspert Balancen mellem indhold og proces De studerendes aktive deltagelse Skriveprocesser er forskellige
Differentiering i vejledningen
Vurdering af vejledningens kvalitet
ANBEFALINGER
LITTERATUR
53
55
5657 69
7272 81 88
9292 95 99
114115 118
121
124
DEL 4 INSPIRATIONSKATALOG
INTRODUKTION
TEMA 1: INTRODUKTION TIL KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING Optakt til vejledningen Kommunikation i det virtuelle rum
TEMA 2: HVORDAN KAN PEERSAMARBEJDE PRAKTISERES? Peerfeedback i praksis Kollektive refleksionsrum Teoretisk forståelse gennem peerdialoger
TEMA 3: HVORDAN KAN AKADEMISKE PROCESSER FACILITERES? Hyppige spørgsmål om akademisk skrivning Kom godt i gang med skriveprocessen Skrivevejledninger
TEMA 4: HVORDAN KAN VEJLEDNINGENS KVALITET UNDERSØGES? Formative undersøgelser af vejledningens kvalitet Forberedelse til mundtlig eksamen
SUPPLERENDE LITTERATUR
LIDT OM FORFATTERNE
FORORD
Denne bog er baseret på erfaringer og forskning i arbejdet med at udvikle og im-plementere Kollektiv Akademisk Vejledning fra 2009 til 2018 på Danmarks insti-tut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet. Vi er en række forskere, der i nævnte periode i tre projektforløb med udviklingsmidler fra Aarhus Universitet har undersøgt vejlederes og studerendes perspektiver på muligheder og udfordringer i denne kollektive vejledningsform. Bogen bygger på forskning og erfaringer fra humanistiske uddannelser, som med mindre tilpasninger kan overføres til naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og samfundsviden-skabelige uddannelser. Desuden håber vi, at Kollektiv Akademisk Vejledning også kan inspirere etableringen af en kollektiv vejledningspraksis på gymnasier i kølvandet på gymnasiereform 2017, som bl.a. betyder, at gymnasieeleverne kan få mere vejledning til de større skriftlige opgaver. Bogen er en bearbejdning af artikler og en e-bog, som vi tidligere har skrevet om Kollektiv Akademisk Vejledning, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de studerende og forskerkolleger på DPU og Aarhus Universitet, som har bidraget til disse artikler og e-bogen. Endvidere siger vi tak for de konstruk-tive kommentarer, som vi har fået fra de to reviewers i redigeringsprocessen. Når vi skriver ‘vi’ i bogen, dækker det over forskerkollegerne og nytilkomne bidrags-ydere til denne bog. Bogen henvender sig til alle, som har mod på at vejlede kollektivt og måske allerede er i gang med det. Den er tænkt som inspiration til etableringen og kvali-ficeringen af en kollektiv vejledningspraksis, hvad enten man er nybegynder eller erfaren vejleder. Den erikkeen opskrift på, hvordan Kollektiv Akademisk Vejled-ning kan implementeres på alle universiteter, da en sådan ville kræve indsigt i de lokale, strukturelle og personalemæssige forhold på de enkelte uddannelser. Vi håber, at bogen vil blive brugt i alle de mange og forskelligartede faglige vejled-ningsmiljøer, der findes i uddannelsessammenhænge. God læselyst!
På forfatternes vegne Helle Merete Nordentoft
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
7
INTRODUKTION
Kollektivisering af vejledning er i stigende grad kommet på dagsordenen på univer-siteterne. Det betyder, at det bliver mere udbredt, at studerende, som før er blevet vejledt individuelt, nu vejledes i kollektive fora ( Jensen, 2015). Denne udvikling er sket samtidig med, at danske universiteter er præget af reformer, hvis formål bl.a. er at reducere studietidsforsinkelser, uden at uddannelseskvaliteten forringes. Reformerne opleves som udfordrende for både undervisere, forskere og stu-derende og har medført en bekymring hos alle parter for kvaliteten i fremtidens uddannelser (Sarauw, 2014). Studiemiljøundersøgelser på Aarhus Universitet i 2011 og 2014 peger på, at studerende føler sig ensomme og stressede og ofte oplever en usikkerhed med hensyn til, hvad de skal eksamineres i. En nylig spør-geskemaundersøgelse fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (Thingholm, Reimer, Keiding, Due & Smith, 2016) viser, at studerendes tavshed er et underkendt problem på universiteterne. En spørgeskemaundersøgelse, som er besvaret af næsten 1.500 BA-studerende, viser, at kun cirka hver anden stude-rende stiller spørgsmål, hvis der er noget, de er i tvivl om. Det er et både fagligt, didaktisk og socialt problem, da kvalificering af relevante spørgsmål i akademiske dialoger er grundlæggende i en akademisk læreproces. I denne sammenhæng er vejledningen på universitetet en central og underbelyst praksis. Fokus i denne bog er på en særlig form for kollektiv vejledning, som vi har valgt at kalde “Kollektiv Akademisk Vejledning”. En central pointe i udviklingen af Kollektiv Akademisk Vejledning er, at der netop nu er brug for at udvikle nye universitetspædagogiske genrer, som kan rammesætte sociale og faglige rum, og som har potentiale til at løfte kvaliteten af fremtidens vejledning på universitetet. Et trygt rum, som de studerende kan øve sig i og som giver dem mulighed for at lære at formulere sig om deres fag – ikke kun skriftligt, men også mundtligt – så tavsheden ikke længere vil være så fremherskende, som det tilsyneladende er til-fældet nu (Dysthe, Samara & Westheim, 2006; Nordentoft, Thomsen & Wich-mann-Hansen, 2013). Som nævnt i forordet udspringer begrebet Kollektiv Akademisk Vejledning af vores arbejde med udvikling af en kollektiviseret vejledningsform i en række projektforløb, som vi har beskrevet i flere artikler og en e-bog (Thomsen & Nor-
 INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
9
10
dentoft, 2012; Nordentoft et al., 2013; Wichmann-Hansen et al., 2015; Norden-toft, Mariager-Anderson & Smedegaard, 2016). Til forskel fra gruppevejledning vejledes i Kollektiv Akademisk Vejledning flere studerende, som skriver påfor-skelligeopgaver/projekter, sammen. Inspireret af den russiske litteraturteoretiker Mihkael Bakhtin har Kollektiv Akademisk Vejledning et dialogisk læringsteo-retisk afsæt (Bakhtin, 1981; Igland & Dysthe, 2003). Det betyder, at vejlednin-gen tager udgangspunkt i det læringspotentiale, som ligger i at undersøge de for-skelle og spændinger, der kan være i dialogen mellem de studerendes forskellige afsæt (Bakhtin, 1981; Phillips, 2011a). Det kan for eksempel være teoretiske og metodiske forskelle mellem individuelle opgaver og/eller gruppeopgaver. Disse forskelle bruges som en drivkraft i vejledningen i forhold til at blive klogere på, hvad forskellene handler om, og hvordan de kan begribes ud fra den kontekst, som de er opstået i. Dermed danner disse forskelle afsæt for en både individuel og kollektiv læring i vejledningsgruppen (Igland & Dysthe, 2003; Nordentoft et al., 2013; Thomsen & Nordentoft, 2012). Visionen med at introducere en kollektiv vejledningsform på Aarhus Univer-sitet har således været: at kvalificere vejledningen på universitetet:I de kollektive vejledningsproces-ser arbejder vi på en systematisk måde med at synliggøre og skabe kvalitet i vejledningen ved at didaktisere vejledningsrummet. Det betyder, at vej-ledningen på alle uddannelsesniveauer lige fra BA til ph.d. bidrager til at styrke sammenhængen mellem studieordningens mål, de aktiviteter, der foregår i det kollektive vejledningsrum, og det emne, som studerende ek-samineres i. Ved at kollektivisere vejledningen sikres den enkelte stude-rende sammenlagt mere tid sammen med en faglig vejleder, da tiden til individuel vejledning er meget begrænset. at skabe et godt socialt miljø:I det kollektive vejledningsrum er de studeren-des samarbejde i skriveprocessen en hjørnesten. Både forskning og erfa-ringer viser, at det kollektive arbejde i vejledningen bidrager til, at de stu-derende arbejder sammen i deres skriveproces, hvorved de får øje på, at de for det første ikke er alene om de opgavetekniske og faglige problemer, som de oplever (Thomsen & Nordentoft, 2012; Nordentoft et al., 2013; Wichmann-Hansen et al., 2015). For det andet erfarer de, at de kan hjælpe hinanden med at løse dem. På denne måde kan vejledningen bidrage til, at de studerende føler sig mindre ensomme og stressede. at skabe et rummeligt universitet:Kollektiv Akademisk Vejledning kan ses som et dannelsesprojekt, da vi i vejledningen arbejder didaktisk med for-skellighed som en styrke og drivkraft i læringsprocesser. Det kollektive vej-
 INDHOLD kollektivakademiskvejledning
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • Podcasts Podcasts
  • BD BD
  • Documents Documents