Læringslaboratorier og -eksperimenter

Description

"Forskning om Læringslaboratorier og -eksperimenter er i høj grad tiltrængt, fordi vi har behov for at skabe en samlet oversigt over et komplekst flerfagligt arbejdsfelt, som har stigende samfundsbetydning.
Antologien går om bag de mange teoritilgange, metodeanvisninger og praksiserfaringer, som efterhånden er dokumenteret, ofte uden forsøg på klassifikation og struktur. De eksperimentelle arbejdsformer er i vor tid blevet genopdaget og tilskåret til at løse komplekse psykologiske, pædagogiske, organisatoriske og relationelle problemer i samfundet, uden at konsekvenserne af metodernes sociale og menneskelige effekter og affekter er blevet udforsket og problematiseret.
Bogen leverer et værdifuldt bidrag til at afklare, hvad laboratorier og eksperimentarier bygger på i teorien og giver en solid referenceramme til at klarlægge feltets primære dimensioner i form af sted, formater, produkter og instrumenter.
Bogen kan varmt anbefales til de mange forskere, ledere, konsulenter, organisationsfolk og ændringsagenter, der arbejder med disse ofte risikobetonede og grænseoverskridende menneskeforsøg."
Preben Melander
Professor i anvendt ledelsesforskning, Copenhagen Business School

Sujets

• EDUCATION
• General officer
• General

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 14 février 2014
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771840315
• Langue: Danish

Extrait

Redigeret af Dorthe Staun s, Hanne Kirstine Adriansen, Katia Dupret, Steen H yrup og Niels Christian Mossfeldt Nickelsen
L ringslaboratorier og -eksperimenter
1. L ringslaboratorier og l ringseksperimenter
AF DORTHE STAUN S, NIELS CHRISTIAN MOSSFELDT NICKELSEN, KATIA DUPRET, HANNE KIRSTINE ADRIANSEN OG STEEN H YRUP
I de senere r er der sket en eksplosion af forskellige typer af laboratorier og eksperimenter med et human- og samfundsvidenskabeligt isl t. Det, der for nogle r siden s lidt altmodisch ud, er i dag superhot og twister genrens klassiske idealer om gyldighed, virkelighed, autenticitet og afgjorthed.
I antologien unders ger vi, hvordan laboratorier genopdages, genoptages og gent nkes som aktivitet i menneskelige l re- og tilblivelsesprocesser i organisatoriske og p dagogiske sammenh nge, og hvilke effekter forskelligt designede labs og eksperimenter f r. Konsulenter, forskere, nyudkl kkede kandidater, der skal organisations- og professionsudvikle, kan bruge bogen til refleksion over laboratorier og eksperimenters brugbarhed, og p et forskningsbaseret grundlag tr ffe valg og forbedre deres metoder med indblik i de historiske genrer og de intenderede og uintenderede effekter, forskellige designs kaster af sig.
Etymologisk betyder laboratorium et sted, hvor der arbejdes . Men der arbejdes ikke p en hvilken som helst m de, og laboratoriet er ikke et hvilket som helst sted. Det er derimod et til lejligheden organiseret rum indrettet med s rligt apparatur, hvor man tr kker sig tilbage i en virkelighedsrefererende og samtidig eksperimenterende og systematisk praksis. Det er et midlertidigt aflukke fra en verden, som er etableret netop med henblik p et efterf lgende mere kvalificeret engagement i selv samme verden. Eksperiment betyder fors g, som har til form l at unders ge, underst tte eller modbevise en tese eller en teori. Et eksperiment kan ogs referere til handlinger, som skal igangs tte og unders ge noget nyt for at samle erfaringer, evt. af en risikabel art. Lidt firkantet kan man sige, at laboratoriet, i sin oprindelige naturvidenskabelige definition, er stedet, og eksperimentet er processen.
Kulturgeografen David Livingstone har i Putting science in its place (2003) analyseret stedets betydning for konstruktionen af videnskab. I bogen er laboratorier et af de centrale steder for skabelsen af videnskab: Laboratorier opstod if lge Livingstone som houses of experiments (2003, s. 21). Disse eksperimenthuse blev almindelige blandt engelske videnskabsm nd i midten af det 17. rhundrede. At kalde dem huse er for meget sagt, da de ofte var lokaliseret i k ldre og endnu ikke indgik som formaliserede steder p universiteter. De var i f rste omgang private steder, hvor man udf rte eksperimenter hovedsageligt inden for fysik og kemi. Men for at den viden, som skabtes gennem eksperimenterne, kunne f gyldighed i offentligheden, m tte den ud i det offentlige rum - eller offentligheden m tte komme ind i laboratoriet. Livingstone forklarer, hvordan viden, for at f status som viden, m tte produceres p bestemte steder og valideres af den rette offentlighed. Det fysiske og sociale sted, hvor viden blev produceret, var afg rende for, om denne viden kunne opn status. Laboratorierne var i allerh jeste grad ogs diskursive steder, hvor stemmer havde forskellig v rdi. Eksperimenterne blev derfor fremvist b de med underholdning for je og for at skabe gyldighed for borgerskabets velst ende m nd. Eksperimenterne blev ofte udf rt af laboratoriearbejdere, som ikke havde ret til at blande sig. Deres h ndv rksm ssige kompetence gav dem ikke ret til at udtale sig om selve videnproduktionen. Den ret havde kun videnskabsm ndene. Men et var at skabe ny viden gennem eksperimenter, noget andet var at validere den viden. Eksperimenter fik derfor to roller - den f rste som metode til at skabe viden, den anden som metode til at illustrere denne viden. Gennem 1800-tallet blev disse demonstrationer af viden stadig mere raffinerede og denne h ndv rksm ssige og hands-on -del af eksperimenterne blev stadig vigtigere.
Grunden til, at eksperimenthusene ikke var en del af universiteterne i begyndelsen, kan skyldes, at eksperimenter kr vede h ndarbejde, som ikke var en del af det britiske universitets akademiske etos. V rksteder og dermed laboratorier h rte ikke hjemme i tankens og ndens hus. Livingstone har en sp ndende beskrivelse af, hvordan den eksperimentelle fysik finder vej til britiske universiteter fra 1860 erne og frem. Laboratoriets indtog p universitetet gav mulighed for nye m der at skabe viden p . Det var og er dog stadig afg rende, at den viden, der skabes inden for laboratoriets mure, kan valideres af folk, der nyder respekt uden for laboratoriets mure. Med accepten af eksperimenter som en valid videnskabelig metode, bredte denne metode sig til nye discipliner og nye steder. Eksperimenter beh ver ikke kun foreg i laboratorier, men kan ogs foreg in situ som s kaldte felteksperimenter.
Forholdet mellem eksperimenter og laboratorier
N r vi bev ger os fra den naturvidenskabelige forskning og fra forskningsverdenen til brugen af laboratorier i en organisatorisk, p dagogisk og socialpsykologisk sammenh ng, ndres forholdet imellem eksperimenter og laboratorier. I en del r har laboratorier og eksperimenter v ret forbeholdt s rlige faglige grene og er is r forbundet med naturvidenskab og positivisme - p trods af en l ngere fortid inden for omr der som eksempelvis p dagogik, psykologi og organisationsudvikling. Det vender vi tilbage til. Begyndelsen af det 21. rhundrede ser ud til at have givet en ren ssance til metoderne, og de genoptages i s vel forskningsarbejde og p dagogik som i udviklingsarbejde ogs i andre omr der end naturvidenskabens, nemlig i human- og samfundsvidenskaberne.
Det er denne forel bige bestemmelse af laboratorium og eksperiment og den nye udbredelse, der udg r det f lles afs t for n rv rende bog. I bogen er kombinationerne af laboratorier og eksperimenter ikke p forh nd afgjort. Kombinationer er, ligesom gr nser for laboratoriet/eksperimentet, laboratoriets produkt, format og instrumenter, en del af bogens udforskning. Antologien bringer en r kke af de genopdagede laboratorier og eksperimenter sammen og unders ger dem hver for sig og p tv rs. Vi har fors gt at sondre mellem forskellige laboratorier, og det har f rt os igennem udvalgte laboratorier og eksperimenter, der konstituerer sig som s vel forskningsmetoder, undervisningsmetoder, organisationsudviklingsmetoder og som hybrider af samme.
Sondringen har kr vet ikke bare en genopdagelse af laboratorier og eksperimenter og dets klassiske genrer, men tillige en gent nkning af, hvad laboratorier og eksperimenter kan v re, og hvad de kan resultere i. Det er ogs her, at en mere specifik overskrift, som inkluderer l ring, bliver relevant. Det, vi s rligt har h ftet os ved i de nye aktiviteter, der b de holder og bryder de klassiske laboratorie- og eksperimentgenrer, er de menneskelige l re- og tilblivelsesprocesser. Hvorfor vi fors ger at gent nke det arbejde, den viden og den virkning, forskellige typer af laboratorier og eksperimenter kan afstedkomme for netop menneskelig l ring og tilblivelse knyttet til organisatorisk liv. Deraf antologiens navn L ringslaboratorier og -eksperimenter . Hvad l ring er, og hvad l ring i laboratorier og eksperimenter vil sige, vil fremg i antologiens enkelte bidrag.
Genopdagelse og gent nkning af laboratorier og eksperimenter udg r det samlende fokus i n rv rende indledningskapitel. Her kommer vi ind p historien bag og karakteristika af de ovenn vnte genrer. Vi peger p , at udviklingen inden for l ringslaboratorier og -eksperimenter tilbyder forskydninger hen imod ( get) anvendelsesorientering. Den udvikling peger frem mod laboratoriernes potentiale som popul re udviklingsmotorer i organisationer. De muligg r samtidig et s rligt strategisk fokus p l ringsprocesser, der kan legitimeres ved at l ne videnskabens metoder.
I antologiens afsluttende kapitel peger vi p en r kke fikspunkter for, hvordan disse genopdagelser og forskydninger er taget op i antologien og viser en gent nkning af laboratorier og eksperimenter igennem steder , produkter , formater og instrumenter . Udforskningen af de karakteristika, der knytter sig til laboratorier og eksperimenter, har foruden en historisk, beskrivelse af genrer og brud f rt os frem til en meta-analyse af karakteristika. Det drejer sig om virkelighed og autenticitet , gr nser , afgjorthed og potentialitet. Det vender vi tilbage til.
Genopdagelser, genoptagelser og forskydninger
Lad os nu indledningsvis tr de ind i den historie, det sted og den samtid, bogens skribenter er en del af, og se p , hvor ord og aktiviteter under overskriften laboratorier og eksperimenter dukker op. Dern st kan vi g ind i en f rste gent nkning af, hvad laboratorier og eksperimenter kan v re, og m ske derigennem forst , men ogs kritisk forholde os til, den aktuelle popularitet og de genreskred og forskydninger, der foreg r. Derfor tilbyder kapitlet en analytisk model, der kan hj lpe os med at gent nke laboratoriernes status og succeskriterier og kan assistere l seren til selv at v lge og udvikle forskellige typer af laboratorier og eksperimenter, n r organisationer og professioner skal l ftes.
Genopdagelser
N r vi i antologien genopdager og gent nker human- og samfundsvidenskabelige laboratorier og eksperimenter, g r vi det under overskriften l ring og organisation , og vi g r det fra et s rligt og f lles sted, nemlig Institut for Uddannelse og P dagogik , der har til huse p Campus Emdrup p Aarhus Universitet. Campus Emdrup, der under 2. verdenskrig blev bygget som Emdrupborg (Reisby 2012). Emdrupborg rummer en historie og peger ind i en fremtid vedr rende laboratorier og eksperimenter, der r kker ud over os selv, og som vi samtidig er en del af og forpligtet p . Den f lles historie indeholder en produktiv sp nding imellem tre genrer: det p dagogiske laboratorium med p dagogisk tr ning, afpr vnings- og velsesm