Digitale kompetencer

Morten Rasmus Puck, Morten Pettersson, Jeppe Bundsgaard

Description

Danske elevers digitale kompetencer er i top, og de er meget åbne over for at arbejde med it i undervisningen. Det gælder også deres lærere, som har høj tiltro til egne kompetencer og ofte inddrager digitale læremidler.
Det er nogle af de glade budskaber i International Computer and Information Literacy Study 2013, hvis hovedresultater fremlægges i denne bog. 1800 danske 8. klasseelever og deres lærere deltog i undersøgelsen af deres computer- og informationskompetence sammen med elever og lærere fra 20 andre lande.
Træerne vokser dog ikke ind i den danske sommerhimmel. Det viser sig, at langtfra alle danske skoleelever er digitale indfødte. Der er store forskelle mellem forskellige elevgruppers brug af it, og hverken elever eller lærere er særlig avancerede i deres digitale kommunikation, produktion og informationssøgning. Undersøgelsen peger samtidig på, at der fortsat er behov for udvikling af lærernes samarbejde om brug af it i undervisningen.

Sujets

• Computers
• Informatique

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 20 novembre 2014
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771840728
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 2 Mo

Extrait

Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck
DIGITALE KOMPETENCER
it i danske skoler i et internationalt perspektiv
Aarhus Universitetsforlag
Forord
Denne bog pr senterer de centrale resultater fra Danmarks perspektiv af den internationale IEA-unders gelse International Computer and Information Literacy Study 2013 (ICILS) .
Bogen er kulminationen p et arbejde der startede for mere end fire r siden hvor den internationale projektledelse m dtes i Hamborg til det f rste af mange m der med de nationale forskningskoordinatorer og lagde grunden til den unders gelse af elevers computer - og informationskompetence der blev gennemf rt i 2013.
I Danmark har en lang r kke mennesker bidraget uvurderligt til at vi i dag ved meget mere om elevers computer - og informationskompetence - og ikke mindst om de rammer der er for den i form af undervisning, materielle rammer, skoleprioriteringer og alle de andre faktorer der medvirker til at g re det muligt for eleverne at udvikle deres digitale kompetencer.
F rst og fremmest tak til de n sten 2000 elever som har brugt deres tid p at l se testens opgaver og svare p sp rgsm l, uanset om det var i fors gstesten i 2012 eller i den rigtige test i 2013. Tak til de knap 900 l rere der har svaret p sp rgsm l om deres praksis og tanker om it i undervisningen. Tak til omkring 100 skoleledere og lige s mange it-koordinatorer som ogs har bidraget, og tak til 125 skolekoordinatorer som s rgede for at holde styr p alle vores breve og dokumenter og for selv at st for testen eller for at alt var p plads n r en af vores medarbejdere kom p bes g.
At gennemf re et forskningsprojekt af den art som vi her pr senterer, er en meget mere kompliceret og arbejdskr vende proces end det kan forekomme n r resultaterne freml gges, rene, flot opsatte og med klare konklusioner. Det er derfor meget sv rt at forst omfanget og kompleksiteten af det arbejde som s rligt Bonnie Vittrup og senere ogs Louise Molb k gjorde for at invitere og overtale skoler til at deltage, for at f dem tilbage n r de alligevel ikke kunne afse tiden, for at holde kontakten og holde styr p alle faser i hver enkelt skoles proces. Man kan kun beundre al den energi de har lagt i at f det hele til at lykkes - indimellem under sv re vilk r. Og ret ofte under helt urimelige forhold, fx da der pludselig blev iv rksat en lockout af landets l rere lige midt i projektets mest travle dataindsamlingsperiode. Undervejs kom flere til, Cathy Jessie Jensen, Lisbet Castberg Thuesen, Sofie Bindslev, Andreas Schubert, Niels Erik Olesen, Thomas Brahe, Helgi Eidesgaard, Kristin Nols e Bech, Rasmus Bundsgaard og Rikke Bundsgaard som hver is r gjorde deres til at l se de opgaver de fik, og ikke mindst til at l se de udfordringer og problemer de pludselig kunne st over for, fx en mandag morgen p en skole hvor computerne ikke virkede, str mmen gik eller usb-stikkene ikke blev registreret.
Tak ogs til Hans Siggaard Jensen som var med hele vejen, til forskningslederkollegerne i IEA-gruppen, Peter Allerup, Jens Bruun og Jan Mejding, som har hjulpet, givet sparring og st tte, stillet op til diskussioner og velvilligt og hj lpsomt har vist rundt i alle de mange kringelkroge der er i den internationale komparative forskning. Tak til Hanne L ngreen som har v ret en stovt b je i et opr rt hav, og tak ikke mindst til Niels Henrik Meedom og hans folk i Nationalt Center for Kultur og L ring, som har f et styr p mange ting og har taget sig af alle de udfordringer der er af administrativ og organisatorisk art i og uden for huset, s vi kunne koncentrere os om at forske.
Og ikke mindst tak til Undervisningsministeriet og Kvalitets - og Tilsynsstyrelsen som har bidraget gener st med midler til at f projektet til at lykkes, og i s rlig grad tak for samarbejdet med og den levende interesse fra Elsebeth Aller og Claus Jepsen.
Som supplement til pr sentationer og analyser i denne bog findes en r kke resurser, herunder sp rgeskemaer, de pr senterede modeller, adgang til at downloade alle datakilder, internationale rapporter og tekniske manualer og meget mere p projektets hjemmeside: edu.au.dk/forskning/projekter/internationaleundersoegelser/icils/ .
1. ICILS - baggrund og form l
The International Computer and Information Literacy Study 2013 (ICILS 2013) er en international unders gelse gennemf rt af den internationale forskningssammenslutning IEA ( The International Association for the Evaluation of Educational Achievement ). ICILS unders ger elever i 8. klasses computer - og informationskompetence (CIK) og har til form l at forst nogle af de sammenh nge den udvikles i.
Selve unders gelsen af elevers CIK foreg r gennem en nyskabende, autentisk, computerbaseret test. Ud over testen svarede eleverne p et sp rgeskema som giver forskerne indblik i elevernes baggrund, deres erfaringer med og brug af computere og deres oplevelse af computerbrug i skolen. Ogs deres l rere samt skolens leder og it-koordinator besvarede sp rgeskemaer. Unders gelsen giver alts b de indblik i baggrunde for elevernes udvikling af CIK og viden om hvordan undervisning med it prioriteres og foreg r i de danske og vrige deltagende landes klassev relser.
ICILS-forskerne indsamlede data fra n sten 60.000 8.-klasseelever p mere end 3.300 skoler fra 21 lande eller uddannelsessystemer inden for enkelte lande. Disse elevdata blev suppleret af data fra n sten 35.000 l rere p de respektive skoler og af kontekstrelateret data fra skolers it-koordinatorer, ledere og de nationale forskningsinstitutioner.
I Danmark deltog 1767 elever, 728 l rere, 92 skoleledere og 92 it-koordinatorer fra 110 skoler i hovedunders gelsen. I den s kaldte Field Trial , forunders gelsen, deltog yderligere omkring 265 elever, 125 l rere, samt skoleledere og it-koordinatorer fra 13 skoler.
1.1. It i samfundet og i undervisningen i Danmark
It spiller en rolle i samfundet i dag som n ppe kan overvurderes. Store dele af danskernes sociale liv er flyttet til eller opst r gennem brug af it, kommunikation med det offentlige foreg r i vid udstr kning online, varer findes, unders ges, diskuteres, k bes og s lges online, samarbejde
i og p tv rs af arbejdspladser foreg r online, den demokratiske og samfundsm ssige diskussion og sladder foreg r online, og research og studiearbejde foreg r online. Mulighederne kan forekomme uendelige, og det samme kan uoverskueligheden.
Danmark er et af verdens mest it-parate lande (International Telecommunications Union, 2012; Wijas-Jensen, 2013), men hvordan st r det til med de danske unges computer - og informationskompetencer? Ofte h rer man udsagn om at danske unge er digitale indf dte (Schultz Hansen, 2011), og det kan give indtrykket af at der ikke er behov for s rligt fokus p undervisning i brug af computere i skolen. Men g lder det alle unge danskere? Og hvad omfatter de kompetencer som de unge udvikler af sig selv i deres hverdagsliv? Betyder det at de unge er parate til at l se alle typer informations - og kommunikationsopgaver med computer? Eller er der typer af opgaver som det er vigtigt at de kan, men som de ikke udvikler af sig selv? Denne type sp rgsm l kan ICILS 2013 v re med til at give nogle svar p .
Tilsvarende kan vi f indblik i hvordan og i hvilket omfang computer - og informationskompetencer prioriteres p de danske skoler, hvordan it er integreret i undervisningen, hvilke typer af undervisningsaktiviteter it anvendes i, og hvordan det st r til med de danske l reres opfattelse af it og deres egne kompetencer. Har it v ret den transformative faktor som har skabt en mere elevaktiv, producerende og innovativ undervisning, s dan som man har en forventning om b de blandt forskere, konsulenter og politikere?
Siden de tidlige firsere er der gjort en stor indsats for at introducere it i undervisningen p alle niveauer i det danske uddannelsessystem (Frandsen, 1983), og adskillige st rre initiativer er blevet sat i v rk fra undervisningsministeriets side gennem tiden. Sektornettet var et af Danmarks f rste internetbaserede netv rk, oprettet i 1993-1994, og det havde til form l at forbinde f rst universiteterne og siden hele uddannelsessystemet til internettet. Inden r 2000 var n sten alle uddannelsesinstitutioner og skoler forbundet til internettet igennem sektornettet. Sektornettet udvikledes siden til styrelsen Uni-C, i dag Styrelsen for It og L ring (STIL). Danmark var s ledes et af de f rste lande i verden til at have fuldt d kkende internet p undervisningsomr det (Cisco Systems Danmark A/S, U. .).
I midten af 90 erne blev en r kke projekter sat i s en. Center for Teknologist ttet Undervisning fik fx 100 mio. til at dele ud til projekter om it, der blev etableret en v rkt jskasse til it i undervisningen, Poseidon, p baggrund af projekter p landets skoler og uddannelsesinstitutioner, skolernes databaseservice (SkoDa) blev etableret osv. (Baag , 1997).
I 2001 blev ITMF-projektet, It og Medier i Folkeskolen , s sat. ITMF st ttede inden for en ramme p 323 mio. udviklingsprojekter i samarbejde mellem skoler og forskere, produktion af et mediebibliotek, efteruddannelse af l rere samt en r kke andre mindre initiativer. ITMF var anledning til en kickstart af forskningsomr det p en r kke universiteter.
I 2004-2008 iv rksatte undervisningsministeriet projektet ITIF, It i Folkeskolen , som prim rt bestod i st tte til indk b af computere til elever i 3. klasse og udvikling af en r kke digitale l remidler. Der var afsat en ramme p omkring 750 mio. til projektet (Danmarks Evalueringsinstitut, 2009).
I 2011 iv rksattes et nyt initiativ: get anvendelse af it i folkeskolen . Der blev afsat 500 mio. fra regeringens side. Tilsvarende bidrager kommunerne med 500 mio. til opkvalificering af bredb nd p skolerne og medfinansiering af indk b af digitale l remidler. Dette projekt best r i st tte til indk b af digitale l remidler, effektm ling af brugen af digitale l remidler i skolen, etableringen af en r kke demonstrationsskolefors gsprojekter, et l rernetv rk mv. (Undervisningsministeriet, 2014). Pu