Den klassiske psykiatris historie

Per Vestergaard

Description

Lægen Harald Selmer er med rette blevet kaldt den danske psykiatris fader. Hans pionerindsats fandt sted i midten af 1800-tallet, hvor han oprettede den første moderne anstalt til behandling af sindssyge i Risskov ved Aarhus. Han var forarget over datidens usle behandling af de sindssyge og ønskede med det nye hospital at forbedre deres vilkår.
Takket være Selmer fik Danmark et nationalt, tidssvarende sindssygevæsen med anstalter i hele landet, der samtidig dannede grobund for det lægelige speciale psykiatri. Med flid og nidkærhed kontrollerede Selmer ikke bare den mindste detalje i patienternes behandling på anstalten i Risskov, han styrede også den nationale psykiatris store linjer.
I Den klassiske psykiatris historie fortæller tidligere overlæge og professor Per Vestergaard, hvordan Selmer gennem sit 25-årige virke lagde grunden til den behandlingskultur, der på godt og ondt kom til at præge de næste mange års danske psykiatri. Selmer argumenterede i skrift og gerning så overbevisende for den lægefaglige psykiatris overlegenhed, at nye videnskaber som psykologi, pædagogik og sociologi først ved indgangen til det 21. århundrede for alvor vandt fodfæste i dansk psykiatri.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 07 janvier 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772195261
• Langue: Danish

Extrait

PER VESTERGAARD
Den klassiske psykiatris historie
Pioneren Harald Selmer og psykiatriens f dsel i Danmark
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Den klassiske psykiatris historie
Per Vestergaard og Aarhus Universitetsforlag 2021
Omslag: J rgen Sparre
Forsideillustration: Francisco de Goya,
To gamle spiser suppe , ca. 1819-1823 (udsnit).
Heritage Image
Partnership Ltd/Alamy Stock Photo
Tilrettel gning og sats:
Carl-H.K. Zakrisson og Tod Alan Spoerl
Forlagsredaktion: Cecilie Harrits
Billedredaktion: Kristine Vestergaard
Bogen er sat med Lyon og Keivit
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 111 9 (e-pdf) ISBN 978 87 7219 526 1 (epub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
Cand. Pharm. Povl M. Assens Fond
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
Forord
1. Dansk psykiatris r dder
2. Den danske psykiatridebat
3. L gernes indtog
4. Pioneren Harald Selmer
5. Anstalten
6. Psykiatrisk behandling
7. Arven efter Harald Selmer
8. En ny videnskab
9. Historiens betydning
Litteratur

Carl Bloch, Harald Selmer , 1877. Portr t af alvorsmanden Harald Selmer, den f rste overl ge ved Den N rrejydske Helbredelsesanstalt for Sindssyge. Portr ttet er udf rt i 1877 af Carl Bloch (1834-1890). Carls Blochs bror, den senere professor i kirurgi ved Frederiks Hospital, Oscar Bloch (1847-1926), var i 1872 ansat som kandidat hos Harald Selmer.
Forord
Psykiatri har fra sin begyndelse v ret en institution i samfun-det, et v sen , p lige fod med sundhedsv sen, skolev sen, f ngselsv sen, brandv sen og de mange andre samfundsv s-ner, der underst tter borgernes liv. Statens Sindssygev sen hed det i mange r, lige indtil 1976, hvor psykiatri blev en del af sundhedsv snet. Men psykiatri er ogs et l gefagligt speciale, en videnskab og et h ndv rk for en s rlig gruppe af l ger, som samfundet har betroet opgaven at tage vare p mennesker med psykiske sygdomme.
Med indvielsen af den f rste egentlige sindssygeanstalt i Danmark, anstalten i Risskov ved Aarhus, i 1852 fandt samfundsinstitutionen og l gefaget sammen i det, der skulle udvikle sig til dansk psykiatri. Formidleren af denne proces var l gen Harald Selmer (1814-1879), som med rette er blevet kaldt den danske psykiatris fader.
I bogen her beskriver jeg Harald Selmers pionerindsats og de foruds tninger, der gjorde, at det netop var ham, der kom til at fremst som den ubetingede leder i opbygningen af dansk psykiatri. Samtidig beskriver jeg de politiske, sociale og videnskabelige str mninger, der i Danmark - som i de vrige europ iske lande - f rte til, at psykiatri overhovedet opstod som en ny institution i samfundet.
Harald Selmer skabte en institutionel ramme om og et teoretisk fundament under dansk psykiatri, en struktur, der holdt i godt 100 r. Den blev afviklet ved lov i 1976. Siden har dansk psykiatri lidt under savnet af s vel ramme som fundament, der kan underst tte den moderne psykiatris mangfoldige patient- og personalegrupper i bestr belserne p at fremme den mentale sundhed for borgerne.
Bogens centrale emne, sindssygdommen, har mange forvirrende navne. Jeg benytter de betegnelser, der gjaldt i den periode, som beskrives, dvs. galskab f r r 1800, afsindighed (den betegnelse Harald Selmer hyppigst benyttede) i f rste halvdel af 1800-tallet og senere sindssygdom . Betegnelserne d rskab og d rev sen dukker ogs op, n r en bredere gruppe af fattige, forstyrrede og hj lpel se mennesker beskrives i tiden f r 1850. Denne gruppe omfatter foruden de afsindige ogs ndssvage, epileptikere og mennesker med skader efter alvorlige hovedtraumer og alkoholmisbrug.
Ogs det centrale behandlingssted, anstalten, havde flere forskellige navne. Harald Selmers anstalt i Risskov ved Aarhus blev f rst kaldt en d reanstalt , siden en helbredelsesanstalt for sindssyge og endelig Jydske Asyl , Selmers egen, foretrukne betegnelse. Ved lov af 1911 blev alle statens anstalter kaldt sindssygehospitaler . F rst i rhundredets anden halvdel kom de til at hedde psykiatriske hospitaler .
I bogens tre f rste kapitler beskriver jeg de historiske foruds tninger for psykiatriens opst en og for Selmers virke, i de n ste tre skildrer jeg Selmers indsats lokalt og nationalt, og i de tre afsluttende kapitler fort ller jeg om de spor, Selmers v rk har sat i eftertidens psykiatri, og om den betydning, psykiatriens historie har for forst elsen af de dilemmaer, der kendetegner nutidens psykiatri.
KAPITEL 1
Dansk psykiatris r dder
Psykiatri opstod i Vesteuropa i perioden mellem 1750 og 1850. F r 1750 giver det ingen mening at tale om psykiatri, som begrebet opfattes i dag. De gale var endnu ikke blevet til patienter, og l ger var sj ldne st rrelser, som ikke viste nogen s rlig interesse for de gale; ej heller var der i samfundene offentlige institutioner, der havde til form l at pleje og behandle de sindssyge. F rst efter 1850 var der i de fleste europ iske lande skabt en national psykiatri. Selve begrebet psykiatri blev f rste gang brugt af den tyske l ge Johann Christian Reil (1759-1813) i 1808.
I dette kapitel beskriver jeg de str mninger, der skabte psykiatrien i foregangslandene England, Frankrig og Tyskland med hovedv gt p anstaltsbyggeri, behandlingsmetoder og videnskabelig erkendelse. Disse nye str mninger fik danske l ger, embedsm nd og oplyste borgere kendskab til gennem l rde v rker, men ogs gennem studierejser til helbredsanstalter og universiteter i f rst og fremmest Tyskland, som Danmark kulturelt var n rt knyttet til.
Psykiatri er et barn af oplysningstiden, hvor de nye, borgerlige samfund gav de gale rettigheder og omsorg. De gale blev ikke l ngere alene betragtet som en farlig ulempe for samfundet, men ogs som syge og fors mte medmennesker, der havde hj lp behov. Opgaven med at hj lpe de gale overdrog samfundet til l gerne, der p tog sig opgaven.
De kr fter, der drev udviklingen, opstod ikke samtidigt i foregangslandene. Det er min opfattelse, at psykiatriens f dsel og udvikling bedst kan forst s som en bev gelse fra England over Frankrig til Tyskland. Herfra n ede den Danmark med nogle rtiers forsinkelse. Kriterierne for, hvorn r en ny samfundsinstitution som psykiatri er opst et, kan dog diskuteres. En s dan diskussion har jeg henlagt til kapitlets afsluttende afsnit om psykiatriens f dsel .
England
I 1700-tallets f rste halvdel blev Englands fattige gale ( lunatics ) anerkendt af samfundet som en s rlig gruppe blandt de kr blinger, tiggere, vagabonder, prostituerede, arbejdsv grende og k ltringer, som var under det barske fattigv sens forsorg. De gale omtales for f rste gang i en lov om fattigv sen fra 1714, som giver vrigheden ret til at indesp rre farlige sindssyge. I en senere lov fra 1744 fremg r det, at sognenes opgave ikke bare er removing, keeping and maintaining en gal person p et sikkert sted, men ogs curing such Persons during such Restraint . 1 Hvorledes helbredelse kunne komme p tale under de primitive forhold i fattigg rde og arbejdshuse, melder historien intet om.
I 1700-tallets anden halvdel dukker nye institutioner op helliget de gale, institutioner, der er beregnet p s vel ophold som behandling. To af disse fik en s rlig betydning for eftertiden, St. Luke s Hospital i London og The Retreat i York.
St. Luke s Hospital blev oprettet i London i 1751 af l gen William Battie (1703-1776), lige over for det ilde omtalte Bethlem Hospital, som siden 1200-tallet havde huset Englands farligste sindssyge. 2 Battie stod selv for indsamling af midler til opf relse og drift af det nye hospital, og han blev valgt som den f rste leder af hospitalet. Det var Batties kongstanke, at St. Luke s skulle v re en moderne, humanit r mods tning til Bethlem. Her skulle tvang og ydmygelser elimineres, plejepersonalet skulle uddannes og l gestuderende g res interesserede i sindssygdomme og deres behandling. Nyskabelserne p St. Luke s blev inspiration for en r kke nye, offentlige anstalter, som blev oprettet i slutningen af 1700-tallet, den f rste i Manchester i 1766.
The Retreat i York blev oprettet i 1796 af den religi se kv kerbev gelse The Society of Friends som en protest mod de elendige forhold, der herskede p egnens lokale sindssygeanstalt. 3 Bev gelsens talsmand, William Tuke (1732-1822), havde bes gt s vel St. Luke s Hospital som den nye anstalt i Manchester, og med erfaringer fra disse foregangshospitaler blev The Retreat bygget og ledet. Kodeordene var benhed mod omverdenen og frihed for patienterne. The Retreat var en l gmandsinstitution, og behandlingen var moralsk-p dagogisk; patienterne skulle opdrages til selvbeherskelse. L gelige behandlinger, bortset fra varme bade, spillede en underordnet rolle. Denne alternative institution blev hurtigt ber mt i ind- og udland og modtog bes g af mange anstaltsledere, der lod sig inspirere af de frie forhold. Dens behandlingsprincipper var ogs inspiration og forl ber for det senere s omtalte non-restraint -system (behandling uden tvang), som gjorde lederen af den ogs i Danmark kendte Hanwell-anstalt, John Conolly (1794-1866), til 1800-tallets mest omtalte engelske psykiater. 4
Anstalterne, som er omtalt her, blev drevet for private midler, uanset om bygherren var en lokal forsamling af borgere eller et bystyre. De var en del af en forbedret forsorg for de fattige. Velhavende mennesker kom n digt p disse offentlige institutioner, og der fandtes da ogs , allerede f r 1700-tallets begyndelse, et net af private madhouses drevet af l gfolk eller af l ger som en til tider lukrativ forretning. En lov fra 1774 b rer betegnelsen Act of Parliament for Regulating Madhouses . Den gjaldt for de velhavende i private asyler, ikke for de fattige i offentlige huse og anstalter. Loven p b d regelm ssig offentlig inspektion af asylerne, som en beskyttelse af de velhavende, men hj lpel se selvbetalere, der ikke sj ldent blev konomisk udnyttet af deres v rter .
Behovet for egnede inst