Gefjon 6

Description

Gefjon – Arkæologiske studier og rapporter er et tidsskrift for arkæologiske emner. Vi publicerer bidrag fra hele Danmark, og som omhandler alt fra de ældste perioder til i dag. Bidragene kan være egentlige videnskabelige studier af arkæologiske problemstillinger såvel som rapporter, som i en mere foreløbig form behandler for eksempel enkeltstående lokaliteter, individuelle genstande, genstandsgrupper og projekter under udvikling. Både studier og rapporter bliver fagfællebedømt efter gældende praksis. Derudover modtager vi også gerne kommentarer og replikker uden for det fagfællebedømte felt.

Artiklerne i dette sjette nummer handler om: • En vestsjællandsk middelalderbebyggelses udvikling og relationer. Mellemmarken 1 og Tidselbjerg fra 900-1300 • Et våbenhus skifter hænder – Nye undersøgelser af Oluf Mortensens ved Roskilde Domkirke • Renæssancens glasproduktion i Vendsyssel. Arkæologiske og arkivalske kilder • De neolitiske skiveknives funktion belyst ved slidsporsanalyse fra Nordsjælland • Værfts- og smedeaktiviteter i sen vikingetid ved Tørslev Hage, Roskilde Fjord • En by bliver til. Stenlagsbelægninger og skel i 1000-tallets Roskilde • Margrethe 1.’s kælder? En teglstensbygning fra middelalderen i Lille Grønnegade i Roskilde

Sujets

• Social Science
• Histoire
• Archaeology

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 20 décembre 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772197197
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 39 Mo

Extrait

GEFJON
Ark ologiske studier og rapporter

Aarhus Universitetsforlag
Gefjon 6 - ark ologiske studier og rapporter
2021 Aarhus Universitetsforlag og forfatterne. Baggrundskort Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) .
Redaktion:
Ole Thirup Kastholm, ROMU
Jesper Langkilde, ROMU
Kristoffer Buck Pedersen, Museum Syd stdanmark
Jens Ulriksen, Museum Syd stdanmark
Grafisk tilrettel gning: Girafisk Design v/Bente Stensen Christensen
Tryk:
Narayana Press, Gylling
Forlag:
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29, 8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Forside: Udgravning i Rektorhaven, Roskilde, 2013.
P fotoet ses Niels K.W. Nielsen (1956-2021)
Foto: ROMU
ISBN 978 87 7219 719 7 (epub)
ISSN 2446-0257
Gefjon udgives af Museum Syd stdanmark og ROMU i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag .
Indhold

STUDIE
En middelalderlig landbebyggelses udvikling og relationer
Af Trine Borake

STUDIE
Et v benhus skifter h nder
Af Thomas Bertelsen & David H yer

STUDIE
Ren ssancens glasproduktion i Vendsyssel
Af Morten Larsen

RAPPORT
De neolitiske skiveknives funktion belyst ved slidsporsanalyser
Af Mette Kjelstrup, Helena Knutsson & Kjel Knutsson

RAPPORT
V rfts- og smedeaktiviteter i sen vikingetid ved T rslev Hage
Af Ole Thirup Kastholm, Arne Jouttij rvi & Nikolaj Wiuff Kristensen

RAPPORT
En by bliver til
Af Jens Ulriksen & Julie Nielsen

RAPPORT
Margrete 1. s k lder?
Af Jesper Langkilde & Alexander B. E. Banck
Studier

Tidselbjerg under udgravning. Mod nordvest ses et lavt byggeri, hvor Mellemmarken 1 blev unders gt. Foto: Morten Petersen .
Abstract
Development and relations in a medieval farmstead. Mellemmarken 1 og Tidselbjerg from 900-1300 AD
Archaeological investigations caused by housing developments in the northern part of Slagelse, Zealand, has revealed extensive traces of a medieval farmstead. Two separate, but neighbouring investigations at Mellemmarken 1 and Tidselbjerg reveil part of the same farmstead. Mellemmarken 1 and Tidselbjerg functioned from 900-1300 and show a number of houses, resource- and production areas and artefacts. Parts from a wheel plough and a kiln for pottery deserve special attention and contribute to a general understanding of dynamic developments, resources exploitations and social relations in the medieval rural organisation. The medieval farmstead as a field of archaeological interest has received little attention in recent years and it is therefore important to present and evaluate archaeological investigations. This article will part from the archaeological results and include scientific analysis from macrofossil and zoological material as well as 14 C-datings in order to evaluate this specific location in relation to a local and regional rural organisation.

En middelalderlig landbebyggelses udvikling og relationer
Mellemmarken 1 og Tidselbjerg fra 900-1300
Af Trine Borake

Indledning
N rv rende artikel ser n rmere p to omfattende unders gelser af en middelalderlig landbebyggelse nord for Slagelse p Sj lland (fig. 1). Mellemmarken 1 blev unders gt i 2011-2012, og i 2017-2018 blev et st rre areal omtrent 300 meter mod syd st ved Tidselbjerg genstand for en ark ologisk unders gelse. 1 De to lokaliteter anses som dele af den samme bebyggelse. De har begge omfattende bebyggelsesspor og et genstandsmateriale, der beretter om subsistensgrundlag, ressourceudnyttelse og relationer. Bebyggelsen str kker sig fra vikingetid til middelalder med oph r f r r 1400, og den d kker et areal p godt 43.000 m 2 . P baggrund af huskonstruktioner og genstandsmaterialet, 14 C, makrofossilanalyser og zoologiske analyser s ger n rv rende artikel at skabe et sammenh ngende billede af bebyggelsen. Her vil landsbyens udvikling, hustypologien og genstandsmaterialet v re i fokus p mikroplan. P makroplan vil lokaliteten blive sat i relation til det omgivende omr de, og artiklen afd kker og diskuterer denne bebyggelses relation til det lokale og regionale landskab og samfund.
Da det hedengangne Ark ologiske N vn i 1993 publicerende en opsamlende status p dansk ark ologi, skrev Erland Porsmose: Middelalderens og ren ssancens landbebyggelse fremst r endnu i dag som et svagt unders gt omr de med forholdsvis lav prioritet blandt middelalderark ologerne. 2
Selv om der er sket meget i den ark ologiske verden siden, ikke mindst p baggrund af den bygherrefinansierede ark ologi, er den middelalderlige landbebyggelse stadig noget stedmoderligt behandlet. En mere nuanceret forst else af den middelalderlige landbebebyggelse kan imidlertid medvirke til at perspektivere nogle af de forskningsm ssige sp rgsm l, der stadig er uklare; eksempelvis sp rgsm l omkring hustypologiernes dynamiske udvikling, planl sninger, ressourceudnyttelse og landsbyernes sociale og konomiske grundlag. I den bebyggelsesmodel, der siden 1990 har v ret fremherskende i skandinavisk ark ologi, fremstilles en udvikling fra en decentral landsbyorganisation mod en stadig mere centraliseret magtstruktur i middelalderen, men hvordan g r det sig g ldende i landbebyggelsen? Ogs sp rgsm l om sociale aspekter, praktikker og relationen mellem land og by er omdiskuteret, og en st rre indsigt i den middelalderlige landbebyggelse skal medvirke til skabe et bredere grundlag for at forst de forskellige faktorer, der fordrede udviklingen og skabte identitet.

Fig. 1. Mellemmarken 1 og Tidselbjerg er placeret ca. 2 km nord st for Slagelse by, som den tog sig ud p det h je m lebordsblad fra sidste halvdel af 1800-tallet. Illustration: Forfatteren. Kort- og matrikelstyrelsen.
Forskningshistorik
Det var den middelalderlige landbebyggelses grand old man, Axel Steensberg, der for alvor gjorde den middelalderlige landsby til genstand for omfattende unders gelser. 3 Han udf rte store analyser og unders gelser af en r kke landsbyer, blandt andet Store Valby og Hejninge p Sj lland. Steensbergs unders gelser var st rkt inspirerede af is r etnologien og var desuden formet af et st rkt kulturhistorisk perspektiv, der kendetegnede hans samtid. 4 Med det Fynske Landsbyprojekt i 1970 erne skete der et nybrud, blandt andet med introduktionen af en mere processuel indgangsvinkel, og studier af landsbyen tr dte frem i rampelyset p ark ologiens egne forskningsm ssige pr misser. 5 Udvalgte landsbytomter blev unders gt, og det blev konkluderet, at de f rst med indgangen til ldre middelalder blev stabile. Andre projekter underbyggede denne konklusion, der lagde grunden til en bebyggelsesmodel for hele det gamle danske omr de, der stadig g r sig g ldende, hvor den vandrende landsby er karakteristisk for jernalderen, indtil den i yngre vikingetid og tidlig middelalder finder sin stabile form. 6 Det var p mange m der et opg r med en filologisk indgangsvinkel, der havde haft st rk indflydelse p ark ologien siden starten af 1900-tallet, hvor stednavneforskningen stod centralt - en indflydelse, der dog langt fra er forsvundet, men har fundet et nyt partnerskab med ark ologien. 7
10 r efter Porsmoses bem rkning om landbebyggelsens oversete position, n r Mette Svart Kristiansen samme konklusion og noterer, at ark ologerne i Danmark st r i dag tilbage med en r kke ubesvarede sp rgsm l i henseende til den middelalderlige landbebyggelse. 8 Der er i den mellemliggende periode publiceret et par studier, der prim rt fokuserer p hustypologier, mens andre aspekter i overvejende grad forbliver ubelyste. 9 F rst med publikationen af T rnby i 2005 f r dansk ark ologi pr senteret en sammenh ngende udgravning af en middelalderlig landbebyggelse siden Steensbergs Store Valby-publikation i 1970 erne. 10 Her pr senteres de omfattende udgravninger af en landsby p Amager fra perioden 1100-1800. Samme r kommer en svensk afhandling, der behandler landsbyens sociale dimensioner og varsler om endnu et nybrud i tilgangen til den middelalderlige landbebyggelse. 11 Her var en angelsaksisk postprocessuel teoridannelse inspirerende, hvilket ogs ses i andre v rker, hvor sociale aspekter, identitet og teoridannelse bliver centrale. 12 I forbindelse med en stigende unders gelsesintensitet op gennem 1990 erne og 2000 erne er flere st rre og mindre landbebyggelser unders gt, men ofte kun provisorisk fremlagt. En undtagelse er dog sterg rd i S nderjylland. 13 Ogs p svensk grund har man fremlagt st rre unders gelser i udvidet rapportform, f.eks. rja. 14
Som forskningsfelt fremst r den middelalderlige landbebyggelse noget usammenh ngende. I de seneste r har netv rk som Land og By, Landsbypuljen og Sj llands Middelalder dog holdt fanen h jt og sat fokus p vidensdeling, diskussioner og teoridannelser, og senest er seminarr kken MIRUDA kommet til. 15 Der er dog stadig mange ubesvarede sp rgsm l, som er opsummeret i Slots- og Kulturstyrelsens nationale strategier for den middelalderlige landbebyggelse. 16
Problemfelter
Hvor forskningen i ark ologiens sp de start i begyndelsen af det 20. rhundrede i kombination med filologien kredsede om at fastsl landsbyernes stabile form og begyndelsen til den regulerende landsby, retter fokus mod slutningen af rhundredet sig mod nye problemfelter inspireret af nye ark ologiske landvindinger. Allerede i 1969 ber rer Aksel E. Christensen landsbyernes interne strukturering og foresl r, dog uden egentlig empirisk grundlag, at der nok fandtes b de frie b nder og landsbyer under stormandseje. 17 Denne debat vinder terr n op gennem 1980 erne, hvor projektet Fra Stamme til Stat stj ler meget forskningsm ssig opm rksomhed. Projektet skulle unders ge opkomsten af det danske kongerige fra jernalder til vikingetid og lancerede en stratificeret og hierarkisk samfundsmodel, hvor en landsbyorganisation gradvist afl ses af en milit r-aristokratisk organisation. 18 Kritikere peger p , at de to organisationsformer skal ses i samspil og ikke som en evolutionistisk udviklingsmodel. 19
Forst elsen af drivkraften bag bebyggelsesstrukturens udvikling er stadig omdiskuteret; var det teknologiske fremskridt som