KUML 2022

Rainer Atzbach, Lars Krants Larsen, Peter Mose Jensen, Nikolaj Wiuff Kristensen, Gerd Nebrich, Arne Jouttijärvi, Martin Egelund Poulsen, Lars Grundvad, Line Lerke, Gustav Hejlesen Solberg

Description

Forsiden af Kuml 2022 prydes af en jernlænke, som arkæologer fra Museet Sønderskov udgravede i 2021 på en mark udenfor landsbyen Fæsted i Sønderjylland. Det usædvanlige fund var på Slots- og Kulturstyrelsens top-10-liste over årets vigtigste arkæologiske fund og er måske et bevis på, at Romerriget har hentet slaver i det såkaldte Barbaricum.
I årbogen kan du læse resultaterne fra undersøgelserne af den mulige slavelænke sammen med fem andre spændende artikler om dansk og nordeuropæisk arkæologi. Kuml 2022 indeholder også anmeldelser af væsentlige arkæologiske udgivelser.

Sujets

• Social Science
• Histoire
• Archaeology

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 18 janvier 2023
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788793423879
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 14 Mo

Extrait

KUML 2022

KUML 2022

Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab

With summaries in English

I kommission hos Aarhus Universitetsforlag

Redaktion: Kristian Jensen

Artiklerne i Kuml fag fællebedømmes efter gældende regler Tilrettelægning: Louise Hilmar Omslag: Louise Hilmar Korrektur: Anne Lise Hansen & a1kommunikation Oversættelse og sproglig revision: Anne Bloch & David Earle Robinson Tryk: Narayana Press Skrift: Aldine401 BT Papir: Arctic Volume Copyright © 2022 Jysk Arkæologisk Selskab ISBN 978-87-93423-87-9 ISSN 0454-6245

Indhold / Contents

Gustav Hejlesen Solberg Bromme genbesøgt Når ældre arkæologiske lokaliteter bliver historiske ............ ................................ 7 ................................................................

Bromme revisited When early archaeological localities become historical ...................................................................................... 25

Line Lerke og Lars Grundvad Verdslige genstande i et sakralt landskab Tekstilproduktion på en samlingsplads fra sen førromersk jernalder til yngre romersk jernalder 27 ..........................................................................................................................................................................................

Secular artefacts in a sacral landscape Textile production at a Pre-Roman/Early Roman Iron Age place of assembly 62 ...................

Lars Grundvad, Martin Egelund Poulsen, Arne Jouttijärvi og Gerd Nebrich Jernlænken fra Fæsted Et muligt bevis på slavehandel mellem Barbaricum og Romerriget ........................................................... 63

The Fæsted iron shackle Evidence of the slave trade between Barbaricum and the Roman Empire? ............................ 79

Nikolaj Wiuff Kristensen ‘Odin fra Lejre’ i rustning En ny fortolkning af en ikonisk sølvfigur fra vikingetiden .................................................................................... 83

‘Odin fra Lejre’ in armour A new interpretation of an iconic silver figurine from the Viking Age ..................................... 104

Peter Mose Jensen og Lars Krants Larsen Genbesøg på Bjørnkær En nyvurdering af det middelalderlige destillationsapparat og det store kornfund ........... 105

Bjørnkær revisited A new evaluation of the distillation set and large grain deposit 129 ...........................................................

Rainer Atzbach Sandkærgårds lade i Grønhøj fra 1791 Kartoffeltyskernes eneste bevarede verdslige bygning 133 ..............................................................................................

Sandkærgård’s barn at Grønhøj from 1791 The Potato Germans’ only surviving secular building ................................................................................... 150

Anmeldelser

Hans Browall:Stenålder vid Tåkern (Uffe Rasmussen)...................................................................................................................... 151

Frands Herschend:The pre-Carolingian Iron Age in South Scandinavia. Social stratification and Narrative (Mads Dengsø Jessen) ............................................................................................................... 153

Rasmus Birch Iversen, Stine Vestergaard Laursen & Nina Helt Nielsen (red.): Døden i Centrum – Yngre jernalders gravfund i Region Midtjylland (Torben Trier Christiansen) ..................................................................................................... 157

Xenia Pauli Jensen (red.):Smedens rum 2 og 3 (Martin Winther Olesen).......................................................................................................... 160

Hans Krongaard Kristensen:Asmild Kirke og Kloster ( Jes Wienberg) ........................................................................................................................... 162

Rena Maguire:Irish Late Iron Age Equestrian Equipment in its Insular and Continental Context (Xenia Pauli Jensen) .................................................................................................................. 164

Eigil Nikolaisen, Peter Birch & Per Nielsen (red.):Under Harjas fane. Arkæologi af hjertens lyst ( Jens Jeppesen)........................................................................................................................... 168

Jonas Monié Nordin:The Scandinavian Early Modern World. A Global Historical Archaeology ( Jes Wienberg) ........................................................................................................................... 171

Anne Pedersen & Merethe Schifter Bagge (red.): Horse and rider in the Late Viking Age – Equestrian burial in perspective (Sara Heil Jensen) ...................................................................................................................... 175

Sven Rosborn (med bidrag af Tomas Sielski):Vikingakungens guldskatt. Om upptäckten av ett unikt manuskript, kung Harald Blåtands grav och placeringen av fästet Jomsborg ( Jes Wienberg) ........................................................................................................................... 176

Ingunn Marit Røstad:The Language of Jewellery. Dress-accesories and Negotiations of Identity in Scandinavia, c. AD 400-650/700 (Katrine Balsgaard Juul) ........................................................................................................... 181

Tobias Torfing:Northern Networks. An Analysis of Three Neolithic Enclosures from the Jutland Peninsula (Torsten Madsen) ...................................................................................................................... 184

6

Bromme genbesøgt

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Når ældre arkæologiske lokaliteter bliver historiske

A F G U S TAV H E J L E S E N S O L B E R G

Landsretssagfører Erik Westerby havde et mål i sit lange virke som amatørar- kæolog. Han ville bevise, at der havde levet mennesker i Danmark i de dele af istiden, hvor landet ikke var dækket af indlandsis. I årevis finkæmmede han skråninger langs søer, moser og vandløb i hele Danmark. I 1944 kunne han endelig triumfere på en mark nordvest for Sorø. Det var et groft formet redskab af flint, som fik ham til at standse op. Sporet blev varmere, da han fandt bearbejdet flint i dybtliggende moselag. Efterfølgende analyser af pol- lenkorn bragte det endelige bevis, nemlig at fundlaget var fra den del af istidens afslutning, som kaldes Allerødperioden. Westerby stod for den indledende udgravning i 1944, men blev alvorligt syg, hvilket ledte til, at Nationalmuseets Therkel Mathiassen i stedet stod for de større udgravninger, som fandt sted senere i 1945. Westerby var meget utilfreds med Mathiassens udgravningsmetoder, da han mente, at gravearbejdet blev udført for hurtigt uden den nødvendige varsomhed, og at Mathiassen i det hele taget ikke organiserede sine udgravninger godt nok. Kritikken ledte til, at Westerby selv foretog nogle mindre udgravninger på lokaliteten frem til 1950. Bromme var den første senpalæolitiske plads til at blive opdaget i Danmark og lægger derfor navn til Brommekulturen fra ca.11.600-9.800 f.Kr. Kulturen er en af de ældste i landet og udgør dermed et af de første kapitler i historien om mennesker i Danmark. I et samarbejde mellem Nationalmuseet, Museum Vestsjælland, Museum Sydøstdanmark og Københavns Universitet blev dele af denne klassiske lo- 1 kalitet genudgravet i september 2021. Udgravningen var den første ved Bromme, siden Westerby lukkede sit sidste felt i 1950. Den forløb i to uger og havde til hovedmål at undersøge bevaringsforhold på pladsen. I denne artikel vil genudgravningen i 2021 i stedet blive brugt til at undersøge udgrav- ningsmetoder i et forskningshistorisk perspektiv. Genudgravningen gør det nemlig muligt at efterprøve, om der er hold i Westerbys kritik af Mathiassens udgravningsmetoder, og om Westerby levede op til sine egne idealer. Fejden

7

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Fig. 1. Erik Westerby med den første Brommespids fra Allerødlaget. – Foto: F. Westerby. Erik Westerby with the first arrowhead from Bromme, found in the Allerød layer.

mellem Westerby og Mathiassen og deres forskellige udgravningsmetoder viser, at det kan være frugtbart at inddrage personlige forhold og historiske dynamikker, når man beskæftiger sig med resultater fra gamle udgravninger i nutidens forskning. Efter Westerbys død i 1981 blev alt arkæologisk relevant materiale doneret til Nationalmuseet. Dette gjaldt bl.a. også de mange fund fra Bromme, som inkluderede skrabere, stikler, fauna og de karakteristiske Brommespidser. Ma- terialet gjorde det muligt for Anders Fischer og Finn Ole Sonne Nielsen at udarbejde en samlet publikation for denne lokalitet, der udkom i 1986. Ud over det arkæologiske materiale blev der også doneret breve, notesbøger og andet relevant materiale for hans udgravninger, herunder Bromme. Materialet er i denne sammenhæng blevet systematisk gennemgået med to punkter for øje: Først og fremmest på det materiale, der var direkte relevant på den gen- udgravede del af Bromme, herunder notater, dagbøger og breve omhandlende udgravningen. Dernæst materiale, der afspejler de personlige relationer mellem Westerby og Mathiassen, da det er vigtigt for at forstå indholdet af den kritik,

8

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Fig. 2. Kort over Bromme med både nye og gamle udgravninger af S.N. Elleskov. Plan of Bromme showing both recent and previous excavations marked by S.N. Elleskov.

Westerby havde af Mathiassens udgravninger. Ydermere var dette primært Westerbys materiale, hvilket kan give et ensidigt billede af begivenhederne. Dette afspejler sig derfor i, hvordan denne artikel primært vil fokusere på Westerbys opfattelse af hændelserne.

En livslang fejde

Historien om Erik Westerby følger et mønster. For hver en betydningsfuld arkæologisk opdagelse, han gjorde, blev der tilknyttet et stort personligt tab. Dette startede tidligt, da hans far gjorde det klart for ham, at en karriere 2 inden for arkæologi ikke var en mulighed. Jura blev derfor hans levevej, og han brugte siden en del af indtægterne fra sin stilling som advokatfuldmægtig til at finansiere sit arkæologiske virke. Det viste sig dog at være vanskeligt, da det etablerede arkæologiske miljø i Danmark var kritisk over for hans idéer. Udfordringerne, Westerby mødte undervejs, har givetvis haft en indvirkning på den kritik, han rejste af Mathiassens udgravninger.

9

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Den første store opdagelse, Westerby gjorde, var den mesolitiske lokalitet Bloksbjerg ved Klampenborg. Her udførte han en række udgravninger fra 1919 til 1927, hvilket resulterede i publikationenStenalderbopladser ved Klampen- borg: nogle Bidrag til Studiet af den mesolitiske Periode. Publikationen blev udgivet til stor international ros, bl.a. af den amerikanske antropolog og arkæolog Dr. George Grant MacCurdy, som skrev en strålende anmeldelse i det amerikanske 3 tidsskriftAmerican Anthropologist. Inden for Danmarks grænser var begejstringen ikke nær så stor. Daværende underinspektør for Nationalmuseet, H.C. Broholm, fandt plads i sin artikel, “Langøfundet”, publiceret iAarbøgerne for Nordisk Oldkyndighed og Historie,til at kritisere Westerbys arbejde. Broholms kritik gik generelt på nogle af de gen- standstyper, som Westerby erkendte. Han skrev, at Westerbys resultater skulle 4 forvises til “[...]fantasiens verden, hvor de hører hjemme”. Westerby fremsatte denne publikation som sin doktorafhandling ved Københavns Universitet, men 5 blev afvist. Afslaget startede hans kamp mod det etablerede forskningsmiljø i Danmark. Westerbys næste opdagelse var endnu en mesolitisk boplads, denne gang Øgaarde i Åmosen på Vestsjælland i 1938. Han besluttede sig dog for at foku- sere på sit jurastudie og overlod udgravningen til Nationalmuseet. To gange under udgravningen Øgaarde besøgte Westerby feltet, som Mathiassen var anfører for. Hvad Westerby iagttog på udgravningen, bragte ham dog kun stor skuffelse. Udgravningsmetoden virkede ifølge Westerby uorganiseret, 6 og den frembragte mange ødelagte genstande. Westerbys kritik vil blive ud- dybet senere i artiklen, hvor vi ser nærmere på, hvordan den relaterer sig til genudgravningen af Bromme i 2021. Mesolitiske bopladser var ikke noget nyt i dansk arkæologi, men det var palæolitiske bopladser til gengæld. Fandt man en boplads af denne type, ville det omskrive historien om de første mennesker i Danmark. Westerby satte sig for at undersøge det danske landskab systematisk ved hjælp af jordbunds- og højdekort for at finde frem til de steder, hvor det ville give mening at bosætte sig i slutningen af den sidste istid. Og i 1944 lykkedes det altså endelig We- sterby at finde Danmarks ældste boplads ved Bromme. Dog viste det sig, at opdagelsen snarere blev en byrde end en gave. Westerby havde på det tidspunkt færdiggjort sit jurastudie og kunne derfor lægge alle sine kræfter i at udgrave Bromme. Sådan gik det dog ikke. Westerby blev ramt af sygdom, som gjorde det umuligt for ham at udgrave Bromme selv. Arbejdet blev i stedet overladt til Nationalmuseet og Mathiassen. Præcis hvilken sygdom er uklart i kildema- terialet, men det faktum, at Westerby valgte at give sit hjertebarn til Mathias- sen, hvis arbejde han havde været yderst utilfreds med under udgravningen af Øgaarde, skal måske ses som et udtryk for sygdommens alvor.

10