Tings tale 02

Karsten Merrald Sørensen / Mads Ravn / Lise Ræder Knudsen / Michael Nobel Jakobsen / Merete Bøge Pedersen / Vibeke Kaiser-Hansen

Description

Tings Tale er et tværfagligt fagfællebedømt tidsskrift med ting(en) i fokus. Ting taler til os. Desværre kan vi ikke altid finde ud af at lytte til deres historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som tæller arkæologer, konservatorer, kunsthistorikere og historikere i Tings Tale heldigvis og de kan derfor give tingene en stemme. I dette nummer vækkes følgende genstande til live:
Danske bønders dåbstøj fra 1800-tallet
Flintredskaber fra Federmesserkulturen
Møntskatten fra Tamdrup
Kulturhistorie fortalt gennem kunstværker
Typehuse fra 1960’erne og 1970’erne

Sujets

• Social Science
• Histoire
• Archaeology

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 17 mars 2020
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772192475
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 7 Mo

Extrait

Tıngs T ale
TINGS TALE · 02
NR·02·2020
Tings Tale er et tværfagligt fagfællebedømt
tidsskrift med ting(en) i fokus. Ting taler til os.
Desværre kan vi ikke altid fnde ud af at lytte til deres
historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som
tæller arkæologer, konservatorer, kunsthistorikere
og historikere i Tings Tale heldigvis og de kan
derfor give tingene en stemme.
I dette nummer vækkes følgende genstande til live:

Danske bønders dåbstøj fra 1800-tallet
Flintredskaber fra Federmesserkulturen
Møntskatten fra Tamdrup
Kulturhistorie fortalt gennem kunstværker
Typehuse fra 1960’erne og 1970’erne
TIDSSKRIFT FOR MA TERIEL K UL TUR
Aarhus Universitetsforlag
a
Danske bønders Møntskatten Når kunsten Boligdrømme Flygtige
manifestation fra Tamdrup fortæller i 1:1 Federmesser
af identitet kulturhistorie
gennem dåbstøj
111908_cover_tings-tale-2_cc19_r2_.indd 1 23/03/2020 08.02Tıngs Tale02
Redaktion
Karsten Merrald Sørensen
Mads Ravn
Lise Ræder Knudsen
Michael Nobel Jakobsen
Merete Bøge Pedersen
Vibeke Kaiser-Hansen
Aarhus Universitetsforlag a
111908_tings-tale-2_cc19_.indd 1 18/03/2020 09.18Sølvmønt fra 1000-tallet slået i Viborg
Også mønter fortæller om konger, tider, værdier
og økonomi. Svend Estridsen ses afbilledet på en
sølvmønt, der er en del af Tamdrupskatten. Denne
skat indeholdt en del varianter af sølvmønter, der
blev slået af Svend Estridsen i Viborg.’’
Tings Tale 02
© forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2020
Omslag, tilrettelægning og sats: Jørgen Sparre.
Forside: Sølvmønt, Nationalmuseet
Foto: Nationalmuseet
E-bogproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 247 5
ISSN 2596
7924
FAGFÆLLEBEDØMT
/ I henhold til ministerielle krav betyderbedømmelsen, at der fra en fagfælle på
ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
111908_tings-tale-2_cc19_r1_.indd 2 21/03/2020 08.46indhold
Danske bønders
manifestation af identitet
gennem dåbstøj 9Af Inge Christiansen
Gennemgang af en overset
genstandsgruppe og dens fortællinger
Flygtige Federmesser
Af T homas Egger s-Kaas,
Christian S. Hoggard & Felix Riede 29Betragtninger om at skelne mellem
senpalæolitiske Federmesser og tidlig
mesolitiske lancetspidser
Møntskatten
fra Tamdrup
Af Lars Pagh og Victor Palsted Bizoev 41Betragtninger om en skat
med sjældne mønter
Når kunsten fortæller
kulturhistorie
Af Ingrid Vatne 59Nye perspektiver på materialitet
i kunst- og kulturhistorie
Boligdrømme i 1:1
Af Mette Tapdrup Mortensen
Typehusudstillinger 1960-1975 77
Redaktion og forfatterliste 96
111908_tings-tale-2_cc19_r1_.indd 3 21/03/2020 08.324
111908_tings-tale-2_cc19_.indd 4 18/03/2020 09.18Forord
Andet nummer af Tings Tale er nu på ga- bruger jeg ikke hvidt dåbstøj, men andet
den. Tings Tale 1 fk en rigtig god omtale i dåbstøj i for os vigtigere farver, der er
historie.online.dk, hvor også fordelene ved mere ’bondeagtige’). Ved at se på dåbstøj
det tværfaglige og museale perspektiv i 1800-tallets Danmark i en kontekstuel
blev fremhævet. I dette nummer af Tings sammenhæng, kan denne afvigelse fra
Tale fortsætter vi denne kurs, og vi har teorien om emulation mod det borgerlige
bidragsydere fra både museer og univer - ideal forklares med en i tiden voksende
siteter i ind- og udland, hvilket antyder, selvbevidsthed blandt bønderne. Dette
fænomen er interessant ikke kun i det at vi har nået vores målsætning: at have
eksempel, der illustreres, men også i mere fokus på materiel kultur generelt, ikke
generel kulturhistorisk sammenhæng, kun på museale ting på et regionalt
mufordi det underbygger, at man ideelt set seum eller arkiv. Målet med tidsskriftet
skal vikle mange, forskellige kilder og er stadig at ’bringe nye perspektiver og
kontekster ind i hinanden, hvis man vil indsigter ved at tage udgangspunkt i den
forstå tingenes betydning og brug i deres udsagnskraft, der er i ting, genstande og
samtid. I historisk tid er denne øvelse samlinger’. Det synes vi også lykkes i
detnaturligvis noget lettere med skriftlige te nummer. Oven i det synes
fællesnævoverleveringer og interviews, men de, der neren mellem alle bidrag i dette nummer
arbejder med tekstløse og forhistoriske at være, at det er det kontekstuelle og
samfund, kan lære meget af disse dynaferstemmige, såkaldte polyfone element, -
der viser vejen frem til bedre at forstå ting mikker.
i en kompleks sammenhæng. På den måde bliver arkæologen Ian
Tings Tale 2 begynder med artiklen, Hodders hypotese om, at modsætninger
Danske bønders manifestation af identitet i skærper identiteter også relevant her. Ved
1800-tallet via dåbstøj. Her forstår man, at et etnoarkæologisk studium i Østafrika
bønders dåbstøj blev brugt i deres iden- fandt han ud af, at man dekorede sine kar
mest i områder, som grænsede op til en titetskamp om anerkendelse. I
modsætanden etnisk stamme. Vi ser det samme ning til Daniel Millers teori om emulation
herhjemme, når vi diskuterer, hvorfor – at man altid efterstræber de højere
sociale lags måde at bruge og forme ting på indvandrere fra muslimske lande
begyn(fordi du er rig og bruger hvidt dåbstøj, vil der at gå med tørklæde, selvom de ikke
jeg også bruge hvidt dåbstøj), ser man her, gjorde det i hjemlandet, eller at danskere
at identitet er mere kontekstuelt betin- bliver deres kristne og danske arv mere
get (fordi jeg har en identitet som bonde, bevidst, fordi vores samfund nu mødes
5
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
111908_tings-tale-2_cc19_r1_.indd 5 21/03/2020 08.32tidspunkt, er for ek sempel ikke b lot ureali-med andre religioner og etniciteter,
modstisk, men faktisk en anelse absurd’.sat i 1970’erne hvor vi troede, at religion
Modsat synes forfatterne til denne var på vej ud. Det handler om identiteter,
artikel at foretrække en forskningstradi -der skærpes i kulturmødet, også i den
tion, der med udgangspunkt i Bertelsens materielle kultur. På samme måde kan
fintsamling på VejleMuseerne snarere ser bøndernes dåbskjoler ses som et af
mantyper som kontekstuelt defnerede, ikke ge materielle ’forhandlingsredskaber’
som ledetyper men ledetråde. De efter -over for borgerskabets dåbskjoler og
idelyser således også her som i den forrige aler til at vise bøndernes identitet, i det
artikel mere kontekstuel information, før -forfatteren kalder ’bondens århundrede’.
end man med sikkerhed kan defnere, at At man skal huske at inkludere fere
en kultur er fra den sene istid eller fra den redskaber og deres fundkontekster, kom-
tidlige subboreale tid. Faktisk er der noget, mer o gså tydeligt frem i artiklen Flygtige
der tyder på, at overgangen mellem disse Federmesser, om den tidlige jæger ste n -
alders Federmesserkultur. Her problema to perioder er fydende, og typerne på de -
såkaldte Federmesserstykker tilsvarende tiseres disse sporadiske stenalderjægeres
fydende. Der skal altså fere kombinatio-redskaber, hvorfra vi ofte kun har deres
fintpile og skrabere bevaret i magasiner- ner af genstande og kontekster til, for at vi
ne. Det problematiseres, fordi der er fere kan forstå en types og en kulturs
særegenforskellige måder at defnere en type på. hed. Og de mange samlinger på museets
Man er efterhånden gået væk fra den magasiner er vejen frem. Undersøgelsen
klassiske defnition af ’ledetyper’, der viste også, at nye måder at anskue
typersom en anden platonisk skabelon er ne på sammen med nye videnskabelige,
indbegrebet af en uforanderlig idealtype systematiske metoder i kontekst med
i stenalderjægerens hjerne. Også forde nye udgravninger kan hjælpe os med at -
fravriste de hemmeligheder, der ligger lingen af forskellige redskabstyper på en
plads, der skal angive, om det er en jagt- i samlingerne. Denne artikel skrevet af
plads (mange pile), en slagteplads (mange forskere fra fere universiteter bekræfter,
skrabere og stikler), baseret på forskellige at museets samlinger stadig gemmer på
redskabstypers kvantitet problematiseres, meget ny viden, som ikke kun museerne
idet forfatterne skriver: ’Formodningen er interesserede i.
om, at stenalderens fintsmede holdt nøje Fordelingen, variationen og helheden
øje med, hvor man ge skrabere de lige af genstande, og ikke mindst konteksten
havde lavet i forhold til stikler på et givet antyder, som i artiklen om Møntskatten
6
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
111908_tings-tale-2_cc19_.indd 6 18/03/2020 09.18fra Tamdrup, at vi med denne skat er på dette tværfaglige tidsskrift gerne vil skri ­
vej ind i en pengeøkonomi, og dermed et ve under på.
mere komplekst kongedømme. Modsat Det kontekstuelle og polyfone bruges
den tidlige vikingetid, hvor vi ofte fnder også i sidste artikel om typehuse:
Boligklippede sølvmønter, der skulle vejes på drømme i 1:1, hvor fere parallelle narra­
vægten, er disse mønter fra Svend Estrid­ tiver om det at bo i typehus fettes sam­
sens tid fundet i deres helhed nær den men for at kontekstualisere disses huse
kendte kirke ved Tamdrup. Det er i øvrigt betydning i deres samtid. Man begriber
også i denne kirke, at de gyldne kobber­ igen, at materiel kultur bedst forstås i sin
kontekst og i et polyfont og multidimensiplader, der skildrer Poppos jernbyrd over ­
for Harald Blåtand, er fundet. Detaljerede onelt perspektiv.
analyser af dette møntfund, der sættes i På denne måde sluttes cirklen om ting
og deres tale. Og vi må foreløbigt konklu­kontekst med vigtige fund af store huse i
dere, at tingene kan tale, selvom de bedst nærheden, underbygger, at dette sted og
gør det, når vi sammenfetter dem med fund indgik i en betydelig ’kongelig kon­
mange andre kilder og kontekster i mantekst’, der var hjemsted for dyrkelsen af ­
den tidlige kristendom. Tilmed indsnæv­ ge dimensioner. Videnskabsflosoffen
res dateringen til at være omkring 1070. Alison Wylie anskueliggør dette med en
metafor af et kabel. Som et kabel er det Også artiklen Når kunsten fortæller
summen