Tro og samfund i Grønland

Description

Da den norske præst Hans Egede i 1721 drog mod Grønland, var han bogstaveligt talt en mand med en mission. Han ville gøre indbyggerne på Grønland kristne, og det var lykkedes ham at få Frederik 4.s opbakning til sit livs kald. Egede og hans familie slog sig ned i omegnen af Nuuk, hvor han kæmpede for at omvende de omkringboende inuitter. Men da Egede i 1736 forlod Grønland igen, var størstedelen af menigheden, inklusive Egedes kone, døde af en epidemi, og han lå i dyb strid med sig selv, om han virkelig havde udført Guds gerning.
Tro og samfund i Grønland kaster nyt lys over Egedes mission og belyser, hvordan der også i dag står strid om hans virke. Nogle ser ham som en tyrannisk undertrykker af et oprindeligt folks særegne kultur og som repræsentant for Danmarks kolonisering. Andre betragter ham som en befrier med et nyt menneskesyn, der civiliserede og samlede Grønland og beredte grunden for et moderne velfærdssamfund 300 år senere.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 18 juin 2021
• Nombre de lectures: 1
• EAN13: 9788772195667
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 2 Mo

Extrait

Tro og samfund i Gr nland i 300- ret for Hans Egedes ankomst
Udgivet med st tte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond Gr nlands Selvstyre Ilisimatusarfiks Publikationsfond
Redigeret af Aage Rydstr m-Poulsen, Gitte Adler Reimer og Annemette Nyborg Lauritsen
Aarhus Universitetsforlag
Tro og samfund i Gr nland i 300- ret for Hans Egedes ankomst
Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2021
Omslag: J rgen Sparre
For- og bagsideillustration: Hans Egede-statuen, Nuuk (1922). Bronze, 285 107 144 cm. Replika af statue ved Frederiks Kirke (Marmorkirken) i K benhavn (1913) af August Wilhelm Saabye (1823-1916).
Foto: J rgen Chemnitz.
Helsides fotos: J rgen Chemnitz.
Tilrettel gning og sats: Ryevad Grafisk
Bogen er sat med ITC Legacy Serif Std
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 566 7 (epub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Gr nlands Selvstyre
Ilisimatusarfiks Publikationsfond
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
Forord
Af Gitte Adler Reimer
Introduktion
Af Aage Rydstr m-Poulsen
1. bning
Efterspil
Af Hulda Zober Holm
2. Hans Egede og begyndelsen
A. INUITTERNE OG HANS EGEDE
Kal ler - et oprindeligt inuit ord?
Af Juaaka Lyberth
Hans Egede - fra Lofot-prest til Gr nlands apostel
Af Hallgeir Elstad
Vejen til himlen - den tidlige gr nlandske katekismus
Af Flemming A. J. Nielsen
Naturlig teologi, missionsstrategi og naturhistorie hos Hans Egede
Af Kathrine Kj rgaard
B. HANS EGEDE OG HERRNHUTERNE
Qaajarnaqs indflydelse p Br dremissionens udvikling i Gr nland
Af Henrik Wilhjelm
Hans Egede, the Moravians and the Greenlanders. Communication during a crisis at the edge of the world
By Joanna Kodzik
3. Udvikling og v kst
A. KRISTENDOM OG KIRKE
Hans Lynges syn p kristendom og kirke - et studie af udvalgte skuespil, h respil, teaterskitser og billeder
Af Birgit Kleist Pedersen
Gr nlandsk kirkeret i et retshistorisk perspektiv - fra Hans Egede til i dag
Af Morten Nornild
B. MEDMENNESKELIGHED OG SOCIALT ARBEJDE
Ildsj le og aktivister - bistandsv rger for tvangsanbragte gr nl ndere i Danmark
Af Annemette Nyborg Lauritsen
Sj lesorg i f ngslet - et indblik i m det med gr nlandske indsatte i Herstedvester F ngsel
Af Benny Birk Mortensen
Kirken som social akt r i samfundet - et historisk rids over 300 rs diakoni og socialt arbejde i den gr nlandske kirke
Af Gimmi Olsen
Trosbaseret socialt arbejde i Gr nland - en socialpolitisk legitimering af kristendommen
Af Steven Arnfjord
C. NATIONALDRAGTEN
Kristendommens indflydelse p den vestgr nlandske kvindedragt - inspiration fra moden i Europa
Af Rosannguaq Rossen
D. SAMFUND OG SELVST NDIGHED
Hans Egede, Inussuk og Selvstyret
Af Gert Mulvad
Gr nlands placering i kongeriget
Af Mads F gteborg
Gr nland p vej - adskilt fra Danmark 1940-1945
Af Troels Riis Larsen
Global Greenlanders - evolutionen af en gr nlandsk udenrigspolitik i et foranderligt Arktis
Af Rasmus Leander Nielsen
Et selvst ndigt Gr nland - dr mmerier eller virkelighed? En samtale med Kaj Kleist
Af Rasmus Leander Nielsen & Annemette Nyborg Lauritsen
4. Hans Egede i dag
To seek out these poor sheep wandering in a land of darkness - Hans Egede in English, French and German texts from the 18th century until today
By Jan Borm
Hans Egede i det offentlige rum, i billeder og tekst
Af Jette Rygaard
Et karaktermord
Af Thorkild Kj rgaard
Forestillinger om Hans Egede: fra radiospil til en hovedl s statue - Hans Egede set igennem de sidste 50 r i de gr nlandske medier
Af Aviaq Fleischer
Hans Egede - en grusom kolonisator eller Gr nlands apostel?
Af Camilla Kleemann-Andersen
5. Om forfatterne
Forord
Af Gitte Adler Reimer
I 2016 bragte Sermitsiaq en artikel ved journalisten Kurt Kristensen med overskriften Nedt lling til 300 ret for Hans Egedes ankomst , hvor man bl.a. bad om Ilisimatusarfiks/Gr nlands Universitets svar p , hvilke bidrag til markeringen af 300- ret man havde i tankerne. Svaret fra Aage Rydstr m-Poulsen var, at man planlagde at udgive en bog om Hans Egede, en bog som ogs kan rumme kritiske holdninger til, hvad Hans Egede-arven betyder i dagens Gr nland . Denne bog foreligger nu.
Vi er meget taknemmelige for, at 24 forfattere har bidraget s fint til bogen, som fra mange synsvinkler og aspekter fort ller om tre rhundreders historie fra Hans Egedes ankomst 3. juli 1721 til i dag. Bogen er med til at tegne et billede af en udvikling og en v kst frem til det Gr nland, som vi kender i dag, og den afspejler de forskellige opfattelser og meninger, der brydes herom.
Endelig vil vi gerne udtrykke vores store taknemmelighed til Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Gr nland Selvstyre , og Ilisimatusarfiks Publikationsfond , som med deres gener se st tte har gjort det muligt at udgive denne bog.
Tag godt imod bogen - til oplysning, til inspiration og til diskussion!
Introduktion
Af Aage Rydstr m-Poulsen
Alle denne bogs veloplagte bidrag kaster med deres mange aspekter et samlet lys over den 300- rige historie fra 1721 til 2021, fra mission ren Hans Egedes ankomst 3. juli 1721 og til i dag.
Det begyndte med m det mellem Hans Egede og inuitterne og igangs ttelsen af undervisning og uddannelse i kristendom. Kort tid efter ankom den tyske mission, der p sin egen m de talte til gr nl ndernes hjerter. Den tyske mission forlod landet i r 1900, og i 1905 blev den danske mission til kirke i Gr nland. I det 20. rhundrede har kirkens engagement taget yderligere form med socialt arbejde, som i slutningen af rhundredet i vidt omfang er blevet overtaget af det offentlige, men ogs af frikirkelige organisationer, der er kommet til landet. Kristendommen har sat sig dybe spor i Gr nland i lighed med den vrige vestlige verden, selv i noget s gr nlandsk som den kvindelige nationaldragt kan det ses. Uddannelsesv senet, som missionen f rte med sig, er ligeledes i rhundredets l b blevet overtaget af det offentlige, nu i det 21. rhundrede ogs med et universitet. Den gede selvst ndighed har medf rt Hjemmestyreloven i 1979 og Selvstyreloven i 2009, og det er en ben diskussion, hvor langt selvst ndigheden skal r kke. Denne diskussion inddrager ogs synet p Hans Egede, og hans person og betydning vurderes i dag af nogle meget negativt som udtryk for undertrykkelse af et oprindeligt folk, i lighed med andre frihedsbev gelser i verden. En folkeafstemning om fjernelsen af hans statue i sommeren 2020 faldt dog ud til bevarelsen af den.
De tre rhundreders righoldige historie giver sammenfattende indtryk af, at den gr nlandske befolkning har v ret i stand til at tage imod inspirationer og tilegne sig nye v rdier og ny viden, som man har kunnet bruge til at for ge sine kundskaber til gavn for den enkelte s vel som til udvikling af det moderne vestlige velf rdssamfund, som Gr nland - med mange variationer og udfordringer - er i dag. Denne udvikling finder sted i et folkeligt rigsf llesskab med Danmark, samtidig med at Gr nlands egenartede kultur og gr nlandske traditioner holdes i h vd med fork rlighed og stolthed.
Vi, det gr nlandske folk, kalder dig op
Ouverturen til antologien er et smukt digt. Hulda Zober Holm indleder sit digt med ordene: Vi, det gr nlandske folk, kalder dig op, Hans Egede, gennem h jtaleren p 300- rsdagen for din landgang! Og digtet slutter med den nutidige tiltale til fortiden med ordene: Hans, du er en del af vores historie . Du vil altid v re en del af vores historie! Og dermed er angivet hele temaet for denne bog, der med udgangspunkt i m det mellem Hans Egede og inuit i Gr nland vil kaste lys over og b de fejre og vurdere jubil et for tre rhundreders historiske udvikling i Gr nland.
Kalaallit er den betegnelse, som vi gr nl ndere kalder os selv
Det f rste kapitel af Juaaka Lyberth, Kal ler - et oprindeligt Inuit ord? , fokuserer p det folk, som boede i landet, og som m dte Hans Egede. Hvem var de, og hvad kaldte de sig selv? Lyberth argumenterer for, at kalaaleq er et ord, der belyser dette folks helt oprindelige selvforst else med betydningen en person med magiske evner, som kan kommunikere med sine forf dre, med andre ord en ndemaner. Lyberth konkluderer, at det moderne ord for gr nl ndere kalaallit indeholder den ordhistorie, der rummer betydningen af folket med magiske evner.
Som prest i Lofoten la Egede grunnlaget for Gr nlandsmisjonen
I det f lgende kapitel analyserer Hallgeir Elstad mission ren Hans Egede, n rmere bestemt hans norske baggrund og hans tanker og planer om mission i Gr nland, som de udviklede sig i hans tid som pr st i Lofoten. Elstad viser, hvordan pietismen og Hans Egede ans mission for at v re en pligt, som skulle r kke helt til verdens ende. Egede m dte pietismen under sin teologiske uddannelse i K benhavn, og som pr st i det nordlige Lofoten havde han udset sig Gr nland p de samme breddegrader i vest for at missionere kristendom blandt de hedenske gr nl ndere.
Missionen og det gr nlandske skriftsprog
I Vejen til himlen: Den tidlige gr nlandske katekismus beretter Flemming A. J. Nielsen om Egede-missionens l rebog p gr nlandsk, der allerede s dagens lys i 1742. Forbilledet var Luthers katekismer med grundteksterne i Den Apostolske Trosbekendelse, Fadervor og De Ti Bud. Poul Egedes katekismus kom til i 1756. Nielsen analyserer mission ren Fabricius gennemgang af De Ti Bud og viser, hvordan den nye livsform blev sat i praktisk system med afvisning af ndemanere og hekse. Nielsen viser, at De Ti Bud blev den f rste gr nlandske lovgivning med dens vidtr kkende f lger for det gr nlandske folk, ligesom katekismerne p gr nlandsk blev startskuddet til det gr nlandske skriftsprog, der er s levende den dag i dag.
Hans Egedes m de med det gr nlandske folk og den gr nlandske natur
Kathrine Kj rgaard viser i Naturlig teologi, naturhistorie, og missionsstrategi hos Hans Egede , hvor