Skrivning og sundhed

Description

Skriv for at få luft og finde ro. Skriv for at tænke, mærke og forstå. Skriv for at få det bedre. At skrive kan nemlig gøre godt og fremme vores sundhed. Derfor er det danske sundhedsvæsen og kultur- og uddannelsesinstitutioner de seneste år begyndt at tilbyde skrivekurser.
Skrivning og sundhed undersøger skrivningens helende og styrkende potentiale for mennesker, uanset om de er sårbare, syge, pårørende eller arbejder i sundhedssektoren. I bogen deler 17 forskere og praktikere deres viden om og erfaringer med, hvordan man kan bruge skrivning, og hvad der sker, når man skriver.
Med afsæt i skrivetilbud inden for alt fra psykiatriske afdelinger til kommunebiblioteker udfolder bogens forfattere, hvordan kunsten at skrive kreativt og reflekteret kan have en positiv effekt på sundheden. Ved at skrive tekster om følelser, oplevelser, håb og drømme kan gymnasieelever mindske stress, psykisk sårbare vende negative selvbilleder og medicinstuderende blive klogere på både dem selv og deres patienter. Så skriv – skriv af hjertens lyst.

Sujets

• Medical
• Médecine
• Psychiatry

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 01 mars 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772195896
• Langue: Danish

Extrait

Redigeret af Marianne Raakilde Jespersen,
Lasse R. Gammelgaard og Signe Uldbjerg
SKRIVNING OG SUNDHED
Aarhus Universitetsforlag
Skrivning og sundhed
Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2021
Omslag og tilrettel gning: Trefold
Forlagsredaktion: Jakob J rgensen Vestergaard
Bogen er sat med Abril Text og Brandon Grotesque
E-book production by Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 589 6 (e-pub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra Aarhus Universitets Forskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond og projektet SILO (st ttet af Creative Europe).
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
INDHOLD
SIGNE ULDBJERG, MARIANNE RAAKILDE JESPERSEN & LASSE R. GAMMELGAARD
INTRODUKTION
Skrivning og sundhed
NELLIE HERMANN
KREATIVITET: HVAD, HVORFOR OG HVOR?
MARIANNE RAAKILDE JESPERSEN
AT ERKENDE MED SKRIFTEN
Om skrivnings potentiale med afs t i en skriveworkshop for medicinstuderende
KAMILLA PEDERSEN
MANUSKRIPTER TIL PSYKIATRISKE PATIENTCASES
Om at forfatte en videopatientcase til undervisning i klinisk psykiatri
REBEKKA BOYDING, LASSE R. GAMMELGAARD & SIGNE ULDBJERG
STRESS I GYMNASIET
Oplysning og refleksion gennem kreativ skrivning
Teksteksempel: Skemaet
CHARLOTTE ETTRUP CHRISTIANSEN & ANNE LINE DALSG RD
AT FINDE ET FODF STE
Till ring af litter r perception p to danske skriveskoler
CARSTEN STAGE, KATRINE SOLVANG LARSEN, LISE KLOSTER GRAM & SARAH DAMMAND LARSEN
SKRIVNING SOM DELTAGELSESEKSPERIMENT
Erfaringer fra tre forfatter- og skriveworkshops om alvorlig sygdom
Teksteksempel: Vi sidder i ventev relset
ANETTE S GAARD NIELSEN & ANDERS JUHL RASMUSSEN
EVIDENS FOR EFFEKT
Kreative skrivev rksteder og sundhedsfaglig dokumentation
BIRGIT BUNDESEN & BENT ROSENBAUM
REWRITALIZE
Kreative skrivegrupper som del af den psykiatriske behandling
Teksteksempel: Hvis jeg var kunstner
DAN RINGGAARD
EFTERSKRIFT
Den kreative skrivnings historie, muligheder og problemer
FORFATTERE
REGISTER
SIGNE ULDBJERG, MARIANNE RAAKILDE JESPERSEN & LASSE R. GAMMELGAARD
INTRODUKTION
Skrivning og sundhed

En efter rsdag i 1920 sidder den engelske forfatter Virginia Woolf i sit hus i Richmond. Hun filosoferer i sin dagbog over det tragiske ved livet og sammenligner det med en smal flisegang over en afgrund. Hun kigger ned. F ler sig svimmel. Overvejer, hvordan hun skal n til vejs ende, og idet hun skriver det, bem rker hun, at hun ikke l ngere f ler det: Melancholy diminishes as I write. Why then don t I write it down oftener? (Woolf 1982, 28). At skrive kan ord for ord hj lpe den, der skriver, med at skifte perspektiv og udstikke en vej. I den kreative proces med at skrive er der, som Virginia Woolf viser, et helende og styrkende potentiale, som ikke kun kan v re godt for mennesker, der p forskellig vis lider, men ogs for deres p r rende og for de sundhedsprofessionelle, som skal tage sig af dem. Det er det potentiale og den praksis - at skrive - som bogen her handler om.
Skrivning i sundhedskontekster praktiseres i dag i mange forskellige sammenh nge og udformninger, men skrivning og sundhed er endnu ikke etableret som et samlet tv rfagligt og interdisciplin rt felt, der d kker b de akademiske, kulturelle og sundhedsfaglige tiltag. Det manglende overblik besv rligg r videns- og erfaringsudveksling mellem forskere, behandlere, kommunale initiativer og kultur- og uddannelsesinstitutioner med forskellige faglige og praktiske tilgange til feltet. Med denne bog nsker vi derfor at samle en bred vifte af tilgange til skrivning i sundhedskontekster. Det er vores h b, at den kan anvendes p tv rs af fagligheder og v re interessant b de for praktiserende behandlere, undervisere, kulturarbejdere, konsulenter og forskere inden for stetiske, kulturelle og sundhedsfaglige omr der. Bogen indeholder praktiske, metodiske og teoretiske overvejelser, eksempler p praktisk anvendelse af skrivning i sundhedssammenh ng og tekster fra skrive velser, som tilsammen kan give et bredt overblik over de nyeste tiltag og interesser inden for skrivning og sundhed.
Sundhed, samfund og kultur
Vi har alle en forestilling om, hvad sundhed er, men begrebet er komplekst og sv rt at definere fyldestg rende (Jensen 2000). Som mennesker deler vi, blandt andet, vores kropslige v ren og vores helbreds s rbarhed. S dan har det altid v ret, men samfundsm ssige, konomiske, politiske, sociale, kulturelle og helbredsm ssige omst ndigheder forandrer sig og udfordrer, hvordan vi forst r, forholder os til og h ndterer sygdom, sundhed og trivsel: Hvad der defineres som sundt og for hvem, afh nger af tid og sted, men er alligevel ikke ganske vilk rligt (Jensen 2000). Sundhed er andet og mere end frav ret af sygdom, men samtidig kan WHO s definition af sundhed som en tilstand af complete physical, mental and social well-being (WHO 2020) forekomme at v re utopisk, og m ske er forestillingen om sundhed, som filosoffen Uffe Juul Jensen foresl r, netop kun mulig i en konstant dialektik med det, der ikke er sundhed? (Jensen 2000).
I denne bog fokuserer vi p skrivning og lader sundhedsbegrebet st bent og inkluderende. Vi bruger ordet sundhed i titlen som en samlet, forkortet, betegnelse for kontekster og sammenh nge, som p forskellig vis og p forskellige niveauer har sundhed og helbred som omdrejningspunkt: Helt overordnet drejer det sig om sundhedsv senet og alle dets akt rer, som for eksempel det sundhedsfaglige personale, om sundhedstiltag i kommunalt regi, om studerende p de sundhedsvidenskabelige uddannelser, om den enkeltes sundhed i forbindelse med egen sygdom og p r rendes forholden sig dertil samt den enkeltes tiltag for at h ndtere livets udfordringer og dermed i bred forstand holde sig sund.
Vi lever i Danmark i en velf rdsstat, som i udgangspunktet hj lper os som borgere, hvis vi har behov for det. Velf rdsstatens sundhedsv sen udfordres imidlertid i stigende grad fra flere sider i dag. Biomedicinsk og bioteknologisk udvikling muligg r i h sbl sende fart nye typer af behandling, diagnostik, prognostik og optimering og udl ser dermed s vel konomiske som etiske dilemmaer (Jensen 2014; 2015; 2016; Christiansen 2012). Sygdomme kan opdages p tidligere stadier, og samtidig bliver flere og flere tilstande, der tidligere blev opfattet som almindelige, nu diagnosticeret som sygdomme.
De mange nye typer behandling kombineret med et stigende antal patienter resulterer i st rre udgifter p sundhedsomr det og i forl ngelse heraf et politisk krav om besparelser og et st rre behov for nye, mindre ressourcekr vende behandlingstilbud. Patienter, p r rende og patientforeninger eftersp rger i stigende grad mere service og en mere menneskelig og mere helhedsorienteret tilgang til behandlingen. Sundhedsprofessionelle kan ikke l ngere l ne sig op ad et medicinsk hegemoni, og der er et get behov for, at de f r nye redskaber til at navigere mellem statens, civilsamfundets og deres egne professionelle krav til god og etisk forsvarlig praksis (Jensen 2014; 2015; 2016). Stigende medicinsk specialisering f r f lgeskab af et mere presserende behov for at forholde sig til mennesket som helhed og ikke bare som en samling knogler, muskler og organer tilh rende hvert sit specialeomr de (se for eksempel Cassell 2004; Nussbaum 1994).
Denne udvikling er ikke kommet pludseligt, men har v ret undervejs de seneste godt 50 r og har v ret med til at forme det forskningsfelt, vi her bev ger os indenfor: humanistisk sundhedsforskning, som forenklet sagt grundl ggende handler om at bruge humanistiske tilgange, teorier og metoder i forhold til emner og sp rgsm l, som i meget bred forstand vedr rer sygdom og sundhed.
Humanistisk sundhedsforskning g r tilbage til 1970 erne og 1980 erne og udsprang af et behov for redskaber til at h ndtere og forholde sig kritisk til menneskelige og etiske aspekter af tidens nye bioteknologiske muligheder som for eksempel transplantation, kunstig befrugtning og genforskning, til sp rgsm l om blandt andet paternalisme, autonomi og sygdomsforst else og af en l ngsel efter at mindske den ensidighed og begr nsning i biomedicinsk forskning, som skabte en stadig st rre afstand mellem denne forskningspraksis og den enkelte patient og hans eller hendes lidelse og sygdomsforl b (Jensen 1995; Jones et al. 2017). Humanistiske forskningsperspektiver og metoder blev efterlyst som et n dvendigt supplement til den etablerede medicinske forsknings og sundhedsforsknings biologisk-naturvidenskabelige metoder (Jensen 1995, 41).
Humanistisk sundhedsforskning var alts i f rste omgang prim rt et supplement til medicinfaget, som qua sin position intellektuelt og klinisk var dominerende p sundhedsomr det (Crawford et al. 2010). Siden er spektret af sundhedsfag vokset betragteligt, og sidel bende er de humanistiske faggr nser blevet mere flydende og tv rdisciplin re (Jones et al. 2017), s for eksempel et emne som litteratur og medicin ogs kan involvere problemstillinger og teorier relateret til historie og k n. Denne udvikling har i engelsktalende lande og is r i USA og England givet anledning til en bev gelse v k fra betegnelsen medical humanities til i stedet at bruge udtrykket health humanities (Crawford et al. 2010), hvilket svarer til det danske udtryk, vi bruger: humanistisk sundhedsforskning .
Sundhedsomr det er i de seneste rtier ekspanderet, og der er i dag en get opm rksomhed p is r psykiske sygdomme, p behovet for at forebygge stress og livsstilssygdomme generelt og p livskvalitet i forbindelse med sygdom. Flere tilbud, der retter sig mod netop disse grupper af borgere, flyttes fra det traditionelle sundhedsv sen til for eksempel dagh jskoler. Der er s ledes samlet set et st rre behov for erfaringsudveksling mellem de forskellige sektorer og for nye m der at forholde sig til sygdom og sundhed p , som kan im dekomme patienternes behov for menneskelig kontakt og aflaste et presset sundhedssystem.
Inddra