Åndsfrihed

Description

I Danmark har vi et vidtforgrenet net af frihedsrettigheder, der historisk har været samlet under begrebet ”åndsfrihed”. Vi har frihed til at tro, mene og sige, hvad vi vil, så længe vi respekterer andres ret til det samme. Alligevel stiller vi i dag spørgsmål, der berører åndsfrihedens kerne: Skal ytringer være frie? Må man bruge demokratiets goder til at forsøge at undergrave demokratiet? Hvad er forskellen mellem at tale og at handle frit? Og hvordan er forholdet mellem stat og borger?
I Åndsfrihed diskuterer forskere fra teologi, filosofi, pædagogik, idéhistorie og samfundsvidenskab begrebets historie, idé og aktualitet og giver et indblik i åndsfrihedens vilkår i det moderne samfund.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 24 novembre 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788775970827
• Langue: Danish

Extrait

Redigeret af Ove Korsgaard og Michael Agerbo M rch
ndsfrihed i det moderne samfund
ndsfrihed i det moderne samfund
Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2022
Omslag, tilrettel gning og sats: Camilla J rgensen, Trefold
Bogen er sat med Chronicle og Object Sans
E-bogsproduktion: Narayana Press
ISBN 978 87 7597 082 7 (epub)
Udgivet med st tte fra:
Danske Private Skoler
Foreningen for Kristne Friskoler
Foreningen ndsfrihed
Kristent P dagogisk Institut
Grundtvigsk Forum
Velux Fonden
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Center for Grundtvigforskning, Aarhus Universitet
Aarhus Universitets Forskningsfond
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
nd, ndsfrihed og tids nd
Ove Korsgaard og Michael Agerbo M rch
Del 1 Luthers, Kierkegaards og Grundtvigs ndsforst else
nd hos Luther
Bo Kristian Holm
nd hos Kierkegaard
Pia S ltoft
nd hos Grundtvig
Katrine Fr kj r Baunvig
Del 2 ndsbegrebets historiske r dder
ndsfrihedens indre sammenh nge
Frederik Stjernfelt
Man kan ikke binde nd
Esther Oluffa Pedersen
Hvorfor ndsfrihed i 1975?
Ove Korsgaard
Del 3 ndsfrihedens id
Hvad er ndsfrihed?
Sune L gaard
ndsfrihed i livssynsundervisningen
Michael Agerbo M rch
Civil ulydighed p skoleskemaet
Ingrid Ank
Del 4: ndsfrihed i uddannelse
nd og frihed i de frie grundskoler
Carsten Hjorth Pedersen og Michael Agerbo M rch
nd og frihed i h jskolen
Rasmus Kolby Rahbek
ndsfrihed og akademisk frihed
Heine Andersen
Del 5: Tids nd versus ndsfrihed
Tids nden - ndsfrihedens begr nsning?
Jens Erik Kristensen
Om forfatterne
nd, ndsfrihed og tids nd Begrebernes historie, id og aktualitet
Ove Korsgaard og Michael Agerbo M rch
Form let med bogen
Form let med denne bog er at bidrage til studier af begreberne nd, ndsfrihed og tids nd. Dog uden en ambition om at pr sentere en f lles forst else af disse begreber. Der er s ledes ikke tale om en grundbog eller en state of the art -udgivelse, men en antologi, der bidrager til en dybere forst else af ndsbegrebets forskellige aspekter. Da b de ndsfrihed og tids nd anvendes flittigt i daglig kommunikation og har reelle implikationer inden for eksempelvis politik, kommunikation, uddannelse og marketing, finder vi det afg rende med flere og mere grundige studier i begrebernes historie, id og aktualitet, end der hidtil har v ret her i landet.
Hvad er nd?
Men hvad forst s ved kernebegrebet nd? Det hersker der langtfra enighed om. Et opslag i ordbogen p ordnet.dk viser ikke mindre end seks forskellige betydninger af ordet nd, endda med flere underpunkter. Men en leksikalsk opremsning af ordets elastiske semantik er ikke nok til at indfange kompleksiteten, for selv blandt forskere, der anvender et ord med ens betydningsflade, vil man kunne identificere stor variation i den mere pr cise eksplicitering af betydningsindholdet.
I den filosofiske, teologiske og antropologiske t nkning kan der indkredses hele fem forst elser af begrebet nd: 1) nd som organisk princip, der binder alting - inklusive mennesket - sammen; 2) nd som det, der binder mennesket til det absolutte; 3) nd som selvforhold; 4) nd som udtryk for en skabende aktivitet; 5) nd som synonym for frihed, dvs. som en overskridelse af den organiske sammenh ng. S ogs inden for felter, der historisk har besk ftiget sig med ndsbegrebet, er variationen betragtelig.
nd er i mennesket, hvad pengene er i verden , h vder N.F.S. Grundtvig p vanlig slagkraftig vis. Sp ndvidden i ekspliciteringen af ndsbegrebet g r, at det historisk er blevet holdeplads for en lang r kke mere eller mindre dunkle ideer. Alligevel er det denne bogs grundl ggende position, at der g r noget uopgiveligt tabt, hvis ndsbegrebet kastes bort eller helt erstattes af andre begreber s som psyke, bevidsthed og spiritualitet. Det er if lge id historikeren Hans-J rgen Schanz endnu ikke sket i Danmark i samme omfang som for eksempel i Sverige, hvilket han finder, h nger sammen med Grundtvigs store indflydelse p det danske sprog og den kollektive bevidsthed. 1
Det mangetydige er alts noget uundg eligt ved begrebet nd , og derfor er det n dvendigt at skabe st rre klarhed over, hvordan begrebet har v ret brugt hos centrale t nkere, men ogs hvordan brugen af ordet har udviklet sig historisk, og hvordan en mere systematisk opklaring kan se ud. Alle tre aspekter bringes i spil i antologien.
Hvad er ndsfrihed?
ndsfrihed udg r et centralt begreb i nyere dansk skolehistorie, idet der i den nug ldende lov om folkeskolen st r, at hele skolens virke skal bygge p ndsfrihed, ligev rd og demokrati . ndsfrihed glider dog ofte under radaren i den offentlige debat, hvor andre termer s som demokrati, tolerance og ytringsfrihed bruges langt hyppigere. Og n r man bet nker, at begrebet p ingen m der er selvindlysende, virker dets centrale placering i et offentligt grundlagsdokument da ogs p faldende. Men vi tager det som en invitation til at belyse begrebet p ny, s vi kan kickstarte en faglig diskussion om begrebets betydning og anvendelse i dag.
I Danmark har Foreningen ndsfrihed, der blev grundlagt i 2018, fors gt at indkredse en definition af ndsfrihed. I foreningens vedt gter hedder det: ndsfrihed i et samfund betyder, at enkeltpersoner og grupper har frihed til at have deres overbevisning i religi se, politiske, livssynsm ssige og ideologiske sp rgsm l, udtrykke denne overbevisning, formidle den og handle i overensstemmelse med den. ndsfriheden afgr nses af medmenneskets ret til samme frihed . 2 Her understreges det kendte faktum, at frihed b de er frihed fra pression, tvang og indoktrinering og frihed til diskussion, mission, agitation og opdragelse.
En mere rettighedsorienteret tilgang til diskussionen om ndsfrihed vil fremh ve, at de individuelle og kollektive frihedsrettigheder, som er kn sat i grundloven, Den Europ iske Menneskerettighedskonvention og FN s Verdenserkl ring om Menneskerettigheder, s ger at sikre frihed for nden. Men i den danske ndsfrihedsforst else har det samtidig v ret et afg rende synspunkt, at ndsfrihed ikke kan sikres juridisk, men m v re forankret i en mellemmenneskelig livsform og tankeform. Det har lighedspunkter med Hal Kochs kendte udsagn, at demokrati er mere end en styreform, det er ogs en livsform. 3 ndsfriheden kan fremmes og beskyttes af juridiske rettigheder, men kan ikke udfolde sig uden konkrete menneskers bidrag i det daglige.
I antologien er ndsfrihed prim rt unders gt i forhold til skoleverdenen bredt forst et. Det er b de her, begrebet har v ret diskuteret mest ivrigt, og det er ogs alene her, det har f et en juridisk status, der g r det v rd at besk ftige sig fagligt dybdeg ende med.
Hvad er tids nd?
Tids nd er et fork tret begreb, der gjorde sit indtog i dansk sammenh ng op gennem 1800-tallet. Med begrebet ville man indkredse og sammenfatte samtidens kollektive nd , dens tidstypiske indstillinger, t nkem der, meninger, f lelser, stemninger, smag og tilb jeligheder, men samtidig ville man med begrebet ogs pejle samtidens udviklingsretninger.
Men selv om begrebet har v ret anf gtet og kritiseret som et vagt, luftigt og upr cist begreb, s lever og cirkulerer det i bedste velg ende og bruges den dag i dag med st rste selvf lge i medier og offentlige debatter. For n r det handler om at orientere sig i nutidens virvar eller om at udpege det nye, det s rlige eller det tidstypiske, kan man i kulturelle s vel som kommercielle sammenh nge tilsyneladende ikke undv re et s dant syntetiserende begreb.
N r det er relevant at inddrage begrebet tids nd i en diskussion om nd og ndsfrihed, skyldes det, at tids ndens mulige eksistens som en kulturel kendsgerning i princippet b de anf gter og i visse tilf lde direkte dementerer ideen om ndsfrihed. Det g lder fx, n r man i den offentlige debat eller i anmeldelser h vder, at en tanke eller id , et synspunkt eller en talem de er tidstypisk og i pagt med tids nden , er et ekko af tids nden eller ligefrem er underlagt tids ndens tryk . Dermed er der ogs angivet et fokusskifte fra et mere simpelt fokus p individer - herunder individets rettigheder og samspillet mellem individer - til et mere komplekst fokus p en overgribende kollektiv st rrelse, som pr ger og m ske endda determinerer det enkelte individ.
For begrebet tids nd rejser jo sp rgsm let: Hvordan v re en fri nd, hvis tids nden ud ver magt over sindene og dermed tendentielt undergraver ideen om ndsfrihed? Det kr ver uden tvivl, at sandheden har gode k r og hykleriet d rlige. Med andre ord: Modet til at sige sandheden uden tanke p , hvad det kan komme til at koste, markerer en vigtig forskel mellem tids nd og nd.
Bogens kapitler
Bidragene i antologien indg r i en treklang mellem det historiske forl g, de begrebsm ssige diskussioner og den faktiske brug af begreberne nd, ndsfrihed og tids nd. Artiklerne g r derfor naturligt fra historiske og systematiske unders gelser af nd til unders gelser af ndsfrihedsbegrebets anvendelse i skoleverdenen til en afsluttende artikel om tids nd. Bogens artikler falder i fem dele, som har hver sit fokus i forhold til den tematiske treklang. I det f lgende giver vi et kort overblik over bogens bidrag og opbygning.
F rste del best r af tre artikler, der er unders gelser af ndsbegrebet hos tre teologer, der formentlig har v ret - og stadig er - de mest indflydelsesrige, n r ndsbegrebet skal diskuteres i en dansk sammenh ng. Bo Kristian Holm skriver om ndsbegrebet hos Martin Luther (1483-1546), Pia S ltoft skriver om ndsbegrebet hos S ren Kierkegaard (1813-1855) og Katrine Fr kj r Baunvig skriver om ndsbegrebet hos N.F.S. Grundtvig (1783-1872). Anden dels tre kapitler h ver alts detaljeringsgraden i forhold til overbliksartiklen i f rste del, der omvendt var n dvendig for at se de tre bidrag i anden del i en st rre historisk og geografisk sammenh ng.
Bogens anden del er helliget studier i ndsfrihedsbegrebets historiske r