Grundtvigs skolevej

Thorstein Balle

Description

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) gik aldrig i skole, selvom der på den tid hvor han levede, ligefrem var skolepligt for alle børn mellem syv og fjorten år. Grundtvig blev, fordi han i lighed med mange andre bedre folks børn dengang fik hjemmeundervisning, fritaget for at gå i den offentlige almueskole – og havde således ingen vej til skole.
Når bogen alligevel hedder Grundtvigs skolevej, er det fordi han efter sin død faktisk fik en vej både til friskolen og til folkeskolen. Hans tanker om undervisning og oplysning fik stor indflydelse på den måde, den danske folkeskole udviklede sig fra omkring år 1900 og frem. Dette skete i forening med den såkaldte reformpædagogik, der kom til Danmark i 1920’erne, og som på flere områder havde fælles træk med grundtvigsk skoletænkning – tilsammen gjorde de den danske folkeskole enestående i international skolesammenhæng. Især blev tiden fra 1930 til 1960 en ’grundtvigsk guldalder’, hvor to folkeskolelove, to skoletilsynslove og to love om læreruddannelse blev gennemført under stærk påvirkning fra Grundtvigs tanker. Bogen behandler disse seks loves vedtagelse og undersøger den skolepolitiske diskurs i såvel folketingets forhandlinger og de centraladministrative love, bekendtgørelser, udvalgsrapporter mv. som blandt de professionelle skolefolk og skoleforskere gennem en analyse af deres udsagn i tidsskrifter, aviser og bøger.
Som baggrund for undersøgelserne og analyserne foretager bogen en udredning af begrebet virkningshistorie – og etablerer og gennemfører en metode til undersøgelse af konkret virkningshistorie. I dette tilfælde med særligt henblik på Grundtvigs forhold til folkeskolen. Resultatet er bl.a., at det i virkeligheden ikke er Grundtvig som person, men en fortolket forståelse af personen og hans tanker – eller påståede (!) tanker – som fik en virkningshistorie i folkeskolen. Hvem denne ’Grundtvig’ er, og hvordan vedkommendes virkning udfolder sig, gør bogen grundigt rede for.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 30 septembre 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788775970605
• Langue: Danish

Extrait

Grundtvigs skolevej
Bidrag til en forst else af f nomenet Grundtvigs virkningshistorie - belyst gennem begrebsanalyse og empiriske unders gelser af Grundtvigs virkning i folkeskolen i perioden 1930 til 1960
Thorstein Balle
Aarhus Universitetsforlag
GRUNDTVIGS SKOLEVEJ
Thorstein Balle og Aarhus Universitetsforlag 2022
Omslag: J rgen Sparre
Forsideillustration: P.C. Skovgaards tegning af Grundtvig, 1847
Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot
Tilrettel gning og sats: J rgen Sparre
Bogen er sat med Garamond Premiere Pro
E-bogs produktion: Narayana Press
ISBN: 9788775970605 (epub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
Center for Grundtvigforskning
Dansk Friskoleforening
Den frie L rerskole
Efterskoleforeningen
Frie Skolers L rerforening
Grundtvigsk Forum
N.F.S. Grundtvigs Fond
VELUX Fonden
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret.
Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
ETABLERING OG SAMMENH NG
Afhandlingens baggrund 1
KAPITEL I Afhandlingens rammer
I.1. Afhandlingens titel og afgr nsning
I.2. Et vigtigt forarbejde:
Myten om Grundtvigs indflydelse p den danske folkeskole
I.3. Tese og unders gelsessp rgsm l
I.4. Afhandlingens placering i Grundtvig-forskningen og den skolehistoriske forskning
4.1. Kriterier for udv lgelse af tekster til unders gelse
4.2. Unders gelse af forventningstekster
4.3. Skolehistoriske fremstillinger
4.4. Tekster med eksplicit fokus p Grundtvig og folkeskolen
BEGREBSAFKLARING
KAPITEL II Hvem er Grundtvig?
II.1. Indledning
II.2. Beskrivelse af fem forskellige Grundtvig-figurer
2.1. Personen Grundtvig
2.2. Teksten Grundtvig
2.3. Symbolet Grundtvig
2.4. Receptionen Grundtvig
2.5. Grundtvigs Arvtagere
2.5.1 Etikette og organisering
2.5.2 Stedfortr dere og agenter
2.5.3 Bestemmelse af indholdet i grundtvigianisme og det/de grundtvigske
2.6. Konstruktionen Grundtvig
II.3. Grundtvig-figurernes anvendelse hos forskellige grundtvigforskere
3.1. Hos Anders N rgaard
3.2. Hos Anders Pontoppidan Thyssen
3.3. Hos Henrik Yde
3.4. Hos Kim Arne Pedersen
II.4. Er det vigtigt at afg re sp rgsm let: Hvem er Grundtvig?
KAPITEL III Hvad er virkningshistorie?
III.1. Virkningshistorie i hermeneutisk forst else
III.2. Virkning
III.3. Virkningsindikatorer - et eksempel
III.4. Virkningshistorie bestemt af tid og sted - et eksempel
KAPITEL IV Hvad er folkeskolen?
IV.1. Udtrykket folkeskole i almindelighed
IV.2. Udtrykket folkeskole i afhandlingens betydning
KAPITEL V Hvordan etableres et analyseredskab til identificering af det grundtvigske skolesyn i forskellige tekster om folkeskolen?
V.1. Indledning
V.2. Grundtvigs grundopfattelser
V.3. Grundtvigs tanker om oplysning, undervisning og skole
V.4. Opstilling af grundtvigske diskursmark rer (GDM)
V.5. De grundtvigske brokker
EMPIRI
KAPITEL VI Lovgivning og diskurs om folkeskolen 1930 til 1960
VI.1. Indledning
VI.2. Lovgivningen
2.1. Ny l reruddannelseslov i 1930 og 1954
2.2. Ny tilsynslov i 1933 og 1949
2.3. Ny folkeskolelov i 1937 og 1958
VI.3. Hovedtemaer i den almene skolediskurs i forbindelse med vedtagelsen af folkeskolelovene i 1937 og 1958
3.1. Skolediskursen omkring 1937-loven
3.2. Skolediskursen omkring 1958-loven
KAPITEL VII En unders gelse af den professionelle skolediskurs i forbindelse med folkeskolelovene i 1937 og 1958
VII.1. Indkredsningen af den professionelle skolediskurs omkring 1937 og 1958
VII.2. Forventninger til den professionelle skolediskurs i tiden omkring i 1937 og 1958
VII.3. Diskursen i relevante tidsskrifter
3.1. Folkeskolen (FOSK)
3.2. K benhavns Kommuneskole (KK)
3.3. Bavnen
3.4. H jskolebladet (HSBL)
3.5. Vor Ungdom/Dansk p dagogisk Tidsskrift (VU/DPT)
3.6. Hjem og Skole (HOS)
3.7. For ldre og B rn - Organ for kristelig Opdragelse i skole og hjem (FOB)
3.8. For ldreraads-Tidende (FoTi) /Skoletilsynet (ST) / Skole og Samfund (SoS)
3.9. Konklusion om den professionelle skolediskurs i tidsskrifterne
VII.4. Diskursen i relevante skrifter fra centraladministrationen (CAM)
4.1. Bet nkning fra Den store Skolekommission 1923
4.2. CAM-skrifter udkommet i perioden 1930-1936
4.3. CAM-skrifter udkommet i perioden 1937-1958
4.4. Undervisningsvejledning for folkeskolen I og II ( Den Bl Bet nkning )
4.5. Konklusion p den professionelle skolediskurs i CAM-skrifterne
VII.5. Samlet konklusion p unders gelsen af den professionelle skolediskurs i forbindelse med folkeskolelovene i 1937 og 1958
KAPITEL VIII En unders gelse af J rgen J rgensens ( JJ) arbejde med folkeskolelovene i 1937 og 1958
VIII.1. Indledning
1.1. Om unders gelsens opbygning og sammenh ng
1.2. Om unders gelsens metode og begr nsning
1.2.1. JJ s privatarkiv p Rigsarkivet og dets brug som kilde
1.2.2. Vanskeligheder ved vurderingen af JJ s indsats
VIII.2. JJ s rolle og betydning
2.1. Kort biografi
2.2. JJ s tilh r til det grundtvigske
2.3. JJ s inspiration fra Grundtvigs tanker
2.4. Centrale opfattelser hos JJ s om skole og undervisning
2.4.1. Hjemmets betydning for l ring og opdragelse - og for ldrenes indflydelse p skolen
2.4.2. Opfattelsen af den grundtvig-koldske friskoles p virkning af folkeskolen
2.4.3. Skolens egenv rdi
2.4.4. Skolens m l som karakterdannelse og kundskabsformidling
2.4.5. L rernes frihed
2.4.6. Skolen sociale opgave
2.4.7. Skolen skal bygge p kristelig grund - med respekt for ndsfrihed
2.5. JJ og de nye skoletanker (reformp dagogikken)
2.6. JJ og de frie skolers folk - modstand og st tte
2.7. Opfattelsen af JJ s indsats for friskoleideer i folkeskolen
VIII.3. Konklusion p JJ s arbejde med 1937- og 1958-lovene set i grundtvigsk perspektiv
KAPITEL IX En unders gelse af Dansk Skoleforening 2 / Dansk Forening for Hjem og Skoles (DSF) virksomhed i perioden 1930 til 1960
IX.1. Indledning
1.1. Hvorfor DSF som eksempel p Grundtvigs virkningshistorie i folkeskolen?
1.2. Vurdering af kildemateriale samt metodiske problemer
IX.2. Historie og profil
2.1. DSF s form l og opgaver gennem historien
2.2. DSF s organisation, persongalleri og arbejdsform
2.3. DSF og det grundtvigske - Holger Kj rs betydning
2.4. Hjem og Skole - tidsskrift for DSF
IX.3. DSF og Grundtvigs virkningshistorie - to eksempler
3.1. Forskolel rerindeuddannelsen
3.2. Askovudvalget og 1958-loven
IX.4. Konklusion p DSF som del af Grundtvigs virkningshistorie
KAPITEL X Genius loci - en unders gelse af l reruddannelsen i perioden 1930 til 1960 som en vej mellem Grundtvig og folkeskolen
X.1. Indledning
X.2. Kilderne til unders gelsen
X.3. Forskning om Grundtvig og l reruddannelse
3.1. Dansk l reruddannelse 1791-2003 (Bind 1-3)
3.2. Keld Grinder-Hansen (2013): Den gode, den onde og den engagerede
3.3. Dan Ch. Christensen (1981): L rerinteresser og l reruddannelse
3.4 Hans Henrik Hjermitslev (2020): Grundtvigske seminarier 1840-1920
X.4. Kilde- og unders gelsesmetodiske problemstillinger i relation til kapitlets unders gelse
4.1. Forholdet mellem ide og praksis
4.2. Analyseredskabet GDML
X.5. Lovgivning p l reruddannelsesomr det i perioden 1930-1960
5.1. L reruddannelseslovgivning f r 1930
5.2. Lov om Seminarier af 15. april 1930
5.3. 1930-loven - reaktion og vurderingen uden for Folketinget
5.4. Lov om uddannelse af l rere til folkeskolen af 11. juni 1954
5.5. 1954-loven - reaktion og vurderingen uden for Folketinget
X.6. Seminarier og l reruddannelse - en del af Grundtvigs skolevej ?
KONKLUSION OG AFSLUTNING
KAPITEL XI Omrids af Grundtvigs virkningshistorie i folkeskolen i perioden 1960 til i dag
XI.1. Indledning - baggrund og unders gelsesmetode
XI.2. En GDM-analyse af folkeskolelovenes form l og en vurdering af FS-strukturen efter 1958
2.1. 1975-loven
2.2. 1993-loven
2.3. 2006-loven
2.4. 2014-loven
XI.3. En komparativ, diskursiv unders gelse af 20 friskolers og 20 folkeskolers selvbeskrivelser - ndrede p virkningsveje?
3.1. Udv lgelse af skoler
3.2. Analyse af skolernes selvbeskrivelser
XI.4. Konklusion p unders gelserne
KAPITEL XII Afhandlingens konklusioner og afslutning
XII.1. Indledning: Dobbelt udgangspunkt og dobbelt konklusion
XII.2. Konklusion 1: Afhandlingens arbejde med afklaring og etablering af redskaber til forskning om Grundtvigs virkningshistorie
XII.3. Konklusion 2: Afhandlingens unders gelsesresultater i forhold til antagelser, hidtidige forskning og tese
3.1. Resultat i forhold til antagelse, forskningstekster og myteunders gelse
3.2. Resultat i forhold til tese
XII.4. Nye forskningomr der
LITTERATUR OG BILAG
Forkortelser
Litteraturlister
B ger og artikler
Tidsskrifter - som har gennemg et GDM-analyse
Skrifter af Grundtvig
Love, bet nkninger, vejledninger mv. fra Undervisningsministeriet
Anvendt litteratur om de enkelte seminarier udgivet af dem selv
Bilag 1 Forskningstekster med forventet relevans for beskrivelse af forholdet mellem Grundtvig og folkeskolen - i afhandlingen ben vnt forventningstekster
Bilag 2 Om unders gelsen i 2018 af 20 folkeskolers og 20 friskolers selvbeskrivelser
Bilag 3 Om unders gelsen i 2021 af 20 folkeskolers selvbeskrivelser
Bilag 4 Form lsformuleringer i skiftende folkeskolelove siden 1937
Bilag 5 Dokumentation af grundtvigske seminarier og deres ledere
Bilag 6 Summarisk opstilling af analyseredskaberne GV, GDM og GDML
Bilag 7 Mailkorrespondance mellem Yvonne Monrad, DLF og Thorstein Balle
Noter
ETABLERING OG SAMMENH NG
Afhandlingens baggrund
Baggrunden for mit arbejde med afhandlingen er dels en praktisk omst ndighed i mit arbejdsliv, dels nogle udtalelser om Grundtvigs virkning i folkeskolen. Den praktiske omst ndighed var min ans ttelse i 1999 som leder for forskningsinstitutionen Nornesalen. Her var det forventningen, at lederen, ud over at lede institutionen, valgte sig et forskningsprojekt inden for