Livsvæsen

Lars Albinus

Description

Vi kan læse i Bibelen, at Gud skabte mennesket i sit billede, men hvor kommer menneskets billede af sig selv og det guddommelige fra? Ved at rette blikket mod religionerne og deres fortællinger bliver det tydeligt, at forestillinger om dyret indtager en afgørende rolle, når mennesket på den ene side prøver at forstå sig selv som andet og mere end et dyr og på den anden side som andet og mindre end guddommelig.
Ud fra begrebet livsvæsen, der dels omfatter dyr, mennesker og guder som levende væsener, dels livets eget væsen, afdækker Lars Albinus, lektor i religionsfilosofi, hvordan dyr og deres livsvilkår har påvirket menneskers kultur, myter og tænkning i mere end 30.000 år. Lige fra det moderne menneskes dagligdag, hvor økofeminister sammenligner husdyrhold med fastlåste kvinderoller, til de fortidsmennesker, der på hulemalerierne i Chauvetgrotten kun afbildede seks mennesker, men over 400 dyr og gav dem et guddommeligt skær.
Bogen undersøger en række forskellige aspekter af forholdet mellem dyret, mennesket og det guddommelige, men det centrale spørgsmål forbliver dog det samme: Hvordan forstår vi dyret i lyset af os selv og os selv i lyset af dyret? Religion, filosofi og litteratur giver os forskellige svar, men rummer alligevel en fælles klangbund: Dyret fremstår på den ene side som fortroligt og kendt og på den anden side som utilgængeligt og fremmedartet; det synes med andre ord at repræsentere en form for immanent transcendens.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 28 septembre 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772197234
• Langue: Danish

Extrait

Lars Albinus
LIVSV SEN
Om forholdet mellem dyret, mennesket og det guddommelige
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
LIVSV SEN Om forholdet mellem dyret, mennesket og det guddommelige Lars Albinus og Aarhus Universitetsforlag 2021 Omslag: J rgen Sparre Forsideillustration: Hieronymus p bodsophold i naturen , Cranach den ldre (1525). Innsbruck, Tiroler Landesmuseum Ferdinandeum, ltere kunstgeschichtliche Sammlung, Inv. No. Gem 116. Foto: Tiroler Landesmuseen Tilrettel gning og sats: J rgen Sparre Forlagsredaktion: Bj rn Rabjerg Bogen er sat med Warnock Pro E-bog produktion: Narayana Press, Gylling ISBN 978 87 7219 723 4 (e-pub)
Aarhus Universitetsforlag unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra: Aarhus Universitets Forskningsfond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Forlaget har s vidt muligt afklaret alle ophavsrettigheder til bogens illustrationer. Eventuelle kr nkelser af ophavsretten er sket utilsigtet. Retm ssige krav vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.
Indhold
Forord
Indledning
KAPITEL 1 En vrimmel af dyr
KAPITEL 2 Relationer mellem mennesker og dyr som sp rgehorisont - nogle metodiske og teoretiske overvejelser
2.1. Indledende bem rkninger
2.2. Positionering: en antropologisk kontrovers
2.3. En diskussion om animisme
2.4. Subjektbegrebet hos F lix Guattari (under inddragelse af Jakob von Uexk lls begreb om betydning)
2.5. Bliven-dyr
KAPITEL 3 Symbolske og konkrete relationer mellem mennesker og dyr I
3.1. Hulemalerierne
3.2. Totemisme
3.3. Forsvindingspunktet mellem mennesker og dyr
3.4. De konkrete dyr
KAPITEL 4 Dyret i kristen optik
4.1. Genesis
4.2. Fagkritiske bem rkninger (Aaron Gross)
KAPITEL 5 Menneskets Anden
5.1. Hvad er et menneske?
5.2. Dyret i mennesket (Friedrich Nietzsche)
Ekskurs om offerlammet
KAPITEL 6 Frans og dyrene
KAPITEL 7 Det n gne liv - eller: mennesket og dyret i det bne (Giorgio Agamben)
KAPITEL 8 En kommentar til Aristoteles
KAPITEL 9 Forskellen i menneskets og dyrets v rem de
9.1. Martin Heideggers tese
9.2. Indvendinger
KAPITEL 10 Kattens dekonstruktive blik (Jacques Derrida)
10. 1. Ekskurs om maskinismen hos Guattari og Agamben
KAPITEL 11 Dyrets m rke
KAPITEL 12 Bestiariernes fantasmatiske fauna
12.1. Physiologos
12.2. Bodley 764
12.3. Aben og den antropologiske maskine
12.4. Fra guddommelighed til naturlighed
12.5. Et kinesisk bestiarie
12.6. Hieronymus og l ven
KAPITEL 13 Symbolske og konkrete relationer mellem mennesker og dyr II
13.1. Dyr og helgener
13.2. Dyrene for retten
KAPITEL 14 Offerdyret
KAPITEL 15 Guder, dyr og mennesker i forvandlinger og blandinger
15.1. Transformationer (et gr sk-romersk, et kinesisk og et indiansk eksempel)
15.2. Hybrider (det gyptiske eksempel)
15.3. Hellige dyr i Indien og Kina
KAPITEL 16 Menneskedyret p skrift - eller hvorledes det litter re dyr kan siges at inkarnere guden!
16. 1. Det litter re dyr (Milan Kundera, Robert Musil, Andrej Platonov og Clarice Lispector)
16.2. Kafkas animalske Anden
16.3. Zoopoetikken
16.4. Det nye menneske
KAPITEL 17 ndens tilbagetog - eller till bet til en ny begyndelse?
Konklusion
Epilog
Appendiks
Sagregister
Navneregister
Litteratur
Songez-y, un m taphysicien n a , pour constituer le syst me du monde, que le cri perferctionn des singes et des chiens
(T nk p , at en metafysiker ikke har andet at konstituere verdenssystemet med end abernes og hundenes fuldkommengjorte skrig)
A NATOLE F RANCE
P nta ta gin mena mpsykha homogen dei nom tsein
(Alt, der er f dt med liv, skal betragtes som besl gtet)
P YTHAGORAS
Quand on parle du loup , on voit sa queue
(N r man taler om ulven, ser man dens hale)
F RANSK TALEM DE
Forord
Det begyndte med en id og et undervisningsforl b p afdeling for Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Siden udvidede det sig til et st rre forskningsarbejde, der nu er bragt til ende. Eller egentlig er der stadig - som allerede dengang med holdet af studerende - kun tale om en bning, en sp rgehorisont, der n ppe finder et endegyldigt svar. Men der er kommet en bog ud af det, og med den h ber jeg at stimulere interessen hos en st rre l serkreds for problemstillingen. Det handler om menneskets forhold til dyret i religion, filosofi og litteratur. Eller mere pr cist drejer det sig om at s tte fokus p det livsv sen, der fordelt p dyr, mennesker og guder str kker sig fra et biologisk grundlag til en symbolsk horisont i forskellige kulturer. En stor tak skylder jeg Aarhus Universitets Forskningsfond og Aage og Johanne Luis-Hansens Fond, som har finansieret bogens udgivelse hos Aarhus Universitetsforlag. En uforbeholden tak skal derfor ogs rettes til forlagschef Ulrik Hvilsh j, som fandt manuskriptet udgivelsesv rdigt, til Julie Pedersen, der har indhentet rettigheder til at trykke billedmaterialet, og til J rgen Sparre, der har s rget for den grafiske ops tning. En s rlig tak skal rettes til redakt r Bj rn Rabjerg, som med us dvanlig flid og omhu har gjort alt, hvad man overhovedet kunne forvente for at f s fejlfri en bog ud af det som muligt. Tak ogs til Hans J rgen Lundager Jensen, som p et tidligt stadie foretog en kyndig fagf llebed mmelse af manuskriptet, og til Hans rb k, hvis opm rksomme korrekturl sning har v ret i s rklasse. Her er resultatet. Hvad der i vrigt m tte restere af fejl - eller opfattes som m rkv rdigheder i tankegang og fremstilling - er forfatteren alene ansvarlig for. Og s endelig en tak til dig, k re l ser, som har fattet interesse for bogen.
Lars Albinus, august 2021

Lamassu (assyrisk guddom). Neo-assyrisk stenrelief, ca. 883-859 f.Kr. Fotograf: Gary Todd / Flickr / public domain.
Indledning
Mennesket er et dyr med en lang r kke till gspr dikater: Det er et politisk dyr, et oprejst, t jbekl dt, r dmende, sprogbrugende, abstraherende, selvreflekterende, l gnagtigt og sandhedss gende dyr, men immerv k et dyr, set i biologiens optik. Det er i vrigt ogs kun mennesker, der t nker i biologi. Det betyder, at vi b de indlemmer os blandt og udelukker os fra det livsv sen, vi kalder et dyr. Men mennesker har ogs gennem tiden og i andre kulturer gjort sig andre tanker. Man har ret dyrene som guder og guderne som dyr. Denne bog sp rger: Hvorfor mon? t er sikkert, menneskets syn p dyr af alle slags har haft stor betydning for dets selvforst else som menneske. Det viser sig i forskellige kulturelle sammenh nge, s vel n re som fjerne, s vel i fortid som nutid. Jeg vil i det f lgende bev ge mig rundt imellem disse sammenh nge i fors get p at tr kke ligheder og forskelle frem i lyset.
Bogen henvender sig til l sere, som interesserer sig for religion og filosofi og ikke mindst for dyr - dog prim rt dyr som symbol og metafor. Den udspringer af et forskningsarbejde, der bev ger sig mellem dyrenes betydning i religion, filosofi, litteratur og en aktuel kokritisk diskurs. Jeg veksler mellem en filosofisk og en religionsf nomenologisk optik, vel vidende at forbindelsen mellem de to sp rgehorisonter ikke altid synes umiddelbart n rliggende eller gennemskuelig. Hvad jeg fors ger at vise, er, at dyret i alle tilf lde markerer en gr nse i den menneskelige forestillingsverden mellem det erkendbare og det ikke-erkendbare. Det ledende sp rgsm l lyder: Hvorfor og hvordan har dyret (gennem menneskehedens historie fra de pal olitiske hulemalerier over diverse religi se traditioner til moderne litteratur og filosofi) spillet en rolle i menneskets forst else af sig selv og af livet selv som liv betragtet, herunder ogs den usynlige virkelighedsdimension, som er religionernes s rkende? Bogen hedder Livsv sen , fordi dens grundl ggende tese er, at tanken om et levende v sen - og dertil selve livets v sen - er det, der skaber forbindelsen mellem dyr, mennesker og guder i religionernes verden, og samtidig det, der forbliver en g de i filosofiens og litteraturens optik. I dyret konfigurerer det kendte og det fremmede sig i en immanent transcendens , noget uudgrundeligt i det umiddelbare n rv r. Som Heidegger skriver:
Af alt det v rende, som findes, er det organiske v sen formodentlig d t, som vi har sv rest ved at t nke os, fordi det dels i en vis forstand er allermest besl gtet med os, dels alligevel er adskilt ved en afgrund fra vort ek-sistente v sen. Derimod kunne det se ud, som om det guddommelige v sen var os n rmere end det fremmedartede ved de organiske v sener - n rmere nemlig i en vis v sens-fjernhed, der som fjernhed alligevel er vort eksistente v sen mere fortroligt end det, knap t nkelige, afgrundsdybe, k delige sl gtskab med dyret. (1988, 38)
Som jeg kommer ind p nedenfor i kap. 9 , ender Heidegger med at tolke dyrets forskellighed fra mennesket som verdensfattighed. Anderledes forholder det sig som sagt i religionernes verden, i s rdeleshed hos diverse stammefolk, der netop gennem dyret, ja gennem det levende, organiske, indg r i et forhold til det guddommelige. Dyret betragtes som et ufravigeligt element i verdens mening.

Dyr af alle slags appellerer til menneskets fantasi, hvad b rn er de bedste vidnesbyrd om, og netop i den barnlige forestillingsverden, hvor dyr kan tale og i det hele taget udviser menneskelige tr k, ligger roden til et selvforhold, der som en skygge f lger med ind i de voksnes verden. Skyggen er blegnet gr nsende til det usynlige i en moderne h jteknologisk og hyperrationalistisk kultur. Men hvad vi l nge har v ret tilb jelige til at overse i den vestlige verdens eminente evne til human selvovervurdering er, i hvor h j grad man i forskellige kulturer har forst et ikke blot sig selv, men ogs en usynlig virkelighedsdimension, i lyset af dyrene. I en vis forstand g r vi det stadig, selvom det hovedsagelig sker p en camoufleret m de. Dyrene er det andet , b de i forhold til vores sprogligt baserede omgang med hinanden og - hvad der selvf lgelig relaterer sig hert