Om tegn

Ole Togeby

Description

Takket vAere vores smartphones og al mulig anden digital kommunikation kommer der flere tegn til verden end nogensinde for. Vi er altid tilgAengelige for hinanden og udveksler dagligt utallige ord, emojier og billeder - og det er ofte nAermest umuligt at skelne de Aegte visuelle fremstillinger fra de manipulerede. Derfor er semiotikken - videnskaben om tegn - sa vigtig. For tegn er essentielle for vores bevidsthed og individualitet; de er unikt menneskelige og udgor den lim, der binder vores samfund sammen. Men for de fleste af os gAelder det, at vores semiotiske evner ikke er nAer sa udviklede som den teknik, der har muliggjort tegnenes mangfoldighed, og vi er hverken dannet eller uddannet til at handtere eller orientere os i denne jungle af analoge, konventionelle og situationelle tegn, som alle sammen krAever sansning, tydning og tolkning. Men der er hjAelp at hente i Om tegn af Ole Togeby, professor emeritus i nordisk sprog ved Aarhus Universitet, der blandt andet stiller sporgsmalet, om et billede siger mere end tusind ord.

Sujets

• Philosophie
• Philosophie du langage
• Philosophie et théologie
• Philosophy
• Semiotics
• Language

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 13 décembre 2019
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772190983
• Langue: Danish

Extrait

Ole Togeby
Om tegn
Aarhus Universitetsforlag
Om tegn
forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2019
Omslag: Camilla J rgensen, Trefold
Tilrettel gning og sats: Narayana Press
Forlagsredaktion: Bj rn Rabjerg
Billedredaktion: Emilie Winther Jensen
Bogen er sat med Minion
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 098 3
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra Aarhus Universitets Forskningsfond
Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner, der har indg et aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen n vnte rammer.
Forlaget har s vidt muligt afklaret alle ophavsrettigheder til bogens illustrationer. Eventuelle kr nkelser af ophavsretten er sket ufrivilligt og utilsigtet. Retm ssige krav vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.
INDHOLD
FORORD OM TEGN
I. SYV TEGNMODELLER
1. Ordet tegn
2. Kommunikative tegn
3. Stimuluserstatningstegn
4. Tosidige sprogtegn
5. Tresidige tegn
6. Peirces indekser
7. Propositionelle tegn
8. Funktionelle tegn
9. Refleksive og sociale handlingstegn
10. Multimodale, kommunikative tegn
11. Sekssidig model over det kommunikative tegn
II. TEGN ER FORM MED OMHED
A. DEFINITIONEN P BEGREBET TEGN
12. Mindstetegn
13. Den hermeneutiske cirkel i diskursiv forst else
14. Kriterier p tegnskab
B. FORM
15. M rkbar form og saliens
16. Afgr nsning, indramning, kerne og t rskler
17. Sansning og tydning
18. Gestaltning
19. Sanseintegration - at se noget som noget
20. Tydning som genstand, artefakt eller tegn
21. Hemmelige tegn
C. INTENTION
22. Hildekind indtog riget. Gard huggede
23. Information - forskelle der g r en forskel
24. Ordene samme og forskellig
25. Sanseforskelle og opfattelses kvivalenter
26. Kennst du das Land, wo die Zitronen bl hn?
27. Foruds ttelser og underforst elser
28. Fiktion: henvisning p skr mt
29. Ironi og sarkasme
D. OMHED
30. Omhed
31. Perceptuel analogi og konventionel kvivalens
32. Situationalitet
33. Gaden er et hav af tegn - l r at sv mme!
34. Pegning
35. Fire typer af mening
36. Konceptuel mening
37. Propositionel mening
38. Informationel mening
39. Interaktionel mening
40. Komplet mening
E. MULTIMODALITET
41. Hvad er multimodalitet?
42. Multimodale tegnensembler
43. Tegn er multimodale
44. Stil, Tor og midg rdsormen
45. Trumps h ndtryk
46. Skriftsnit
47. Hvor mange modaliteter findes der?
F. SOCIALITET
48. Sociale kendsgerninger og konstituerende regler
49. Alt bliver forvandlet sk nt intet er ndret
50. Med tegn skal man land bygge
III. TEGNENES OPST EN OG UDVIKLING
51. Tillid og empati
52. Samarbejde
53. F lles opm rksomhed, individuelt perspektiv og intentionsafl sning
54. Udviklingen af tegn
55. Sprogenes historie
56. Symbolske genstande og billeder
57. Sj llandske h ndtegn
58. Udviklingen af fonetisk skrift
IV. TEGNTYPER
59. Peirces ti tegntyper
60. Ti andre typer af tegn
61. Artikulation
62. Sproget ro
63. Redundans og mening
64. Homonymi og dobbeltartikulation
65. Analoge kvaliteter og konventionelle kategorier
66. L gneren Epimenides
67. Multimodalitet og modalitetsblanding
68. Billeder med tekst
69. Tekst med billeder
70. Piktogrammer, f rdselstavler og emojier
71. Piktograminventar
72. Diagrammer
73. Symboler
V. SIGER ET BILLEDE MERE END 1.000 ORD?
74. Abu Ghraib
75. Hurtig og langsom t nkning
76. Intuition og r sonnement
77. En bombe i turbanen
78. Charlie Hebdo
79. Gobelinen Yngre Glyksborgere
80. Kongen p den hvide hest
81. Ordene og sagen
82. Billederne og sagen
83. Profeten M som rondellhund
84. Ordene og billederne
SLUTNING
85. Om tegn
LITTERATURLISTE
WEBSITES
FORORD OM TEGN
Dette er en bog om semiotik, l ren om tegn. Men hvad er tegn n r det ikke blot er tegns tning, tegngivning og tegninger? Tegn er ogs det der skaber forbindelsen mellem den enkeltes private bevidsthed og den materielle og offentlige verden.
Ren Descartes mente at forbindelsen mellem bevidstheden og materien gik gennem koglekirtlen, en lille kogleformet kirtel i hjernen (epifysen, som producerer s vnhormonet melatonin). Hans tanker om koglekirtlen er forkastet i dag, men hans problem har vel ikke fundet sin endelige l sning: Hvordan p virker den materielle verden - som vi mener er restl st bestemt af naturlove - vores tanker, og hvorledes kan vores uh ndgribelige og private tanker - som vi tror er frie - styre vores krop og derigennem p virke den ydre materielle og sociale verden?
Det er her tegnene kommer ind. De er nemlig for os mennesker et middel til at samarbejde om at kende hinandens - og dermed ogs vores egne - tanker om den materielle verden, et middel som man m antage at dyr ikke har, i hvert fald ikke p samme niveau som os. Gennem tegnene f r vi forestillingen om at de tanker jeg har om verden, i store tr k er de samme tanker som I andre har, om b de den materielle verden (fx at jorden er rund) og den sociale verden (fx at Margrethe er dronning af Danmark). Tegnene giver os - gennem forestillingen om at vi har de samme tanker - en vi-realitet som dyr n ppe har. Mellem min private jeg-bevidsthedsverden og den materielle og offentlige tingsverden er der s ledes en social vi-verden der forbinder det private med det offentlige og bevidstheden med materien. Verden er blevet vores, ikke blot min, den er noget vi i f llesskab kan erkende og ndre.
I semiotikken, l ren om tegnene, n vnes kun sj ldent denne foruds tning om at brugen af tegn g r det muligt for os at t nke (stort set) de samme tanker om tingene og hinanden. Det er det der skal udforskes i denne bog, som ikke er empirisk kognitionsforskning (med sp rgsm l som: Hvem bruger hvilke tegn til hvad?), men snarere filosofi (Hvordan kan vi i det hele taget t nke det samme ved hj lp af tegn?).
Fidusen med tegn er at de er information om noget andet end sig selv. Denne omhedsrelation er den omvendte af rsagsrelationen. N r tegnet X i situationen K fremkalder tanken Y hos tegntolkeren, er tanken Y om et tredje f nomen: Z, det som tegnet er om . Det er om omhed denne bog handler.
Bogen har v ret l nge undervejs; den har v ret diskuteret i den mindre Pragmatikkredsen hvis medlemmer alle takkes for diskussion, kommentarer og input uden at de dermed f r ansvar for bogens form. Og problemerne med copyrightregler for hvordan man citerer andres tegn, har forlaget efter lang tids arbejde f et l st tilfredsstillende.
Ole Togeby, Aarhus, september 2019
I. SYV TEGNMODELLER
1. Ordet tegn ; 2. Kommunikative tegn; 3. Stimuluserstatningstegn; 4. Tosidige tegn; 5. Tresidige tegn; 6. Peirces indekser; 7. Propositionelle tegn; 8. Funktionelle tegn; 9. Refleksive og sociale handlingstegn; 10. Multimodale kommunikative tegn; 11. Sekssidig model over det kommunikative tegn.
1. Ordet tegn
I sten stiger solen op , siger vi; imidlertid ved vi godt at det ikke er solen der stiger op, men jorden som vi st r p , der drejer rundt om sin egen akse. Den sproglige s tning foruds tter alts et verdensbillede som vi ved er forkert, og alligevel kan vi ikke omtale det vi ser, p anden m de end s dan som vi oplever det: at solen stiger op.
M ske er det lige s forkert n r vi siger at billedet forestiller Tordenskjold , eller at Tordenskjold han var polisk betyder at Peter Wessel var underfundig : Det er m ske snarere s dan at maleren med billedet angiver hvordan Tordenskjold skal opfattes , og at digteren med verselinjen angiver at Tordenskjold skal opfattes som underfundig. M den vi taler om tingene p , r ber i hvilket perspektiv vi oplever dem, og hvilken plads de udfylder i vores verdensbillede. Men m ske vil en n rmere unders gelse vise at tegnene slet ikke er s dan som vi taler om dem.
Pr v at sammenligne f lgende s tninger der er fundet p nettet og indeholder ordet tegn:

a. Det semitiske sprog har kun tegn for konsonanterne.
b. Han venter p tegn fra bjergf reren til at han kan starte turen ned over den uber rte sne.
c. I k rlighedslivet er der tegn til at du kommer til at give mere end du f r igen.
d. Tretten tegn p at du er blevet gammel: 1. Planterne i din stue er i live.
e. En snegl p vejen er tegn p regn i Spanien.
L g f rst m rke til at der kan komme forskellige pr positioner efter ordet tegn; det indeb rer at tegn for, tegn til og tegn p ikke blot betegner et og samme f nomen, fx en materiel genstand, men mindst tre forskellige relationer mellem to forskellige ting i verden: formen og meningen. I (a) betyder tegn for s ledes noget (et bogstav) som er notation for noget (en lyd) ; i (b) betyder tegn til den enes signal om at den anden kan eller skal handle ; i (c) betyder tegn til noget manifest der er tilf ldet (i dette horoskop stjernernes konstellation), der er indicium eller varsel om at noget vil ske ; i (d) betyder tegn p noget manifest der er indicium for eller spor af at noget andet er tilf ldet (eller er sket) ; og i (e) betyder tegn p noget manifest der er tilf ldet, der er varsel om at noget vil ske , dvs. det samme som (c).
L g m rke til at det kun er tekstelementer, som fraser, ord, stavelser eller bogstaver der kan v re tegn for noget , kun hele handlinger (og alts ikke tekstelementer som fx bogstaver) der kan v re tegn til i betydningen signal til den andens handling , og kun begivenheder eller hele situationer (og alts hverken bogstaver eller afsenderens handling) der kan v re tegn p i betydningen indicium om at noget er tilf ldet. L g m rke til at pr positionen til i (c) er brugt anderledes end i (b); et varsel (indicium) fremstilles som om det er himlens magter der sender et signal til folk om hvad de skal g re.
Ordet tegn betyder - som det ses - forskellige ting afh ngigt af hvilken pr position der er knyttet til det; ordet kan betyde i) notation for , ii) signal til og iii) indicium om med forskellige underkategorier: iiia) varsel om noget fremtidigt , iiib) spor efter noget forti