Venskab

Jonas Holst

Description

Venner! Engang skulle vi have dem for hele livet. I dag skifter vi ud og rydder op i dem med et par hurtige klik på Facebook. For venskabets tidligere livslange
forplig­telse af loyalitet og fortrolighed erstattes i den digitale tidsalder ofte af kortvarige og overfladiske relationer. Men uanset naturen af vores venskaber gælder det gamle ordsprog stadig: Vis mig dine venner, og jeg skal sige dig, hvem du er. I dag er det måske mere sandt end nogensinde.
I Venskab. Det gode mellem mennesker gør filosof og idehistoriker Jonas Holst regnskabet op for vores ven­skaber. Det gør han både ved at undersøge begrebets idehistoriske betydning og udvikling fra Sokrates til Hannah Arendt. Og ved at analysere nogle helt særlige venskaber fra det 20. århundredes populærkultur, heriblandt Bilbo og Gandalf i Ringenes herre og Tore og Janus i Den kroniske uskyld. Til slut giver han sit bud på, hvad det er, der gør venskab så universelt. Og hvorfor vi gerne vil indgå i venskaber, selvom de ikke nødvendigvis holder hele livet.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 06 novembre 2015
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771840735
• Langue: Danish

Extrait

Jonas Holst
VENSKAB
Det gode mellem mennesker
INTRO
Venskabets betydning
Hvilken betydning har venskab i vores senmoderne tilv relse? Nogle vil m ske sige, at det ikke har den store betydning, mens andre vil till gge det en v sentlig st rre betydning. Svaret p sp rgsm let vil afh nge af en r kke forhold, som hvert menneske p forskellig vis er bestemt af - k n, alder, opv kst, livsomst ndigheder og kulturtradition - og det vil derfor v re udformet p mangfoldige m der.
Mange vil sikkert kunne nikke genkendende til f lgende almenmenneskelige erfaring af venskabet og dets betydningsfuldhed: I barndoms- og ungdoms rene har de fleste mennesker haft en st rre eller mindre kreds af venner, som med tiden ver en v sentlig indflydelse p deres tilv relse og m ske endda kommer til at bestemme den p godt og ondt. Som barn eller ung er man ikke n dvendigvis opm rksom p denne st rke indflydelse, men ser man senere tilbage p sit liv, kan det vise sig, at en eller flere venner har v ret afg rende for ens livsf relse og stadigv k st r som emblematiske for den tid. Steder, begivenheder, rejser og samtaler f r en s rlig betydning igennem det venskab, man har delt med andre.
Nogle forbliver venner livet igennem uden at forbinde deres venskab med en bestemt alder, mens andre omtaler hinanden som barndoms- eller ungdomsvenner. Karakteristisk for de fleste venskaber er, at de er opst et ved, at to eller flere over et l ngere tidsrum har v ret f lles om interesser og aktiviteter, som har bragt dem t ttere p hinanden. N rhed og n rv r h rer med til ethvert venskab, som dog ikke beh ver at lide skade af, at vennerne er v k fra hinanden gennem l ngere tid. Mange venner vil kende til d t ikke at have set hinanden i revis og ved deres gensyn genoptage forbindelsen, som var det forleden dag, de sidst havde talt sammen. Fjernheden t rer ikke n dvendigvis p venskabet, som b de kan rumme det n re og det fjerne uden af den grund at g i stykker.
Forsvinder de livslange venskaber med den gede mobilitet i en befolkningsgruppe? Det er muligt, at det forholder sig s dan, men det m v re vanskeligt at bel gge med empirisk materiale, for hvem ved, om parterne fortsat ser hinanden som venner, selvom de ikke har v ret sammen med hinanden i revis. Der er nok snarere tale om en tendens end om en lovm ssighed, for venskaber beh ver ikke at blive opl st p grund af afstand. Venner har igennem historien fundet m der at overkomme afstanden p , og traditionelt har brevkorrespondancer v ret gedigne brobyggere, der holdt forbindelser i live og gav h b om gensyn. I dag, hvor vores mobilitet er get drastisk som f lge af den omfattende globaliseringsb lge, er nye medier blevet opfundet, der fungerer som kontaktflader mellem mennesker; eller rettere har de selvsamme medier, som er med til at skabe globaliseringsb lgen, indbygget m der, der g r det muligt for mennesker verden over at bevare kontakten til hinanden.
Det er n ppe tilf ldigt, at over en milliard brugere af Facebook kalder deres kontakter venner - og ikke kolleger, kammerater eller noget helt tredje. Brugerne nsker at have en personlig, uformel kontakt med hinanden p afstand, der bevarer en vis form for diskretion. Det er pr cis det, termen venner kan tilbyde. Facebook er et virtuelt m dested, hvor man kan offentligg re sine interesser, smagsdomme og vrige aktiviteter, som var man forsamlet med sine venner omkring et bord i lystig samtale eller diskussion. Sp rgsm let er imidlertid, om Facebook kan erstatte det, som venskab st r for, og om d t at have venner p Facebook svarer til at v re venner i virkeligheden.
S snart vi begynder at forholde os til s danne sp rgsm l, kommer vi i ber ring med grundl ggende filosofiske temaer, s som hvad gte venskab er, og hvad der karakteriserer den s kaldte virkelighed uden for sk rmen? Facebook betyder direkte oversat ansigtsbogen eller - som nogen sp gefuldt har kaldt den - fj sbogen , og det er netop, hvad internetstedet fors ger at v re ved begyndelsen af det 21. rhundrede, hvor face to face -relationer i stadig stigende grad erstattes af interface -m der. Facebook genopliver en gammel dr m hos mange venner om at st i en l bende onlinekorrespondance med hinanden, hvor hver part i venskabsnetv rket kan sende sine seneste opdateringer p skrift eller i billeder. Et venskab, der prim rt bygger p og opretholdes gennem et medium som internet, er imidlertid i fare for at blive p overfladen, hvis det holdes i live af, at vennerne iscenes tter og udstiller sig selv og hinanden.
I dag er det muligt at have venner p de sociale medier uden nogensinde at have m dt dem endsige l rt dem at kende. Snarere end sociale kan disse medier forekomme at v re temmelig asociale , hvis vi med socialitet forst r d t at komme sammen og v re sammen om noget i f llesskab. Det senmoderne interface kan om muligt fungere som kontaktflade og kontaktskaber mellem mennesker, men det vil n ppe nogensinde blive en fuldgyldig erstatning for m det face to face . I sit hovedv rk Totalitet og uendelighed fra 1961 h vdede den franske filosof Emmanuel L vinas (1906-1995), at det menneskelige m de ansigt til ansigt rummer et unikt n rv r, som ikke kan erstattes af noget medium. Ansigtet er det ved mit medmenneske, som jeg ikke kan komme bag om og f greb om, som var der tale om en sk rm, men det udtrykker tilstedev relsen af et menneske, som jeg kun kan modtage forfra og indg i et f llesskab med uden en sk rm imellem os. At modtage et andet menneskes ansigt udg r socialitetens etiske begivenhed par excellence, skriver L vinas, og han udpeger den mundtlige dialog i g stfrihed og venskab som det afg rende sted for denne begivenheds indtr ffen.
Til trods for at venner ikke altid kan v re sammen i det levende n rv r ansigt til ansigt, st r fjernhed som n vnt ikke i noget mods tningsforhold til venskab, men h rer med til det som den afstand, der til alle tider har karakteriseret venners relationer til hinanden. Afstanden bliver hverken for stor eller truende, s l nge det er dem selv, der indr mmer hinanden den forn dne plads til fortsat at v re sig selv. Det er for eksempel sj ldent, at venner bor sammen, og n r de g r det, har de som regel hver deres rum, som de kan tr kke sig tilbage til. Det er kendetegnende for den diskretion og respekt, som er venskabsrelationen iboende. Venner kommer gerne p bes g hos hinanden eller falder indenfor , som vi ogs kalder det uforberedte m de, hvor parterne bliver til henholdsvis v rter for og g ster hos hinanden. I denne bogs titel refererer mellem til netop den afstand, der midt i alt det, som venner deler, holder et rum bent - et mellemv rende - parterne imellem, inden for hvilket de kan modtage og komme i kontakt med hinanden, men ogs diskret bevare en afstand.
Dette mellemv rende udg res gerne af et hus eller et bord, hvor de forsamlede kan dele f lles goder som mad og drikke, der ofte synes at smage bedre i venners selskab. Hvor mange venskaber er ikke kommet i stand og er om muligt blevet cementeret ved et m ltid. T nk blot p et legendarisk et af slagsen, det bibelske p skem ltid, hvor Jesus deler br det og vinen med sine disciple, hvilket f r en symbolsk betydning, som p n gang besegler Jesus venskab med sine disciple og samtidig skiller dem ad. Vi skal senere i bogen vende tilbage til denne livssammenh ng, som for den vestlige tradition er s betydningsfuld. Forel big kan m ltidet blive st ende som en illustration af venskabets atmosf re med vennerne forsamlet omkring en huslig midte, hvor de deles om f lles goder, der h rer med til venskabet, hvis fulde betydning dog ikke kan begr nses til denne deling.
Den anden del i denne bogs titel, det gode , henviser til, at der ikke er tale om et s rskilt gode mellem venner, men om selve det mellemmenneskelige gode, som venskab er et m nstereksempel p . Hvilke goder venner deles om, er rigtig nok ogs med til at bestemme det venskab, de har med hinanden, men venner, som kun g r op i s rskilte goder og alene bygger deres relation op omkring dem, kan komme til at mangle en dimension ved deres venskab, der g r, at de ikke kan drage fordel af venskabets ressourcer. Denne mangel kommer markant til syne, hvis der sker noget alvorligt med en af vennerne, eksempelvis en livstruende ulykke. Pludselig bliver den dimension benbar, som ang r vennerne selv p et dybere, personligt plan, nemlig at vi mennesker er d delige v sner. Det konfronterer dem med det sp rgsm l, om de ogs virkelig er venner og vil ledsage deres ven nu, hvor der er brug for det. Modtagelse og ledsagelse er to af de ressourcer, som h rer med til venskab. De, der kalder sig venner uden reelt at modtage og ledsage hinanden, er det snarere af navn end af gavn.
Hvad jeg netop har kaldt det dybere, personlige plan, som venner kan l re hinanden at kende p , ang r ikke s meget ydre, materielle goder - selvom de stadigv k h rer med til relationen - som det indre gode i menneskers tilv relse, der i en vestlig tradition betegnes sj l . gte venskab er inden for denne tradition oftest blevet forbundet med en sj lelig dimension, der l gger noget ekstra til forholdet mellem mennesker. Vi kan tale om, at et venskab har sj l , eller at venner bliver sj levenner , hvis de hos hinanden har je for denne dimension, der ang r dem selv p et dybere plan. Forsvinder denne dimension, vil mange venner sige, at relationen mangler noget v sentligt, og at de ikke l ngere i sandhed vil kunne modtage og ledsage hinanden med den form for respekt og diskretion, gl de og gavmildhed, som kendetegner gte venskab. Respekt og diskretion bevarer en vis afstand mellem parterne og lader hver is r v re sig selv, mens gl de og gavmildhed bygger bro og udfylder det bne mellemv rende mellem parterne.
Igennem s danne gestus bliver mellemmenneskelighed i venskab til medmenneskelighed. Venskab har med selve det gode i menneskers tilv relse at g re, i det omfang venner vil hinanden det godt og nsker at vise det i tanke og handling. Det er denne etiske betydning af venskab, bogens titel henviser til. Det er gans