Byen og rusmidlerne

Description

Et glas vin på fortovscaféen, en joint i parken, en ecstasypille på diskoteket eller et skud heroin i baggården. Det sociale liv i byen er ofte forbundet med brug af rusmidler. Nogle steder er indtagelse af rusmidler endda definerende for den gode oplevelse af byrummet i bestemte tidsrum, som når store mængder alkohol indtages i weekendens nattetimer i centrum af store og mellemstore danske byer. Men når nattelivet gør tilværelsen svær for beboerne, eller når der foregår åben indtagelse og salg af illegale stoffer, så giver brug af rusmidler også anledning til konflikter og kampe om byens rum. Legale og illegale rusmidler og indtagelse af dem er derfor også årsagen til, at livet i byen bliver reguleret.
Byen og rusmidlerne. Oplevelser, konflikter og regulering sætter fokus på, hvordan byen og rusmidlerne på forskellig vis er vævet sammen. Bogens syv bidrag undersøger, hvordan forskellige grupper af rusmiddelbrugere og andre mennesker i byen oplever og forholder sig til hinanden, og hvordan byen som både politisk, social og fysisk ramme har betydning for vores håndtering af rusmiddelrelaterede problemstillinger.

Sujets

• Social Science
• Sociologie, société et politique

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 28 juin 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772199474
• Langue: Danish

Extrait

Byen og rusmidlerne
Oplevelser, konflikter og regulering
Redigeret af Esben Houborg, Tobias Kammersgaard , Jonas Strandholdt Bach & Morgan Bancroft
Aarhus Universitetsforlag |
Byen og rusmidlerne
Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2022
Omslag: J rgen Sparre
Tilrettel gning og sats: Narayana Press
Forlagsredaktion: S ren Hein Rasmussen og Karina Bell Ottosen
Bogen er sat med Minion og Bodoni
E-bogsproduktion: Narayana Press
ISBN 978 87 7219 947 4 (epub)
ISSN 1904-6987
Samfund og rusmidler, nr. 7
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra Aarhus Universitets Forskningsfond
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indholdsfortegnelse
Forord
Introduktion
Af Tobias Kammersgaard, Esben Houborg, Jonas Strandholdt Bach & Morgan Bancroft
DEL 1: NATTELIV, UNGE OG BERUSELSE I BYEN
Kapitel 1 24-timers byen: At skabe t lelige liv i skyggen af det br lende natteliv
Af Thomas Friis S gaard & Aske Sivertsen
Kapitel 2 At g ansvarligt i byen: Unges fort llinger om alkohol, k n og risici i det danske natteliv
Af Jeanett Bj nness, Maria Dich Herold & Vibeke Asmussen Frank
DEL 2: DRIKKEGRUPPER OG SOCIALT UDSATTE STOFBRUGERE I AARHUS
Kapitel 3 Reguleringen af udsatte stofbrugeres placering i byens rum: En unders gelse af tre strategier i Aarhus
Af Tobias Kammersgaard
Kapitel 4 At finde sin plads i byen: Drikkegrupper og deres plads i byrummet
Af Jonas Strandholdt Bach
DEL 3: HVERDAGSLIV P STOFSCENERNE I K BENHAVN OG MALM
Kapitel 5 Lokalkultur, hverdagsliv og sameksistens: Perspektiver fra den bne stofscene i K benhavn
Af Morgan Bancroft
Kapitel 6 K n, stoffer og vold: Marginaliserede kvinders hverdagsliv p den bne stofscene i K benhavn
Af Mette Kronb k, Nanna Kappel, Kristian Relsted Fahn e, Esben Houborg & Katrine Schepelern Johansen
Kapitel 7 Et sund eller et ocean? Ligheder og forskelle p stofbrugeres hverdagsliv p de to sider af resund
Af Esben Houborg, Torkel Richert, Johan Nordgren, Morgan Bancroft & Morten Hesse
Om forfatterne
Forord
Byen og rusmidlerne. Oplevelser, konflikter og regulering er det syvende bind i bogserien Samfund og rusmidler . Serien pr senterer forskellige samfundsrelevante emner i relation til legale og illegale rusmidler. Dette bind handler om, hvordan byen og det urbane p forskellige m der er forbundet med rusmiddelbrug og rusmiddelrelaterede problemstillinger. Denne bog samler en r kke bidrag, som p forskellig vis illustrerer nogle af disse sammenh nge. Bidragene i bogen er baseret p dansk, og i et enkelt tilf lde ogs svensk forskning, som er blevet gennemf rt i de senere r. Bidragsyderne kommer fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, K benhavns Universitet, K benhavns Professionsh jskole, Region Hovedstaden og Malm Universitet. Tilblivelsen af en antologi som denne beror p bidrag fra mange forskellige personer. F rst og fremmest vil vi gerne takke dem, der har deltaget i de forskellige unders gelser, som ligger til grund for de analyser, der bliver pr senteret i bogens kapitler. Ligeledes vil vi gerne takke bogens forfattere for samarbejdet og t lmodigheden i forhold til at f bogen f rdig. Vi vil ogs gerne takke Aarhus Universitets Forskningsfond, uden hvis st tte bogen ikke ville kunne udgives. Og endelig vil vi ogs udtrykke en stor tak til redakt r Karina Bell Ottosen og til de anonyme fagf llebed mmere, som har givet konstruktiv respons p bogens kapitler.
K benhavn, juni 2022 Esben Houborg, Tobias Kammersgaard , Jonas Strandholdt Bach & Morgan Bancroft
Introduktion
Tobias Kammersgaard, Esben Houborg, Jonas Strandholdt Bach & Morgan Bancroft
Byen og rusmidler er forbundet p mangfoldige m der. Alkohol og stoffer indg r som vigtige elementer i forskellige former for urban socialitet og kultur og er t t forbundet med livet i byen. Derfor indg r alkohol og stoffer ogs som vigtige politiske emner i byerne, hvad enten det drejer sig om erhvervsudvikling via alkoholbevillinger, regulering af nattelivet, stof- og alkoholproblemer blandt byens borgere og udefrakommende eller narkotikakriminalitet af forskellig slags. Danske forskere har i mange r unders gt rusmiddelrelaterede f nomener, som optr der i en urban kontekst, fx gennem nattelivsstudier og unders gelser af stofmilj er omkring bne stofscener (Demant et al. 2010; Ravn 2012; Tutenges 2013; S gaard 2014; B hling 2015; Houborg et al. 2019; Bancroft & Houborg 2020). Disse bidrag har dog hidtil kun i begr nset omfang v ret sat ind i et eksplicit urbant perspektiv. Det s ger denne antologi at r de bod p ved at samle en r kke studier, som bidrager med forskellige perspektiver p forbindelserne mellem byen, byliv og rusmidler, og som giver et indblik i rusmiddelforskning rettet mod f nomener, der er relaterede til det urbane rum i Danmark i dag.
Rusmidler er med til at forme byrummet p forskellige m der, b de gennem den fysiske indretning af det (fx v rtshuse og barer) og gennem bestemte adf rdsm nstre, rytmer og rutiner forbundet med rusmiddelbrug. Dermed p virker rusmidler ogs , hvordan forskellige mennesker oplever byen, b de dem, som deltager aktivt i rusmiddelbrug, og dem, som observerer det og m ske endda generes af det. Det g lder fx b de for dem, som deltager i nattelivet, og for de naboer, som generes af dette natteliv. Eller for de udsatte stofbrugere, som deltager i bne stofscener, og for de naboer og erhvervsdrivende, som m tte f le sig generede eller utrygge ved udsatte stofbrugeres adf rd og tilstedev relse i bybilledet. Rusmidler er derfor med til at forme byen rumligt, tidsm ssigt og socialt, samt moralsk. Humangeografen Tim Cresswell har i den forbindelse skrevet om, hvordan visse f nomener, personer eller adf rdsm nstre i byen bliver vurderet som v rende enten p sin plads [in place] eller uden for sin plads [out of place] (Creswell 1996). Cresswells argument er, at ved at se p d t, der bliver stemplet som v rende upassende, kan vi blive klogere p , hvad det er for en s kaldt normativ geografi , der g r sig g ldende i specifikke byrum, dvs. hvilke g ldende normer og forventninger der m tte v re til folks adf rd p netop d t sted. S danne normer er dog ikke kun afgr nset rumligt, de er ogs tidsm ssigt afgr nsede. I den forbindelse kan det synes n sten passende, eller i det mindste knap s problematisk, at v re beruset og h jlydt i g gaden en fredag eller l rdag nat, mens det kan synes h jest upassende en tirsdag formiddag.
Forskellige byrums normative geografi kan ogs blive udfordret og v re til forhandling. S ledes kan der opst forskellige konflikter om, hvem der har retten til at definere, hvordan et bestemt byrum skal bruges, se ud og opleves. S danne konflikter kan fx opst mellem deltagere i en ben stofscene og beboere og erhvervsliv omkring denne scene (Bancroft, denne udgivelse) eller, som allerede n vnt, dem, der indtager rusmidler og fester i nattelivet og folk, der f ler sig generet af dette (S gaard & Sivertsen, denne udgivelse). Samtidig kan der ogs opst konflikt og sp ndinger mellem de festende og i de festendes egen selvopfattelse, fx i forhandlingen af k nsnormer i kontekster, hvor der indtages alkohol (Bj nness et al., denne udgivelse).
Bypolitik og rusmiddelpolitik
En m de, hvorp forskellige forventninger og konflikter omkring byens rum bliver forhandlet, er gennem forskellige former for politiske tiltag, som har til form l at regulere rusmidlerne og deres plads i byen. Rusmiddelpolitik er i h j grad by- og lokalpolitik (Bless et al. 1995; K bler & W lti 2001), fordi det er bestemte borgere i bestemte lokalsamfund, som oplever de forskellige rusmiddelrelaterede problemer. Det betyder, at lokale politikere ofte st r i en helt anden situation end nationale politikere hvad ang r rusmiddelrelaterede problemer, fordi det er dem, der bliver konfronteret med borgernes bekymringer og krav om handling i forhold til konkrete problemer og udfordringer. Lokale politikere kan ikke kun tale i overordnede vendinger om et stoffrit samfund , afkriminalisering , skadesreduktion , alkoholforebyggelse osv. De er n dt til at forholde sig til de konkrete problemer i deres by (Bless et al. 1995). Derfor spiller lokal rusmiddelpolitik en vigtig rolle for reguleringen af rusmidler i samfundet og udformningen af tilbud til rusmiddelbrugere, herunder skadesreducerende tilbud, som igen spiller en vigtig rolle for udformningen af de risikomilj er , som rusmiddelbrugere lever i (Houborg et al., denne udgivelse).
Rusmiddelforbrug er alts et komplekst urbant f nomen, som involverer mange forskellige interesser, bekymringer og interessenter, og som derfor ogs ofte er genstand for et kompleks af forskellige politikker, interventioner og former for regulering (K bler & W lti 2001; Houborg et al. 2016). Det kan v re erhvervspolitik, som s ger at (re-)vitalisere byen ved at underst tte restaurationsbranchen (Lovatt & O Connor 1995), folkesundhedspolitik, som s ger at forebygge sundhedsm ssige skader forbundet med rusmiddelbrug (Houborg & Frank 2013), eller ordenspolitik, som s ger at minimere gener forbundet med rusmiddelbrug (S gaard & Houborg 2019).
I mange danske byer eksisterer der politikker for nattelivet, som b de skal regulere alkohol og illegale rusmidler, ligesom der fra tid til anden iv rks ttes landsd kkende projekter, som skal mobilisere offentlige og private akt rer i reguleringen af alkohol og indsatsen i forhold til illegale stoffer (Sundhedsstyrelsen 2007). Rusmiddelrelaterede sp rgsm l er imidlertid ikke kun genstand for offentlig politik. Byen er ogs et sted, hvor private akt rer, hvad enten det er NGO er, erhvervsdrivende eller almindelige borgere, s ger at g re noget ved de rusmiddelrelaterede f nomener, som de oplever som problematiske (Houborg & Frank 2013). Id en om skadesreduktion er eksempelvis noget, som oprindelig blev udviklet af private akt rer i forhold til nogle umiddelbare sundh