Danmarks moskeer

Malik Larsen, Lene Kuhle

Description

Siden Danmark i 1967 fik sin forste moske, er der kommet mange flere til. Pa lidt mere end 50 ar er antallet af moskeer i Danmark steget til over 170, og danske muslimer fra Hjorring til Tonder og fra Esbjerg til Amager har indrettet faste steder at modes til bon og undervisning samt socialt og kulturelt samvAer. Men til trods for artiers offentlig debat om moskeernes rolle i det danske samfund fremstar de fortsat som noget fremmedartet for mange danskere. "Danmarks moskeer" har til formal at give overblik og indblik i den mangfoldighed blandt muslimer og moskeer, som danske muslimer heller ikke altid selv kender til. Bogen relaterer sig til sa forskellige emner som etnisk baggrund, lokalsamfund, okonomi, teologi, organisering og tilfAeldige idiosynkrasier. I et samspil med medier, politikere og lovgivning forsoger de frivillige i moskeforeningerne til stadighed at forhandle og finde deres plads her i "foreningernes land".

Sujets

• Islamic Studies
• Social Science
• Sociologie, société et politique
• Sociology
• Islam

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 12 décembre 2019
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772190969
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 3 Mo

Extrait

LENE K HLE & MALIK LARSEN
DANMARKS MOSK ER
Mangfoldighed og samspil
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Danmarks mosk er
forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2019
Forlagsredaktion: S ren Hein Rasmussen
Omslag, tilrettel gning og sats: Carl-H.K. Zakrisson
Forsideillustration: Troels Romby Larsen: Den tyrkiske mosk i Brabrand, vest for Aarhus
Bogen er sat med Documenta og Kievit
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 096 9
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
Aarhus Universitets Forskningsfond
Center for SamtidsReligion, Aarhus Universitet
Kirkeministeriet
Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner, der har indg et aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen n vnte rammer.
Indhold
Forord
1 De to kriser
Tegningekrisen i 2005 og 2006
Demonstrationen i K benhavn
Delegationerne til udlandet
Protestgruppen
Retssagerne
Mobiliseringen
Konflikterne i det muslimske felt
Dokumentarkrisen i 2016 og 2017
Hvilke r d fik Fatma i mosk erne?
Forbindelser mellem de to kriser
Har mediernes d kning af muslimer en negativ tendens?
Muslimske organisationers brug af medier
Medskabelsen af de muslimske milj er
2 Kunsten at t lle muslimer og mosk er
Projektets metodiske design
Hvor mange mosk er er der i Danmark?
Mosk en som sted og som menighed
Hvor mange muslimer er der i Danmark?
Sk nnenes betydelige usikkerheder
Hvad vil det overhovedet sige at v re muslim?
Muslimske normer?
Islamforskning og islamkritik
Mosk erne i Danmark som danske mosk er
3 Religi s praksis i de danske mosk er
Tideb n
Fredagspr dikenen
Kvindernes deltagelse
De unges deltagelse
Undervisning
Islamisk uddannelse
De muslimske friskoler
R dgivning
Begravelse
Finansiering
Shiamuslimerne
Danske muslimer som europ iske muslimer
4 Relationen til danske myndigheder
Anerkendelse som trossamfund
Vielsesbemyndigelse
Forkyndervisum
Godkendelser i relation til skattelovgivningen
Fondslovgivningen
Frivillige foreninger
Mosk erne som h ringsparter
Finansielt samspil - eller mangel p samme
De europ iske staters nske om at p virke
5 Autoritet
Teologiske profiler - og udfordringerne ved dem
Autoritet som typologi
Organisationsmosk en
Sheikhmosk en
L gmosk en
Hvem har autoritet?
Imamens rolle
Bestyrelsens rolle
Kvindernes rolle
De unges rolle
Konklusion p autoritetsperspektivet
6 Etnicitet
Etnicitet som typologi
Det tyrkiske mosk milj
Det arabiske mosk milj
Det somaliske mosk milj
Det pakistanske mosk milj
Det bosniske mosk milj
Det afghanske mosk milj
De andre mosk er
Det shiamuslimske milj
Konklusion p etnicitetsperspektivet
7 Lokalitet
Mosk erne som en del af lokalsamfundet
Lokalitet som typologi
Storbymosk en
Bymosk en
Sm bymosk en
Konklusion p lokalitetsperspektivet
8 Konklusion
Forskellige typer af mosk er
Rammesat af to kriser
Mosk er i Danmark eller danske mosk er?
Sproglig udvikling?
Teologisk udvikling?
Organisatorisk udvikling?
De mosk er, vi har
Noter
Litteratur
Liste over de danske mosk er
Forord
Form let med denne bog er at kortl gge og beskrive danske mosk er, som de ser ud i dag, og i lyset af den udvikling, de har gennemg et det sidste rti. Projektet er en opdatering af en tidligere kortl gning af mosk er i Danmark, hvis resultater blev offentliggjort i bogen Moskeer i Danmark i 2006, midt under krisen i forbindelse med Jyllands-Postens Muhammedtegninger. Materialet til denne nye bog er indsamlet lige efter en anden stor politisk krise, dokumentarkrisen, som i 2016 blev udl st af TV2-dokumentaren Moskeerne bag sl ret . Bogens sigte er at levere et opdateret overblik over danske mosk er i al deres forskellighed - fra de sm mosk er uden imamer i provinsen til de store mosk er med mediekendte imamer i storbyerne - samt beskrive den udvikling, mosk erne har gennemg et i perioden mellem de to kriser, og herunder diskutere, i hvilken grad man kan tale om fremv ksten af en dansk islam.
Bogens udgangspunkt er alts en opdatering af bogen Moskeer i Danmark , der pr senterede resultaterne af en systematisk kortl gning af mosk landskabet i Danmark. Hvis man definerer en mosk som et sted, hvor der regelm ssigt (i dette tilf lde mindst n gang om ugen) afholdes offentlig muslimsk b n, var der i 2006 cirka 115 mosk er i Danmark. Heraf var langt st rstedelen (cirka 105) sunnimuslimske, mens en mindre del (cirka 10) var shiamuslimske. Siden har landskabet forandret sig ganske betragteligt. Mest markant er det nok, at antallet af mosk er er vokset med n sten 50 % siden 2006, nemlig fra cirka 115 dengang til over 170 i dag. Som bogen her vil vise, har en r kke andre, mere substantielle forandringer dog ogs fundet sted, blandt andet i forhold til mosk ernes lokaler, pr dikesproget om fredagen og kvindernes plads i mosk en.
St rstedelen af materialet til bogen fra 2006 var indsamlet inden det, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har betegnet som den st rste udenrigspolitiske krise, Danmark har st et i siden Anden Verdenskrig , indtraf i slutningen af 2005, nemlig den s kaldte Muhammed-, karikatur- eller (profet)tegningekrise. Krisen for rsagede nogle markante ndringer i de muslimske milj er, hvoraf den tydeligste nok var dannelsen af paraplyorganisationerne Muslimernes F llesr d og Dansk Muslimsk Union, selvom det vil v re forsimplet alene at anskue de seneste rs forandringer i de muslimske milj er som reaktioner p tegningekrisen. ndringerne afspejler i stedet en r kke forskellige udviklinger, hvoraf en helt indlysende er, at antallet af muslimer i Danmark siden 2006 sk nnes at v re steget fra cirka 200.000 til cirka 300.000. Stigningen minder os helt banalt om, at muslimerne i Danmark i dag delvist er nogle andre end for godt et rti siden. Nogle er d de, andre er kommet til fra udlandet, mens andre igen bare er blevet voksne. Ogs den etniske sammens tning af muslimerne i Danmark ndres p grund af forskellige flygtningestr mme, generelle m nstre for ind- og udvandring, f dselstal, omvendelse etc.
Hovedform let med denne bog er at formidle det nye materiale, som er indsamlet gennem interviews med imamer og bestyrelsesmedlemmer i danske mosk er, prim rt i l bet af 2016 og 2017. Dele af materialet blev i december 2017 offentliggjort i rapporten Mosk er i Danmark II , som kan downloades frit fra Aarhus Universitets Center for Samtidsreligions hjemmeside. Rapporten lagde v gt p at pr sentere tal, der viser udviklingen i danske mosk er fra 2006 til 2017 ved hele vejen igennem at fremh ve sammenligninger med den tidligere bog og de nye oplysninger, der er indsamlet. N rv rende bog pr senterer mere uddybende analyser af resultaterne ved at inds tte dem i forskellige kontekster. Fokus er b de mere kvalitativt og inddrager et bredere materiale, der ang r danske muslimer mere generelt. N r diskussionen af mosk er bredes ud til en diskussion af muslimer i Danmark, skyldes dette ikke, at alle muslimer, der bor i Danmark, er s rligt knyttet til mosk erne - som det vises i kapitel 2, kommer mellem en tredjedel og halvdelen af alle muslimer i Danmark der aldrig - men fordi mosk erne ogs spiller en rolle for de muslimer, som ikke kommer der. Mosk er har eksempelvis spillet en central rolle i de to f romtalte begivenheder, som i h j grad har sat rammen for debatterne om islam og muslimer i Danmark.
Af flere grunde kan denne bog ikke undlade at forholde sig til de to omtalte kriser. Dels spiller de begge en stor rolle for udviklingerne i de muslimske milj er, i forholdet mellem milj erne og staten og samfundet generelt, og for den enkelte muslims forst else af livet som muslim i Danmark. Dels har den politiske krise, som TV2 s udsendelse afstedkom, direkte og dobbeltsidede konsekvenser for den unders gelse, bogen bygger p . P den ene side indgik nsket om en opdatering af bogen Moskeer i Danmark i de politiske forhandlinger, hvor der efterf lgende blev bevilliget 200.000 kr. til en ny kortl gning, hvis indsamlede data ligger til grund for b de den tidligere rapport og nu denne bog. P den anden side bragte repr sentanter for mange af de mosk er, vi har haft kontakt med, udsendelserne op, og de udgjorde i en r kke tilf lde baggrunden for, at nogle mosk er ikke nskede at bidrage til unders gelsen.
I kapitel 1 vil de to kriser kort blive gennemg et - ikke i al deres kompleksitet, men ud fra et ganske bestemt sp rgsm l, nemlig hvilken rolle danske mosk er (og helt konkret hvilke) spillede i de to kriser. Sp rgsm let er interessant, fordi kriserne har v ret dagsordens ttende, mens netop mosk ernes rolle i dem har v ret forholdsvis underbelyst. Der har v ret meget snak om imamerne , og hvem de var, men mindre fokus p , hvem de repr senterede, og hvordan krisen udviklede sig fra et muslimsk perspektiv. I kapitel 2 vil unders gelsens metode blive pr senteret, og det vil blive diskuteret, hvad der regnes som en mosk , og hvor mange muslimer vi ansl r, der findes i Danmark. Kapitel 3 er en slags opsummering af en r kke f lles karakteristika, som alle (eller langt st rstedelen) af de danske mosk er deler med hinanden. Kapitlet vil komme ind p finansieringen af mosk erne, den rituelle samt generelle deltagelse for m nd, kvinder og de unge i mosk erne, og p den religi se undervisning og ogs den religi se r dgivning, som finder sted. Kapitel 4 tager fat p forholdet mellem mosk erne og de offentlige institutioner i stat og kommune. Her diskuteres det, i hvilket omfang mosk erne benytter sig af en r kke af de kategorier og rammer, staten og kommunerne stiller til r dighed. Det kunne eksempelvis v re i forbindelse med anerkendelse som trossamfund, med hvad dette indeb rer, skattefradrag og registrering som fond eller frivillig forening. Kapitel 5, 6 og 7 har - modsat kapitel 3 - til form l at illustrere m der, hvorp de danske mosk er adskiller sig fra hinanden, ved at opstille tre forskellige typologier og derme