Præstegården i lokalsamfundet

Jens Rasmussen

Description

Præstegården var i det 19. århundrede den bærende institution i lokalsamfundet. Foruden det kirkelige arbejde havde præsterne administrative og kommunale opgaver, og præstegårdens kontor var en redningsplanke for mange af samfundets svageste. Præstefamilierne levede af tiendeindtægt fra sognets beboere og af landbrug, og man havde råd til at bygge store imponerende præstegårde, som i dag betragtes som værdifuld kulturarv.
Alligevel forsvandt mange præstegårde på landet efterhånden i det 20. århundrede. Præsten blev tjenestemand og lejer med menighedsrådet som husvært. I dag står flere præstegårde tomme om dagen, fordi ægtefællerne oftest arbejder andetsteds, og børnene er i skole. Mange sælges eller rives ned, og landsbysamfund affolkes, og udfordringen er at tilpasse disse bevaringsværdige bygninger til nutidens krav, så præstegårde på landet stadig kan være et kulturelt kraftcenter i lokalsamfundet.
I Præstegården i lokalsamfundet belyser Jens Rasmussen denne problematik med mange nye og gamle illustrationer af præstegårde fra hele Danmark, herunder de flotte grundmurede præstegårde fra det 19. århundrede og det 20. århundredes præstegårde, som var mere ydmyge i størrelse og efterhånden kom til at ligne moderne parcelhuse. Tillige beskriver bogen præsternes dagligliv med mange eksempler, især fra Fyn.
Jens Rasmussen har arbejdet som sognepræst i både land- og bysogn samt som hospitalspræst på Odense Universitetshospital. Han er ph.d. i kirkehistorie og tidligere redaktør på Kirkehistoriske Samlinger. Derudover har han skrevet en række bøger om etik og religiøs kommunikation i medicinsk praksis, om religionstolerance og religionsfrihed og om forholdet mellem kirke og stat.

Sujets

• Social Science
• Sociologie, société et politique

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 15 mars 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772195797
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 9 Mo

Extrait

JENS RASMUSSEN
Pr steg rden i lokalsamfundet
Dagligliv og kulturarv
Aarhus Universitetsforlag |
Pr steg rden i lokalsamfundet
forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2021
Forsideillustration: Tommerup Pr steg rd fra 1692,
Den Fynske Landsby, Odense Bys Museer, Alamy/Alister Firth/LGPL
Bagsideillustration: Carl Thomsen:
S ndag Eftermiddag i Pr steg rden, Alamy/Artiz
Omslag, tilrettel gning og sats: J rgen Sparre
Forlagsredaktion: Leif V.S. Balthzersen
Bogen er sat med Joanna Nova
E-book production: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 579 7 (e-pub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra
Alfred Good s Fond
Bergiafonden
Dansk Tennis Fond
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Ernst B. Sund Fonden
G.E.C. Gads Fond
Historisk Samfund for Fyn
Landsdommer V. Gieses Legat
Realdania
Velux Fonden
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret.
Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Forlaget har s vidt muligt afklaret alle ophavsrettigheder til bogens illustrationer.
Eventuelle kr nkelser af ophavsretten er sket utilsigtet.
Retm ssige krav vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.
Historie er en fort lling om fortidige forhold med det sigte at bevare erindringen om de forhold, som kan l re os at leve godt og lykkeligt .
LUDVIG HOLBERG Synopsis historiae universalis
Indhold
Forord Et regionalt afgr nset studie med generelt sigte
Indledning
Landsognet og litteraturen
Pr steg rdsbygning og stil
I Dagligliv i pr steg rden 1800-1950
Baggrund Fra reformation til oplysningstid
Husstanden: Kald og stand
Pr steg rdenes familieforhold
Pr steg rdens storhedstid 1800-1850
Pr steg rden og dens indretning i 1800-tallet
Pr steg rden i lokalsamfundet
Formidling og den almene dannelse. Pr steg rdsbiblioteker
Pr steg rdens husholdning, landbrug og have
Frihed og de vakte sognefolk
Pr steg rdenes konventer
Sognedemokrati og religionsfrihed 1850-1900
Pr steg rds konomi i midten af rhundredet
Det lokale selvstyre som dannelsesprojekt. Pr stens rolle
V kkelseskristendom i pr steg rdene
Splittelse og folkelige m der i lokalsamfundet
Pr steg rdens husstand - demografisk unders gelse
Pr steg rden som erindringssted. Tre pr stes nners beretninger
Demokratisering og privatisering 1900-1950
Pr steg rdenes d rlige konomi. Pr steforeningen
De teologiske studier i pr steg rdene
Pr steg rdes betydning under bes ttelsen
II Vilk rene for pr steg rdenes kulturarv i de sidste 100 r
Pr steg rdens vilk r under forandring
Pr steg rdens vedligeholdelse underlagt menighedsr det
Mellemkrigstiden: Nye pr steg rde bygges, de gamle nedrives
Fors g p forbedring af tilsyn og finansiering efter 1950
Sognesammenl gninger: Moderne pr steg rde og de gamles nedl ggelse
Der skal v re lys i pr steg rden
Status: Nedlagte pr steg rde
Byggesager
Resum
Perspektiv Integrering af landpr steg rde i lokalsamfundet
Illustrationer
Utrykte kilder
Trykte kilder og litteratur
Personregister
Stedregister: Pr steg rde
Forord Et regionalt afgr nset studie med generelt sigte
I denne bog beskrives pr steg rdslivets udvikling i det 19.-20. rhundrede. F rst opgangstiden i 1800-tallet, dern st nedgangstiden i 1900-tallet. Der gives en historisk indsigt i dagliglivet, som det blev levet i pr steg rden, dvs. de immaterielle kulturv rdier, og en generel beskrivelse af pr steg rdens materielle bygningsm ssige kulturarv.
Pr steg rdslivet beskrives is r inden for n landsdel for at give overblik, skabe kontinuitet og helhed. Ved at fremh ve n landsdel kastes der lys over pr steg rden som institution i lokalsamfundet. Kildematerialet er fortrinsvis fra Fyens Stift - et regionalt afgr nset omr de. Man undg r derved et alt for spredt kildemateriale og sikrer samtidig en mere ensartet systematik.
Pr steg rdens topos (gr sk), forst et som det sted, hvorfra beskrivelsen af det lokale kulturelle landskab udg r (jf. topografi), er afg rende for skildringen. Derfor har billedmaterialet f et en dominerende plads.
Pr steg rden var et vigtigt center i sognets liv. Det var sognets offentlige institution, hvori der foregik b de ndelige og verdslige tiltag. Pr stens plads i pr steg rden var ofte i pr stev relset, hvor han ordnede sit omfattende arbejde omkring forkyndelse og sognets kirkelige og kommunale administration. F rst efter kommunalreformen i 1867 fik sammenh ngen mellem pr steg rd og lokalsamfund i landsognet mindre betydning. Tidens begyndende sekularisering bet d efterh nden en ndring af sognebeboernes landkultur og verdensbillede. Det har betydet en kirkelig mangfoldighed med voksende sekul re elementer, som i 1900-tallet f rte til demokratisering og privatisering.
Pr steg rden er i dag stadig ramme om pr stens familieliv, medmindre der ingen embedsbolig er til stillingen, hvilket er blevet mere udbredt. I s fald bor familien i egen privat bolig. Privatiseringen af pr steg rdslivet er afg rende efter 1950. I dag s lges eller nedrives ldre pr steg rde, for der er ikke l ngere brug for dem i samme grad som tidligere. Nedgangen for pr steg rde i 1900-tallet har betydet pr steg rdes forfald. Det er vigtigt at v kke interessen for pr steg rdenes kulturv rdier og at sikre eksisterende pr steg rde, som er bevaringsv rdige.
Kort sagt handler denne bog om pr steg rdslivet og pr steg rden som kulturarv. Bogen anvender hovedsagelig fynske eksempler og har sin baggrund i udstillingen Pr steg rdskultur gennem 500 r i Den Fynske Landsby, Odense Bys Museer, i anledning af 500- ret for Reformationen i 2017. Udstillingsudvalget med fhv. museumsl rer Frede Madsen og overinspekt r Lise Gerda Knudsen i spidsen har v ret igangs ttende for tilblivelsen af denne bog. Desuden har formanden for Foreningen Straatag, Torben Lindegaard Jensen, og Den Fynske Landsby v ret meget im dekommende og stillet billedmateriale til r dighed. Jeg takker dem alle.
Bestyrelserne for fonde og legater, som har ydet st tte til denne bog, takkes mange gange. Ligeledes retter jeg en varm tak til min hustru fhv. lektor Inger Birte Rasmussen for korrekturl sning og nyttige anvisninger. Desuden har Syddansk Universitetsbibliotek ydet service, som har v ret en god st tte. Hvor det er muligt, er citater s gt holdt i deres oprindelige ortografi, hvilket har medf rt forskellige varianter i sprog og retstavning. Korte notehenvisninger er anf rt i teksten. Bagest i bogen er der lister over den anvendte litteratur og s vel utrykte som trykte kilder til brug for den l ser, som gerne vil arbejde videre med dette emne.
Odense, november 2020 Jens Rasmussen
Indledning
Landsognet og litteraturen
Pr steg rdene eksisterede mere ydmygt i 1500-, 1600- og 1700-tallet og havde deres storhedstid i 1800-tallets lokalsamfund. I opgangstiden var pr steg rden en afg rende samfundsbevarende del af det lokale samfundsliv, i nedgangstiden med sekulariseringen i 1900-tallet blev den adskilt fra den lokale samfundsadministration, selvom pr steg rdens folkelige forankring stadig bet d noget. Denne udvikling har stor betydning og kalder p en samlet beskrivelse.
De landsbyer, hvor sognets kirke var placeret, havde oftest integreret en pr steg rd, som var en af de st rste g rde i landsognet. Nationalmuseets Frilandsmuseum Det Gamle Danmark i Lyngby har ikke udstillet en pr steg rd, men det har til geng ld Frilandsmuseet Hjerl Hede og Den Fynske Landsby i Odense. Tommerup Pr steg rd er opf rt i Den Fynske Landsby og giver et godt billede af en ldre pr steg rd, som vist p forsiden af denne bog.
I landsognet skete formidlingen af enev ldens lutherske enhedstro i tre lokale centre, nemlig pr steg rden, kirken og skolen. Pr sten var involveret i det hele.
I pr steg rden levede pr steparret med b rn og tjenestefolk. gteskabet blev sat h jt af Martin Luther (1483-1546), og denne holdning har siden v ret afg rende for pr steg rdens familieliv. Pr stens hustru spillede ofte en praktisk rolle som den ledende i pr steg rdens husholdning. I pr stens studerev relse forberedtes pr diken, katekismeundervisning, sj lesorg samt bryllups- og begravelsestaler. Pr stens embede udgik fra pr steg rden, idet sognebeboerne kom p bes g i anledning af kirkelige handlinger, kirkebogsregistrering, tilsyn med skole, fattigv sen, sundhedsv sen osv. Pr sten var den lokale kongelige embedsmand og blev i f rste halvdel af 1800-tallet ofte betragtet som en sognekonge. Pr stens gede funktioner p dette tidspunkt bet d, at landsbypr sten faktisk var den kongelige lokalembedsmand, som havde den n rmeste kontakt med befolkningen i sognet (J rgensen, 1985: 238). Studerev relset blev for alvor pr stekontor. De gede administrative opgaver var med til at folkeligg re pr steg rden. Det samme var det land konomiske f llesskab med almuen, som var en vigtig del af pr steg rdens liv. Indre Missions leder Vilhelm Beck (1829-1901) understregede, at det var lige vigtigt for landpr sten at kende til Jesus og grisen!

1 | Vive Pr steg rd ved Mariager Fjord er herskabelig, bygget i 1817. Den best r af tre l nger, hvoraf stuehuset mod st og den sydlige l nge er grundmuret og har str t kt tag. Den nordre sidel nge er tj ret bindingsv rk med okkergule felter (tavl). Ved en konkurrence i 2016 om den smukkeste pr steg rd i Danmark, arrangeret af Bygningskultur Danmark, fik Vive Pr steg rd en tredjeplads.
Med hensyn til kirken udgik den evangelisk-lutherske tro og bekendelse fra liturgien, som pr sten forrettede. Der var under enev lden tale om, at pr dikengudstjenesterne, katekismeundervisningen og de kirkelige handlinger udgjorde den kristelige ramme omkring sognebeboernes liv og kriser. Tillige blev offentlige meddelelser fra konge og regering sat p kirked ren eller meddelt fra pr dikestolen. Stadig i 1800-tallet stod denne kommunikation st rkt.

2 | Lindelse Pr steg rd p Langeland fra slutningen af 1700-tallet var ogs med i konkurrencen, som Bygningskultur Danmark afholdt. De