Syv myter om demokrati

Svend-Erik Skaaning, Jørgen Møller

Description

Stormen på den amerikanske kongres den 6. januar 2021 kom som et chok for hele verden. Men de voldsomme begivenheder i Washington, D.C., er ifølge mange iagttagere blot en del af en verdensomspændende demokratisk krise. I Mali, Thailand, Tyrkiet og Venezuela er demokratiet allerede brudt sammen, og det vakler faretruende flere steder i Europa og i USA, verdens ældste repræsentative demokrati. Demokrati synes med andre ord at være ude af trit med tiden. Det er ikke i stand til at levere svar på menneskehedens vigtigste spørgsmål – fra klimaforandringer over økonomisk ulighed til velfærd, fred og fordragelighed. Folkestyre lader også til kun at vokse frem og overleve i lande med en europæisk kulturarv, og selv her er demokratierne mere skrøbelige, end vi forestiller os. Men er vores mindst ringe styreform virkelig i så dårlig forfatning?
Syv myter om demokrati tager de væsentligste påstande om demokratiets væsen, udvikling og tilstand under kritisk behandling og viser, hvordan disse udbredte forestillinger helt eller delvist savner et solidt grundlag. Ved at aflive disse sejlivede myter om demokrati opnår vi et mere retvisende billede og bliver klogere på demokratiets natur, historie og evne til at håndtere politiske udfordringer. Ikke mindst, når det kommer under angreb.
Hør Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning fortælle om Syv myter om demokrati i forlagets podcastserie Fagbøger, der giver genlyd.
Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitetsforlag.

Sujets

• Social Science
• Sociologie, société et politique

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 17 mars 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772198699
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Extrait

Syv myter om demokrati
J rgen M ller og Svend-Erik Skaaning
Aarhus Universitetsforlag
Syv myter om demokrati
Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2022
Omslag, tilrettel gning og sats: Camilla J rgensen, Trefold Forlagsredaktion: Karina Bell Ottosen Bogen er sat med Chronicle og Object Sans Ebogs produktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 869 9 (epub)
Aarhus Universitetsforlag unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra: Aarhus Universitets Forskningsfond
POLITIKEN- FONDEN
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Forlaget har s vidt muligt afklaret alle ophavsrettigheder til bogens illustrationer. Eventuelle kr nkelser af ophavsretten er sket utilsigtet. Retm ssige krav vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.
Indhold
Forord
Syv myter
1. myte Demokrati kan ikke defineres
Fra sk ldsord til slagord
Demokratiets kerne
Magtskifte uden blodsudgydelser
Pas p misbrug
2. myte Demokratiets vugge stod i Athen
Demokratiets arnesteder
Direkte demokrati som styreform og ideologi
Inspiration af navn, men ikke af gavn
3. myte Katolicismen som h msko for demokrati
Middelalderens parlamenter som det repr sentative demokratis tr desten
Repr sentation og samtykke
Det Store Skisma
Protestantismen som spejl
Det historiske paradoks
4. myte Demokrati er kun for vestlige lande
Religioners fleksible karakter og betydning
Den st rke stat som et tve gget sv rd
Ikke kun for de rige
Demokrati de mest uventede steder
5. myte Demokratier er ineffektive
Sikrer diktaturets faste h nd hjemlig fred og internationalt overtag?
B de-og frem for enten-eller
Taber milj et p folkelig medbestemmelse?
Det kinesiske bl ndv rk
Den mindst ringe styreform
6. myte Demokratiet er p vej mod ny mellemkrigstid
Mellemkrigstidens kriser i en liga for sig
Gamle versus nye demokratier
Danmark og Sverige
L ren af mellemkrigstiden
7. myte Demokratiet er i krise
jnene, der ser
Verden set i fugleperspektiv
Historisk h jdepunkt
Det trekvartfulde glas
Udfordringer og opfordringer
Demokratisk valgte diktatorer
Bekvemmelighedsdemokrater
Populismens sv be
Den demokratiske styreform er farveblind
Regeret bliver der alligevel
Noter
Fotokreditering
Forord
Vi begyndte begge to at besk ftige os med demokrati og demokratisering for cirka 20 r siden, mens vi stadig var studerende p Institut for Statskundskab p Aarhus Universitet. Allerede dengang var der pessimistiske r ster, der advarede om, at demokratiet var i krise eller ligefrem p tilbagetog. Vi har l bende fors gt at kvalificere debatten om demokratiets globale tilstand gennem foredrag, interviews i diverse danske og internationale medier, kronikker, klummer s vel som i videnskabelige artikler og b ger. Vi mener, at misforst elser og sortsyn har n et et niveau, hvor det er p tide at samle tr dene i en mere skarpslebet replik. Form let er at tage tidens store forfaldshistorie om demokratiets tilstand og en r kke relaterede p stande om demokratiets definition, historiske r dder, udbredelse og konsekvenser under kritisk behandling p en m de, som b de er polemisk og forskningsbaseret.
Vi vil gerne takke en r kke kollegaer, der har taget sig tid til at l se og kommentere udkast til bogen eller udvalgte kapitler: Jakob Tolstrup, David Andersen, Anne Mette Kj r, Suthan Krishnarajan, Lasse R rb k, Merete Bech Seeberg, Palle Svensson, Lasse Leipziger, Kristian Frederiksen, Mikkel Thorup og en anonym fagf lle. Deres positive tilbagemeldinger opmuntrede os til at forts tte arbejdet, og de konstruktive forslag om at uddybe, opstramme eller klarg re mange argumenter har helt sikkert v ret med til at forbedre bogens indhold. Desuden skal der lyde en tak til vores redakt r, Karina Bell Ottosen, der var meget begejstret, da vi pr senterede hende for ideen, og som har st ttet projektet med professionelle indspark lige siden, til S ren Mogensen Larsen, der fandt tid til at l se og kommentere p dele af manuskriptet, samt til Hans rb k for en fremragende korrekturl sning. Ogs tak til de studerende i faget Demokratiets krise: Myte eller realitet?, som leverede indsigtsfulde kommentarer til en n sten f rdig version af manuskriptet. Endelig vil vi gerne takke Aarhus Universitets Forskningsfond og Politiken-Fonden for publikationsst tte.
Syv myter

Syv myter
I november 2020 blev verden vidne til noget, de fleste af os nok ville have forsvoret, vi skulle se i vores levetid: En siddende amerikansk pr sident n gtede at anerkende resultatet af et frit amerikansk pr sidentvalg. I m nederne, der fulgte, fors gte Donald Trump med alle midler at f omst dt resultatet i de svingstater, der kostede ham sejren. Det hele kulminerede 6. januar 2021, hvor tusinder af Trumps tilh ngere stormede Kongressen for at forhindre den i at godkende Joe Bidens valgsejr.
Trumplejrens fors g p at omst de pr sidentvalgets udfald var b de inkompetent og bizart. Den ene vilde p stand fulgte den anden: Venezuelas afd de diktator Hugo Ch vez havde fra graven v ret med til at orkestrere valgsvindlen, op imod tre millioner stemmer var blevet destrueret, og Indenrigsministeriet og FBI var angiveligt impliceret. 1 St rkest p nethinden st r nok Trumps personlige advokat, den tidligere New York-borgmester Rudy Giulianis to aparte pressem der. Det ene fandt sted p en parkeringsplads mellem en sexshop og et krematorium i Philadelphia; p det andet vakte det opsigt, da h rfarve l b ned ad kinderne p en storsvedende Giuliani, mens han leverede sine p stande om valgsvindel.
Domstol efter domstol gjorde kort proces med Trumplejrens anklager, og samtlige genopt llinger dokumenterede, at Biden rent faktisk havde vundet. Alligevel viste meningsm linger, at et flertal af de republikanske v lgere k bte Trumps p stand om, at demokraterne havde snydt sig til sejren. V rst var det dog, at over hundrede republikanske medlemmer af Kongressen st ttede fors get p at undergrave valgresultatet helt frem til de chokerende begivenheder 6. januar, og at deres resterende partif ller i Senatet og Repr sentanternes Hus med nogle f undtagelser holdt lav profil, fordi de frygtede konsekvenserne af at modsige Trump. Hvis det gamle mundheld den, der tier, samtykker har noget p sig, s underbygger forl bet den ofte h rte p stand, at det republikanske parti igennem de seneste rtier er blevet politisk radikaliseret, og at udviklingen for alvor har taget fart under Trumps pr sidentperiode. 2
De chokerende begivenheder i USA, the land of the free , i januar 2021 leverer skyts til forestillingen om, at det moderne repr sentative demokrati er i krise. For Trump og hans st tter fulgte tilsyneladende den drejebog, der i de seneste to rtier har vist sig s effektiv mange andre steder. I lande som Rusland, Venezuela, Tyrkiet, Indien, Ungarn og Polen har demokratisk valgte magthavere undermineret demokratiet indefra. I de tre f rstn vnte lande er det sket i en s dan grad, at regeringsmagten ikke l ngere afg res gennem frie valg. I de tre sidstn vnte har magthaverne fors gt at underminere domstolenes uafh ngighed og mediefriheden for at sv kke kritiske r ster og politiske modstandere.
S danne fors g p at undergrave demokratiske institutioner har i de seneste r f et mange iagttagere til at r be vagt i gev r. If lge den amerikanske organisation Freedom House har demokratiet v ret p retr te p verdensplan siden 2006, og organisationen har i samme periode udsendt rapporter med alarmerende overskrifter som Democracy in Retreat og Discarding Democracy: Return to the Iron Fist . Det h derkronede britiske tidsskrift The Economist har heller ikke holdt sig tilbage. Dets rlige opg relser over udbredelsen af demokrati har haft undertitler som Global Democracy in Retreat , Democratic Setbacks og Democracy under Stress . Disse rapporter er blevet suppleret af et v ld af b ger med lige s ildevarslende titler og budskaber. P det internationale marked finder vi fx The People vs. Democracy , Twilight of Democracy og Democracy and Its Crisis , 3 og herhjemme har en r kke forskere i antologien Demokratiets krise og de nye autokratier argumenteret for, at vore demokratier er i en midtlivskrise, mangler m l og med og er ved at falde fra hinanden; if lge bogen S t str m til demokratiet er det danske demokrati ligefrem i koma og har brug for chokterapi. 4
Flere af disse udgivelser drager paralleller til tidligere perioder, hvor demokratiet var i defensiven. Is r er det blevet popul rt at sammenligne med mellemkrigstiden, hvor demokratier br d sammen i b de Europa og Latinamerika. Et godt eksempel er Harvardpolitologerne Steven Levitsky og Daniel Ziblatts internationale bestseller How Democracies Die: What History Tells us About Our Future . To andre eksempler er den amerikanske historiker Timothy Snyders On Tyranny og den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albrights Fascism: A Warning 5 . B gerne har det til f lles, at de finder sl ende ligheder mellem begivenhederne i Europa i 1920 erne og 1930 erne og det, vi er vidner til i vores tid, specielt i USA. Der har ligefrem v ret foretaget direkte sammenligninger mellem Trump og Adolf Hitler, eksempelvis af litteraten George Prochnik, kongresmedlemmet Jim Clyburn og filmproducenten Spike Lee. 6 Ogs i Danmark har vi h rt kommentatorer som Klaus Rothstein, Peter Mogensen og Per H. Hansen advare om, at vi risikerer et gensyn med nogle af mellemkrigstidens udviklinger.
Hvis disse p stande og analyser st r til troende, er der grund til at ligge v gen om natten, hvis man anser demokrati som den bedste styreform. Vi synes derfor, det er p tide at foretage et faktatjek af p standen om, at vi er vidne til en global demokratisk krise, der m ske ligefrem peger tilbage til nogle af mellemkrigstidens forstemmende udviklinger. Men for at g re det er det n dvendigt at starte et spadestik dybere. Der florerer en stribe andre p stande og forestil