Vikingetid

Else Roesdahl

Description

Myterne om vikingernes blodtørst og vildskab er utallige, men opfattelsen af dem har ændret sig dramatisk, siden vi i 1800-tallet for alvor begyndte at interessere os for dem. Arkæolog og vikingeekspert Else Roesdahl fortæller i Vikingetid om Skandinavien i årene ca. 800-1050 og om de krigere, købmænd, bønder, opdagelsesrejsende og eventyrere, som drog ud i verden. Vikingernes fremragende skibe bragte dem til De Britiske Øer og Vesteuropa og videre til Middelhavet. Nordpå opbyggede de nye samfund på Færøerne og i Island og Grønland og besøgte Amerika, mens de østover opererede langs Østersøen og de store russiske floder og nåede helt til Byzans. Med afsæt i arkæologiske fund og nedskrevne historier fra vikingernes vide verden tegner bogen et billede af deres bedrifter ude og hjemme, og hvem de egentlig var.

Sujets

• Social Science
• Sociologie, société et politique
• Anthropology

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 20 septembre 2019
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772190518
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 5 Mo

Extrait

ELSE ROESDAHL
VIKINGETID
EVENTYR HVERDAG MYTER
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Vikingetid. Eventyr - hverdag - myter
Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2019
Omslag, tilrettel gning og sats:
Carl-H.K Zakrisson
Bogen er sat med Quadraat
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 051 8
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Forsideillustration: Tr stolpe med dyrehoved
fra Oseberggraven i Sydnorge. Se side 55.
Bagsideillustration: Essesten af fedtsten fra Snaptun
ved Horsens Fjord. Ansigtets sammensyede mund viser,
at det tilh rer den hedenske halvgud Loke.
Omslagets inderside: Tegning Grafisk Tegnestue, Moesgaard.
INDHOLD
1 Vikinger og vikingetid
2 Vikinger hjemme
3 Religion og konger. Runer og kunst
4 Den vide verden
5 Vilde vikinger - eller hvad?
Om billederne
Forslag til videre l sning
Vikingeskib til s s. Rekonstruktion af et 30 m langt skib fundet i Roskilde Fjord. Det er bygget omkring r 1050 ved Det irske Hav, sandsynligvis i Dublin, og i 2007-8 tog det turen fra Roskilde til Dublin og retur.

KAPITEL 1
VIKINGER OG VIKINGETID
VIKINGER
Hele verden kender vikingerne. Ikke mindst takket v re deres pr cise og usentimentale sentenser. Han stod s godt for hug , var efter sigende isl ndingen Thorgeirs forklaring p , hvorfor han huggede hovedet af en f rehyrde, der tilf ldigt stod p hans vej.
Men vikingerne er ogs ber mte for dramatiske krigeriske bedrifter og vidtstrakte handelsnetv rk, for deres elegante skibe, for opdagelsesrejser til fjerne egne - de n ede helt til Amerika - og for at grundl gge nye samfund p F r erne og i Island og Gr nland. Og de er uforglemmelige karakterer i de islandske sagaer. I deres hjemlande - i Skandinavien - symboliserer de desuden en storhedstid, som vi i dag er meget glade for at spejle os i. Det har vi faktisk gjort, lige siden vikingetiden sluttede for knap tusind r siden.
Grunden er selvf lgelig, at vikinger fascinerer os, og vi kender endda mange af dem ved navn: kong Knud den Store erobrede hele England, Leif den Lykkelige var blandt de f rste europ ere, der bes gte Nordamerika, og Halfdan ristede sit navn med runer p marmorbalustraden i den store kirke Hagia Sofia i Istanbul. Kvinderne er heldigvis heller ikke g et helt i glemmebogen: Danmarks dronning Thyre Danebod blev mindet p to runesten i Jelling og vistnok ogs p et par sten andetsteds i Jylland, og vi ved, at Gudrid fra Island omkring r 1000 fik en s n i Nordamerika - den f rste europ er f dt over there .
Vi kan ogs f lge den danske konger kke ubrudt tilbage til vikingerne, nemlig til Gorm den Gamle, der levede ved midten af 900- rene og er stamfader til det danske kongehus, det ldste i Europa. Derfor blev vikingetiden motivet p den f rste af kunstneren Bj rn N rgaards 17 gobeliner p Christiansborg, og han satte her fokus p tidens st rste omv ltning, skiftet fra hedenskab til kristendom. I Danmark blev det gennemf rt af Gorms og Thyre Danebods s n, Harald Bl tand. Sl gtskabet kender vi med sikkerhed, for det er skrevet p Haralds store runesten i Jelling. Ellers ved vi n sten intet om Gorm og Thyre.
ORDET VIKING
Nationalmuseet har i nogle r solgt T-shirts med p skriften gte viking . Men hvad er det? Ordet viking findes i dag i masser af sprog, lige fra dansk, tysk og engelsk til gr sk og russisk og s m nd japansk og koreansk og endnu flere. I daglig tale betyder viking simpelthen de mennesker, som levede i den tidsperiode, vi kalder vikingetiden (ca. 800-1050), og som i vidt omfang delte sprog, kultur og religion og boede i eller stammede fra Danmark, Syd- og Mellemsverige eller Norges lange kyst- og fjordomr der. Herfra bredte de sig til F r erne, Island og Gr nland og adskillige andre dele af Europa, s der kan ogs v re tyske, franske, engelske, irske, skotske og russiske vikinger.

De to kongelige runesten i Jelling. Den lille er rejst af kong Gorm til minde om hans dronning Thyre. Den store billedprydede sten er rejst omkring r 970 af deres s n Harald Bl tand til minde om for ldrene og ham selv. Det er den flotteste runesten, som kendes, og den st r p sin oprindelige plads. Engang var den malet i st rke farver. I dag er begge sten beskyttet mod vejr og mennesker af en glasbygning.
Men hvad er den oprindelige betydning af viking ? Engang mente mange sprogforskere, at ordet f rst bet d m nd fra egnen omkring Oslofjorden, der i gammel tid hed Viken, eller at det m ske stammede fra det oldnordiske ord vik , p nudansk vig , fordi vikingeskibe jo kunne ligge i baghold i en vig f r et angreb. Men de forklaringer er n ppe rigtige. Oprindelsen fortaber sig i fortidens t ger, og ordet er nok heller ikke nordisk, for allerede f r vikingetiden er det anvendt i engelsk i betydningen s r ver, men ikke ret tit.
Vi ved, at vikingetidens skandinaver ogs brugte ordet, men heller ikke her s rlig ofte og med en anden betydning end nutidens. P 15 svenske runesten optr der det f.eks. som mandligt personnavn, Vikingr. Men det kunne ogs v re et navneord, v kingr , i flertal v kingar , og betegne personer, mens v king var en handling, som vistnok blev udf rt af en eller flere v kingar .

Vikingetiden er motivet p den f rste af kunstneren Bj rn N rgaards store Danmarkshistoriske gobeliner i Riddersalen p Christiansborg Slot. Midti st r det hellige hedenske tr Yggdrasil. Til venstre personer og scener fra den hedenske tid og til h jre fra kristen tid. De enkelte billeder er inspireret af historier, genstande eller billeder fra vikingetiden. Gobelinen er fremstillet i rene 1991-97.
Ordenes pr cise betydning er p tusind rs afstand alts ikke helt klar. Den engelske vikingeforsker Judith Jesch har sammenfattet, at v kingr og v kingar sandsynligvis blev brugt om m nd, som i grupper udf rte milit re handlinger, der tit var s r veri eller foregik til s s. Og at ordet n ppe var knyttet til mennesker fra en bestemt egn eller en bestemt etnisk gruppe, som f.eks. skandinaver. Det betegnede mest et erhverv.
Ude i det Europa, som i vikingetiden blev angrebet af skandinaviske krigere, var der i vrigt adskillige andre betegnelser for dem, bl.a. hedninge , danskere eller folkene fra nord . Det sidste gav navn til landsdelen Normandiet i Frankrig, hvor mange vikinger bosatte sig i begyndelsen af 900- rene.
Efter vikingetiden forsvandt v king fra det danske sprog, men det overlevede i bl.a. de islandske sagaer, og den l rde Ludvig Holberg brugte ordet i betydningen pirat i sin Danmarkshistorie fra 1730 erne. Det var f rst med 1800- renes romantiske interesse for Nordens fjerne og glorv rdige fortid, at ordet rigtig tr ngte igennem i dansk, og nu blev det ogs optaget i andre sprog.
Vi kommer nogenlunde t t p vikingetidens brug af ordet, hvis vi kun anvender det om den tids krigere af skandinavisk oprindelse, og s dan g r mange forskere. Men vi kan ogs v re praktiske og bruge ordet, som de fleste g r, alts om b de kvinder og m nd, uanset deres erhverv. Og i denne lille bog vil jeg v re praktisk. I vrigt har viking f et sit eget moderne liv, ogs internationalt. Ordet giver nemlig mange mennesker associationer til s rlig h j kvalitet og til held, initiativ og styrke, og viking bruges derfor i utallige varem rker og navne - lige fra leverpostej, lottospil og fyrv rkeri til den danske milit rlejr Camp Viking i Afghanistan og de amerikanske rumsonder, der som de f rste nogensinde n ede Mars i 1976. De hed Viking 1-2.

Guldskatten fra Hoen i Sydnorge. Den best r af nogle kul rte perler samt 2 1 / 2 kilo guld og lidt s lv. Her var smykker af b de nordisk og udenlandsk oprindelse samt m nter fra mange lande. Det store, trefligede sp nde med filigran er af us dvanlig fin kvalitet og var oprindelig et frankisk sv rdremsbeslag. Skatten blev skjult i 2. halvdel af 800- rene, og meget var sikkert krigsbytte.
VIKINGETIDEN
Af praktiske grunde har ark ologer og historikere inddelt fortiden i perioder og givet hver is r navn efter et s rlig karakteristisk f nomen i tiden. Ren ssancen hedder f.eks. s dan, fordi mange af antikkens idealer blev genoptaget - eller genf dt, som ordet egentlig betyder - efter middelalderens mellemliggende rhundreder.
I 1800- rene blev vikingetiden udskilt som en s rlig periode. Den kom til at d kke tiden mellem ca. r 800 og ca. 1050, fordi forbindelserne mellem Skandinavien og det vrige Europa i den tid eksploderede i omfang og mange forskellige former, ikke mindst krigeriske. I rb gerne fra klosteret Xanten ved Rhinen noterede en munk f.eks., at hedningene i ret 837 h rgede Walcheren - en i det sydlige Holland - og f rte mange fangne kvinder bort derfra samt en um delig m ngde gods af forskellig art , og i 860 erne beskrev den franske munk Ermentarius fra Noirmoutiers de ulykker, vikingerne forvoldte. Bl.a. skrev han: alle vegne er de kristne ofre for massakrer, brande og plyndringer .
Mange oplysninger om vikinger stammer fra s danne vesteurop iske og britiske klostres rb ger, hvor munke nedf ldede rets vigtigste begivenheder, og hvor krig og overfald spillede en stor rolle, hvis det foregik i omr der, som havde klostrenes interesse. S med vikingernes vidt udbredte milit re aktiviteter kom den slags simpelthen til at dominere senere tiders opfattelse af dem, og derfor blev det gode gamle ord viking f rste led i periodebetegnelsen, som i dag bruges internationalt.
Den danske ark olog J.J.A. Worsaae var den f rste til at bruge vikingetid i en dansk bogtitel, nemlig til hans lille bog De danskes Kultur i Vikingetiden fra 1873. Men han nedtonede faktisk de krigeriske foretagender. I de r blev der nemlig gjort epokeg rende ark ologiske fund fra perioden i b de Sverige, Norge og Danmark, og de bnede op mod helt nye sider af vikingetiden - mod en dynamisk nordisk kultur, vidtstrakte handelsnetv rk og teknologiske udviklinger.
BEGYNDELSE OG SLUTNING
Mange historikere og ark ologer s tter vikingetidens begyndelse til omkring den f rste konkrete oplysning om et skandinavisk overfald i udlandet - det f rste i en lang, lang r kke - nemlig p det ber