Ære

Sasja Emilie Mathiasen Stopa

Description

Ære virker som et fortidslevn. Den angår bare ømskindede adelsmænd og stakkels kvinder fra traditionelle kulturer, hvis familier føler deres ære gået for nær. Vi selv lever frigjort af indskrænkede æresbegreber. Tror vi. For ifølge Sasja Emilie Mathiasen Stopa, ærværdig teolog ved Aarhus Universitet, jagter vi stadig hæder og ære. Ikke mindst på Facebook. Det er kun reglerne for at opnå anerkendelse, der forandrer sig. Nu skal vi knokle os til den i stedet for at arve den. Den eneste trøst er, at i døden er stilling, status og rigdom lig et nul. Således forgår verdens ære.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 06 avril 2020
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772192031
• Langue: Danish

Extrait

SASJA EMILIE MATHIASEN STOPA

T N
KE
PAU
SE
R
FIGENBLADE, RIDDERKORS OG LIKES
ET MENINGSL ST BEGREB
Vil du elske og re? Vi kender alle vielsesritualets sp rgsm l og ser m ske for vores indre je det lykkeligt sitrende par og den myndigt udsp rgende pr st. Ja, mange af os er endda selv blevet spurgt. Men de f rreste har sikkert gjort sig begrebsanalytiske overvejelser, da de stod der i kirken og t nkte p den elskede og p k rligheden. Og p stegen og bordplanen. At elske , det giver ligesom sig selv, men hvad er det egentlig, vi g r, n r vi rer nogen? Og hvad g r ren ved os?
re kan for moderne danskere virke som et st vet begreb, der kun pudses af, n r dronningen uddeler ridderkors til samfundets pinger. Eller n r mere eller mindre fallerede rockstjerner f r resprisen til Danish Music Awards .
Efter 68-opr ret er det blevet sv rt at tage ren alvorligt som andet end et levn fra en svunden tid. Dengang da adelsm nd udk mpede livsfarlige dueller til forsvar for deres egen eller familiens anseelse. Som antihierarkiske, globaliserede demokrater vil vi ikke l ngere d for rens skyld, hverken vores egen, vores families eller nationens. Den amerikanske sociolog Peter L. Berger identificerede allerede i begyndelsen af 1970 erne dette karakteristiske tr k ved sin samtid og h vdede, at re er et meningsl st begreb i den moderne verden.
Vi bruger dog stadig re i en r kke faste vendinger, som engang gav mening. Den d rlige chef tager ren for sine medarbejderes arbejde, alt imens den gode chef s tter en re i at anerkende det. Nogle er s heldige at komme til re og v rdighed , mens andre med n d og n ppe klarer det med ren i behold . Jeg kan f ren af at holde en tale til re for den garvede professor, og det kan b de personligt og professionelt vise sig at v re al re v rd . Men jeg kunne ogs komme til at g nogens re for n r og s risikere at blive sk ldt h der og re fra .
Derudover m der vi ren i fiktionens verden, n r serier som Vikings og Game of Thrones tager os med til fjerne universer pr get af magtspil og blodige kampe om re og skam. P det mytiske kontinent Westeros d mmer lederen af den religi se sekt The Sparrows den unge og smukke dronning Cersei til offentlig bodsgang, da hun indr mmer at have v ret i seng med sin f tter. Den tidligere s oph jede dronning m nu vakle kronraget gennem folkemasserne i en fornedrende walk of shame omkranset af unders tter, der sydende og spyttende br ler skam . Det incestu se engangsknald f r alts ydmygende konsekvenser, alt imens Cerseis yderst sk ndige aff re med sin egen bror, Jaime Lannister, fungerer som narrativ drivkraft bag hele Game of Thrones .
Den klassiske filmhelt er den refrygtindgydende, handlekraftige mand, der uselvisk ofrer sig for sagen. Det er Daniel Craig som James Bond, der form r at blive pisket af Mads Mikkelsens Le Chiffre uden stortudende at udlevere kodeordet og dermed overlever med ren intakt.
Antihelten, derimod, er det rel se fjumrehoved i skikkelse af Frank fra tv-serien Klovn . I sin febrilske jagt p anerkendelse s tter Frank altid sig selv f rst og fors ger p den mest uheroiske m de at opn heltestatus, men ender gang p gang i van rende situationer. Som da han i iver efter at imponere to unge badenymfer br nder sig p en brandmand og m have sit gl dende underliv overh ldt med vineddike. Skam f den, der ikke kender sin begr nsning.
Ulykkeligvis konfronteres vi af og til i nyhederne med, hvilke drabelige konsekvenser tab af re i virkeligheden kan f . I 2016 l d overskriften s ledes: Pakistans Kim Kardashian myrdet efter Facebook-opdatering . Bagved gemte sig en tragisk fort lling om den 26- rige, pakistanske internetstjerne Qandeel Baloch, der var blevet kvalt af sin egen bror i et s kaldt resdrab, fordi hun p Facebook havde postet et vovet billede af sig selv og bekendt sig som feminist. Hendes handling kr nkede familiens re, der m tte genoprejses ved kv lning.
Historien om Baloch peger p den indflydelse som dobbeltheden af re og skam har p traditionelle, muslimske samfund, hvor forestillingen om kvindens rbarhed er afg rende for den sociale sammenh ngskraft og rsag til social kontrol. Samme normer spiller ogs en rolle i muslimske minoritetsmilj er i Danmark.
Da Akhtar Abbas sk d sin s ster, den 18- rige, danskpakistanske Ghazala Khan, foran Slagelse Baneg rd den 23. september 2005, var det, fordi hun if lge sin familie havde valgt en upassende gtemand og giftet sig uden dens tilladelse. Hendes far beordrede hende derfor dr bt.
Endelig overlever ren, n r vi skal finde et sprog for livets store overgange; ikke bare i vielsesritualet, men ogs i form af resporte, n r vi viser vores k re den sidste re og i begravelsesannoncer h jtideligt erkl rer ret v re hans minde . I de situationer, hvor vi mangler ord, griber vi tilbage til gammeldags vendinger fra dengang, da re endnu havde en central rolle at spille. B de i vores ordforr d og i vores m de at forst og forklare verden p . Da pr sten spurgte mig, om jeg ville re min kommende mand, genkendte jeg vendingen, men min opdragelse i 90 ernes middelklasse domineret af skaml shed og ironi havde ikke kl dt mig p til at forst sp rgsm let.
MENNESKET JAGTER LIKES
Vi bebor alts et tilsyneladende rel st samfund. Det bekr fter antropolog Dennis N rmark i en kronik i Politiken fra den 18. december 2015 under overskriften Vi er resl se som jihadisterne p st r - og heldigvis for det! Her bekender N rmark sig til det skaml se, vestlige samfund med vores materialisme, vores individualisme, vores iskolde bureaukrati, vores porno, vores seksuelle promiskuitet, vores b rnehaver, vores platte popkultur, vores rel shed, vores ateisme, vores kastrerede m nd, vores selvrealisering og vores ironi . N rmark fremh ver is r individualismen som kendetegn for et samfund, der har gjort op med ren som normgivende instans, og som ikke till gger familien, naboen eller klanen nogen v sentlig funktion som rammes tning for livet.
Sp rgsm let er s , om Berger og N rmark har ret i, at vi har haft held med at rive os l s af indskr nkende resforestillinger og nu form r at leve i lykkelig, individualiseret skaml shed. Og giver det s overhovedet stadig mening at sige ja til at re sin gtef lle?
Som moderne mennesker opfatter vi ikke l ngere et traditionelt begreb om re som en forpligtende social norm. Vi bilder os ind at kunne bryde den sociale arv og skabe vores liv uafh ngigt af vores families re eller van re. Alligevel lever det tr k ved menneskelivet, som ren har indkredset i rtusinder, videre under d knavne som anerkendelse, anseelse, v rdighed og respekt.
P det eksistentielle plan udtrykker ord som re og skam , at vi mennesker lever i et spejlkabinet, hvor vi til stadighed reflekterer over os selv og bliver genstand for andres vurderende blikke. Vi lever ikke umiddelbart og ureflekteret, s dan som sp db rn og dyr g r det. At min sp de s n tisser p l gen under en unders gelse, g r allerh jst hans mor forlegen. Babyer kan ikke tabe ansigt.
Men efterh nden som vi vokser og civiliseres ind i en bestemt kultur, bliver vi i stand til p godt og ondt at betragte os selv udefra og d mme vores og andres opf rsel ud fra en r kke till rte kulturelle normer. Vi udvikler en bevidsthed om at blive betragtet af andre mennesker, og vores selvforst else p virkes af andres bed mmelse af os. Som et relationelt v sen formes jeg af forhold, til mig selv og til mennesker omkring mig, hvor re og skam udveksles b de p det eksistentielle, indre plan og p det ydre, samfundsm ssige plan.
Ude i samfundet fungerer tildelingen af re eller anerkendelse og skam som en social gr nsevogter, der definerer adgangskriterierne til forskellige samfundsgrupper og underst tter deres sociale spilleregler. Hvis jeg f r ren af at blive indlemmet i Odd Fellow-logen, i en lukket Facebookgruppe for nybagte m dre med kolikb rn eller i den lokale badmintonklub, er det tegn p , at loge-s strene, de andre sp dbarnsramte eller min mixed double-partner betragter mig som en p lidelig holdspiller. De regner med, at jeg er i stand til at f lge gruppens normer for acceptabel adf rd og for eksempel ved, at det er van rende at diskutere brystbet ndelse i en badmintonklub.
Men kriterierne for re og skam ndrer sig i historiens l b. Man kan ikke p baggrund af samme indsats g re sig fortjent til re og anerkendelse ved et symposion i det gamle Gr kenland, ved en ridderturnering i middelalderens st ndersamfund og til en valgfest hos Alternativet i 2010 ernes k benhavnske kreative klasse.
Den oldgr ske filosof Platon lader i en af sine dialoger aristokraten Faidros sl nge sig p divaneseren til en fest hos tragediedigteren Agathon og h ste rosende ord for en filosofisk udredning af homoseksuel k rlighed, der ville have kostet ham udskamning og sandsynligvis ogs hovedet blandt middelalderens omrejsende riddere. Deres oph jede idealer om maskulin styrke, som de is r forbandt med evnen til at fl nse en modstander eller ramme en ring med en lanse, ville til geng ld v kke h nlatter hos Alternativets partisoldater, der if lge partiprogrammet arbejder for at sikre ligev rd p tv rs af forskellige kropslige, k nnede og seksuelle identiteter .
S n r du gerne vil have likes for dine feriebilleder, for dine d rlige jokes og for dit eksamensresultat, afsl rer du dig som et selvreflekterende v sen. Som et menneske. For at forst dette eksistentielle vilk r, der bestemmer vores liv med hinanden og g r os til likehunters p de sociale medier, m vi begynde med Adam og Eva.
ADAM OG EVAS SKAM
Det er en hj rnesten i alle de tre monoteistiske religioner, j dedom, kristendom og islam, at den eneste ene Gud brugte sig selv som forbillede, da han skabte mennesket. I den kristne skabelsesberetning hedder det: Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem .
Som skabt i Guds billede har mennesket del i hans re eller herlighed. Og fordi alle mennesker er skabt af Gud, er alle mennesker i udgangspunktet ligestillede, fordi de er lige refulde eller v rdige. Denne