Lobbyisme

Peter Munk Christiansen

Description

Lobbyisme er lidt et fyord. Det lugter af lokumsaftaler mellem mørke kræfter, når lobbyismens lyssky lejesvende bag lukkede døre påvirker politiske beslutningstagere for egen vindings skyld og på samfundets bekostning. Men ifølge Peter Munk Christiansen, Aarhus Universitets mest upartiske djøf’er, stinker lobbyisme ikke så slemt. Lobbyister bidrager med viden til landets lovgivere, forbinder politikere med befolkningen og sikrer gode relationer borgerne imellem. Faktisk ville det danske demokrati ikke fungere så glat, hvis ikke lobbyisterne plejede alskens særinteresser.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 01 mars 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772192130
• Langue: Danish

Extrait

PETER MUNK CHRISTIANSEN

T N
KE
PAU
SE
R
LOBBYISMENS MANGE ANSIGTER
PISKESLAG
800 millioner kroner er da mange penge, Peter . S dan sagde den nyudn vnte departementschef for Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gersing med et stort smil. Det var jeg aldeles uenig i. Hendes minister, Esben Lunde Larsen, havde netop fortalt mig, at Danmarks Frie Forskningsfond, hvis bestyrelsesformand jeg havde v ret i et par r, ville miste 400 millioner kroner p finansloven for 2016.
Danmarks Frie Forskningsfond er den st rste statslige sponsor af forskningsprojekter. De tidligere r var jeg blevet ringet op af direkt ren for Styrelsen for Uddannelse og Forskning, Hans M ller Pedersen, dagen f r finansloven skulle frems ttes for Folketinget. I telefonen plejede direkt ren at fort lle mig, hvad der ville st i regeringens forslag for det kommende rs finanser ud for forskningsfonden.
Anderledes var det i 2016. Da blev jeg nogle dage inden finanslovens offentligg relse tilsagt m de i ministeriet i Slotsholmsgade. Det gav d rlige anelser. P m det fortalte jeg ministeren og departementschefen, at jeg havde bev bnet mig med, hvad jeg troede, var maksimal pessimisme f r m det, men at min forestillingsevne ikke havde rummet en besk ring fra 1.200 millioner til 800 millioner kroner.
Den dag satte jeg mig for at forhindre ministeren i at realisere de store nedsk ringer. I l bet af efter ret arbejdede bestyrelsen og form ndene for hvert af de faglige forskningsr d intensivt med at p virke beslutningstagerne. Vi var p skift i medierne - tv, radio, dagblade, fagblade, de sociale medier - hvor vi protesterede mod, at forskningsfonden skulle b re s stor en del af nedsk ringerne p forskningsomr det.
Vi holdt m der med ministeren og med partiernes forskningsordf rere. Vi havde foretr de for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, og vi holdt m der med universiteter og fonde, der finansierer forskning. Og med nogen succes. Da nedsk ringerne endte med at blive 120 millioner kroner mindre, end ministeren havde foresl et, var gl den den samme, som hvis man er id mt 24 piskeslag og f r at vide, at straffen er nedsat til 16.
Jeg havde med andre ord haft min ildd b som lobbyist for Danmarks Frie Forskningsfond. En lobbyist pr ver p vegne af en interesseorganisation, en virksomhed eller en myndighed at p virke den politiske dagsorden eller de politiske og administrative beslutninger. Lobbyisterne arbejder dermed p at fremme organisationernes, virksomhedernes eller myndighedernes interesser. De varetager s rinteresser over for offentlige myndigheder.
Det meste af lobbyismen i Danmark sker gennem interesseorganisationer, men virksomheder og myndigheder varetager ogs selv lobbyopgaver - nogle gange ved at benytte s rlige lobbyistbureauer. S ledes har lobbyismen en bred sp ndvidde og mange ansigter.
KLAPSALVER OG NEDTUR
Amtsdirekt r i Aarhus Amt Bo Johansen var meget tilfreds, da han en fredag i januar 2004 k rte hjem fra konferencehotellet Vingstedcentret ved Vejle. Han havde netop overv ret freml ggelsen af en 1.500 sider lang bet nkning om den fremtidige offentlige sektor. P m det deltog ogs indenrigs- og sundhedsminister Lars L kke Rasmussen og hele toppen af det kommunale og amtskommunale Danmark.
Forslagene ber rte mange emner: Hvor store skal de danske kommuner v re? Skal der fortsat v re tre niveauer i den offentlige sektor, dvs. kommuner, amter og stat? Og hvem skal tage sig af hvilke opgaver? Bet nkningen skulle danne grundlag for politiske beslutninger, der ville ber re alle danskere.
Amtsdirekt ren var glad, fordi han syntes, at amterne var sluppet godt ud af arbejdet med at tr kke nye streger p landkortet. Danmark ville ende med f rre kommuner og amter. Han havde lagt mange timer i projektet for at sikre, at amterne kom godt ud af den reform, som ministre, politikere og mange tusinde offentligt ansatte ventede p , skulle komme. Og den formodede succes blev fejret.
P Amtsr dsforeningens n ste bestyrelsesm de modtog medlemmerne amtsdirekt ren med st ende klapsalver og overrakte ham bogen El Alamein. Briternes sejr over Rommel i Afrikas rken 1942 fra 2003. Slaget ved el-Alamein bliver ofte betragtet som Anden Verdenskrigs vendepunkt til gunst for de allierede demokratiske kr fter.
P vegne af Amtsr dsforeningen havde direkt ren lavet et godt lobbyarbejde for at varetage foreningens interesser. Som slaget ved el-Alamein vendte krigslykken for de allierede, havde diskussionerne i kommissionen vist sig at v re til amternes fordel. En lobbyist fik sin velfortjente anerkendelse.
Havde amtsdirekt ren og Amtsr dsforeningen vidst, hvad de ville vide nogle f m neder senere, ville fejringen og gaveoverr kkelsen nok ikke have fundet sted. P dagen for L kke Rasmussens pr sentation af regeringens udspil, var de 14 amter godt nok erstattet af fem regioner. Men amterne skulle ikke l ngere udskrive skatter. Nu var sundhed deres eneste opgave. F rre amter var ventet, men tabet af alle andre opgaver end sundhed og afskaffelsen af skatteudskrivningen var et stort nederlag. Amtsr dsforeningen stod tilbage som den store kommunalreforms suver ne taber.
Det er sj ldent, at en s veletableret organisation som Amtsr dsforeningen lider s stort et nederlag. Organisationer, der repr senterer offentlige myndigheder, varetager vigtige samfundsopgaver og har ofte t tte kontakter til ministre og folketingsmedlemmer samt til centraladministrationens embedsfolk. De har derfor som regel gode muligheder for at k mpe for deres sager. Det er dog en del af et liberalt demokratis vilk r, at lobbyister kan tabe - ogs de dygtige.
INDUSTRIENS AMAZONE
Jeg er en kriger, en amazone, det er det, jeg er god til , sagde den tidligere underdirekt r og lobbyist i Dansk Industri Charlotte R nhof til netavisen Altinget, da hun fratr dte sin stilling i 2018. Hun tilf jede, at det efterh nden var blevet lidt kedeligt, eftersom alt var g et efter hendes hoved i de mange r, hun havde v ret lobbyist for uddannelse og forskning i Dansk Industri.
Selv om tilf jelsen nok er en anelse overdrevet, har hun ret i, at Dansk Industri har haft s rdeles stor indflydelse p uddannelses- og forskningspolitikken i mange r. De hyppigt skiftende ministre m dte hurtigt underdirekt ren, efter de var tiltr dt; hun kendte alle de vigtige embedsm nd og -kvinder, hun omgikkes rektorerne for professionsh jskoler og universiteter, forskere og de andre lobbyister p omr det. Industriens amazone form ede sammen med sin organisation at opprioritere teknisk og naturvidenskabelig uddannelse og forskning.
Dansk Industri er en af de st rkeste interesseorganisationer i Danmark - hvis ikke den st rkeste. Dansk Industri repr senterer nogle af landets st rste virksomheder - som Vestas, Lundbeck, Lego, Danfoss og Grundfos - og det giver i sig selv tyngde. Politikere lytter ofte til, hvad de store virksomheder med kontrol over mange arbejdspladser siger. Dansk Industri er derfor ogs en stor organisation med mange ressourcer, herunder mange lobbyister.
Dansk Industri er en dygtig politisk spiller. Organisationens lobbyister s tter sig ind i, hvad politikere og embedsm nd har brug for. Det er ikke nok at vide, hvad man selv gerne vil opn som lobbyist; en dygtig lobbyist - som vores amazone - er ogs god til at s tte sig i modpartens sted: Hvad er det, modparten vil?
I de fleste vestlige lande har erhvervslivet stor politisk indflydelse - blandt andet i kraft af lobbyisme. N sten alle danske virksomheder med blot nogle f ansatte er medlem af en eller flere organisationer, hvilket g r dansk erhvervslivs organisationer st rke. Sammenlignet med lande som Storbritannien og USA er dansk erhvervsliv derfor meget velorganiseret.
I MODVIND
Tilbage i 1970 erne og -80 erne l ste jeg statskundskab sammen med den nuv rende direkt r for Danske A-kasser, Verner Sand Kirk. Danske A-kasser er interesseorganisation for 22 a-kasser, som administrerer den danske arbejdsl shedslovgivning. Organisationen har flere gange haft succes med at p virke den politiske dagsorden. Da VK-regeringen i 2010 halverede dagpengeperioden fra fire til to r og fordoblede den periode, som det tager at optjene dagpenge, fra et halvt r til et r, p pegede Sand Kirk, at regeringen groft undervurderede, hvor mange der ville miste dagpengeretten.
Han var mange gange i medierne - tv, radio og dagblade - med sit budskab og fik da ogs ret i sine forudsigelser. Hverken Danske A-kasser eller den vrige fagbev gelse i form af fagforbundene fik rullet forringelserne af dagpengene tilbage, men de skabte dog opm rksomhed om problemet.
Fagbev gelsen best r f rst og fremmest af fagforeninger. De er samlet i fagforbund - som 3F, Danmarks L rerforening eller Dansk Metal. De er igen medlem af en hovedorganisation, FH - Fagbev gelsens Hovedorganisation - der tidligere hed LO, Landsorganisationen i Danmark. Dertil kommer de andre dele af fagbev gelsen, som best r af a-kasserne og oplysningsforbund.
Sammenlignet med de fleste andre lande har Danmark en meget st rk fagbev gelse og h rer derfor til en efterh nden lille gruppe af lande, som har en h j organisationsprocent. I Finland, Sverige og Danmark er mellem 60 og 70 % af l nmodtagerne medlem af en fagforening. Nummer fire og fem er Belgien og Norge med omkring 50 %. De store europ iske lande ligger en del l ngere nede. I Frankrig er mindre end 10 % af l nmodtagerne medlem af en fagforening.
St rke danske fagforeninger er blandt andet baggrunden for den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor l n og arbejdsvilk r fasts ttes gennem overenskomster mellem arbejdsgivernes organisationer og fagforeningerne. I mange andre lande er nogle af disse forhold som eksempelvis mindstel nnen reguleret ved lov. I forbindelse med coronakrisen i for ret 2020 s vi ogs , hvordan staten, arbejdsgiverne og l nmodtagerne p et d gn opn ede enighed om en kompensationsordning, som afv rgede mange fyringer.
Internationale arbejdsmarkedsforskere fremh ver ofte, at st rke fagforeninger i lande som Danmark er med til at moderere erhvervslive