Fantasi

Andreas Lieberoth

Description

Fantasi er ikke kun skæg og ballade. Uden en vis forestillingsevne kunne vi ikke lave aftensmad, og vi havde nok aldrig fundet på at forlade Afrika og befolke kloden. Fantasi er nemlig både drivkraft i vores evolution og et produkt af den. Netop derfor er den måske så svær at lokalisere i vores hoveder, selv for Andreas Lieberoth, Aarhus Universitets mest hittepåsomme hjernevrider. Fantasi opstår kun, når alle hjernens systemer sammen skaber et unikt mentalt laboratorium, hvor vi kan tænke nyt, se frem i tiden, dagdrømme eller bare opfinde fantastiske fantasterier for sjov.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 02 novembre 2020
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772194035
• Langue: Danish

Extrait

ANDREAS LIEBEROTH

T N
KE
PAU
SE
R
DEN FANTASIFULDE ABE
MORFARS ENHJ RNING
Min morfar har ogs en enhj rning , siger Rasmus. Han ser fra mig til tv-sk rmen og tilbage til mig igen. Enhj rninger rider p regnbuer. Den kommer med til min f dselsdag , konstaterer han. M jeg f en chokoladekiks? .
Hvad pokker foreg r der inde i kraniet p min kn gt? Er han blevet splitterravende vanvittig? Tror han, at morfar p Fyn er i besiddelse af et halvt ton hestelignende fabeldyr med regnbuemanke, skinnende horn og hele baduljen ligesom inde i fjerneren?
Selvf lgelig ikke. Havde jeg sagt det samme henne p kontoret, ville mine kolleger nok ringe efter den bl vogn. Men n r en fire rig bruger sin fantasi, virker det naturligt. Vi ved jo godt, at han alligevel kender forskel p tankespind og virkelighed. N r der er tale om b rn, enhj rninger og f dselsdage, er fantasien nem at f je p .
Men hvad med os voksne? Jeg ser rundt p mine kolleger p Interacting Minds Centre p Aarhus Universitet. De er intelligente, ofte meget kreative mennesker, der arbejder med alt fra ark ologi til LEGO i f lles s gen efter m nstre bag menneskers sociale samspil. Men vi har ikke mange samtaler om opdigtede fabeldyr. Ikke nok, m ske. Hvad er der sket med os?
Br nder fantasien ud som en farverig enhj rningeprut engang i teenage rene for gradvist at blive erstattet af karakterr s, projektregnskaber, skjorteflipper og langsom trasken imod d dens uundg elige favntag? Eller er det kun galninge, elskende og poeter, som William Shakespeare skriver i En sk rsommernatsdr m , der er gjort af fantasiens dr mmestof?
Fantasi er ligesom dumhed eller venskab et af den slags begreber, vi bruger i fl ng, men som det kan v re vanskeligt at indfange med en enkel beskrivelse. Ogs n r man er forsker. Fantasien er til stede, n r mennesker udfolder sig kreativt og skaber kunst, musik eller stor litteratur. Den findes i b rns ivrige eksperimenter med mulige og umulige ideer, n r de nysgerrigt udforsker verden gennem leg og godnathistorier. Og fantasiens mysterium er ogs p spil, n r vi skal forst , hvordan vores sind kan skabe billeder af ting, der ikke findes foran vores jne - og hvorfor vi tilbringer s megen tid i dagdr mme eller med at forestille os fremtiden.
I min T nkepause vil derfor jeg tage dig med p en videnskabelig rejse til de yderste hj rner af menneskers utrolige fantasi - og fort lle om de til sammenligning n rmest kedelige mekanismer i vores sind og hjerne, der g r fantasiens mentale laboratorie velser til byggesten for selv vores mest banale tanker.
En ting b r vi dog f sl et fast fra begyndelsen: Der er intet fantasicenter eller bestemte fantasineuroner i hjernen. I stedet er den et af de videnskabeligt fascinerende og irriterende f nomener, der bare synes at opst , ved at alle hjernens forskellige systemer arbejder sammen om at forholde sig til tanker, der strengt taget ikke er rigtige. Og for at g re ondt v rre har alle mulige forskere, fra ark ologer og hjerneforskere, til psykologer og kulturvidenskabsfolk, givet deres besyv med i en bestr belse p at beskrive fantasi gennem videnskabernes briller - alt sammen fra lidt forskellige vinkler.
Fantasi kan alts betyde alt muligt, afh ngigt af sammenh ngen og hvilken ekspert vi sp rger. Der er b de fantasi p f rde, n r Rasmus t nker p morfar og enhj rninger, og n r jeg t nker p alle de madvarer, jeg skal k be ind til vores aftensmad.
Alt i alt kan vi forst fantasi som en proces, hvor vores tanker, med mere eller mindre livagtigt og (u)realistisk indhold, tillader os at t nke p ting, der faktisk ikke er foran os i virkeligheden. Det kan v re tanker kker, hvor vi i en slags mentalt laboratorium overvejer muligheder, der strider imod fakta, eller det kan v re forestillinger med et fuldt bagt ppe af syn, lyde og f lelser.
Nogle gange fantaserer vi med vilje, og andre gange driver vores bevidsthed ubem rket ud i dagdr mmenes verden. Undertiden er fantasibillederne endda p tr ngende og ubehagelige. M ske er det bare hjernen, der k rer p frihjul. Eller m ske er fantasien vigtig for din psykologiske balance og ubevidste planl gning. Uanset hvad g r menneskers fantasi vores hverdagsliv og hjerner unikke sammenlignet med stort set alle andre levende v sener p jorden.
FANTASIEN G R OS TIL MENNESKER
P et ukendt tidspunkt for godt en million r siden sad der m ske et lille abelignende menneske og t nkte p sin version af enhj rninger. En lille pige p Rasmus alder. Greb hun et fabeldyr fra de ldstes fort llinger omkring stammens lejrb l og gav det liv i sit eget tankeunivers? Undrede hun sig over, hvad regnbuen mon var lavet af? Forestillede hun sig, hvad der var p den anden side, hvis man gik over den, som en mangefarvet bro?
Mange forskere har spurgt om, hvad der adskiller os mennesker fra dyr. Sp rgsm let er p en m de lidt dumt, for selvf lgelig er det en kombination af utallige faktorer, der hver is r opstod i samspil mellem vores gener og den omverden, vores forf dre m dte. Det giver lige s lidt mening at bede om t svar p , hvad der adskiller giraffer fra l ver eller zebraer. Hvert dyr er tilpasset sin egen niche i naturen.
I stedet kan vi s sp rge, hvorfor mennesker blev i stand til at sprede sig ud over hele jordkloden og endda ndre den i en s dan grad, at vores kunst- og bygningsv rker vil best , l nge efter at vi selv er borte? Var det takket v re vores fleksible tommelfingre, som er gode til at gribe v rkt j? Eller vores avancerede sociale evner? Vores store hjerner? Vores sprog?
Jeg tror personligt, at svaret er vores fantasi. Eller rettere, jeg slutter mig til den skare af forskere, der p en gang ser vores evne for fantasi som en drivkraft i menneskets evolution og som et produkt af den. For ikke nok med at vi er dygtige, opretst ende og t nkende menneskeaber. Vi t nker ogs p en s rlig m de.
Menneskers kognition, dvs. den m de, vi t nker og oplever p , har modsat dyr, der kun lever i det, kognitionsforskere kalder den prim re bevidsthed , f et et helt ekstra lag af mentale billeder. Med varierende fortegn fungerer disse mentale billeder som et indre l rred til kreativ skabelse, et rum for tilv relsens skiftende dr mme eller som en slags mentalt v rksted og laboratorium, hvor vi kan pusle med sm bidder af verden i vores eget tempo. Endda helt uden virkelige konsekvenser, f r vi oms tter dem til handling.
Selv om vi stolt har givet os selv pr dikatet homo sapiens , det t nkende menneske, er det ret klart, at andre dyr - fra elefanter til edderkopper - ogs t nker og har avancerede hjerner. Du og jeg er t nkende menneskeaber - men rtusinders spor af blandt andet fantasi og forestillingsevne var med til at adskille vores tipoldefor ldre fra de nulevende chimpanser og dv rgchimpanser, som vi ellers deler godt 99 % af vores gener med.
L VEMENNESKET
Vi ved ikke helt, hvorn r fantasien opstod. Men vi kan se dens spor. For cirka 40.000 r siden f rdedes tidlige mennesker i tre klippehuler i det sydtyske landomr de, der i dag hedder Bayern. Vi ved ikke s meget om dem, eller hvad de lavede derinde, men i 1930 erne fandt tyske ark ologer resterne efter deres ophold. Blandt andet indsamlede de en masse sm stumper elfenben fra hulegulvet. Men s kom Anden Verdenskrig og satte alt videnskabeligt arbejde i bero, og f rst i 1969 blev stykkerne genfundet og sat sammen til en lille figur, der forestillede en blanding mellem l ve og menneske: Der L wenmensch.
Sammen med fund fra nogenlunde samme periodes Frankrig, heriblandt et ber mt hulemaleri af en gud eller troldmand i Trois-Fr res-hulen, regner forskere L vemennesket for et tegn p , at vores europ iske forf dre allerede ved deres ankomst til disse egne var dygtige til at forestille sig v sener, der ikke fandtes i virkeligheden.
Vi ved ikke, hvad hulens beboere brugte L vemennesket til, eller hvem der med flinteredskaber sirligt skar det ud af et stykke mammuttand, men vi kan forestille os, at figuren optr dte i historier, som de tidlige europ ere fortalte hinanden i de lange kolde vintre. Figuren kan ogs have tjent som en pyntegenstand, et redskab til at f magten over overnaturlige kr fter eller som et stykke leget j til hulens b rneflok. S dan er det med ark ologi. Vi kan kun gisne.
Den sydafrikanske hulemaleriforsker David Lewis-Williams har overvejet, om fortidsmenneskene i samme grad kunne adskille fantasi og virkelighed, som vi nu kan. Hulemalerier kunne v re billeder af hallucinationer eller fors g p at lave porte til ndernes verden. Men L vemennesket har med sikkerhed kr vet m je og besv r ud over en vild nat p svampe, s den viser ret tydeligt, at mennesker for 40.000 r siden for l ngst havde udviklet evnerne til at forestille sig overnaturlige v sener, fabeldyr, guder og helte med dyrs egenskaber. Og at de kunne s tte sig ned og dedikere sig til at f re et kunstv rk ud i livet.
En appellerende teori populariseret af den engelske ark olog Steven Mithen er, at fortidshjernen op til L vemenneskets tid begyndte at udvikle forbindelser, der tillod ellers adskilte neurale omr der at arbejde sammen. De associationsomr der, der gemmer informationer om dyr, kunne pludselig m de dem, der var s rligt velegnede til at t nke p mennesker, og vupti: l vemenneske!
Ark ologer med interesse for sindets udvikling kalder denne overgang den symbolske revolution , fordi vi for f rste gang f r h ndgribelige beviser for, at vores forf dre var begyndt at t nke p en ny og hidtil uset m de.
De fleste forskere er ogs enige om, at de tidligste versioner af menneskehjernens unikke sprogcentre var med til at dreje vores evolution re rejse ind pa et nyt spor. Udviklingen af sproget er en vigtig del af menneskets mere sofistikerede former for fantasi, fordi sproget peger ud p det, der ikke n dvendigvis er foran tilh reren. Enhj rninger og chokoladekiks for eksempel.
Men vi ved faktisk ikke, om billeder eller ord, sang eller tegnsprog kom f rst, eller hvordan fantasien pr cis blev p virket af vores sproglige udvikling i perioden op til den symbolske revolution. Til geng ld ve