Ord

Linda Greve

Description

I begyndelsen var ordet. Påstod nogen få årtier e.Kr. Men et ord er ikke bare et ord fra tidernes morgen til dommedag. Vores vigtigste værktøj til kommunikation er snarere under evig forvandling. Vi opfinder nye ord, ændrer de gamles betydning eller lader dem gå i glemmebogen. Gudskelov har Linda Greve, Aarhus Universitets ordholdende sprogspiller, ordet i sin magt og kan indvie os i alle ords sande oprindelse: Sprogets mindste betydningsbærende enheder opstår ikke ud af intet, men i et syndigt rod af private tanker, kropslige erfaringer og omgivelsernes påvirkning.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 01 février 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772193182
• Langue: Danish

Extrait

LINDA GREVE
T N
KE
PAU
SE
R
VI SKABER ORDENE SAMMEN
T NK P BRILLER
Vi er i Aftenshowet s studie. Tonen er famili r, og stemningen er god. I studiet er manipulationseksperten Jan Helles e. Han skal til at lave et eksperiment p v rten Mikkel F nsskov og tager en klassisk metronom op af en tr kasse. Tik tak, tik tak.
Jan fort ller, at metronomens lyd minder om et hjerteslag. Mikkel skal rydde sit hoved for alle tanker. Han opponerer lidt, for han er bange for at glemme sp rgsm lene til det interview, han skal lave bagefter. Men Jan lover, at det ikke kommer til at ske, s Mikkel giver sig hen og lytter til metronomen, mens han ser manipulatoren i jnene. Jan har et par markante, runde hornbriller p , r dligt h r med let vigende h rgr nse og et t tklippet fuldsk g. Han har en sort rullekravetr je p under et gr t jakkes t. V rten er kl dt i r d rullekravetr je og bl jeans.
Mikkel skal nu t nke p en ting, han kan tegne om lidt. Det m ikke v re et hus, en bil, en kat eller et tr , siger Jan meget hurtigt, som en remse. Men det m heller ikke v re en kardanaksel eller en foderkasse. Nu skal han, uden for kameravinklen, tegne det ord, han t nker p .
Lidt efter f r vi lov til at se tegningen: et par briller, tegnet med sort tusch p hvidt papir. Nu viser Jan os, at han har et par briller nede i den kasse, hvor metronomen l . Han vidste alts hele tiden, at Mikkel ville tegne et par briller.
Det er magi! Eller er det?
VI ORDNER MED VORES ORD
Jan Helles e er dygtig til at dirigere sine fors gspersoners opm rksomhed hen p lige det, han har bestemt sig for, uden at vi f ler os manipulerede. Han styrer Mikkel med sine ord, med den stemning, han skaber, og med det, han lader Mikkel fokusere p . Men faktisk dirigerer vi alle sammen hinanden. Hele tiden. Ord er kun et af de v rkt jer, vi kan bruge, n r vi vil have andre til at forst os. Mimik, gestik, stemmef ring og stemning er ogs vigtige elementer.
Helles e manipulerer bevidst, men vi manipulerer hele tiden hinanden. Hverdagens manipulationer er ikke n dvendigvis hverken ondsindede eller kalkulerede. Men de sm p virkninger er alligevel til stede og centrale for vores evne til at forst hinanden og os selv.
Et ord er det mindste betydningsb rende element i sproget, der kan st alene, og best r af en eller flere stavelser, som ikke n dvendigvis er meningsb rende i sig selv. Kom er i sig selv en meningsb rende stavelse, mens cykel er et ord med to stavelser, cy og kel . I sig selv giver de to stavelser ikke mening, men sammen leder de tankerne hen p et tohjulet k ret j med pedaler.
Husdyr er et andet ord. De to stavelser, hus og dyr , giver hver is r mening, men sammen giver de en anden og mere specifik mening. I rtusinder har filosoffer brudt deres hjerner med, hvorfor ord betegner det, de g r, og hvad der kommer f rst - begrebet blad , det enkelte, fysiske blad p et tr eller ordet blad .
Den tyske filosof Friedrich Nietzsche mente, at det er menneskeligt hovmod, at vi s tter ord p f nomener, fordi vi s beskriver en orden, vi selv skaber, og som ikke er et kendetegn ved verden. Han forklarer tankegangen med ordet slange . Slange beskriver noget, der kan slynge sig, og ordet kunne derfor lige s godt bruges om en orm som om en pyton. Det f r Nietzsche til at tvivle p , om sproget er det mest d kkende udtryk for vores verden.
Men vi ordner med vores ord. Eller som professor i ledelse Steen Hildebrandt er citeret for: Vi begriber med vores begreber . N r vi er nogenlunde enige om, hvad ord betyder, glider kommunikationen. S selv om Nietzsche kan have en pointe i, at vi ikke altid har pr cise og nemt afkodelige ord for alt, og at sproget derfor ikke udtrykker en direkte relation i verden, er ord grundl ggende i vores kommunikation.
Ogs naturfilosoffen H.C. rsted var optaget af, at vi har brug for ord til at ordne og begribe med. Han opfandt en r kke danske ord - faktisk omkring 2.000. Blandt dem var fagord som ilt , brint , smeltepunkt , fordampe , halestjerne , himmelmekanik og elektromagnetisme . Han opfandt ogs ord som faldsk rm , mindretal , autoritetstro , nejsiger og kl gtv rk - det sidste kalder vi i dag vidensarbejde.
Nogle af rsteds ord bruger vi dagligt, og andre kom ikke rigtig ind i sproget. rsted ville blandt andet sikre, at nye opdagelser og opfindelser kan beskrives p vores modersm l, s vi ikke er overladt til andre sprog. Det var nu ikke fremmedsproget, rsted var nerv s for. Men hvis vi h rer et ord p et andet sprog, skal vi f rst overs tte det i hovedet - og s t nke p dets betydning. Det g r begrebet vanskeligt at forst umiddelbart. Han mente for eksempel, at varmhed er nemmere at forst end temperatur . Vores vej til at forst nye erkendelser og opfindelser bliver mere sn rklet, hvis vi ikke har danske ord for dem.
EN KORT, EN LANG
Ord inddeler vi i 11 ordklasser - udsagnsord, navneord, stedord, till gsord, kendeord, talord, biord, bindeord, forholdsord, udr bsord og lydord. N sten 70 % af opslagsordene i Retskrivningsordbogen er navneord, og dem kommer der hele tiden flere til af. En mere lukket kategori af ord er bindeord som at , og , fordi eller ligesom .
Ord kan godt h re til i mere end en ordklasse. Tag for eksempel ordet over som biord: Vandet koger over. Som navneord: Vil du have overen eller underen p rundstykket? Eller som forholdsord: H jt over os lyser m nen. De forskellige ordklasser har forskellige funktioner. Ord har ogs forskellige grammatiske muligheder. Nogle kan b jes, og andre kan ikke. Ord kan bruges til at betegne genstande, handlinger og forhold mellem genstande og udg r en central bestanddel af sproget.
Skriftligt kan vi kende et ord ved, at det er omkranset af mellemrum og best r af ned til t bogstav. Mundtligt er det straks sv rere at skelne, fordi nogle af os har det med at holde meget korte pauser mellem ordene. Talesprog har flere karakteristika, som adskiller det fra skriftsproget. S tningerne er ikke altid s klart afgr nsede, og vi p begynder tit indskudte s tninger, vi aldrig f rdigg r. Hovedverbet springer vi ofte over, uden at det n dvendigvis h mmer forst elsen.
Desuden bruger vi mange flere personlige stedord som I , jeg , vi , du i tale end p skrift. S rligt i faglige pr sentationer er det vigtigt at huske, at b de de personlige stedord og alle fejlene er en del af mundtligheden. Hvis mundtlighed lyder for perfekt, afkoder vi det som opl st og derfor ofte ogs som mindre autentisk.
Speciall gepraksisplanl gningsstabiliseringsperiode blev optaget i Guinness Rekordbog i 1993 som det l ngste danske ord, der er brugt i officiel sammenh ng. Vi kan danne ret lange ord p dansk, fordi vi kan sammens tte navneord i en uendelighed, se bare f rsteklassest nkepauseforfatterindeprivilegiumsgavekortindehaver .
I denne T nkepause vil jeg koncentrere mig om de ord, vi siger til hinanden. Jeg zoomer ind p det, jeg finder allermest sp ndende ved ord: at de opst r i et samspil. N r jeg siger noget, udspringer det af samspillet mellem mig og mine omgivelser - min hjerne, min krop, mine sanser og s andre mennesker og de ting, farver, former, musik og stemninger, som omgiver mig.
N r Jan Helles e ser intenst p Mikkel F nsskov gennem sine markante briller og beder ham om ikke at tegne de ting, vi altid tegner - huse, katte, biler og tr er - men heller ikke et eller andet underligt som en kardanaksel eller en foderkasse, s er briller et relativt oplagt valg. De er nemme at tegne, er lige foran ham p Jans n se og optr der ikke i nogen af de kategorier, Jan har forbudt ham at tegne.
Jan manipulerer dygtigt og bevidst andre mennesker. Han g r det ikke kun med ord, men hans metode er meget lig den kunst, vi har dyrket siden antikken for mere end 2.000 r siden: kunsten at tale sk nt. Retorikken.
AT TALE SK NT
M let med retorikken er netop at p virke lytteren til at synes, at taleren har ret. Ordene og deres sammens tning har her enorm betydning for, hvordan vi opfatter talen. Men deres kontekst er mindst lige s afg rende.
Hvordan vi bruger ordenes kontekst bedst, beskriver Aristoteles i sin retorik fra det 3. rhundrede f.Kr. Han pr senterer de tre s kaldte appelformer: etos, patos og logos. Heldigvis er dansk s p virket af gr sk, at det ikke er sv rt at g tte, hvad ordene betyder.
Etos kender vi fra etik - taleren eller skribenten skal have de rette intentioner og de rette foruds tninger for at udtale sig. Patos kender vi fra adjektivet patetisk , alts pr get af st rke f lelser, og retorisk d kker patos over alle vores sindstilstande og f lelser, for eksempel ved at bruge humor, medf lelse eller provokation. Logos kender vi fra logik og alts fornuft, viden eller l ring - for at budskabet kan blive modtaget og forst et, skal vi freml gge det i en logisk og sammenh ngende form.
Aristoteles budskab er, at jeg kan bringe lytteren i en sindsstemning, hvor han eller hun er mig og budskabet venligt stemt, hvis jeg har de rette foruds tninger for at sige, hvad jeg siger, har den rette intention, og hvis jeg siger noget, der er logisk og sammenh ngende.
Det centrale er, at de tre elementer skal spille sammen, hvis vi vil overbevise nogen om noget. L s dette citat: Et sundt samfund m ikke sky nogen midler for at frig re sig fra ondskaben . Er du enig? G r det en forskel for dig, hvem der har sagt det? Om det er Adolf Hitler eller Angela Merkel?
Denne form for g ttelege er udbredte p diverse nyhedssider - g t, hvem der har sagt dette og hint mere eller mindre opsigtsv kkende. N r vi bruger et citat til at illustrere en pointe, er det ogs , fordi vi till gger det en vis etos - mennesker, jeg har stor tiltro til, tilt nker jeg citater, jeg synes er kloge. Og vice versa. Et citat kan jeg opfatte som dumt, alene fordi jeg ikke kan lide afsenderen. Det er i vrigt et Hitlercitat ovenfor. Det i sig selv vil f de fleste af os til at synes, at det er horribelt. Afsenderen besudler indholdet. Etos trumfer logos.
N r vi skal forst , hvordan ord virker, skal vi forst , hvem taleren er i lytterens jne. S etos er afh ngig af situationen - det er