Penis

Jakob Kristian Jakobsen

Description

Alle mennesker starter uden. Men halvdelen af jordens befolkning udvikler snablen, køllen, sværdet, eller hvad vi nu kalder den. For det er pinligt at tale om dén i midten af manden. Det målbare vedhæng skaber myter om størrelser, selvom tallene er ens overalt i verden. Den nøgne sandhed er, ifølge Jakob Kristian Jakobsen, Aarhus Universitets ekspert i mandens ædlere dele, at normalen rummer både stort og småt, krummerikker og boomeranger. Og står det slapt til med penis, kan pumper, piller og psykologer give fornyet plads til begejstring. For alle kan støde ind i problemer.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 05 décembre 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772199535
• Langue: Danish

Extrait

JAKOB KRISTIAN JAKOBSEN

T N
KE
PAU
SE
R
PENIS
T nkepause 104
Jakob Kristian Jakobsen og Aarhus Universitetsforlag 2022
Tilrettel gning og omslag: Camilla J rgensen, Trefold
Forfatterfoto: Anders Bach
Forlagsredaktion: Maria Schaldemose Kristensen og S ren Mogensen Larsen
Bogen er sat med FS Ostro og Gotham
E-bogsproduktion: Narayana Press
Isbn 978 87 7219 953 5 (epub)
T nkepauser
- viden til hverdagen
Se t nkepauser.dk
I MIDTEN AF MANDEN
M L OG MYTER
I Aarhus g r der en vandrehistorie om en tidligere topspiller p et af byens fodboldhold. Efter sigende skulle hans penis v re s lang, at han m tte tape den fast til inderl ret under kampe. Jeg ved ikke, om legenden taler sandt, men den illustrerer vores fascination af mandens dlere dele, og hvordan alle m lbare objekter nemt skaber myter om ekstraordin re st rrelser. Penis og st rrelsen p den synes i hvert fald at h nge sammen som rtehalm.
Popul rkulturen b rer gerne ved til myten og k der ofte st rrelsen p penis sammen med magt og maskulinitet. I et afsnit af tv-serien Seinfeld finder en kvinde karakteren George n gen og ser hans penis, hvorefter George skynder sig at forklare, at den er skrumpet p grund af kulden. Vi l rer mellem linjerne, at det er meget vigtigt, at den er stor, den, der sidder der midt i manden.
Men k nnenes begreber er under forandring. Vi opererer ikke l ngere blot med kvinde- og mandek n, men en mere flertydig opfattelse af k nsbegreberne. Jeg husker en plakat fra museet K n i Aarhus, da det stadig hed Kvindemuseet og havde en udstilling med den finurlige titel K n redelighed . P plakaten opregnedes op mod 30 forskellige k nsbetegnelser med blandt andet transk nnet, pank nnet og neutrois for at n vne nogle f . Og MeToo-bev gelsen har sat kritisk lys p tendensen til at forveksle magt med fri adgang til sex, mens k nnene forhandler, hvordan seksualiteten kan udfolde sig sp ndende uden at undertrykke.
Alligevel viser en digital unders gelse blandt mere end 25.000 britiske m nd, at 45 % af dem nskede, at deres penis var st rre. Blot 0,2 % nskede den mindre. En betydelig andel af m nd abonnerer benbart stadig p ideen om, at stort er godt, n r det kommer til penis. Uskyldige vittigheder, standupkomikere, pornoindustrien og reklamer bekr fter denne myte igen og igen og holder liv i mange menneskers sv rmerier for en penis af en vis statur.
Der findes virksomheder, som udnytter m nds dr mme om en st rre penis og m ske ogs deres mindrev rd og lover at forl nge m ndenes penis gennem alt fra mekaniske anordninger til medicinske produkter og kirurgiske procedurer. Det er ofte dyrt at dr mme om en st rre penis, og resultatet er sj ldent tilfredsstillende. Indimellem g r det decideret galt. Vi ser m nd, der har forst rret penis ved at spr jte olie eller silikone ind i den, s der g r bet ndelse i penis.
M ske er det billigere at forsone sig med sin egen anatomi og lade sig imponere af andre dyrearters udstyr. P det absolutte overdrev for fascination af st rrelse blandt pattedyrene finder vi bl hvalens penis, som kan n en l ngde p op til tre meter. En udhulet, t rret og saltet udgave af s dan en f tter kan g ster p Det Islandske Fallologiske Museum i Reykjavik besigtige i en udstilling med 21 andre hval-penisser og mere end 200 penisser fra andre pattedyr.
Fallologi betyder videnskaben om mandens forplantningsorgan, som p gr sk hedder fallos, mens andrologi d kker over, hvordan f llesm ngden af de mandlige k nsorganer fungerer: testikler, bitestikler, s dledere, s dbl rer, bl rehalskirtel, Cowpers kirtler og penis i sk n forening.
En androlog har kort sagt forstand p alle mandens dlere dele og deres sygdomme. Eller som en af mine d tre sagde til en skolekammerat i fors get p at forklare mit arbejde: Det er ligesom en gyn kolog, bare for m nd .
AT SY EN PENIS
Min sk bne som penisn rd blev beseglet, allerede tolv r f r jeg for f rste gang faldt i svime over en hval-penis i formalin p museet i Island i 2019. M ske kunne jeg have erkendt min lod i livet den allerf rste dag efter min l gelige embedseksamen. Et par uger forinden havde jeg modtaget et brev fra gode kammerater og tidligere l semakkere, som inviterede til udkl dningsfest. Og jeg var fast besluttet p at v re kl dt ud som penis.
Tanken opstod n rmest som en benbaring eller et kald: Jeg ville komme som en mandsh j penis med dertilh rende pung. Udkl dningen skulle v re en hyldest til myten om den store penis. Jeg h bede at imponere, skabe begejstring og v kke latter med kostumet.
Jeg satte mig for at sy kostumet selv. Hos en m belpolstrer k bte jeg to store skumpuder, som jeg limede sammen og klippede og skar til for at forme penishovedet, glans, som en hat, jeg ville tage ned over hovedet. Jeg k bte en passende m ngde stof i en stofbutik til at bekl de skumhovedet med og til at sy dragten, som skulle udg re penisskaftet, corpus penis.
Undervejs orienterede jeg mig i min anatomibog for at ramme det helt rigtige udseende. Linjen, der l ber p undersiden, raphe penis, der ender i penisb ndet, phrenulum, som f stner p undersiden af penishovedet. Den afrundede krone p penishovedet ned mod forhuden og den midtstillede spalte p spidsen af penishovedet, hvor urinr ret udmunder, kom ogs med.
Trods min begejstring for ideen og dens latterv kkende potentiale turde jeg ikke fort lle ekspeditricen i stofbutikken, hvad jeg planlagde at kreere ud af metervarerne. I stedet leverede jeg en d khistorie om at skulle sy et flaskekostume, for jeg frygtede at blive opfattet som pervers eller afsporet. Sikkert uden grund - ekspeditricen ville givetvis bare have syntes, at det var en sjov ide. Men det er ikke ualmindeligt, at m nd oplever alskens pinligheder, n r de taler om ting, som er n rt forbundne med deres egen eller andre m nds penisser.
Selv i omr der af verden som Danmark, Holland og Sverige, hvor man bryster sig af at v re seksuelt frigjorte og bne, er penis og s rligt sygdomme relateret til den stadig forbundet med usikkerhed, skyld, skam, fortr ngning og forn gtelse. Mange m nd synes at v re meget t lmodige og tilbageholdende, inden de s ger hj lp i sundhedsv senet. Seksualitet og k nsorganer er for de fleste mennesker et mt leligt emne og en meget privat sag.
Det er m ske disse blandede f lelser, der kan f re til uhensigtsm ssig n len med at ops ge l ge, og det kan f fatale konsekvenser ved visse penissygdomme.
ALT MELLEM 3 OG 15 CENTIMETER
Forskere fra hele verden har interesseret sig for l ngden af penis i fors get p at etablere normer og kurver for normalst rrelse p penis. Vi er m ske lidt for fikserede p de m lbare dele i vores iver efter at unders ge og kontrollere denne mystiske og magiske kropsdel, der sidder mellem benene p rundt regnet halvdelen af jordens befolkning.
Fra et medicinsk perspektiv er der naturligvis ogs en mening med galskaben. Ved at etablere normalv rdier for de mandlige k nsorganer i forskellige aldersgrupper kan vi bedre afsl re hormonelle udviklingsfejl eller forsinkelser. Derfor m ler og vejer l ger penisser i stor stil og blandt mange befolkningsgrupper og sammenholder deres data med ejerm ndenes h jde, v gt, finger- og fodl ngde.
I den forbindelse kan jeg hurtigt aflive et par myter: St rrelsen p en mands sko siger intet om l ngden p hans penis. Denne myte har ingen hold i videnskabelige data, hvilket jeg godt kan v re lidt rgerlig over, da jeg bruger st rrelse 46 i sko. En anden myte, der ikke st r efter statistiske tests, er myten om, at m nd med m rk hud er bedre udstyret mellem benene end m nd med lys hud. Vi finder stort set samme gennemsnitsl ngde af penis i alle verdens befolkningsgrupper.
Trangen til at m le penis finder ogs vej ind i sproget. Vi taler om, at m nd m ler penis, hvis to kammerater diskuterer, hvem der har den bedste racercykel eller den hurtigste bil. N r m nd duellerer eller konkurrerer, fremh ver vi hurtigt penisl ngden som et symbol p tvekampen. Tilsvarende h rer jeg m nd, der kommer til penisunders gelse, omtale deres penis som et stridsv ben. Ord som k llen, sablen eller sv rdet g r igen, men jeg har endnu ikke h rt den omtalt som k rden. Jeg husker med et smil en studiekammerat, som med selvironi refererede til sin penis med formuleringen: Den er ikke s rlig lang, men til geng ld er den tynd .
Det verdensomsp ndende gennemsnit for l ngden p en penis i slap tilstand er cirka 9 centimeter. Udtrykket verdensomsp ndende mener jeg bogstaveligt, da alle verdens m nds penisser lagt i forl ngelse af hinanden i slap tilstand, ville kunne n mere end otte gange rundt om kvator. Alle steder er der en meget bred normalfordelingskurve. Det fort ller os, at sp ndvidden for, hvilken penisl ngde en mand kan g rundt med og v re helt normal, er meget bred. Alt mellem 3 og 15 centimeter i slap tilstand er inden for det normale.
Det er derfor sj ldent umagen og risikoen v rd at lade sin penis operere for at g re den l ngere. F medf dte misdannelser eller anatomiske forhold som en s kaldt spadepenis, hvor urinr ret er en ben plade i stedet for et lukket r r, kan g re en operation n dvendig, men at lade sig kosmetisk operere blot for at opn mere l ngde er oftest un dvendigt set fra et l geligt perspektiv.
Jeg endte med at v re godt tilfreds med mit peniskostume. Jeg konstruerede l begange p indersiden af penisskaftet til at opretholde den rette ellipsoide form med st ltr dsringe. En konstruktion, der viste sig at v re praktisk, n r jeg skulle transportere kostumet, der s kunne klappes sammen trinvist. For min ambition om at holde mig t t p det normalanatomiske udtryk gav et meget stort kostume.
Pungen konstruerede jeg som en s kkestol med to kamre, som jeg fyldte op med skumrester og flamingokugler. Dimensionerne skulle passe til kostumet, som til sidst blev temmelig omfangsrigt at flytte rundt med. Til geng ld gav det kostumet en vraltende og latterv kkende gang, hvor testiklerne p skift pendulerede frem og tilbage, ved hvert skridt jeg tog.
Jeg blev meget fortrolig med anatomien i omr det og skabte stor begejstring til udkl