Porno

Sidsel Harder

Description

Lige på og hårdt. Eller blidt. I pornografiens verden er der noget for enhver smag, selvom den ofte bliver beskyldt for at være smagløs. Den undertrykker og frigør, forarger og inspirerer: Vores ublu reaktioner er så forskellige som vores præferencer. Ifølge Sidsel Harder, sociolog ved Gent Universitet, afdækker nøgenheden ikke bare vores kollektive forhold til sex, men også kønnenes stilling. Den fremturer korporligt på kirkehvælvinger, gamle græske vaser, tyndslidte VHS-bånd og det driftige internet. For sex sælger, når kløen bliver sød, og vi giver moralen et smæk bagi.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 06 mars 2023
• Nombre de lectures: 36
• EAN13: 9788775971107
• Langue: Danish

Extrait

SIDSEL HARDER
T N
KE
PAU
SE
R
PORNO
T nkepause 107
Sidsel Harder og Aarhus Universitetsforlag 2023
Tilrettel gning og omslag: Camilla J rgensen, Trefold
Forfatterfoto: Tomas Bertelsen
Forlagsredaktion: Jakob J rgensen Vestergaard
Bogen er sat med FS Ostro og Gotham
E-bogsproduktion: Narayana Press
Isbn 978 87 7597 110 7 (epub)
T nkepauser
- viden til hverdagen
Se t nkepauser.dk
PORNO-GRAFIEN ER F DT GAMMEL
DE GODE GAMLE PORNODAGE
F rste gang jeg m dte porno, s jeg ned p det - helt bogstaveligt. Det var p vejen uden for min tantes sommerhus, og det var en af de uendelige ferieeftermiddage med absolut ingen planer, f regler og ikke n dvendigvis s rlig meget solskin. Vi unger brugte friheden til at smide sten i vandet og dingle med benene fra de jordsl ede hynder i den knirkende gyngesofa.
Denne dag var en legekammerat og jeg alene ude og balancere p en vejbom, og da jeg var n et hen i den ene ende, opdagede jeg, at der l et kr llet Ugens Rapport nede p jorden gemt under bommen. Jeg kan ikke helt huske, hvilket billede det var sl et op p , men det var noget med h jt h r, et direkte blik og en masse lyser d hud.
Jeg gik tilbage hen over bommen for at se, om min ven havde lagt m rke til noget, og det havde han m ske, men det var ikke noget, vi talte om. Vi blev bare ved med at balancere i tavshed, fuglekvidder og summen fra bilerne, der k rte forbi. Men vi var enige om at vende tilbage til bommen og lege hele sommeren. S dan blev porno noget, jeg s frem til.
I min barndomserindring er porno blevet en del af de gode, gamle dage, hvor b rnene legede p de de villaveje og lejlighedsvis kunne snige sig til et glimt af sex. Bladet var noget, jeg n rmede mig helt forsigtigt, med refrygt og skr kblandet fryd, fordi det var m rkeligt og uforst eligt. Modsat i dag, forst s, hvor bekymrede for ldre, eksperter og politikere beklager, at b rn og unge sidder foran sk rmen som aldrig f r og ikke engang beh ver at s ge efter pornoen. Den n rmest overfalder dem med bannerreklamer og pop op-vinduer, som de rutinem ssigt lukker. Fra at pornoen m tte ses gennem et lille n glehul, er den blevet en uundg elig del af en digital hverdag, som vi ikke kan beskytte de uskyldige sm imod.
Men bekymringerne er lige s gamle som pornoen selv, og de gentager ord til andet tidligere debatter om samme emne. Da Danmark som det f rste land i verden legaliserede billedpornografien for over 50 r siden, gjorde den konservative folketingspolitiker Ellen Strange Petersen netop opm rksom p , at svage unge, is r piger, var i fare for at blive udnyttet af industrien. I folketingsdebatten den 12. december 1968 blev hendes indl g om pornografiens farer afbrudt af en vis munterhed p tilh rerpladserne, da hun n vnte, at hun ikke selv skulle nyde noget af DR s frivole udsendelser om porno.
Ellen Strange Petersen talte for d ve rer i sit eget parti, hvor den konservative justitsminister Knud Thestrup i 1969 legaliserede billedpornografien ud fra en formodning om, at den s ville sygne hen i mangel p rampelys. Allerede fire r f r havde den radikale Else-Merete Ross foresl et at oph ve forbuddet mod pornografisk litteratur, fordi det kriminaliserede bestemte m der at l se og skrive om seksualitet p . Ross k mpede blandt andet for, at s kaldt voksne mennesker, herunder homoseksuelle, kunne varetage deres egen seksualitet uden indblanding fra domstole eller moralske h ndh vere.
Inden legaliseringen havde billeder og skrifter, hvormed S delighed og Bluf rdighed kr nkes , v ret forbudt i Danmark i 170 r, siden 1799. Det gik blandt andet ud over romanen Haabl se Sl gter , som H jesteret forb d i 1882, fordi dommerne ikke mente, den havde nogen videnskabelig eller kunstnerisk v rdi. Bogen var Herman Bangs litter re debut, og i dag er hans v rk indskrevet i den danske kulturkanon, fordi senere litteraturforskere ser det som centralt i vores kulturarv.
Pornoen ndrer s ledes betydning, ikke bare gennem et liv, men gennem historien. Pornografiens formodede farer - dens potentiale til at underminere samfundets orden og ford rve bestemte grupper - er derimod et af de mest stabile tr k ved porno til alle tider, p alle steder.
DET, DER ER FARLIGT
I midten af 1700-tallet lod kong Karl af Napoli og Sicilien sine ingeni rer foretage udgravninger i den romerske by Pompeji, som havde v ret d kket af aske, siden vulkanen Vesuvs udbrud i r 79. Til kongens forbl ffelse fandt de blandt andet en statue af en satyr, der har samleje med en ged.
Han satte sine arkivarer til at oprette s rlige afl ste gemmer til statuen og de andre afbildninger af seksualitet, ark ologerne langsomt gravede frem. Den amerikanske pornohistoriker Walter Kendrick mener, at det er i netop dette jeblik i historien, pornografi opst r som begreb. Begrebet var n dvendigt, for at samtiden kunne forst og udskille fund af seksuelle billeder i Pompeji. Og navnet er f dt gammelt, for det henviser til det oldgr ske ord for beskrivelser af prostituerede.
Arkivarerne tilskrev de seksuelle billeder i Pompeji en bestemt funktion - ophidselse og sexsalg - ved at kalde dem for porno. S dan kunne victorianismen bedre forst og isolere billederne men ikke n dvendigvis fange, hvordan mennesker i antikken s p seksualitet. Dengang indgik billeder af ganske eksplicit sex mellem dyr og mennesker, mellem m nd og kvinder eller mellem personer af samme k n mere generelt i gadebilledet. I overklassens huse og forretninger figurerede frugtbarhedsguden Priapus med overdimensionerede k nsdele p indgangspartiet, fordi det beskyttede mod onde nder ved at inspirere til latter - lidt ligesom n r folk i dag l gger en d rm tte i deres opgang, hvor der st r Hunden bider ikke, men det g r konen .
Begrebet porno beskriver, hvordan sex i moderne samfund holdes skarpt adskilt fra resten af menneskets hverdag. Den adskillelse indg r i vores m de at opdele moral og umoral, privatliv og offentlighed p - en opdeling, som med de europ iske kulturers kolonisering af andre lande blev udbredt til store dele af jordkloden.
Omkring samme tid, fra slutningen af 1700- til starten af 1800-tallet, illustrerede indiske kunstnere deres nodeark med eksplicitte seksuelle miniaturebilleder. Den amerikanske kunsthistoriker Natalia Di Pietrantonio har argumenteret for, at billederne ikke var naturalistiske - de skulle alts ikke vise samlejer s realistisk som muligt. I stedet illustrerede de situationer og f lelser, der i samtiden var forbundet med sex: Rodede puder og herrehatte p kvinder i samme seng viser, at her er gang i noget sex, der ingen gr nser kender.
Som led i koloniseringen af Indien s rgede britiske arkivarer for at katalogisere billederne og bevare dem bag l s og sl for eftertiden, fordi de nye magthavere ikke nskede at reklamere for det sjove, vilde og gr nsel se i sex. Seksuel nydelse stod nemlig i sk rende kontrast til samfundsopbyggende institutioner som forplantning, familie og fremskridt gennem h rdt arbejde.
Derfor blev de indiske billeder opbevaret i separate samlinger, s de ikke s let kunne ford rve offentligheden. Det var dermed ikke seksualiteten i sig selv, de britiske myndigheder s gte at undertrykke ved at fjerne pornoen, men derimod det farlige alternativ til det gode samfund, som kolonimagten fors gte at opbygge.
DET HEMMELIGE MUSEUM
Ved at fors ge at kontrollere de indiske miniaturer eller Pompejis statuer skabte datidens moralister det uhyre, de pr vede at beskytte samfundet imod. Pornografien blev defineret som noget, der skulle gemmes v k, men i anstrengelserne for at m rkl gge den, kom den i stedet i s gelyset. Siden har vi kunnet h fte porno p hvad som helst - f lelsesporno, for eksempel - altid for at beskrive noget forkert. Netop vores beg r efter at undertrykke den er s ledes pornoens kerne.
Nogle historikere understreger, at de seksuelle billeder i Pompeji m have v ret tilg ngelige op gennem det nittende og tyvende rhundrede, idet historiske kilder indeholder rige beskrivelser af dem. De britiske historikere Kate Fisher og Rebecca Langlands mener, at fort llingen om hermetisk censur er for ensidig, og de udfordrer Walter Kendricks tolkning af victoriatiden som undertrykkende. De p peger, at i den sammenligning kommer vores nutid m ske til at fremst som mere frigjort, end den egentlig er.
Den amerikanske ark olog Sarah Levin-Richardsons studie af moderne kunstudstillinger med historiske, seksuelle v rker viser, at museumsguider til Pompeji stadig indeb rer advarsler og aldersbegr nsninger. Kuratorerne ordner fortsat v rkerne s dan, at eksempelvis de heteroseksuelle og de homoseksuelle v rker ikke har samme status. Selv i dag er det nok de f rreste museumsg ster, der lader sig inspirere af de gamle romere og v lger at f trykt en k mpestor fallos p d rm tten. Nutiden foretr kker en lummer vittighed p bekostning af konen snarere end hunden.
Censuren af porno har alts p ingen m de udviklet sig i en lige linje fra kyskhed til frig relse, men viser snarere de sn rklede gr nser, som forskellige samfund l gger ned i hverdagslivet for at adskille bestemte former for sex fra det gode selskab. Pornoen giver et billede af samfundets underside, og hvad der til forskellige tider er blevet d mt sundt og usundt for menneskets seksualitet.
I H LENE P CENSUREN
I starten af 1970 erne producerede den italienskf dte pornograf Lasse Braun 8-mm-film med netop det form l at udfordre den vestlige verdens seksualmoral. Filmen White Fantasies/Black Power fra 1969 foreg r p en skumbespr jtet strand under Trinidads svajende palmer.
bningsscenen viser to sorte kvinder, der har sex, mens en hvid mand sidder p sin terrasse og ser ned p dem. Manden g r det, som det er meningen, at seeren skal f lyst til: Han forlader sit h je stade og slutter sig til de to kvinder, som giver ham en mildt sagt uforbeholden velkomst.
Dramatikken opst r, da to sorte m nd if rt T-shirts med p skriften Black Power overrasker trekl veret. De overfalder de tre elskende og voldtager kvinderne foran manden, som de til sidst sl r ihjel. Den svenske c